Spørg Videnskaben


Hvordan finder brevduer vej?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Tjek vores Facebook gruppe

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere


Sponsorer:

- Forsknings- og
  Innovationsstyrelsen
- Det Strategiske 
  Forskningsråd
 
- Det Frie Forskningsråd
- Rådet for Teknologi og
  Innovation
 
- Kulturministeriet
 
Mediepartnere:
- Danmarks Radio 
- Forskning.no
- Nature & Science TV
- Aktuel Naturvidenskab 
- Magasinet Humaniora
- Polarfronten 
- Ny Viden 
- Planteforskning.dk 
- Klimadebat.dk 
 
Samarbejdspartnere:
- Danmarks Tekniske
  Universitet

- Aalborg Universitet

- Roskilde Universitet
- IT-Universitetet
- Copenhagen Business
  School (CBS)
- Experimentarium
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet, Københavns
  Universitet
- Det Biovidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Farmaceutiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige
  Fakultet, Københavns
  Universitet
  
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, Syddansk 
  Universitet
- Det Tekniske Fakultet,
  Syddansk Universitet
- Det Sundhedsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Syddansk Universitet
- Handelshøjskolen, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Humanistiske
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet 
- Danmarks
  Miljøundersøgelser, 
  Aarhus Universitet 
- Det Naturvidenskabelige 
  Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- Det Samfundsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
 -Videnscenter for
  Arbejdsmiljø
- Det jordbrugsviden-
  skabelige Fakultet, 
  Aarhus Universitet
  
- iNANO,
  Aarhus Universitet
  
- Statens Museum for Kunst
- Nationalmuseet
- SFI - Det Nationale
  Forskningscenter for
  Velfærd
  
- Det Nationale Forsknings-
  center for Arbejdsmiljø
  
- GEUS
KVINFO
- Alexandra Instituttet
- Danmarks Biblioteksskole
- Teknologisk Institut
- Det Nationale Netværk for
  Teknologioverførsel
- Tycho Brahe Planetarium
- Unge Forskere
- Danish Obesity Research
  Centre
 

- DIIS – Dansk Institut for
  Internationale Studier
 

- SMI - Center for Sensory-
  Motor Interaction
- Det Teologiske Fakultet,
  Aarhus Universitet
- Det Sundhedsvidenskabe-
  lige Fakultet,
  Aarhus Universitet

Økologisk forskning er troværdig

19. januar 2010 kl. 14:40

ØKOBLOGGEN: I videnskabelige kredse gør man meget ud af at holde viden og holdninger adskilt, fordi det skaber utroværdighed, hvis den forskningsbaserede viden er farvet af forskernes personlige holdninger. Objektivitet og troværdighed er en dyd.


Af Jesper Rasmussen, lektor ved LIFE, KU
Et idyllisk liv på friland? Problemet med holdninger i forhold til forskning er, at de kan påvirke vores evne til at tolke forskningsresultaterne
Et idyllisk liv på friland? Problemet med holdninger i forhold til forskning er, at de kan påvirke vores evne til at tolke forskningsresultaterne.  


Økologiske jordbrug har været genstand for mange ophedede og ideologiske diskussioner i tidens løb, men det var alligevel overraskende, at de første indlæg her på økobloggen fik diskussionen til at blusse op igen.

Økobloggen er nemlig ikke sat i verden for at skabe et nyt diskussionsforum, men for at udveksle uvildig og veldokumenteret viden om økologisk jordbrug. Ifølge en baggrundsartikel på videnskab.dk er det vigtigt at holde viden og holdninger adskilt for at undgå "pseudovidenskab og skyttegravskrig", som det hedder.

Forskningsresultater bliver tolket - også af forskeren

Erfaringer viser dog at dydens vej er smal - meget smal. I praksis er det svært at adskille viden og holdninger (1). Forskningsresultater taler nemlig ikke af sig selv.

