Spørg Videnskaben


Hvordan finder brevduer vej?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Tjek vores Facebook gruppe

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere


Sponsorer:

- Forsknings- og
  Innovationsstyrelsen
- Det Strategiske 
  Forskningsråd
 
- Det Frie Forskningsråd
- Rådet for Teknologi og
  Innovation
 
- Kulturministeriet
 
Mediepartnere:
- Danmarks Radio 
- Forskning.no
- Nature & Science TV
- Aktuel Naturvidenskab 
- Magasinet Humaniora
- Polarfronten 
- Ny Viden 
- Planteforskning.dk 
- Klimadebat.dk 
 
Samarbejdspartnere:
- Danmarks Tekniske
  Universitet

- Aalborg Universitet

- Roskilde Universitet
- IT-Universitetet
- Copenhagen Business
  School (CBS)
- Experimentarium
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet, Københavns
  Universitet
- Det Biovidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Farmaceutiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, Syddansk 
  Universitet
- Det Tekniske Fakultet,
  Syddansk Universitet
- Det Sundhedsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Handelshøjskolen, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet 
- Danmarks
  Miljøundersøgelser, 
  Aarhus Universitet 
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
 -Videnscenter for
  Arbejdsmiljø
- Det jordbrugsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- iNANO,
  Aarhus Universitet
  
- Statens Museum for Kunst
- Nationalmuseet
- SFI - Det Nationale
  Forskningscenter for
  Velfærd
  
- Det Nationale Forsknings-
  center for Arbejdsmiljø
  
- GEUS
KVINFO
- Alexandra Instituttet
- Danmarks Biblioteksskole
- Teknologisk Institut
- Det Nationale Netværk for
  Teknologioverførsel
- Tycho Brahe Planetarium
- Unge Forskere
- Danish Obesity Research
  Centre
 

- DIIS – Dansk Institut for
  Internationale Studier
 

- SMI - Center for Sensory-
  Motor Interaction
- Det Teologiske Fakultet,
  Aarhus Universitet
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet,
  Aarhus Universitet

Hjernen lynaflæser dit smil

1. september 2009 kl. 03:59

Nogle har en mystisk evne til at læse ansigtsudtryk præcist, mens andre har anderledes svært ved at skelne mellem et sandt og et falsk smil. Danske forskere vil nu undersøge, hvorfor vi er så forskellige.


Smiler hun sandt eller falsk? Hvis du gætter rigtigt, skyldes det måske, at du er god til at sætte dig i andres sted, mener forskerne bag en ny undersøgelse om hjernens evne til at læse ansigtsudtryk. (Foto: Colourbox) 

Ser han træt eller trist ud? Er hun vred eller chokeret? Og var det smil egentlig ægte eller falsk?

Vores hjerner sættes til daglig på prøve for at læse andres ansigtsudtryk. Vurderingen foretager hjernen i løbet af et øjeblik, og resultatet er ofte yderst vigtigt for vores omgang med andre mennesker.

»Det har vist sig, at vi er gode til at genkende det med falske og ægte smil, men der er også stor forskel fra person til person, hvor god man er,« siger hjerneforskeren Thomas Z. Ramsøy.

Men hvorfor er der egentlig så stor forskel på, hvor gode vi er til at forstå vores medmenneskers mimik?

Smil smitter

Det har Thomas Z. Ramsøy sammen med sin forskningsgruppe Decision Neuroscience Research Group på CBS sat sig for at opklare, og forskningen skydes i gang med en undersøgelse her på videnskab.dk, hvor brugerne selv kan teste deres evne til at afsløre de falske smil.

Forskernes teori er, at de mest empatiske brugere - altså dem der er gode til at sætte sig i andres sted - vil klare sig bedst i testen.

SMILEUNDERSØGELSE

Test dig selv: Bliver du narret af det falske smil?

Og skanninger af hjerneaktiviteten hos mennesker, der kigger på et smil, tyder på, at der er noget om snakken. Det viser sig nemlig, at det er de samme områder af hjernen, der aktiveres, når man ser på en anden persons smil, som når man selv udtrykker glæde.

»På den måde ser hjernen ud til at spejle det ansigtsudtryk, vi ser, med vores egen hjerneaktivitet. Så for at forstå andres følelser, bruger vi det samme netværk af hjernen, som om vi selv var i den tilstand,« forklarer Thomas Z. Ramsøy.

Hjernen afslører de falske smil ubevidst

Det er ikke nogen simpel opgave for hjernen at forstå andres mimik, for ansigtet er et af de mest fleksible områder på kroppen. Det indeholder hundredvis af muskler og sener, der er arrangeret, så vi kan udtrykke et næsten ubegrænset antal forskellige ansigtsudtryk. Både naturlige - men altså også kunstige smil.

