Spørg Videnskaben


Hvordan finder brevduer vej?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Tjek vores Facebook gruppe

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere


Sponsorer:

- Forsknings- og
  Innovationsstyrelsen
- Det Strategiske 
  Forskningsråd
 
- Det Frie Forskningsråd
- Rådet for Teknologi og
  Innovation
 
- Kulturministeriet
 
Mediepartnere:
- Danmarks Radio 
- Forskning.no
- Nature & Science TV
- Aktuel Naturvidenskab 
- Magasinet Humaniora
- Polarfronten 
- Ny Viden 
- Planteforskning.dk 
- Klimadebat.dk 
 
Samarbejdspartnere:
- Danmarks Tekniske
  Universitet

- Aalborg Universitet

- Roskilde Universitet
- IT-Universitetet
- Copenhagen Business
  School (CBS)
- Experimentarium
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet, Københavns
  Universitet
- Det Biovidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Farmaceutiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, Syddansk 
  Universitet
- Det Tekniske Fakultet,
  Syddansk Universitet
- Det Sundhedsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Handelshøjskolen, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet 
- Danmarks
  Miljøundersøgelser, 
  Aarhus Universitet 
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
 -Videnscenter for
  Arbejdsmiljø
- Det jordbrugsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- iNANO,
  Aarhus Universitet
  
- Statens Museum for Kunst
- Nationalmuseet
- SFI - Det Nationale
  Forskningscenter for
  Velfærd
  
- Det Nationale Forsknings-
  center for Arbejdsmiljø
  
- GEUS
KVINFO
- Alexandra Instituttet
- Danmarks Biblioteksskole
- Teknologisk Institut
- Det Nationale Netværk for
  Teknologioverførsel
- Tycho Brahe Planetarium
- Unge Forskere
- Danish Obesity Research
  Centre
 

- DIIS – Dansk Institut for
  Internationale Studier
 

- SMI - Center for Sensory-
  Motor Interaction
- Det Teologiske Fakultet,
  Aarhus Universitet
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet,
  Aarhus Universitet

Morgenaviserne får nyhedstæsk af tv, internet og tekst-tv

21. april 2009 kl. 11:07

Langt de fleste af os henter vores daglige nyhedsoverblik fra tv og internet. Det viser en ny dansk undersøgelse, som også leverer en overraskende melding om det hæderkronede ’Web 2,0’.



Hvis vi skal have et overblik over dagens begivenheder, er nettet vores foretrukne kanal, viser dansk undersøgelse. (Foto: Colourbox)

Hvis vi skal have et overblik over dagens begivenheder, er nettet vores foretrukne kanal, viser dansk undersøgelse. (Foto: Colourbox)

Så er det officielt: Stort set alle danskere suger nyhedsindtryk til sig fra tv- eller computerskærmen, mens langt færre sætter sig til rette med en kop kaffe ved køkkenbordet for at få et nyhedsoverblik fra deres morgenavis.

Den første undersøgelse af danskernes samlede brug af nyhedsmedier viser, at internet er danskernes foretrukne nyhedsmedie, når det kommer til at skabe overblik. Herefter følger andre elektroniske vidundere som tv, tekst-tv og radio, inden morgenaviserne slæber sig over stregen på en femteplads.

»Det resultat er klart det mest overraskende for os,« konstaterer professor i kommunikation Kim Schrøder, som står bag undersøgelsen 'Danskernes brug af nyhedsmedier: et nyt landkort'.

»Internetnyheder har malerisk været beskrevet som det danske medielandskabs vulkan, der hele tiden er i udbrud, og som de omkringliggende medier har frygtet ville begrave dem. Nu viser det sig, at de har haft ret. Vulkanen er allerede langt større, end vi troede, og den vokser,« lyder det fra Kim Schrøder, professor ved Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på Roskilde Universitetscenter.