Før de kan bruges, skal de tolkes og sættes ind i en sammenhæng (kontekst), og sammenhængen er ofte af såkaldt normativ karakter. Det vil sige, at den repræsenterer værdier, som netop ikke er objektive. Hvis en forsker eksempelvis bliver bedt om at finde "en bedre måde" at bekæmpe ukrudt på end vi gør i dag, er det umuligt at give svar som ikke er baseret på værdier. For hvad er godt, og hvad er skidt, og hvordan vægter man fordele og ulemper mod hinanden?

Ingen bekæmpelsesmetode er ideel, så det vil altid være et spørgsmål om at afveje fordele og ulemper.

Værdiladede facts

Selvom mit sidste blogindlæg om ukrudt var af faktuel karakter, og i vid udstrækning renset for værdimæssige udsagn, udløste det alligevel en række stærkt (stridslystne) indlæg. I omfang svarer de til 6-7 kronikker i Politiken, så det var ikke facts det skortede på. Alligevel vil det være forkert at kalde indlæggene uvildige. De havde mere karakter af partsindlæg i diskussionen om det økologiske jordbrugs berettigelse i forhold til det konventionelle, og der var aldrig tvivl om, hvilken type landbrug, debattørerne argumenterede for.

Holdninger kan give forskningen tolkningsproblemer

Kender man lidt til såkaldte holdningsparadigmer (2), var det ikke svært at aflæse de polemiske debattørers holdningsmæssige ståsted, og det var ikke svært at forudsige deres konklusioner. Holdningsparadigmer er samlinger af holdninger, der hænger sammen på en ganske bestemt måde. Kender man en persons holdning til nogle centrale spørgsmål, kan man med stor sandsynlighed gætte personens holdninger til andre spørgsmål, fordi der sædvanligvis er sammenhæng i vores holdninger.

Alle har holdninger, så det er ikke der problemet er. Holdninger er vigtige, selvforstærkende og konservative. De hjælper os med at se det vi gerne vil se, og de hjælper os med at finde ud af hvad der er godt og skidt, uden at vi behøver at tænke så meget over det. Problemet med holdninger i forhold til forskning er, at de kan påvirke vores evne til at tolke forskningsresultater, således at tolkningerne bliver afhængige af hvem der udfører dem, og det er uheldigt.

En balancegang mellem værdier og tro

Forskere med tilknytning til økologisk jordbrug, blev på et tidligt tidspunkt opmærksomme på, at det kunne være forbundet med problemer, hvis de på den ene side åbent vedkendte sig det økologisk jordbrugs værdier, og på den anden side skulle fremstå som troværdige og levere uvildig og objektiv viden. Derfor blev der lanceret et nyt begreb i forskningen, som hedder refleksiv objektivitet.

Refleksiv objektivitet indebærer, at forskningen selv belyser hvilken værdiladet sammenhæng, der lægges til grund for forskningen, således at det bliver synligt, hvad der for værdier, som der arbejder ud fra. I den moderne forskningsverden spiller troværdighed nemlig en afgørende rolle. Mister en forsker sin troværdighed, mister han eller hun i vidt omfang sine muligheder for at trænge igennem med ny viden.

Øget troværdighed i øko-forskningen

I takt med at forskningen i økologisk jordbrug er blevet professionaliseret, er den givetvis blevet mere uvildig og troværdig end i pionerdagene. Det er i hvert fald meget sjældent, at den bliver beskyldt for at være utroværdig - og jeg kender ingen eksempler på at økologisk jordbrugsforskning er blevet erklæret for uredelig. Træerne vokser dog ikke ind i himlen, så det kan ikke udelukkes, at der kan findes eksempler på uredelig forskning.

Måske det kritiske læserpanel kunne være behjælpeligt med at finde eksempler?