»Hvis du måler på, hvilke muskelgrupper, som bliver aktiveret, når du smiler ægte til forskel fra falsk, så er der ret stor forskel. Men det er nogle forskelle, der er svære at få øje på udefra« siger Thomas Z. Ramsøy.

Selvom forskellen på et sandt eller et falsk smil altså udadtil er minimal, så har hjernen en sofistikeret evne til at analysere muskeltrækningerne og afsløre det forlorne smil, på trods af at vi ikke rigtig selv kan pege på hvorfor.

En webundersøgelse skal hjælpe hjerneforskere i gang med at forstå, hvorfor nogle er bedre end andre til at skelne mellem sande og falske smil. (Foto: Colourbox) 
»Det betyder, at det altså er en ret kompleks bearbejdning af hjernen, uden at vi selv er bevidste om det, som gør, at vi er i stand til at sige 'ah, jeg tror, det der er et falsk smil',« forklarer Thomas Z. Ramsøy.

Hvorfor er vi forskellige?

Forskerne er klar over, at nogle er meget bedre end andre til at læse ansigtsudtryk. Netop den store forskel imellem os har sendt hjerneforskernes små grå på arbejde.

»Vi prøver at forstå, hvorfor folk er forskellige. Hvorfor bliver folk forskellige til forskellige typer opgaver? I det her tilfælde til at forstå andre mennesker og sætte sig i deres position, og hvor gode de er til at opdage folk, der snyder - altså folk, der smiler falsk,« siger Thomas Z. Ramsøy og fortsætter spørgende:

»Kan det have med intelligens at gøre? Kan det have med folks generelle empati at gøre? Er der en kønsforskel? Er der en aldersforskel?«

Forskerne håber på at få svar på spørgsmålene i webundersøgelsen og senere i mere dybdegående undersøgelser i laboratorierne på CBS. På sigt er håbet, at lignende tests kan bruges som værktøj til at måle og træne empati og sociale kompetencer.

Links

Smileundersøgelsen: Test dig selv: Bliver du narret af et falsk smil?

Thomas Z. Ramsøys profil

Læs også på videnskab.dk:

Løgnens ansigt

Shopping på hjernen

De hvide tænder har en pris

Ubevidste signaler styrer dine samtaler

Sig det med blomster


Om undersøgelsen

Videnskab.dk's brugere har fra 1. til 21. september 2009 mulighed for at deltage i en test om sande og falske smil.

Som noget nyt i forhold til lignende undersøgelser i udlandet bliver forsøgspersonerne også spurgt om deres evne til at leve sig ind i andre menneskers følelser - deres empati. Forsøget skal vise, om folk der opfatter sig selv som meget empatiske personer, også er bedre til at kende de ægte smil. 

Den første del er et kort spørgeskema om empati, hvor brugeren svare på otte spørgsmål, der skal give forskerne en indikation om, hvor god brugeren er til at sætte sig i andres sted.

Den anden del handler om at se på billeder af seks smilende personer og gætte, om deres smil er sande eller falske.

Når resultaterne af de to dele måles op mod hinanden, vil forskerne få en idé om, hvorvidt empati har en sammenhæng med evnen til at læse andres ansigtsudtryk.

Webundersøgelsen skal ses som en pilotundersøgelse, der skal hjælpe forskerne på vej til en dybere forståelse af hjernens evne til at forstå andres følelser ud fra deres mimik.
 

Test skal skabe begejstring 

Dansk Naturvidenskabsformidling har taget initiativet til at bringe smiletesten til Danmark i anledning af Dansk Naturvidenskabsfestival 2009.

»Vi laver eksperimentet, fordi vi gerne vil vise, at naturvidenskab er både medrivende og fascinerende og samtidig kan have et alvorligt sigte. Vi vil vise, hvordan naturvidenskaben bidrager med nyttig viden, vi både kan bruge i hverdagen og som et vigtigt værktøj inden for andre forskningsområder for eksempel psykologien,« siger Mikkel Bohm, direktør i Dansk Naturvidenskabsformidling.

Naturvidenskabsfestivalen, der foregår 21.-25. september, har til formål at skabe begejstring for naturfag og ventes at inddrage mindst 100.000 elever i grundskolen og gymnasiet. Blandt andet vil 25.000 elever i løbet af festivalen lave landets største undersøgelse af indeklima, når de skal teste for skimmelsvamp og dårlig luft i klasselokalerne. 
 