Mindre brugt end TTV og lokalaviser

Undersøgelsen er endnu ikke offentliggjort. Den bygger på en websurvey - en spørgeskemaundersøgelse på nettet - af 1000 danskeres brug af medier inden for den seneste uge.

Den afslører blandt andet, at tv som ventet er det mest populære medie, og at:

  • 9 ud af 10 har set nyheder på tv
  • 8 ud af 10 har læst nyheder på nettet
  • 7 ud af 10 har hørt nyheder i radioen
  • 6 ud af 10 har læst nyheder på tekst-tv, mens blot
  • 5 ud af 10 har læst nyheder i en landsdækkende morgenavis

»Virkelig mange bruger tekst-tv, og det overraskede os, at det spiller så stor en rolle som et nyhedsmedie, vi har lyst til at bruge tid på. Ellers er det igen værd at bemærke, at morgenaviserne ender ret langt nede på en syvendeplads efter lokalaviserne og aktualitetsmagasiner på tv,« siger Kim Schrøder.

Du kan se flere tal og hitlister fra undersøgelsen i bunden af artiklen.

Morgenaviserne bedst til baggrund

Morgenaviserne kan glæde sig over, at vi stadig foretrækker dem, når vi vil vide mere om baggrunden for begivenhederne, og at de også bliver brugt flittigt til at finde oplysninger om kultur og livsstil. Samtidig oplever mange danskere stadig morgenaviserne som troværdige og informative, og især læsere på over 56 år vil nødig undvære deres daglige stykke skov i postkassen.

»Færre synes, det er et vigtigt medie, men avisen spiller stadig en stor rolle for mange, og de vil nødigt undvære den. Morgenavisen er ikke ved at dø, men tallene viser formentlig, hvilken nicheagtig rolle de trykte nyhedsmedier kommer til at spille i fremtiden,« mener Kim Schrøder.

Vi gider ikke være interaktive 

Kim Schrøder har forsøgt at finde ud af, hvilke medier vi får noget ud af at bruge. I mangel af bedre danske ord kalder han det »worthwhileness«.

Vi er blevet 'nyhedsshopaholics', som kan bruge Politiken og Ekstra Bladet det ene øjeblik og P1, tekst-tv eller TV 2 News det næste, afhængig af bl.a. hvor vi er, og hvor meget tid vi vil bruge på nyheder, fortæller dansk forsker. (Foto: Colourbox)
Vi er blevet 'nyhedsshopaholics', som kan bruge Politiken og Ekstra Bladet det ene øjeblik og P1, tekst-tv eller TV 2 News det næste, afhængig af bl.a. hvor vi er, og hvor meget tid vi vil bruge på nyheder, fortæller dansk forsker. (Foto: Colourbox)
Han har blandt andet boret lidt i, om interaktivitet er med til at trække folk til nyhedssites. Interaktivitet var det store mantra i bølgen af brugerinddragelse på nettet, der kaldes 'Web 2,0'. Den findes i varianter på et væld af sites, også videnskab.dk, i form af mulighed for at deltage i debat, kommentere på en blog, chatte eller måske sende en email til en journalist.

Resultatet af Kim Schrøders rundspørge afslører, at anstrengelserne et langt stykke hen ad vejen er totalt spildte. Hele 76% af brugerne svarer, at de ikke har rørt Web 2,0 inden for den seneste måned.

»De, der har været interaktive, har især svaret på en andens blogindlæg eller på en debat, som en anden har startet, og de fleste er ligeglade med nyhedssiteenes interaktive muligheder. Så det er indtil videre ikke de interaktive muligheder, der gør internetmedierne worthwhile,« siger Kim Schrøder og tilføjer, at de unge har stort set samme holdning som de ældre. Undersøgelsen viser kun "en svag tendens" til, at unge på 18 til 35 år er mere interaktive end andre. (Se i øvrigt tal i bunden af artiklen.)

