
| Du er her: Nyheder om forskning og videnskab / Krop & Sundhed / Hårfarve påvirker hele kroppen | ||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Hårfarve påvirker hele kroppen18. juli 2010 kl. 07:00
Kemi i hårfarve giver ikke bare eksem og hævelser i ansigtet. Dansk forskning viser, at stofferne kan sætte immunsystemet i alarmberedskab og udløse sygdomstegn i hele kroppen.
Af Birgitte Therkelsen, Videncenter for Allergi
Hårfarvning er tjekket og moderne, men det er ikke altid sundt. Kemien i hårfarver kan nemlig ikke kun resultere i et blankt og flot hår. Det kan også resultere i allergi med for eksempel eksem i hårbunden og voldsomme hævelser i ansigtet til følge. Ny dansk forskning smider nu mere benzin på bålet: Det tyder på, at hårfarvestoffernes effekt på immunsystemet er meget kraftigere end hidtil antaget. Brugt i 100 årEt forskerhold fra Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet og Videncenter for Allergi på Gentofte Hospital har undersøgt effekten af hårfarvestoffet p-phenylenediamine (PPD) på mus. PPD har været brugt til at farve hår de sidste hundrede år og er kendt for at være allergifremkaldende. Stoffet bruges i omkring to tredjedele af de permanente hårfarver, der bruges i dag.
Farligst når de bliver blandetCharlotte Menné Bonefeld, der er ph.d. og lektor i immunologi ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, fortæller: »Når vi testede ren PPD, så vi en mindre reaktion. Men når vi blandede hårfarvens farvestofblanding med oxidationsmidlet - som man jo gør i virkeligheden, når man farver hår - så var reaktionerne meget voldsomme.« Kombinationen udløste ikke kun reaktioner i de hudområder, der havde været i kontakt med kemikalierne. Forskerne kunne måle mange forskellige celletyper fra immunsystemet i lymfeknuderne; immunsystemets 'vagtposter'. Sygdomstegn i hele kroppenForskerne så, at det var langt mere udtalt, når farvestofferne og oxidationsmidlet blev blandet, end når de blev undersøgt hver for sig. »Men det, der gjorde størst indtryk på os, var, at vi i blodet kunne måle et signalstof, IL 6, som man ser, når folk har feber. At vi smurte kemikalier på et lille område, førte altså til produktion af faresignaler, der kunne måles i hele kroppen, ligesom når mennesker har influenza eller en anden infektion. Og det kan ikke være sundt,« siger Charlotte Menné Bonefeld.
Professor ved Københavns Universitet og centerleder Videncenter for Allergi på Gentofte Hospital, Jeanne Duus Johansen, genkender den voldsomme reaktion fra de patienter med hårfarveallergi, hun har set. »Det passer med symptomerne på mennesker, hvor dem, der har været hårdest ramt af allergi i forbindelse med hårfarvning, får feber og udslæt over hele kroppen,« siger hun. Langsigtede konsekvenser ukendteKonsekvenserne på længere sigt kendes endnu ikke, men det er Charlotte Menné Bonefeld og hendes samarbejdspartnere i gang med at se nærmere på. De arbejder videre med at undersøge, hvad der sker i kroppen og immunsystemet, når man regelmæssigt og over en længere periode udsættes for hårfarvekemi. Hun peger på, at risikoen kan være, at kemikalierne påvirker immunsystemet, så det bliver dårligere til at reagere. »Hvis man ikke bliver allergisk - og det gør alle jo ikke - men fortsætter med at farve hår, og det giver en inflammationstilstand i kroppen, så at er det tænkeligt, at det kan fører til øget risiko for en række autoimmune sygdomme som diabetes og gigt,« mener Charlotte Menné Bonefeld.
Lavet i samarbejde med Videncenter for Allergi
Log ind
For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk Angiv venligst e-mail og adgangskode |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|