
| Du er her: Nyheder om forskning og videnskab / Kultur / Ægypterne kan lære os at tænke krop og sjæl sammen | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ægypterne kan lære os at tænke krop og sjæl sammen7. januar 2010 kl. 11:09
Krop og sjæl hang uløseligt sammen for de gamle ægyptere, der opfattede legemet som en beholder for alt fra mad til tale, følelser og magi. Dansk forsker mener, at vi kan lære af deres kropsopfattelse.
Den måde, vi tænker vores krop, tanker og følelser på, er ikke naturgiven. Den afhænger af, hvornår og i hvilken kultur, vi lever. I dag er vores samfund gennemsyret af en forestilling om, at krop og sjæl er to forskellige ting, men sådan har det ikke altid været. De gamle ægyptere er et godt eksempel på, at der findes andre måder at forstå kroppen på, end vi gør nu til dags. De opfattede kroppen som en beholder for det hele: tanker, følelser, magi og kommunikation. I dag kan vi bruge ægypternes forestillinger om sammenhængen mellem krop, sind og følelser til at bryde ud af vores vanetænkning om kroppen, som forhindrer os i at løse problemstillinger, hvor der ikke kan skelnes mellem kroppen og det, som vi kalder sjæl. Det mener Rune Nyord, postdoc. i ægyptologi ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet. »Kroppen er mere end en maskine, og den er helt uomgængelig for os. Det er den eneste omgang, vi har med den virkelige verden. Hele grundlaget for at være menneske er, at vi har den her krop,« siger Rune Nyord. Rune Nyord har undersøgt, hvad grav-teksterne kan fortælle os om ægypternes forestillinger om kroppen og ikke mindst dens funktioner. Magiske sætninger
Ægypterne mente, at mennesket ved døden overgik fra at være et blødt, bevægeligt men også forgængeligt væsen til at være en hård genstand, der blev dyrket som forfader. Forfædrenes lig var nemlig vigtige i den ægyptiske dødekult, hvor man opsøgte forfædrenes grav, gav dem mad og spurgte dem til råds. Ligesom stjernerne var forfædrene bestandige. Men i overgangen fra menneske til forfader, var der en fare for, at kroppens dele kunne falde fra hinanden og aldrig blive sat sammen igen. Det forsøgte ægypterne at forhindre dels ved at mumificere liget og dels med magiske hieroglyffer, som blev malet på væggene i gravkamret eller indeni kisten, hvor sætningerne som et skjold beskyttede de enkelte kropsdele. De velhavende ægyptere hyrede således en gravskrift-ekspert til at udstyre ens egen grav med sikkerhedsudstyr. Eksperten kunne dels bemale gravkammerets vægge og dels indgravere kistens inderside med magiske hieroglyffer, så alle kropsdele fra hoved til fødder var pakket ind i beskyttende sætninger som 'Oh, du som halshugger dødeånderne, du skal ikke halshugge mig'. »Og det kunne den døde så i kraft af teksten undgå,« siger Rune Nyord og fortsætter:
Funktioner skulle genoprettesMed døden risikerede kroppen ikke blot at blive splittet ad. Dens funktioner kunne også blive sat ud af funktion. Det ville være uheldigt, fordi forfaderen skulle bruge disse funktioner - også selvom han var død.Gravteksterne om kropsdelene og deres måde at virke på kunne genoprette det ødelagte. Derfor er disse sætninger en rigtig god kilde til datidens kropsforestillinger, fortæller forskeren: »De indre organer var for oldtidsfolk et sted for tilbøjeligheder. Det var et sted, hvor tanker opstod men også hvor man følte ting.« Når vi i vor tid tænker på følelser og tanker, placerer vi dem et abstrakt sted, som måske kan fornemmes i kroppen, men alligevel ikke er kroppen. Ægypternes tankegang var derimod meget konkret: Hvis man var glad for at eksempelvis et projekt var gået godt, sagde man, at hjertet blev langt. Blev man derimod frustreret eller ked af det, blev hjertet kort. En beholder for magi, tanker og kommunikation
Disse udtryk ligger ikke langt fra vor tids udtryk som at blive 'tung om hjertet' eller 'kort for hovedet'. Men ægypterne betragtede kroppen meget konkret som en beholder og det havde konsekvens for, hvordan de tænkte på alt fra magi til løgne. Et eksempel på det er magi, som blev kaldt 'heka' af ægypterne. Magi blev betragtet som en drikkevare. Når den blev hældt i kroppen kunne den blive overført til en anden ved, at man blev spist. I det mytologiske univers var der eksempler på, at et væsen kunne få magiske evner ved at spise et andet væsen, som havde drukket magi. »Men beholdertanken manifesterede sig ikke kun i forhold til magi men også i forhold til det, der kom ud af kroppen,« siger Rune Nyord.
»En grundtanke for ægypterne var, at der var en kropslig basis for selv sådan noget som tanker, viden og magi. Det bliver udtrykt meget konkret og kropsligt som noget, der befinder sig i maven og kommer ud igennem munden,« siger Rune Nyord. På samme måde fungerede øjnene som en indgang til kroppen. Synsindtrykkene kom blot udefra og ind igennem øjnene, som var en indgang til kroppen på samme måde som munden, der også havde med kommunikation at gøre. Derfor indgik der også et såkaldt øjen- og mundåbningsritual i mumificerings-processen af liget, så de levende kunne kommunikere med deres forfader. Fastlåst i en verden af krop og sjælRune Nyord siger, at ægypternes forestilling om kroppen som en beholder kan inspirere os til at bryde fri af vores fastlåste måde at tænke kroppen på. Han henviser til den berømte filosof Maurice Merleau-Ponty (1908-1961), som kritiserede, at vi i den moderne kultur opdeler verden i dels det kropslige dels det sjælelige/psykologiske, hvilket gør, at der er mange ting, som vi har svært ved at forklare for eksempel i forskning, der har med hjernen at gøre. Ægyptologen fortæller, at Maurice Merleau-Ponty har inspireret senere sprogforskere til at påvise, at vi faktisk i vores meget abstrakte tænkning forstår vores krop som en beholder - ligesom de gamle ægyptere gjorde helt konkret.
»Det er en grundforestilling hos ægypterne, som går igen, når man beskæftiger sig med mange af kropsdelene, at kroppen fungerer som en beholder. Man interesserede sig for, hvad der er i den beholder, og hvad der kommer ind og ud af den. Det er jo en idé, som man kan forklare, hvordan kan være opstået. For at overleve som menneske er man jo nødt til at gå op i, hvad der kommer ind og ud af kroppen,« siger Rune Nyord.
Log ind
For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk Angiv venligst e-mail og adgangskode |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|