Litteratur

  • (1) Rasmussen J, Langer V, Alrøe HF (2006) Bias in peer review of organic farming grant applications. Agriculture and Human Values 23: 181-188.
  • (2) Rasmussen, J. & P. Kaltoft (2003): Alternative versus conventional values and attitudes in higher agricultural education. Biological agriculture & Horticulture 20, 347-363

 

Har du en kommentar til denne artikel? Der er 9 kommentarer!
Det gav ro på bagsmækken 
Af: Poul Hansen 21. januar 2010 kl. 10:23

Fint indlæg. Det satte lige nogle ting på plads. Spændende der kommer eksempler på uredelig økologisk forskning.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+1
-22
Tallene er skam gode nok 
Af: Claus Madsen 21. januar 2010 kl. 15:08

Det er opløftende at kommentarerne på økobloggen har gjort så stort indtryk at Jesper Rasmussen føler sig kaldet til at bruge et helt blogindlæg på at forsvare forskningsfeltets troværdighed.

Jeg tror det er sundt at reflektere lidt når man arbejder i felt som har haft så meget medvind i opinionen.

Jeg giver Jesper helt ret i, at den forskning i økologisk landbrug som forgår på danske universiteter er på videnskabeligt niveau med andre felter og at forskerne rapporterer deres resultater sandfærdigt.

Når jeg stiller spørgsmålstegn ved om økologien indfrier sine løfter om miljøvenlighed, bæredygtighed og sundhed, er det faktisk ofte øko-forskernes tal jeg bruger.

Problemet er ikke tallene eller formuleringerne i den videnskabelige litteratur, men det spin de får inden de når den brede offentlighed. Der spinnes ofte med stigende grovhed i hele kæden fra forskeren, over universitets kommunikations medarbejder, af producenterne (ofte representeret af brancheforeningen Økologisk Landsforening) og til sidst af pressen.

Kun os på bagsmækken stiller de kritiske spørgsmål.

Lad mig give et eksempel. Hvis vi ser på FØJO II rapporten, som vel har til hensigt at formidle økologiske forskningsresultater til særligt interesserede uden for forskningsmiljøet (Her: http://www.foejo.dk/publikation/rapport/FOEJOII1.pdf ). Så er der fra side 40 og frem omtalt et projekt vedr. økologisk ukrudtsbekæmpelse. Når man lige skimmer igennem så kan man forstå at projektet har været en succes og man er i gang med at kommercialisere ideen. Læser man imidlertid lidt grundigere vil man måske studse over, at der skal bruges 400L diesel til at ukrudtsbehandle 1ha. Dvs. man bruger lige så meget diesel til at ukrudtsbehandle 10 store parcelhusgrunde som en almindelig bil bruger på at køre 6000km.

Tallet er således lagt frit frem, men i en tone så kun de mest kritiske læsere reflekterer over betydningen.

Det nævnes også at metoden dræber det mikroskopiske liv i jorden og at dette kun langsomt kommer igen. Dette mener man dog at kunne klare ved kun at behandle smalle striber mellem rækkerne. Hvorledes det harmonerer med de økologisk grundprincipper om at bevare jordens naturlige liv og frugtbarhed må læseren også selv reflektere over.

Det er et par år siden FØJO II rapporten udkom, men vi fik en update på projektet via. universitetets nyhedstjeneste for nylig. Her kan man i en optimistisk tone læse hvordan brændstofforbruget nu pludselig er 5-600L pr ha og at man eksperimenterer med at tilføre jorden kulturer af nye mikroorganismer til erstatning for den naturlige mikroflora…

Nej. Tallene fejler ikke noget. Problemet er den jubeloptimisme og selektive hørelse som præger mange af dem som kommunikerer omkring økologi.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+14
-1
Er det ikke rimeligt at fremlægge tallene uden at gå ind i en værdideabt? 
Af: Jesper Rasmussen 21. januar 2010 kl. 20:49

Hej Claus,

Jeg har (gen)læst teksten om stribedampning. Jeg synes at den er holdt i en yderst neutral tone. Jeg læser teksten som en ”rigtig forskertekst”, hvor facts fremlægges uden de store værditilkendegivelser eller –overvejelser. Jeg er helt med på, at der er et problem med stribedampning i forhold til det økologiske jordbrugs målsætning, men forfatterne har tydeligvis ikke ønsket at gå ind i den værdidebat, som det er at udfordre den økologiske jordbrugspraksis med idealerne og målsætningerne. Og er det ikke i orden? Man kan vel godt arbejde med nye teknikker og fremlægge resultaterne – uden at gå ind i en debat om fordele og ulemper om den pågældende teknik? På præcis samme måde som man kan forske i - og skrive om herbicider, uden at man ved en hver given lejlighed skal tage stilling deres fordele og ulemper.

