| Du er her: Nyheder om forskning og videnskab / Kultur / De Unge Mødre tryllebinder de veluddannede | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
De Unge Mødre tryllebinder de veluddannede10. november 2009 kl. 14:26
Realityprogrammet De Unge Mødre giver veluddannede kvinder et unikt blik ind i en fremmed verden. Det udløser både grin, forargelse og jalousi, viser en dansk undersøgelse.
Alligevel lader du fjernbetjeningen tage dig på en lille kanalrundfart og haps! Så er du fanget af Melissa, Puk Rebecza, Kristina eller én af de andre unge mødre, som fortæller om deres problemer med børn og kærester på Kanal 4. Pludselig er både 15, 20 og 30 minutter forsvundet i selskab med De Unge Mødre, og da du slukker for fjernsynet igen, har du det lidt, som om du efter en druktur har spist en dryppende fed burger fra McDonald's i stedet for den økologiske tomatsalat, du havde planlagt. »For mange er De Unge Mødre 'guilty pleasure'. Det er ikke noget, de er stolte af at se på, for de sidder der med deres lange uddannelser og bør se TV Avisen eller Deadline. I stedet er de enormt draget af at hoppe over på Kanal 4, også selvom det er lidt forbudt,« fortæller Marie Meisingset, som netop er blevet færdig med sin kandidatuddannelse i blandt andet kommunikation på Roskilde Universitet (RUC) sammen med sin specialemakker Nanna Kristine Pedersen. Hvad får kloge kvinder ud af DUM?Marie Meisingset og Nanna Kristine Pedersen er selv betagede af De Unge Mødre, og mange af deres veninder synes også, at programmet er fantastisk. Det undrede de to kommunikationsstuderende, for de var klar over, at klassisk teori hævder, at jo mere du ligner en deltager i et realityprogram, des større er chancen for, at du bliver kerne-seer.
De to studerende ville finde ud af, hvorfor veluddannede storbykvinder fra det såkaldte grønne segment (se den blå boks herunder til højre) kaster sig over De Unge Mødre - hvad får de egentlig ud af det? Konklusionerne er samlet i specialet 'Det har været en øjenåbner for et samfund, jeg ikke kender til'. Det er den første analyse af kvinders forhold til De Unge Mødre, og det har fået topkarakteren 12 på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på RUC. Mangler forståelseSpecialet afslører, at kvinderne ser De Unge Mødre på nogenlunde samme måde, som de ville kigge ind i et bur i Zoologisk Have. De veluddannede kvinder får mulighed for at studere individer, som de dårligt vidste eksisterede og aldrig kommer i kontakt med til hverdag. På den ene side fascinerer synet. På den anden side får det sarkasmen frem i de veluddannede, som selv lægger stor vægt på karriere, selvstændighed og bevidsthed om verden.
»De har også svært ved at forstå, hvorfor mødrene ikke har behov for at amme deres børn, eller hvorfor de ryger under graviditeten,« konstarerer Nanna Kristine Pedersen. »Som en kvinde sagde til os: 'Hvis jeg var i tvivl, om jeg måtte spise en pebernød, ville jeg aldrig gøre det uden at undersøge konsekvenserne først'. De har en gennemgående oplevelse af, at alle andre kvinder bør være som dem selv, og derfor er det ekstra spændende at følge nogen, som opfører sig fundamentalt anderledes,« forklarer Nanna Kristine Pedersen, og Marie Meisingset supplerer: »De er enormt reflekterede og velfunderede, men alligevel har de ingen forståelse for de unge mødre og deres sociale arv fra hjem, hvor man ikke læser aviser eller udvikler sit sprog og sin fantasi. Det handler mere om modspejling end identifikation, og om bekræftelse af én selv og af, at ens egen livsstil og egne idealer er de helt rigtige,« siger Marie Meisingset. De Unge Mødre vækker stærke følelserMarie og Nanna har lavet interview i fokusgrupper med 10 storbykvinder på mellem 25 og 34 år. Kvinderne fik blandt andet lov at se et nyt og ukendt afsnit af De Unge Mødre, så de to studerende kunne optage friske udbrud og kommentarer. Analysen afslører, at De Unge Mødre fremprovokerer især tre reaktioner hos de veluddannede seere: 1) Grin og fnis Kvinderne elsker at kommentere og grine af de unge mødres dårlige smag og deres tåbelige bemærkninger.
