
| Du er her: Nyheder om forskning og videnskab / Blogs / Økobloggen / Økologien og klimaet | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Økologien og klimaet24. november 2009 kl. 13:52
ØKOBLOGGEN: Med økologisk jordbrug kan man øge jordens evne til at binde CO2 i mulden.
Af Andreas de Neergaard, lektor, LIFE, KU
Alles blikke er rettet på klimaforandringer. Derfor er der grund til at kigge nærmere på sammenhængen mellem økologisk produktion og drivhusgasser. Fødevareproduktionen fylder pænt op i drivhusgas-udledningerne: 14 % kommer direkte fra landbrug og 18 % fra ændringer i arealanvendelsen, primært skovfældning, der skal give plads til nye landbrugsarealer. Samtidig er der et vist potentiale for at binde kulstof i forbindelse med skovrejsning og hvad der er rigtig relevant i dette indlæg - i jorden i form af humus. Humus i jorden fungerer som kulstof-magnetJordens totale humusmængde indeholder to-tre gange det samlede indhold af kulstof i atmosfæren. Og det har potentiale til at binde ca. 10% af de menneskeskabte CO2-udledninger, hvis man eksempelvis ned-mulder halm og husdyrgødning, reducerer jordbearbejdningen og så videre. Her er det, at økologisk jordbrug kan komme til at spille en rolle: Det er netop i disse systemer, at man ser en mere udbredt anvendelse af organiske gødningskilder, og hvor der lægges vægt på opbygningen af jordens frugtbarhed, hvilket oftest i praksis vil sige humusindhold. Den helt store udfordring er at udvikle en form for kontrol eller certificeringssystem, som kan koble øko-bønders dyrkningsmetoder til det globale kulstofmarked. Det er jo noget nemmere, at dokumentere at man har plantet en skov, end at man har muldet sin halm ned. Af samme grund er opbygningen af kulstofpuljerne på landsbrugsjord ikke godkendt i det nuværende kulstof-kredit system. Svenskerne klimamærker økologienI det svenske økologimærke - Krav - stilles allerede nu krav om energiforbruget hos økologerne. Og det er klogt, for klimamærker på fødevarer er lige om hjørnet. Og det er godt, for der ligger en del overraskelser og gemmer sig dér. Nogle af mine kolleger har for nyligt dokumenteret, at den oversøiske transport - som ellers ofte skældes ud - er helt ubetydelig: For eksempel koster det mindre energi at sejle appelsinerne fra Rio til Rotterdam, end det koster at køre juicen fra Hamborg til København. 'Køb lokalt'-dogmet holder heller ikke, hvis vi taler om grøntsager fra drivhuse, hvis de produceres om vinteren. Så er det næsten bedre at køre dem op fra Italien på en Vespa. Økologi i udviklingslande godt for klimaetHvorvidt det økologiske jordbrug kan konkurrere på klimaeffektivitet kommer ganske an på, hvilket system man ser på. Men hvis man - som jeg - primært arbejder i udviklingslandene, hvor der er en begrænset mekanisering af jordbruget, så er der ingen tvivl om, at det økologiske jordbrug er langt mere energieffektivt, primært fordi kunstgødning og sprøjtemidler koster så meget energi at fremstille (en liter olie giver et kg kvælstofgødning). Kombinationen af et langt lavere energiforbrug med opbygning af kulstofpuljerne i jorden, gør disse systemer til langt mindre klimabelastende end de konventionelle modstykker. Bedre jordkvalitet, mindre CO2-udledning, større udbytterOpbygning af kulstofpuljerne i jorden verden over kan spille en gavnlig rolle i forhold til atmosfærens CO2 niveau - som jeg har nævnt tidligere. Men den største effekt af dette vil ganske sikkert være de udbytteforøgelser, som kan opnås ved en forbedret jordkvalitet. Det er så snedigt indrettet, at det største kulstoflagringspotentiale findes på de mest udpinte jorde - og dem finder man primært i udviklingslandene. Det skønnes at ca. 80% af kulstofbindingspotentialet findes i udviklingslande. Skal man rådgive om landbrugsudvikling på udpinte jorde, er det svært at komme uden om de organiske gødninger. Øjeblikkelige udbytteforøgelser kan naturligvis opnås med kunstgødning alene. Men meget ofte vil nedbrydningen af jordens humus føre til begrænsninger i udbytterne. Problemet er ikke tørke, men faldende jordkvalitetJeg var for nylig til en konference, hvor en hollandsk professor fremførte, at størstedelen af de klima-effekter, vi ser på landbrugsudbytterne i Afrika, kunne tilskrives faldende jordkvalitet. Problemet er ikke, at der er kommet en tør periode på 14 dage midt i vækstsæsonen. Men hvor jorden tidligere kunne lagre vand til 21 dages tørke, kunne den nu kun holde vand til 12 dage (på grund af faldende humusindhold og vandholdende evne). Systemerne bliver dermed meget mere følsomme over for udsving i klimaet. Der er derfor god grund til at arbejde hen imod systemer, hvor bønderne gives et ekstra incitament til at opbygge jordens kulstofpuljer: Det gavner både globalt og lokalt. Alternativet er, at biomasse fjernes fra systemerne, fordi det kan erstatte stadigt dyrere brændsler; Hvilket skader både lokalt og globalt.
Log ind
For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk Angiv venligst e-mail og adgangskode |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|