 

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+3
-14
Ikke i den brede formidling 
Af: Claus Madsen 23. januar 2010 kl. 22:01

Hej Jesper

Jo. Man kan da sagtens beskrive sådan nogle resultater i den videnskabelige litteratur uden at tage det du kalder en "værdidebat". Man kunne for så vidt have beskrevet forsøgene uden at nævne, at maskinen er tiltænkt økologisk landbrug.

Men her er man jo gået ud til et bredere publikum og præsenteret det som en løsning til netop det økologiske landbrug. Så synes jeg nu nok man kunne gøre lidt ud af om det nu også er en metode som lever op til normer som dette erhverv bryster sig af og som forbrugerne forventer. Ihvertfald når der er så graverende problemer som her. Brændstofforbrug på 400-600L pr ha. alene til ukrudtsbekæmpelsen ville nok overraske de besøgende hos ØL's klimafolkekøkken på COP 15.

Når man blot nævner brændstofforbruget med et tal og så går videre til at fortælle om hvordan man har opnået økologisk godkendelse og er i gang med at implementere opfindelsen kommersielt, så synes jeg projektet kommer til fremstå som en succes.

Jeg synes også at det er betænkeligt at man har ønsket og faktisk har kunnet opnå økologisk godkendelse til en maskine som denne, men det er selvfølgelig en anden diskusssion.

Jeg glemte at give linket til den nyere omtale af projektet. Måske du vil finde den lidt mindre neutral: http://www.agrsci.dk/ny_navigation/nyheder/damp_i_jorden_giver_sunde_guleroedder

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+13
0
Troværdighed 
Af: Jesper Rasmussen 23. januar 2010 kl. 22:59

Hej Claus,

Den artikel du henviser til er skrevet af en kommunikationsmedarbejder fra Århus Universitet, så jeg synes ikke at den er relevant i sammenhængen ”troværdig økologisk jordbrugsforskning”, og desuden finder jeg den helt klassisk i agronomisk forstand. Den beskriver arbejdet med en teknologi (stribedampning) som er tilladt at anvende i økologisk jordbrug, og så handler det ellers om at optimere teknologien i forhold til der tæller i en agronomisk forstand. Artiklen problematisere ikke om teknologien burde være tilladt.

Du mener ikke at stribedampning er i overensstemmelse med det økologiske jordbrugs målsætninger, Økologisk Landsforening mener noget andet, og jeg mener måske noget tredje, men det er vel egentlig sagen uvedkommende. Den troværdige faglighed, som mit blogindlæg omhandler, er en faglighed, som man kan stole på uanset hvad man synes om stribedampning. I den forstand mener jeg at den pågældende artikel er troværdig.

Jeg tror at den diskussion du går efter hører hjemme i de organisationer som beskæftiger sig med økologiske jordbrug – eller i et etisk forum.

 

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+1
-14
Forskernes troværdighed har vi ikke betvivlet 
Af: Claus Madsen 24. januar 2010 kl. 17:40

Hej Jesper

At de forskere som beskæftiger sig med økologisk jordbrug er kompetente og hæderlige anerkendte jeg allerede i mit første indlæg. Jeg har ikke stødt noget mistænkeligt i videnskablige publikationer og rapporter jeg læst fra deres hånd.

Men nu nævnte du jo selv de kritiske kommentarer der er kommet her på bloggen. Så vidt mit overblik rækker, er der ingen af dem som anfægter forskningens troværdighed som sådan. De har drejet sig om hvad med udfra forskningen kan udlede om det hensigtsmæssige i økologisk jordbrug. I den forbindelse vel nok særligt om bloggerne har givet retvisende indtryk udfra den forskning som forligger.