Kim Schrøder understreger, at han først i en ny undersøgelse kan sige noget sikkert om, hvorfor vi bruger medierne og hvornår vi gør det. Professoren regner med at begynde næste trin i sit analysearbejde inden sommerferien 2009.

 

Dårligt for morgenaviserne, men ikke for demokratiet

Et bud på fremtidens yndlingsmedie i Danmark: et fjernsyn forbundet til internettet. (Foto: Colourbox)
Et bud på fremtidens yndlingsmedie i Danmark: et fjernsyn forbundet til internettet. (Foto: Colourbox)
'Danskernes brug af nyhedsmedier: et nyt landkort. En pejling af danskernes navigation i nyhedsuniverset' er den første, brede kortlægning af, hvor vi som brugere opfanger nyheder.

Undersøgelsen afslører ud fra svar fra 1000 danskere, at tv og internet er de mest benyttede medier, mens morgenaviserne blot ligger placeret som nummer 7 ud af 16.

Normalt vil sådan et dårligt resultat for morgenaviserne få medieforskere til at konkludere, at danskerne ikke får ordentligt indblik i vigtigste beslutninger i samfundet, og at morgeavisernes krise derfor er dårlig for demokratiet.

Men ifølge Kim Schrøder gør den nye undersøgelse op med det traditionelle billede.

»Forskere har generelt en antagelse om, at mange ikke gider se nyheder, men kun tager dem med, når de alligevel er i gang med at se noget andet på fjernsynet eller på internettet. Men med denne undersøgelse går den ikke længere,« siger Kim Schrøder og uddyber:

»Når nettet pludselig er ét af de vigtigste medier i vores hverdag, betyder det, at folk selv klikker sig ind for at læse nyheder på Ekstra Bladets hjemmeside eller surfer rundt for at finde oplysninger, som er demokratisk vigtige, eller som viser, hvordan man lapper sin cykel. Derfor skal vi måske til at opfatte almindelige danskere som nogen, der søger informationer for at holde sig informeret og for at kunne snakke med, hvor de færdes, i stedet for som nogen, der skal trækkes til truget og tvinges til at drikke,« mener Kim Schrøder.

Missing link
Denne undersøgelse giver et billede af en mere aktiv nyhedsforbruger, end man nogle gange henfalder til i forskning, hvor man tænker, at folk skal trækkes til truget og tvinges til at drikke
- Kim Schrøder
Tidligere har forskere analyseret indhold i et enkelt medie, f.eks. en avis, og delt stoffet op i kategorier som samfund, krimi, udland, sport og underholdning. Derefter har forskerne konkluderet, hvad de demokratiske konsekvenser er for avislæseren, at udland eller underholdning fylder så meget eller lidt.

»Min pointe er, at der er et missing link. Man kan ikke slutte sig fra, hvad der er i et medie og til, hvor oplyste folk er som borgere. Vi er nødt til at vide, hvordan folk tilegener sig indhold fra medier og hvor de har deres viden fra, før man kan sige noget troværdigt om konsekvenserne, og i al ubeskenhed bidrager min undersøgelse til det,« siger Kim Schrøder.

»Folk er ligeglade med, om de får informationer fra tv, en radioavis eller på nettet, og når denne undersøgelse for eksempel viser, at 20 procent læser nyheder på udlandske nyhedssites, siger det noget om, at vi formentlig skal til at tænke vores analyser på en helt anden måde,« forklarer Kim Schrøder.

Det er oplagt at sætte spørgsmålstegn ved, om en netundersøgelse automatisk vil give svar, som er positive over for internettet og skeptiske over for papiraviserne. Ifølge Kim Schrøder sørger standardprocedurer for spørgeskemaerne, en nøje udvælgelse af deltagere gennem markedsanalysefirmaet Webpol samt nettets udbredelse til stort set alle i Danmark, at undersøgelsen ikke tipper til en side.