Det virker også komisk, at en mor ved så lidt om fødevarer, at hun tror, barnet får sunde grøntsager, fordi det bliver proppet med pommes fritter. Og nogle gange behøver de veluddannede kvinder ikke engang at tale sammen; de ved bare, at de alle sammen fniser, fordi de kunstige negle har tossede farver, eller fordi barnevognen har en nummerplade med teksten 'I am the boss'. »De synes tit, mødrene bor grimt og beskidt, og de forstår ikke deres tøj eller deres stil. De lægger mærke til alt, hvad der adskiller sig fra dem selv, og jo flere elementer der er, des sjovere er det at se på,« forklarer Marie Meisingset. 2) Forargelse
'De grønne kvinder', som Marie og Nanna kalder deres interviewgruppe, bliver ekstra forargede, når en ung mor har fået barn, før hun har fået sig en ordentlig uddannelse, et job og en mand, som hun for enhver pris har lyst til at være sammen med resten af livet. »Man kunne jo vælge at sige, at det er flot, at de unge mødre vælger at tage ansvaret på sig allerede som teenagere, men for de grønne kvinder handler det om først at realisere sig selv og holde fast i kæresten. Der er en rigtig rækkefølge at gøre tingene på, før du som grøn kvinde har gjort dig fortjent til at få et barn: Uddannelse før moderskab,« konstaterer Nanna Kristine Pedersen. 3) Jalousi En lidt overraskende reaktion hos de veluddannede kvinder er jalousi. Flere af dem drømmer i det stille om at stå af karriereræset og i stedet hoppe i gummistøvlerne eller bage boller i et lille hus ude på landet. Og de synes faktisk, det er lidt snyd, at de unge mødre har så let ved at finde en ny kæreste, selvom de enten er gravide eller har børn i forvejen. De veluddannede kvinder slår dog hurtigt tankerne hen med begrundelsen, at det 'bare er en drøm', eller at det også er dårligt for børnene, at kærester vælter ind og ud af mødrenes liv. Noget af det vigtigste i livet er at holde fast i sin kæreste. Overdrevet fokus på manden»I det hele taget har 'vores kvinder' et helt unaturligt stort fokus på et klassisk, heteroseksuelt forhold. De er villige til at ofre alt for deres mand, og derfor forarger det dem, når de unge mødre bare går ud og finder en ny kæreste,« bemærker Marie Meisingset, og Nanna Kristine Pedersen spæder til: »Det virker måske paradoksalt, at vores grønne kvinder har så travlt med at være efter de unge mødre, når de samtidig er villige til at opgive alt for manden. Vores forklaring er, at det heteroseksuelle parforhold for alle kvinder - minus lesbiske, naturligvis - er et symbol på kvindens succes. Som grøn kvinde vil du aldrig opnå høj status, hvis du ikke også har en glad mand og glade børn at vise frem,« forklarer hun. Alt i alt giver De Unge Mødre reaktioner hos de veluddannede kvinder, som sender tanker tilbage til dengang, det finere borgerskab følte sig hævet over og grinede af de jævne folk på gaden. Og det er der en god grund til. »De Unge Mødre giver mulighed for at blive opmærksom på sin egen glamour. Programmet bekræfter klasseforskelle, hvor kvinderne ser sig selv som de respektable og får defineret de lavere klassers kvinder som urespektable. Det bekræfter kvinderne i deres idealer og giver dem selvtillid,« forklarer Marie Meisingset. Kloge kvinder kæmper med idealerneKvindernes kommentarer lyder både sure og snobbede, men ifølge Marie og Nanna er de nærmere et udtryk for, at grønne kvinder stiller alt for høje krav til sig selv. Med hjælp fra en lang række teorier fra Pierre Bourdieu og Anthony Giddens over Beverley Skeggs, Matthew Adams til Sarah Holst Kjær og Stine Thidemann Faber når de to specialestuderende frem til, at de veluddannede kvinder kæmper med et væld af ønsker om på én gang at være knuselskende mor, kærlig kæreste og cool karrierekvinde.