Et eksempel er min egen ordveksling med Andreas de Neergaard her:

http://www.videnskab.dk/content/dk/blogs/okobloggen/okologien_og_klimaet#Comment

hvor jeg netop henviser til forskningsresultater for at påvise en skæv vinkling af blog indlægget.

 

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+14
0
Troværdighed? 
Af: Finn Okkels 25. januar 2010 kl. 23:10

Jesper Rasmussen (citat fra blog-oplægget):                                                "Økobloggen er nemlig ikke sat i verden for at skabe et nyt diskussionsforum, men for at udveksle uvildig og veldokumenteret viden om økologisk jordbrug"

Der er altså uheldigt at du simpelthen bakker ud af diskussionen, fordi der bliver rejst kritik af en række af de ting du anfører i dine indlæg på økobloggen. Jeg vil svare på de ting du skriver, og herefter trækker jeg mig så fra yderligere diskussion og debat, så jeg kan bidrage til at det her kan blive en blog uden kritisk debat og diskussion. På den baggrund kan læserne da i hvert ikke få indtryk af at økologisk forskning ikke er troværdig. Det er dog ikke heldige erfaringer man har med undertrykkelse af kritisk debat sådan historisk set, og jeg ville slet ikke forvente at man ønsker den slags blogs i et videnskabeligt forum som dette ( www.videnskab.dk )

Det er en hel almindelige videnskabelig proces at have en kritisk diskussion og analyse. Du frabeder dig kritisk diskussion her på øko-bloggen, men man kan ikke arbejde videnskabeligt, hvis man ikke ønsker diskussion og kritisk debat. Det er hele videnskabens grundlag du nu går imod.

Kernen i den kritik dine indlæg er blevet mødt med fra min side handler om at man indenfor det statsautoriserede økologiske jordbrug accepterer en række uhyrligheder. Der er i debatten her på øko-bloggen blevet fremlagt resultater fra videnskabelige undersøgelser, der f.eks. viser at den ukrudtbekæmpelse man specielt i økologiske marker foretager ved brug af ukrudtsstrigling ødelægger de vibereder der er i markerne og reducerer antallet vibeunger dramatisk (reder ødelægges, æg smadres, vibeungerne dræbes) – viben er en fredet og truet fugleart, der holder til på bl.a. landbrugsarealer. Tilsvarende voldsomme skader og ødelæggelser har den "økologiske ukrudtsbekæmplese" med ukrudtsstrigler på flere andre fredede fuglearter, der har reder i markerne. Disse ting er udførligt beskrevet i forbindelse med debatten her på økobloggen.

Debatten har også handlet om alle uhyrlighederne der forbundet med "økologiske ukrudtsbekæmpelse" ved brug af ukrudtsbrændere mv. : gavnlige, truede og fredede dyr som f.eks. frøer og tudser – og også f.eks. edderkopper og biller - får alvorlige forbrændiger og dør under store lidelser. Disse ukrudtsbekæmpelsesmetoder er nogle af de nyere tiltag og "fremskridt"  indenfor "økologisk ukrudtsbekæmpelse", men problemet er jo at metoderne er så skadelige og ødelæggende at de på ingen måde kan betegnes som skånsomme eller acceptable i nogen som helst form for landbrug. Du er blevet direkte spurgt om dit syn på at disse uhyrligheder og om du er tilhænger af et forbud, men du er ikke kommet på banen med dine holdninger til disse såkaldte "fremskridt", som jo er udviklet på baggrund af videnskabelige undersøgelser indenfor rammerne af det økologiske jordbrugs regelsæt. I stedet får vi et helt nyt indlæg  om værdier og tro og anden løs snak - tilsyneladende  som argument  for at den i debatten fremførte kritik af de metoder der anvendes i det økologiske jordbrug ikke er seriøs !

