Genterapi giver større muskler

Fremtidens medicin mod muskelsvind - og måske også en ny type doping til den dovne mand? Genindsprøjtninger i låret på makakaber fik deres muskler til at svulme, viser ny forskning. Teknikken kan snart afprøves på mennesker. (Foto: Colourbox)

Vejen til store stærke muskler er lang og kræver hårdt arbejde i et træningscenter. Men nu har amerikanske forskere fra Ohio State University måske skudt en genvej, hvor de store muskler kommer af sig selv.

Gennembruddet, som netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science Translational Medicine, kan få stor betydning for patienter, der lider af forskellige former for invaliderende muskelsvind.

Det er nemlig lykkedes for forskerne med hjælp af genterapi at få lårmusklerne til at vokse og blive stærkere på seks makakaber. Forsøget gik i sin enkelhed ud på, at forskerne sprøjtede genet follistatin direkte ind i abernes højre lårmuskel.

Follistatin er tidligere vist at kunne blokere myostatin, et molekyle, der kan få muskler til at skrumpe.

Får lårmusklerne til at svulme

Otte uger efter indsprøjtningerne var omkredsen af abernes højre lårmuskel i gennemsnit øget med 15 pct. sammenlignet med den venstre lårmuskel, som ikke havde modtaget behandlingen. Samtidig viste en undersøgelse på to af aberne, at deres muskelstyrke i højre ben var steget med henholdsvis 12 og 36 pct. sammenlignet med det ubehandlede ben. 

Det får for alvor forsøg på mennesker til at rykke nærmere

- Professor Thomas G. Jensen

»Det er et rigtig spændende forsøg, der bekræfter tidligere forsøg i mus. Forskellen er blot, at vi nu har resultater fra et dyr, som er tættere beslægtet med mennesker. Det får for alvor forsøg på mennesker til at rykke nærmere,« siger Thomas G. Jensen, professor i medicinsk genetik ved Aarhus Universitet og medlem af Det Etiske Råd.

Thomas G. Jensens optimisme bunder i, at behandlingen tilsyneladende ikke havde nogle nævneværdige bivirkninger og ikke mindst, at det lykkedes at transportere genet præcist derhen, hvor det skulle gøre nytte.

Det tyder altså på, at den vektor, der har båret det behandlende gen - som Thomas G. Jensen populært kalder for en »genfærge« - har virket meget effektivt og ramt de relevante muskelceller.

Vektoren er inspireret af en virus og Thomas G. Jensen hæfter sig ved, at den ikke har sat gang i abernes immunforsvar.

»Umiddelbart tyder det på, at den behandling aberne har fået, har været mild, nænsom og meget effektiv. Mit gæt er, at det kan udmønte sig i reelle forsøg på patienter med alvorlige muskellidelser inden for en overskuelig årrække,« Thomas G. Jensen.

Succesen med makakaberne kan føre til reelle genterapiforsøg på mennesker, der lider af muskelsvind (Foto: Amax1).

For tidligt at juble

Thomas G. Jensen advarer dog om, at det er alt for tidligt at række armene i vejret. Også selvom en undersøgelse i Science i sidste uge viste, at det med genterapi og med stor succes var lykkedes at behandle to drenge for den alvorlige og ofte dødelige sygdom, X-bundet Adrenoleukodystrofi (ALD).

»Lige siden genterapiens fødsel i starten af 1990erne har man forsøgt sig med over 1.000 forskellige forsøg med genterapi på mennesker, og størstedelen af dem er endt med et skuffende resultat. Der er eksempler på, at mennesker er døde af selve behandlingen eller genterapien har fremkaldt andre alvorlige sygdomme som for eksempel kræft. Så man skal være meget varsom med at love noget i denne sammenhæng,« siger Thomas G. Jensen.

Comeback for genterapi?

Men den danske professor vil ikke afvise, at genterapien nu vejrer ny morgenluft som behandlingsform og især, når det drejer sig om sjældne, arvelige sygdomme.

»Genterapi har været 20 år med 'trial and error', og vi har lært meget af problemerne. Nu er vi blevet en del klogere på, hvad vi skal gøre for at transportere de behandlende gener de rigtige steder hen, og hvad det præcis er for nogle genfejl, der udløser forskellige sygdomme,« siger Thomas G. Jensen.

Men det er ifølge Thomas G. Jensen også vigtigt at kende til behandlingens begrænsninger. Han tænker for eksempel på cystisk fibrose, som man længe har håbet på en dag at kunne kurere med genterapi. Fordi sygdommen er arvelig og skyldes en defekt i et enkelt gen. Men Thomas G. Jensen synes, det ser meget tungt ud for udsigterne til at behandle lige præcis den sygdom med genterapi.

»De stamceller, som man skal ramme med genterapi af cystisk fibrose, gemmer sig dybt inde i luftvejene og er meget svære at få ram på. Det virker nærmest som en uoverkommelig opgave,« siger Thomas G. Jensen.

Vi må ikke glemme, at vi stadig er en flok amatører, når det drejer sig om at ændre arvemassen hos levende organismer.

- Professor Thomas G. Jensen

Han tror i højere grad, at man skal knytte håb til de sygdomme, hvor man for eksempel kan tage de syge celler ud af kroppen, reparere dem med genterapi og føre dem tilbage i patienten. Han tænker især på forskellige arvelige immundefekter.

»Det er her vi skal knytte store forventninger til at kunne helbrede. Og noget kunne tyde på, at genterapi af arvelige øjensygdomme også er ved at få vind i sejlene,« siger Thomas G. Jensen.

Ikke ny form for doping!

Tilbage til makakaberne, som med genterapi fik store lårmuskler uden at røre en finger. For de nye resultater skal ifølge Thomas G. Jensen ikke få unge mennesker med en slatten figur til at spærre øjnene op for en hurtig vej til store muskler.

»Vi må ikke glemme, at vi stadig er en flok amatører, når det drejer sig om at ændre arvemassen hos levende organismer. Se blot på hvad 20 år med genterapi har medført af utilsigtede bivirkninger hos mennesker. Så behandling med genterapi skal foreløbigt kun være forbeholdt de meget syge, som ikke har anden udvej,« siger Thomas G. Jensen.
 

Reference og links
Science Translational Medicine: Follistatin Gene Delivery Enhances Muscle Growth and Strength in Nonhuman Primates. 11. november 2009.    Thomas G. Jenses profil Muskelsvindsfonden Læs også på videnskab.dk: Genterapi giver blinde børn synet tilbage Parkinson kan behandles med genterapi

 

Muskelsvind i Danmark I Danmark mener man, at omkring 3.000 mennesker har muskelsvind. For ca. 2.000 af dem, er sygdommen så udtalt, at de har brug for behandling og støtte. Muskelsvind kan ikke helbredes, men man kan i dag gøre meget for at mindske følgerne af sygdommen. Kilde: Muskelsvindsfonden