 


Links

Kim Schrøders profil (RUC)

Læs også på videnskab.dk:

Bertel Haarder erkender medieflop for Galathea

Vi er i pinlighedens tidsalder

Videnskab.dk fejrer 1-års fødselsdag med ærefuld top 10-plads

Nyhedsavisen måtte dø

Derfor ser vi Paradise Hotel



Hitlister fra undersøgelsen

Hvilken medietype ville du nødigst undvære?

  1. TV-nyheder 37%
  2. Danske internetnyheder 19%
  3. Landsdækkende avis 14%
  4. Radionyheder 8%
  5. TTV-nyheder 5%

Hvilke medietyper har du brugt i den seneste uge (= 'worthwhileness')?

  1. Nyheder på dansk tv 88%
  2. Nyheder på danske internetsider 78%
  3. Nyhedsudsendelser i radioen 70%
  4. Nyheder på TTV 60%
  5. Lokale gratis ugeaviser 58%
  6. Aktualitetsmagasiner på dansk tv (Station 2, Kontant, Deadline mv.) 53%
  7. Landsdækkende morgenaviser 49%
  8. Gratisaviser 42%
  9. Lokale eller regionale dagblade 36%
  10. Fagblade 31%
  11. Magasiner og ugeblade 30%
  12. Formiddagsaviser 27%
  13. Nyheder på udenlandske internetsider 21%
  14. Nyheds- og magasinprogrammer på udenlandsk tv 19%
  15. Aktualitetsmagasiner på radio 14%
  16. Nyheder på mobiltelefon 7%

Vigtigste kilde til overblik

  1. Danske internetnyheder 28%
  2. Tv-nyheder 27%
  3. TTV-nyheder 15%
  4. Radionyheder 13%
  5. Landsdækkende aviser 6%

Vigtigste kilde til baggrund

  1. Landsdækkende aviser 28%
  2. Tv-nyheder 24%
  3. Tv-aktualitetsprogrammer 14%
  4. Danske internetnyheder 9%
  5. Lokale eller regionale dagblade 4%

Resultaterne ændrer sig en lille smule, når deltagerne bliver bedt om at nævne de tre vigtigste kilder. I det tilfælde topper tv begge lister.

Rangering af information i forhold til underholdning, oplevelse af nyhedsmediernes vægt på information

  1. Radionyheder
  2. Tv-nyheder
  3. Landsdækkende aviser
  4. TTV
  5. Danske internetnyheder

Oplevelse af nyhedsmediernes vægt på underholdning

  1. Formiddagsaviser
  2. Nyheder på mobiltelefon
  3. Lokale ugeaviser
  4. Gratisaviser
  5. Internationale internetnyheder

Placeringerne i de to kategorier afspejler nogenlunde præcist deltagernes opfattelse af mediernes troværdighed: Jo højere informationsgrad, des mere troværdighed. Jo mere underholdningsværdi, des mindre troværdighed.

Interaktivitet i den seneste måned

  1. Ingen interaktivitet 76%
  2. Deltaget i en debat 11%
  3. Kommenteret en artikel 9%
  4. Send email til en journalist 7%
  5. Kommenteret en blog 6%

 



 



 

 

Har du en kommentar til denne artikel? Der er 5 kommentarer!
 
Af: Mads Gorm Larsen 25. april 2009 kl. 14:12
Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse på nettet - kunne det ikke tænkes at påvirke resultatet? "de fleste er ligeglade med nyhedssiteenes interaktive muligheder. Så det er indtil videre ikke de interaktive muligheder, der gør internetmedierne worthwhile,« siger Kim Schrøder Denne udtalelse vidner i mine øjne om en manglende forståelse af nye medier. De 5 procent som skriver kommentarer, blogs, rater osv. det er dem som afgør hvad de andre 95% læser. http://www.dseneste.dk/index.php/tal-og-statistik/professor-kim-schroder-tager-fejl-det-interaktive-web-er-en-bragende-succes/
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+6
-6
 