 



Har du en kommentar til denne artikel? Der er 5 kommentarer!
forsimplet 
Af: Rikke Hostrup 1. september 2009 kl. 17:32

Jeg mener der er undersøgelsen er forsimplet i og med at det drejer sig om stilfotos. Jeg tror at folk der er meget empatiske opfatter andre ting end visuelle indtryk når de møder et andet menneske. Jeg mener man ville få et mere validt resultat hvis man brugte levende billeder eller endog lod personerne møde hinanden live. Der er jo meget man lægger mærke til-fx. øjnenens "gnistren", den generelle kropsholdning ecc!

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+2
-1
enig med Rikke 
Af: Dennis Larsen 1. september 2009 kl. 19:07

Lige mine hurtige indtryk:

1) Det er opstillede fotografier og 'situationen' har nok ikke så meget med dagligdagsempati at gøre. 2) Desuden tænker man mere analytisk i denne test, da man bevidst forsøger at tolke deres smil; noget som man normalt aldrig ville gøre.

Jeg tror ikke, at denne test overholder de relativt strenge krav, der er til eksperimentiel psykologi. Helt til sidst, som Rikke pointerer, er falske smil oftest noget, som bliver afsløret i adfærd udenom smilet, dvs. fx før eller efter selve smile-akten. Jeg tror ikke denne undersøgelse kan bruges til særligt meget, da den er alt for forsimplet.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+4
0
Kommentar 
Af: Søren Talbo 1. september 2009 kl. 22:04

Tre bemærkninger:

 

1. Naturligvis er testen forsimplende. En væsentlig del af alle vores vurderingen er jo konteksten, og den står aldrig stille som på et fotografi. Hvis konteksten også er til stede vil en vurdering kunne blive langt mere præcis.

2. Jeg er uenig med Dennis Larsen i at man aldrig bevidst forsøger at tolke menneskers smil. Det er en generalisering. Nogle er så uheldige, at de ikke kan gøre det ubevidst.

3. Og jeg tvivler på, at kun de mest empatiske mennesker vil score højt på. Det samme vil visse karakterforstyrrede mennesker, som korrekt kan aflæse en persons smil UDEN samtidig at kunne sætte sig ind i vedkommendes sted. Charles Manson ville helt sikkert have scoret højt. En høj følsomhed (evnen til at vurdere rigtigt) betyder ikke, at man også evner den store følelse (at kunne dele hjerte med en anden).

 

Upassende indlæg
Vurder indlæg
0
0
Spejlneuroner – hjerneceller der kan kopierer 
Af: Louis Nielsen 2. september 2009 kl. 00:11

 

Et område indenfor hjerneforskningen er studiet af de hjerneceller, der på dansk har fået navnet ’spejlneuroner’. Navnet begrundes derved, at disse hjerneceller kan kopiere eller ’spejle’ de virkninger som foregår i omgivelserne af et levende individ.

Efter ’kopieringen’ har spejlneuronerne mulighed for at informere og aktivere andre cellesystemer, der kan igangsætte specifikke processer i individet, f.eks. aktivere muskler, der bevirker ønskede kropsbevægelser eller lyde.

Eksistensen og virkningsmekanismen af ’spejlneuronerne’ kan give en naturlig forklaring på mange fænomener. Spejlneuron-effekten er bl.a. involveret i vores evne til at kommunikere, vores mulighed for indlæring og vores sociale adfærd. Vores følelsesliv og indlevelsesevne i andre menneskers følelser, såkaldt empati, er også betinget af hjernens spejlneuroner.

Spejlneuron-effekten kan begrunde følgende talemåder:

’At spejle sig i andre’. ’At være på bølgelængde’. ’At have samme kemi’. ’At være i resonans med hinanden’. ’At abe efter hinanden’. ’At følge med strømmen’.

Hvad er f.eks. forklaringen på ensartet og samtidig, adfærd hos f.eks. en kæmpestor fugleflok, en stor fiskestime eller en menneskemængde, der samtidig udfører ensartede bevægelser, lyde eller handlinger? Ja, det kan forklares ved spejlneuron-effekten!

Mennesker påvirker hinanden med fysisk-kemiske signaler

Som Rikke Hostrup skriver, vil der være forskel på, hvordan en person reagerer på og fortolker et foto af et andet menneske og, hvordan personen reagerer og opfatter et andet menneske, når de er sammen i levende live.