Jeg bliver rystet når du nu skriver at du ikke ønsker den kritiske debat, som de første øko-blog-indlæg førte med sig, men nu mener at hele ideen med dine indlæg ikke er at have diskussion, men blot skal handle om at "udveksle uvildig og veldokumenteret viden om økologisk jordbrug". Hvorfor udveksle noget der er ikke rigtigt kan stå for en kritisk diskussion og debat?

Det er et kæmpeproblem, hvis man indenfor det statsautoriserede økologiske jordbrugs forskning ikke ønsker diskussion og debat, men mener man bare er på rette vej fordi man kalder det man arbejder med "økologisk Jordbrug". Og det man kalder "økologisk jordbrug" er "økologisk jordbrug" fordi det ligger indenfor nogle regelsæt nedfældet på papir af kontorfolk - altså de regelsæt der gør det tilladt at bruge ukrudtsstrigling og ukrudtsbrændere. Videnskaben og fornuften bliver parkeret og man laver selvbekræftende ringslutninger i bedste  Erasmus Montanus - stil ...

Det centrale problem er egentlig ikke om den enkelte undersøgelse er videnskabeligt baseret, men der er da fremført klare eksepler på uredelighed i debatten her på øko-bloggen. Indenfor den gren af det statautoriserede økologiske jordbrug som betegnes biodynamisk jordbrug er jeg kommet med eksempler på hvordan forskningen handler om at finde ud af hvordan planet- og stjernekonstellationerne indvirker på afgrøderne - og man analyserer afgrøderne ved visuelt se på de mønstre/billeder der dannes når man tilsætter plantemateriale til en kobberkloridopløsning.  Det ville have været rart om du havde forholdt dig til disse forskningsresultater udført og publiceret af Foreningen for Biodynamisk Jordbrug (med offentlig støtte) – der er tale om at en central forening indenfor det økologiske jordbrug bygger deres forskning på ren og skær overtro og hokus pokus. Det er formodentlig indlysende for enhver at det er et eksempel på uredelige forskning indenfor økologisk jordbrug (men du skriver nu at du ikke kender et eneste eksempel på det?).

Kritikken af dine og andre indlæg har dog især handlet om,  at  der ikke er videnskabeligt belæg for selve grundlaget for statsautoriserede "økologisk jordbrug".

Kritikken har også handlet om at det lave udbytte i det statsautoriserede økologiske jordbrug fører til vildt overforbrug af landbrugsjord - det største miljøproblem og det mest miljøødelæggende ressourceforbrug overhovedet uanset hvilken landbrugsform der er tale om: opdyrkning af vild natur. I det hollistiske verdensperspektiv fører de lave udbytter og det dermed forbundne øgede behov for landbrugsjord til  ødelæggelse af de naturområder der har den største og mest værdifulde biodiversitet  såsom regnskovsområder mv. - og dermed bidrager lavproduktivt økologisk jordbrug til at dyre- og og plantearter dagligt udryddes - for evigt. 

Der er lavet masser af forskning af meget høj videnskabelig kvalitet indenfor den videnskab der hedder økologi - altså hvor man videnskabeligt undersøger og påviser hvordan f.eks. samspillet mellem levende organismer i naturen foregår - og tankevækkende nok foregår der stort set ikke mekanisk jordbehandling (pløjning og harvning)  og mekanisk ukrudtsbekæmpelse i naturen. Tværtimod er det indenfor videnskaben økologi veldokummenteret at samspillet mellem organismerne ofte er kemisk baseret. Velkendte pesticider optræder således i de samspil som foregår mellem planter og insekter og svampe (f.eks. cyanid/blåsyre, nikotin, pyrethrum-stoffer og solanin) og mellem f.eks.  mikroorganismer og planter (f.eks. bialaphos og phosphinotricin). Naturens princip er i høj grad kemisk.

Det er altså hele grundlaget for det statsautoriserede økologiske jordbrug der ikke er videnskabeligt underbygget - centrale regler og metoder er i direkte modstrid med den viden man har fra videnskaben økologi.

