Spørg Videnskaben

Kan man dø af grin?
Kan man dø af grin?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Få vores nyheder via facebook

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere

Sponsorer:

Mediepartnere:

Samarbejdspartnere:

Hold fiskeolie væk fra sukker

14. november 2009 kl. 06:00

Ny forskning viser, at fiskeolie mister sine gode egenskaber og feder langt mere, hvis det bliver spist sammen med sukker. Derfor bør vi undgå at spise kosttilskuddet lige inden desserten om aftenen.



Hvis du vil have den bedste effekt af at sluge dine sunde kapsler med fiskeolie, skal du sørge for at undgå at spise sukker til, viser dansk forskning. (Foto: Colourbox)
Hvis du vil have den bedste effekt af at sluge dine sunde kapsler med fiskeolie, skal du sørge for at undgå at spise sukker til, viser dansk forskning. (Foto: Colourbox)
Vi har i årevis fået tudet ørerne fulde af kostråd om at holde os sunde ved at spise rigeligt med fisk og fiskeolie, f.eks. i form af piller eller kapsler, som typisk bliver spist sammen med det store måltid om aftenen.

Nu indikerer ny dansk/norsk forskning, at sådan en vane er langt mindre sund, end man skulle tro. Effekten af fiskeolie ser nemlig ud til at være styret af, hvilken mad du i øvrigt putter i munden.

Ved hjælp af forsøg på mus og rotter har forskere fra Københavns Universitet - i samarbejde med Nasjonalt Institutt for Ernærings- og Sjømatforskning (NIFES) i Norge - fundet ud af, at fiskeolie gør mus og rotter fede, hvis de vel at mærke spiser den sammen med en god portion sukker.

Sukker påvirker sunde olier 

Opdagelsen overrasker professor Karsten Kristiansen, som har ledet undersøgelsen.

»Vi havde forventet, at fiskeolierne ikke ville være fedmefremkaldende. Men det ser ud til, at de gunstige effekter, som man ofte ser ved fiskeolier, bliver påvirket af, hvor meget kulhydrat, man hælder indenbords ved siden af. Det kommer bag på os,« siger Karsten Kristiansen, professor i molekylærbiologi og institutleder ved Biologisk Institut, Københavns Universitet (KU).

Jo mere, des værre

VIDSTE DU 

Mus skal spise syv gange mere for at tage et gram på, når de spiser planteolie sammen med protein, end de skal, når de spiser planteolie sammen med sukker.

Forsøgene giver ingen klar vished om, hvor meget kulhydrat man kan spise, før det går ud over den gavnlige effekt fra de polyumættede fedtsyrer i olier, men ifølge Karsten Kristiansen er tendensen klar: Jo mere sukker, man får ind, des værre går det.

»Vi kan se, at effekten afhænger af dosis, men det er svært at sætte en grænse. Vi har været nede på at give 13 procent sukker til mus og rotter. Det er egentlig ikke så meget, men det er nok til, at fedtet begynder at akkumuleres og giver anledning til flere og større fedtceller,« fortæller Karsten Kristiansen.

Samme resultat med planteolie

Den nye forskning viser samme resultat som en tilsvarende undersøgelse af planteolier.

 Det er svært at få resultaterne afprøvet på mennesker, fordi det er etisk forkert at give mennesker en behandling, som man tror, de bliver fede af
- Karsten Kristiansen, professor 
Forskernes tidligere arbejde har vist, at majsolie næsten ikke feder, når det bliver givet til mus og rotter sammen med protein. Til gengæld sætter majsolie sig direkte på sidebenene, når det bliver givet sammen med sukker.

Karsten Kristiansen understreger, at man ikke kan sætte direkte lighedstegn mellem mus, rotter og mennesker, men man kan sandsynligvis bruge resultaterne som en pejling af, hvordan vores kroppe fungerer.

Fiskeolie om morgenen

Professoren anbefaler, at vi fortsætter med at spise vores fiskeolie, men at vi undgår at gøre det på tidspunkter, hvor vi drikker cola eller kaster os over desserten, slikskålen eller en god kage til kaffen.

VIDSTE DU 

Fiskeolier stabiliserer hjerterytmen og nedsætter risikoen for blodpropper og hjerte-karsygdomme.

Derudover hjælper de muligvis mod gigt, forhøjet blodtryk, udviklingen af kræftceller og for højt kolesterolindhold i blodet.

»Jeg spiser selv fiskeolie, og jeg mener klart, at der er rigtigt mange gode argumenter for det, men jeg tror faktisk, det kunne være rigtigt godt at tage det om morgenen, hvis man ikke spiser en masse sukker på sine havregryn. På den måde har jeg svært ved at se, at det skulle være skadeligt, tværtimod,« vurderer Karsten Kristiansen

Resultaterne fra undersøgelsen af kostens påvirkning af effekter af fiskeolie er endnu ikke offentliggjort i et tidsskrift. Det tilsvarende studie på majsolie blev publiceret i Journal of Biological Chemistry i 2008.

Forskningen er bl.a. lavet af dr. Lise Madsen fra KU og NIFES. Den støttet af Det Strategiske Forskningsråd og indgår som en del af arbejdet ved det danske center for fedmeforskning, DanORC.
 