Forklaringen på forskellen er, at der fra et foto ikke overføres menneske-specifikke fysiske og/eller kemiske signaler til den person der betragter fotoet. Hvis den betragtende person derimod er fysisk sammen med et andet menneske ’ansigt til ansigt’, ja, så aktiveres spejlneuron-effekten, idet der fysisk og/eller kemisk udveksles signaler mellem de levende individers hjerner. 

Det vil være relevant at udføre både internet foto-eksperimentet og et eksperiment, hvor personerne er fysisk tilstede sammen. Og så sammenligne resultaterne fra de to eksperimenter.

Mere om spejlneuroner på:

http://louis.rostra.dk/andreart/Spejlneuroner.html

 Hilsen fra Louis Nielsen, Næstved

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+1
-1
Svar fra forskeren 
Af: Thomas Z. Ramsøy 2. september 2009 kl. 06:34

Hej alle,

Jeg tror en kort opklaring er på sin plads. Den oprindelige undersøgelse vil køre i vore testlokaler under kontrollerede forhold. Testen her på videnskab.dk er kun en testversion af dette, og skal ikke betragtes som et videnskabelig eksperiment i sig selv. Nu er det ikke så forfærdelig langt til "de hårde krav" til eksperimentel psykologi, men det vigtigste med online versionen er, at folk skal få lov til at se hvad undersøgelsen går ud på. 

Ikke mindst er dette et forsøg på at vise hvad naturvidenskab (i kombination med andre videnskaber) kan gøre, og hvor vedkommende det kan være. Dette er som et led i Dansk Naturvidenskabfestival (se http://www.formidling.dk/sw174.asp).

Vi håber dog, at der vil være rigtigt mange som vil deltage. Ud fra en stor testgruppe kan man godt tillade sig at køre nogle statistiske tests, for at se hvor vi bevæger os hen med denne test. Og hovedspørgsmålet er stadig, om empati kan hænge sammen med vor evne til at opfatte ansigtsudtryk. 

Apropos spejlneuroner, vil jeg mene, at Louis Nielsen trækker den lige lovligt langt. Vi forskere ved ikke engang hvad spejlneuronerne er for en størrelse. Helt grundlæggende er dette hjerneceller som ser ud til at reagere både hvis man ser en anden gøre en bevægelse (f.eks. drikke fra en kop) og hvis man selv gør den samme bevægelse. Der er spekulationer om, at det samme kan gælde ansigtsudtryk. Men vi skal nok passe på med hvor langt vi trækker historien og fortolkningen. Den kendte hjerneforsker Antonio Damasio har for nyligt foreslået, at disse hjerneceller er såkaldte "konvergens-divergens" områder, dvs. områder hvor information samles og distribueres. Det tager noget af magien fra "spejlneuronet".

Venlig hilsen Thomas Z. Ramsøy

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+2
-1

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt kodeord

Angiv venligst e-mail og kodeord

e-mail: Kodeord:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Konkurrence

Konkurrence

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær med i konkurrencen om en PlayStation 3 Slim samt en masse andre spændende præmier.

Vidste du: Farlig sol

Vidste du: Farlig sol

Hvis en astronaut havde været på månen i 1972, ville han have fået en strålingsdosis på 400 REM. Med den mængde stråling er der 50 procent risiko for at dø i løbet af en måned efter eksponeringen.

Læs artiklen: NASA frygter at solen bliver endnu mere aktiv

MEST LÆSTE

11. marts 2010 kl. 15:56
11. marts 2010 kl. 13:24
14. marts 2010 kl. 06:00
11. marts 2010 kl. 10:49
11. marts 2010 kl. 19:00
16. marts 2010 kl. 04:00
16. marts 2010 kl. 10:57
12. marts 2010 kl. 11:20
13. marts 2010 kl. 06:00
16. marts 2010 kl. 11:25

Seneste debat

B12-vitamin-gennembrud ka...
SV:Behandling af B12 vitamin mangel (41 minutter siden )
Af: Lone Tholstrup
Skandalemedicin kan få et...
Lægevidenskabelig praksis ikke evidensbaseret (2 timer siden )
Af: Thomas Grønborg
Flæskesteg er bedre end f...
SV:Mindre god artikel (5 timer siden )
Af: Carsten Olsen
Til debatforsiden

Depression, lys og kulde

Depression, lys og kulde

Når sommertiden og foråret sætter ind, forsvinder depressionerne hurtigt.

Læs: Sommertiden fjerner vinterdepression

Nye delfiner i havene

Nye delfiner i havene

Delfinarter, som ikke hører til i danske farvande er begyndt at trænge sig på herhjemme. Det bekymrer biologerne.

Læs artiklen: Eksotiske delfiner søger permanent opholdstilladelse i Danmark