Ser man videnskabeligt og objektivt på tingene må man således konstatere at de metoder man anvender i det ”økologiske jordbrug” ofte ikke er naturlige (mekanisk ukrudtsbekæmpelse) og ofte må de metoder naturen bruger ikke bruges i det statsautoriserde økologiske jordbrug (anvendelse af kemiske stoffer/naturstoffer).

Jeg synes det er uheldigt at du ikke forholder dig til den massive kritik, men blot svarer fornærmet igen ved ukritisk anprise den økologiske forskning og frabede dig kritisk diskussion.

Det vil overraske mig hvis man kan få den økologiske forskning til at fremstå som troværdig og redelig ved at frabede sig kritisk diskussion og debat ...

 

 

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+27
0
Debat er velkommen  
Af: Jesper Rasmussen 26. januar 2010 kl. 08:32

Hej Finn,

Jeg synes bestemt at man skal debattere den økologiske jordbrugsforskning, og jeg har ikke trukket mig fra debatten. I mit indlæg om ”Økologisk forskning er troværdig” har jeg forsøgt at adskille forskningen fra den værdiladede sammenhæng den indgår i. Jeg mener at meningsudvekslingerne med Claus understreger noget centralt i denne debat. Nemlig, at der fra forskernes side bliver fremlagt dokumentation som både sætter det økologiske jordbrug i et positivt og negativt lys – men at det ikke er forskernes opgave ved en hver given lejlighed at gå ind i det jeg kalder værdidiskussionen. På samme måde som forskere kan arbejde med herbicider og skrive videnskabelige artikler om dem, uden at gå ind i en debat om det økologiske jordbrug. Claus påpegede i sine indlæg – med baggrund i forskningsresultater – at energiforbruget til stribedampning er meget højt, og at det kan diskuteres om stribedampning er i overensstemmelse med det økologiske jordbrugs målsætninger. Jeg mener også at stribedampninger er problematisk i forhold til målsætningerne, men hvad jeg mener, er vel ikke afgørende interessant? Det kunne muligvis være interessant, hvis jeg som forsker, kunne fremlægge de overvejelser og diskussioner, der har været i det økologiske jordbrug omkring stribedampning, for at illustrere hvordan man vurderer nye teknologier såsom stribedampning. Enhver teknologi vil nemlig til enhver tid rumme fordele og ulemper, og afvejningen er interessant ud fra et værdimæssigt synspunkt. Desværre er jeg ikke bekendt med overvejelserne i en sådan grad, at jeg kan redegøre for dem. Jeg er imidlertid sikker på at Økologisk Landsforening kan leverer de argumenter, som efterlyses, så hvorfor ikke spørge der?

Finn, det er beklageligt, hvis du mener at jeg forsøger at sætte en prop i diskussionerne. Jeg må dog erkende, at jeg ikke finder det overkommeligt at gå ind i alle de påstande og synspunkter du fremfører. Debatindlæg i kroniklængde, overkommer jeg ikke, og jeg tvivler meget på at der er ret mange læsere, som hænger på. Jeg gætter på, at jeg allerede har brugt for mange ord.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+1
-18
Problemet Finn 
Af: Poul Hansen 26. januar 2010 kl. 09:31

Det er muligt at Finn ikke har fået svar på alle sine spørgsmål, men det vil han aldrig få, for når han får svar han ikke kan lide, stiller han blot nogle nye. Jeg har tidligere på dette site opgivet ham. Han fejlfortolker – og når han bliver konfronteret med det, blive han tavs. Man kan ikke diskutere med ham.

Upassende indlæg
Vurder indlæg
+3
-24

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt kodeord

Angiv venligst e-mail og kodeord

e-mail: Kodeord:

Seneste nyheder

RELATERET



MEST LÆSTE

11. marts 2010 kl. 15:56
11. marts 2010 kl. 13:24
10. marts 2010 kl. 15:37
14. marts 2010 kl. 06:00
11. marts 2010 kl. 10:49
11. marts 2010 kl. 19:00
16. marts 2010 kl. 04:00
16. marts 2010 kl. 10:57
12. marts 2010 kl. 11:20
13. marts 2010 kl. 06:00