Af: Thomas Hoffmann 27. april 2009 kl. 10:26
@Mads: Der står en bemærkning om websurvey-metoden i bunden af den store boks "Dårligt for morgenaviserne..." Mvh. Thomas, videnskab.dk
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+4
-5
 
Af: Mads Gorm Larsen 27. april 2009 kl. 20:02
@Thomas men er det ikke sådan at det kun er omkring 80% af danske hjem som er nettet? Endelig kunne man jo kontrollere Kim's resultater ved at se nogen helt sikre data, f.eks. hvor mange besøger dr.dk (fdim.dk), hvor mange kommentarer er der så skrevet på nyhedsider i samme periode.
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+6
-4
 
Af: Thomas Hoffmann 28. april 2009 kl. 12:22
@Mads: I 2007 havde 86% af danskerne adgang til internet. Det er en betydelig del, og den er næppe blevet mindre siden. Mht. pointen om at eftertjekke Kim Schrøders tal, kan jeg ikke rigtigt følge dig. Undersøgelsen her bygger jo på 1000 menneskers egne beretninger om, hvilken slags interaktivitet de har benyttet sig af. Jeg kan ikke se, at en lægmandsoptælling på dr.dk skulle være en mere pålidelig metode..? Men måske misforstår jeg dig?
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+3
-5
 
Af: Kim Schrøder 29. april 2009 kl. 17:54
@Mads:Hvad angår din kommentar om en netbaseret surveys repræsentativitet, så er jeg ikke statistisk ekspert, men jeg har ladet mig overbevise om, at den i et land som Danmark skulle være i orden, med den netdækning der er i dag. Der er mangler ved alle former for spørgeskemaundersøgelser, fx. når man for få unge, hvis man bruger telefoninterviews. Du har iøvrigt ret i, at man i en ny undersøgelse skulle spørge til de mange 'inaktives' mening om de aktives indlæg, der jo sagtens kan tænkes at forhøje glæden ved at bruge netnyheds-sites.
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+4
-5

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt kodeord

Angiv venligst e-mail og kodeord

e-mail: Kodeord:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Depression, lys og kulde

Depression, lys og kulde

Når sommertiden og foråret sætter ind, forsvinder depressionerne hurtigt.

Læs: Sommertiden fjerner vinterdepression

Rituelle karamelkast

Rituelle karamelkast

Spørg Videnskaben: Hvad får afgangseleverne til at gå amok med karamelkast og vandbomber på sidste skoledag?

Læs: Hvorfor kaster 9. klasserne med karameller?

Vidste du: Alkohol

Vidste du: Alkohol

I Danmark var alkohol involveret i hvert fjerde trafikdrab i 2003.

Alkohol slår 3000 danskere ihjel hvert år.

Læs: Et enkelt glas alkohol øger din risiko for at komme til skade

Søvn gavner minderne

Søvn gavner minderne

Søvn bidrager til at bevare og forstærke de mest følelsesladede aspekter ved et minde, mens detaljerne udviskes.

Læs artiklen: "Søvn bevarer emotionelle minder"

Morgenaviserne får tæsk

Morgenaviserne får tæsk

Langt de fleste af os henter vores daglige nyhedsoverblik fra tv og internet.

Læs: Morgenaviserne får nyhedstæsk af tv, internet og tekst-tv

Færre fisk

Færre fisk

Efter tusinde år med ædegilde er der kun ti procent af havets liv tilbage. Samtidig er fiskene blevet meget mindre over årene.

Læs: Vi har spist livet i havet

MEST LÆSTE

11. marts 2010 kl. 15:56
11. marts 2010 kl. 13:24
10. marts 2010 kl. 15:37
14. marts 2010 kl. 06:00
11. marts 2010 kl. 10:49
11. marts 2010 kl. 19:00
16. marts 2010 kl. 04:00
16. marts 2010 kl. 10:57
12. marts 2010 kl. 11:20
13. marts 2010 kl. 06:00