Reference og links

‘cAMP-dependent signaling regulates the adipogenic effect of n-6 polyunsaturated fatty acids' (PubMed, 2008, mere end abstract kræver betaling)

Karsten Kristiansens profil (KU)

Nasjonalt Institutt for Ernærings- og Sjømatforskning (NIFES)

Fakta om fiskeolie (Hjerteforeningen)

Læs også på videnskab.dk:

Ti myter om fedme og slankekure

Mysteriet om vores fede maver

Kartofler er sundere end pasta og ris

Fed mad hjælper epileptikere

Hjernearbejde får dig til at overspise


 

Har du en kommentar til denne artikel? Der er 5 kommentarer!
Kulhydrater eller kun sukker? 
Af: Claus Madsen 18. november 2009 kl. 12:32

I artiklen bruges sukker og det bredere begreb kulhydrater lidt i flæng. Det kunne være interessant at vide om det kun er sukker man skal holde adskildt fra fiskeolien eller også stivelse. Det sidste får vi jo fra kartofler, ris mm. som næsten altid er en del af måltidet.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+5
0
SV:Kulhydrater eller kun sukker? 
Af: Troel Eskildsen 19. november 2009 kl. 18:05

Hvis du læser det sidste afsnit burde svaret vist give sig selv. Her citeres professoren for at det ville være en god idé at spise sin fiskeolie om morgenen, hvis man undlader sukker på sine havregryn og udover en masse gode fibre optager kroppen jo også kulhydrater fra havregryn. 

I artiklen bruges sukker og det bredere begreb kulhydrater lidt i flæng. Det kunne være interessant at vide om det kun er sukker man skal holde adskildt fra fiskeolien eller også stivelse. Det sidste får vi jo fra kartofler, ris mm. som næsten altid er en del af måltidet.

 

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+2
0
For nu er det kun sukker 
Af: Thomas Hoffmann 20. november 2009 kl. 15:29

Kære Claus og andre interesserede,

Studierne er lavet på rent sukker. Det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt resultatet kan bredes ud til at gælde kulhydrater generelt, men dr. Lise Madsen fra Københavns Universitet/Nasjonalt Institutt for Ernærings- og Sjømatforskning i Norge, som er hovedaktør i undersøgelserne, er i gang med at undersøge det.

Hun håber, at studierne er færdige i løbet af foråret 2010. Derefter kan I formentlig læse om dem her på videnskab.dk :-)

De bedste hilsner,
Thomas, videnskab.dk

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+2
0
Fiskeolie og birkesød 
Af: Freja Thomsen 27. april 2010 kl. 12:56

Det bliver spændende at se hvilke resultater Lise Madsen kommer frem med. Jeg er selv stor tilhænger af fiskeolie og sukker i form af birkesød - spørgsmålet er så om birkesød også ind under kategorien sukker.. Det ved jeg ikke rigtig nok om endnu - til at vurdere..

Upassende indlæg
Vurder indlæg
0
0
Fiskeolie og smag 
Af: Nils Thomsen 18. august 2010 kl. 15:17

Personligt følger jeg med i forskningen omkring fiskeolie og smag. Den danske forsker Charlotte Jacobsen fra DTU-Fødevareinstituttet har netop modtaget den prestigefyldte fransk pris La Médaille Chevreul for sin forskning i at bruge omega-3 fiskeolie i fødevarer, hvor hun især fokuserer på smagen af fiskeolie. Resultaterne er meget lovende og kan føre til en bedre smag af fiskeolien.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
0
0

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt adgangskode

Angiv venligst e-mail og adgangskode

e-mail: Adgangskode:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

DHL Stafet

DHL Stafet

Tusindvis af danskere løber 5 km i disse uger - og har meget svært ved at gå nogle dage senere.

Læs: Hvorfor gør benene først ondt flere dage efter løbet?

DNA kortlagt

DNA kortlagt

En 4.000 år gammel grønlænder kan nu rekonstrueres i detaljer og åbner for helt nye indsigter i fortidens kulturer.

Læs: Danskere kortlægger første genom fra fortidsmenneske

Seneste debat

Dansk venturehistorie er ...
Vinkelhage (17 minutter siden )
Af: H. Eismark
Pakistan har brug for en ...
SV:De milliarder.. (30 minutter siden )
Af: H. Eismark
Hvorfor hjælper mælk på c...
Det er kornene (1 timer siden )
Af: Allan Didriksen
Til debatforsiden

Fedme skyldes ikke kun kost

Fedme skyldes ikke kun kost

Er du fed, skyldes det højest sandsynligt, at folk i din familie også har et fedme-problem.

Læs: Mysteriet om vores fede maver

Vidste du: Konspiration

Vidste du: Konspiration

En konspirationsteori påstår, at Dronning Elizabeth er inficeret af et krybdyr.

Læs: Verdens dårligste konspirationsteori er...

Hvem ejer Månen?

Hvem ejer Månen?

Kapløbet om Månen er startet igen. Ejerskabet må defineres, mener en af verdens førende eksperter i rumjura.

Læs: Hvem ejer Månen?

MEST LÆSTE

26. august 2010 kl. 10:57
29. august 2010 kl. 19:01
28. august 2010 kl. 07:02
27. august 2010 kl. 10:02
26. august 2010 kl. 15:30
30. august 2010 kl. 15:31
28. august 2010 kl. 09:37
1. september 2010 kl. 08:45
26. august 2010 kl. 04:05
27. august 2010 kl. 10:54