Stort gennembrud for blodprop-patienter

Forskerne på Århus Universitetshospital, Skejby, leder efter en forklaring på, hvorfor metoden virker ved at teste den på bl.a. grise. Foto: Sybille Hildebrandt

En patient med en blodprop i hjertet bliver med fuld udrykning kørt ind til byens hjertecenter. Undervejs får patienten en ny revolutionerende behandling, der gør, at patientens hjerte ikke tager skade af blodproppen.

På hospitalet får han fjernet blodproppen ved en almindelig ballonudvidelse og efter 20 minutters operation er blodproppen væk og patienten frisk igen. Uden metoden ville der have været stor risiko for, at blodproppen havde givet invaliderende skader på hjertet.

Det lyder for godt til at være sandt, men faktisk er forskere fra Århus Universitetshospital, Skejby allerede i fuld gang med at lave den største undersøgelse i verden af det nye behandlingsprincip i ambulancer. Og i universitetshospitalets kælder jagter forskerne en forklaring på, hvorfor metoden virker med dyreforsøg på mus, rotter, kaniner og grise. Forskerne regner med at have afgørende resultater sidst på året.

»Den nye behandlingsmetode, som vi er ved at teste, ser virkelig lovende ud. Den beskytter hjertet, så patienterne ikke får varige men af blodproppen. Samtidigt sparer samfundet enorme summer i tabt arbejdsfortjeneste, behandling og pleje,« siger professor Torsten Toftegaard fra Aarhus Universitetshospital, Skejby.

Intervaltræning af hjertet 
Metoden er ganske simpel og går ud at slynge et bælte rundt om en arm eller et ben, hvorefter man spænder bæltet så hårdt som man kan. Efter fem minutter skal bæltet løsnes men med det samme spændes ind igen, og sådan gør man fire gange i træk, altså i alt 20 minutter. 

Finten er, at metoden stresser musklerne til at producere et særligt stof, som ser ud til at forlænge muskelcellernes levetid og gøre dem i stand til at kunne klare iltmanglen i længere tid. Når bæltet fjernes, strømmer blodet igennem musklerne og trækker stofferne med op til hjertet, der derfor bliver rustet til at kunne klare, at de ikke får ilt pga. blodproppen. 
 

»Metoden kan bedst sammenlignes med intervaltræning, hvor man løbetræner ved først at løbe stærkt og så holde en pause, og så løbe stærkt igen. Når man holder pause, ruster kroppen sig til at kunne klare den næste tur lidt bedre end den første. På samme måde tuner den nye metode kroppens muskler og organer der til at kunne klare sig uden ilt i betydeligt længere tid end normalt.« siger Torsten Toftegaard.

For at kunne lave en blodprop i grisens hjerte, er forskerne nødt til at åbne dens brystkasse. Dyret er derfor under fuld bedøvelse og bliver aflivet efter forsøget. Foto: Sybille Hildebrandt

Mystisk stof forlænger cellernes liv
Det stof, som kroppens muskler producerer under stress, kan i princippet bruges som medicin. Derfor vil forskerne gerne vide, hvad stoffet består af. Stoffet har ikke har noget personligt fingeraftryk, for mennesker og dyr producerer nemlig præcist det samme stof.

I forsøg har de udtaget stoffet fra et menneske og sprøjtet ind i dyr eller taget ud fra kaniner og sprøjtet ind i rotter. Og selv om stoffet var produceret af et andet levende væsen, så havde det præcis samme effekt.

Potentiel ny medicin
Stoffets medicinske potentiale er så stort, at de danske forskere har udtaget patent på det sammen med deres udenlandske samarbejdspartnere.

Meget tyder på, at stoffet ikke bare kan bruges på at forebygge skader efter blodpropper i hjertet, men også skader, som er skabt af en lang række alvorlige kredsløbssygdomme. Metoden kan også mindske risikoen for, at organer tager skade under større operationer eller transplantationer, hvor man er nødt til at stoppe blodtilførslen til det transplanterede organ i et stykke tid.

Men ikke nok med det. Forskerne regner også med at kunne bruge metoden som forebyggende behandling før en større operation et vilkårligt sted i kroppen. I udlandet har forskere eksempelvis testet metoden på børn, der skulle igennem en hjerteoperation. En time før operationen spændte lægerne et bælte rundt om et ben de magiske fire gange. Efter operationen havde børnene en betydeligt bedre nyrefunktion og lungefunktion, end de børn, der ikke havde fået den forebyggende behandling før operationen.

Endelig har forskerne fra Århus Universitetshospital, Skejby planer om at påbegynde forsøg, der går ud på at teste metoden på blodpropper i hjernen - en sygdom, som også er stærkt invaliderende. Mindre studier fra udlandet tyder på, at metoden virker, men der er et betydeligt stykke vej endnu, før forskerne endeligt ved, om effekten er lige så stor som ved blodpropper i hjertet.

»Vores opdagelse kommer til at betyde at man vil være i stand til at øge livskvaliteten for patienter med hjertekredsløbssygdomme markant. Denne patientgruppe er den absolut største i Danmark, og her finder vi 1/3 af alle dødsfald. Med den nye behandling vil man formegentlig kunne redde mange liv og i hvert fald vil man kunne bevare patienternes livskvalitet, så de fortsat kan have et godt liv,« siger Torsten Toftegaard til videnskab.dk.

Scanningen forestiller den skade, som en blodprop har givet hjertet hos fire "ens" personer, der alle er optimalt behandlet og har fået fjernet en blodprop i  hjertet ved ballonmetoden. Man kan se at skaden (mørkeblåt område) varierer fra 5 til 50 pct. Forskellen viser, at hjertets evne til at beskytte sig mod iltmangel varierer fra person til person. Scanning: Torsten Toftegaard Nielsen.