Køb en ko og så en bønne

Diskussionen omkring økologi bliver jo meget ofte, meget heftig. For  hvad er økologi?Kort fortalt er det jo læren om naturens husholdning. Men begrebet bliver så i dag meget oftere brugt som et "brand" for bestemte fødevarer, der gerne skulle være dyrket i pagt med naturen. Nøjagtig, som du skriver, der forbruges næringsstoffer, derfor skal der tilføres nye. Virkeligheden er jo så meget mere kompleks, hvis vi ser det i forhold til fødevarerproduktion i 3. verdenslande, eller hvis vi i det hele taget ser det i forhold til, at transportere fødevarer over store afstande. For er det særligt i pagt med den økologiske tankegang, når man bruger fossilt brændstof til at sende varer på kryds og tværs af kloden?

Jeg synes, vi forbrugere i Vesten skulle begynde at "kræve" af os selv og hinanden, at vi ikke køber og sælger de enorme mængder af varer over de enorme afstande, som det sker i dag.

Tilbage til "kunst"gødningen. Det koster jo enorme mængder af fossilt brændstof, at producere kunstgødning, så alene af den grund, er det jo nok ikke det smarteste, at lærer de fattige lande. Den sidste grønne revolution i 70érne, hvor man udryddede de fleste af de biotoptilpassede oprindelige kornsorter og udskiftede disse med højtydende vestlige hybrider, har jo ikke indtil nu ført noget godt med sig i fattige lande. Næh du, vi må have fat i genbankerne og så se at få genopformeret de nøjsomme plantetyper, der passer til de pågældende magre jorde. Desuden skal vi hjælpe de lokale med at opformere deres oprindelige husdyrracer, igen tilpasset biotopen. Når de således over en årrække er reetablerede, kan man hjælpe dem i gang med forædling, der passer til lige netop deres jorde.

Hej Andreas

Først og fremmest tak for et godt indlæg. Jeg synes næringsstoffernes kredsløb, eller rettere strømme, er et overset og undervurderet emne når vi taler økologi og bæredygtigt landbrug. Det er hermed godt forklaret.

Om konklusionen så bør være at økologi skal gradbøjes eller helt droppes i u-landene bliver nok ikke enige om. Men kunne en gradbøjning ikke være at man internationaliserede og udbredte det danske IP mærke? ( http://www.dansk-ip.dk/ )

Må jeg ikke også bore lidt i implikationerne af næringsstofstrømmene for vores hjemlige økologer. Vi er så vidt jeg har forstået enige om at kun kvælstof kan hentes fra luften, men mange næringstoffer føres bort fra gården med varene som sælges.

Du nævner "rock phosphate", vist råfosfat på dansk. Hvad er ræsonæmentet for at dette skulle være bedre mere rafinerede former for fosfat? Umiddelbart vil jeg jo mene at et produkt renset for f.eks. naturligt forkommende tungmetaller var bedre for miljø og sundhed.

Hvis vi afskriver råfosfat og andre kunstgødningslignende mineralske produkter... betyder det så ikke, at økologerne i det lange løb er afhængige af at få tilført næringstoffer fra det konventionelle landbrug? Hvis ja, må vi så ikke konkludere at økologi ikke er et alternativ som kan stå på egne ben?

Tak for svaret.

Vi kan vist konstatere at argumenterne for at tillade sådan et produkt som råfosfat, men ikke forarbejdede fosforgødninger er filosofiske eller intuitive. Jeg vil derfor, udfra mine værdier, tillægge disse argumenter en vægt på ~0. Jeg ser det ekstra indhold af tungmetaller som noget negativt og er således overordnet negativt stemt overfor dette aspekt af økologien. Andre må lave deres egen afvejning, men jeg synes ihvertfald det godt hvis vi her kan hjælpe til en stillingtagen på et mere oplyst grundlag.

Hvordan ser det egentlig overordenet ud med tilførslen af tungmetaller til gennemsnitlig økologisk hhv. konventionel mark?

Mht. "Naturlighed" havde jeg den fornøjelse at se Jonathan Safran Foer dele min opfattelse i Deadline 2 sektion i går.

SP: "Ordet "naturlig" hvad rummer det i virkeligheden?"

JSF: "I bogen omtaler jeg nogle ord som fupord (bullshit words). Ord, der ikke blot ikke betyder det, vi forventer, men de betyder intet som helst. "Naturlig" er det værste fup ord. Det er ligesom at sige at noget er "rent trylleri" eller "helt eventyrligt. Det er ikke spor betyggende og det værste er, at det kun røber producentens ønske om at manipulere med en."

Din anden pointe, at den store udfordring er at få næringstofferne ført tilbage fra forbrugerne, er jeg helt enig i. Jeg mener selv at biogasproduktion på basis af organisk affald og gødskning med resterne er en del af løsningen. Her vil økologerne vist gerne være med, med visse forbehold. Mange næringstoffer havner dog i spildvandsslammet og det må/vil økologerne ikke bruge. På det område kommer reglerne for det konventionelle landbrug altså nærmere et lukket kredsløb end reglerne for det økologiske.