De mange modstridende idealer giver kvinderne en følelse af konstant dårlig samvittighed, men alligevel føler de, at også alle andre kvinder bør følge deres »grønne opskrift« på, hvordan livet skal leves. Og derfor vækker det så stærke følelser at se gravide teenagere, der ryger, er arbejdsløse og på det nærmeste skifter kærester, som de kvinder skifter bluser inden en fest. »Det her er en kamp for anseelse og status for at komme til at ligge højest i det grønne segment. De kæmper med sig selv og hinanden på en måde, som er næsten grotesk,« konstaterer Marie Meisingset. »Kvinderne lever med kronisk dårlig samvittighed, baseret på, at der aldrig er tid nok til idealerne. Jeg har ingen børn og er nærmest blevet afskrækket ved tanken under arbejdet med det her projekt,« lyder det fra Nanna Kristine Pedersen. Analysen tilbyder endnu en forklaring på, hvorfor veluddannede kvinder ser De Unge Mødre: I den daglige kamp for at opfylde så mange idealer som muligt, er det en lettelse at sætte sig foran tv-skærmen og se nogen, der gør det lidt dårligere. »De Unge Mødre giver en Panodil for den forfærdelige hovedpine: 'Det kan godt være, vi ikke lever op til alle idealerne, men vi gør det fandeme bedre end dem!'« siger Marie. »To afsnit om søndagen, så er de klar igen til mandag morgen,« konstaterer Nanna. Analyse kan hjælpe de veluddannedeSpecialemagerne understreger, at de grønne kvinder også er positive.
Marie Meisingset og Nanna Kristine Pedersen håber, at indsigten i, hvorfor kvinderne ser De Unge Mødre, måske kan hjælpe dem til at slippe af med den dårlige samvittighed. »Måske kan det være med til, at kvinderne gør noget for at løse den indre konflikt i stedet for passivt at lade sig overmande af urealistiske idealer og skabe et behov for at se dårligere stillede kvinder for at booste deres eget selvværd,« lyder det fra Nanna Kristine Pedersen. Marie Meisingset forklarer, at hun allerede har oplevet effekten på sig selv: »Jeg bliver selv ramt 100% af vores opdagelser, men det gode ved det er, at jeg nu kan bruge det lidt terapeutisk. Når jeg har den dårlige samvittighed i hverdagen, er jeg opmærksom på, at den reelt bare bunder i en masse idealer, og så tænker jeg, at så længe alle har det godt, så kan jeg godt tillade mig at slappe af.« Nanna Kristine Pedersen har på baggrund af de teoretiske overvejelser i projektet fået accepteret et 'paper' om en videreudvikling af Pierre Bourdieus habitus-begreb på en sociologikonference 1. og 2. december på Københavns Universitet.
Log ind
For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk Angiv venligst e-mail og adgangskode |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
/Kan_man_d%C3%B8_af_grin%3F.jpg)
/toolbar_minus.gif)
/toolbar_plus.gif)
/toolbar_mail.gif)
/toolbar_print.gif)
/citat_tegn.jpg)
De Unge Mødre giver veluddannede kvinder en Panodil for den forfærdelige hovedpine: 'Det kan godt være, vi ikke lever op til alle idealerne, men vi gør det fandeme bedre end dem!'
/link_ikon_r%C3%B8d.gif)
'Det har været en øjenåbner for et samfund, jeg ikke kendte til' (K-forum)
