
| Du er her: Nyheder om forskning og videnskab / Blogs / Klimabloggen / Klimabedrag afdækket | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Klimabedrag afdækket10. december 2009 kl. 15:16
KLIMABLOGGEN: Ny bog afdækker de massive anstrengelser, som klimabenægtere har gjort sig for at så tvivl om den globale opvarmning.
Af Øjvind Lidegaard, dr.med., klimarådgiver, Den Danske Lægeforening
I betragtning af, at der i dag hersker 99% enighed blandt klimaforskerne om, at AGW er en realitet, og at denne enighed har eksisteret også længe før fremkomsten af FNs klimapanels fjerde rapport i 2007, er det umiddelbart en gåde, at to tredjedele af befolkningen i USA, verdens historisk største udleder af drivhusgasser, ikke tror, at AGW er en realitet. Dermed mangler det folkelige pres på politikerne, som kunne have sikret, at senatet i USA havde fået ratificeret en klimalov inden topmødet i København. Derved ville udsigten til en ambitiøs klimaaftale have været markant større, end den er nu. Der er derfor grund til at søge efter årsagen til, at afstanden mellem den konsensus, der hersker blandt forskerne, i så ringe grad er nået ud til befolkningerne, i særlig grad, men langt fra alene, de amerikanske borgere. Ny bogJames Hoggan og Richard Littlemore har søgt at analysere dette forhold i en nyligt udkommet bog; 'Climate cover-up: The crusade to deny global warming.' Skridt for skridt afdækker bogen, hvad man utvunget må betegne som historiens største mediemæssige bedrag; historien om hvordan det er lykkedes en relativt lille gruppe af mennesker med forskellige dagsordener at fastholde verdens medier på den videnskabeligt ufunderede påstand, at der stadig er videnskabelig tvivl om AGW. Aktørerne i dette bedrag er mange, med forskellige motiver, og med meget forskellige påstande, lige fra - at temperaturerne slet ikke er steget usædvanligt gennem seneste århundrede, eller - at CO2 ikke er steget mere end vi har set tidligere, over - at det stigende CO2-indhold ikke har noget med temperaturstigningen at gøre, eller - at CO2 stigningen ikke er menneskeskabt, men skyldes frigivelse fra havene, til - at AGW er en realitet, men er et problem som er lille i forhold til så mange andre dagsordener, eller - at det vil være urentabelt at søge at imødegå AGW. Trods disse helt uforenelige synspunkter, har de alligevel haft den synergistiske effekt at så tvivl om det berettigede i at satse stort på af få reduceret menneskets udledning af drivhusgasser. Skurkenes anstrengelserIndustrien inden for kul og olie i USA har sponsoreret trecifrede millionbeløb til først at søge at overbevise politikerne om, at global opvarmning ville rumme flere fordele end ulemper, dernæst at AGW blot er en teori - ikke det videnskabeligt dokumenterede faktum, som forskerne hævder. Industrien har gennem seneste årti anvendt slogans, som blev testet for deres effektivitet til at påvirke den offentlige opinion, snarere end for deres sandhedsværdi. Den har hyret forskere (inden for alle mulige andre discipliner end klimaforskning) som blev betalt for at sige det offentligt, de ikke ville have en kinamands chance for at få publiceret i videnskabelige tidsskrifter. Og den har udnyttet den store majoritet af journalister i verdens medier, som har været mere interesseret i at bringe indlæg om uenigheder mellem forskere og en række enkeltpersoner, end i at bringe en lødig videnskabeligt funderet information til borgerne, eller udvise blot et minimum af kvalificeret modspil til disse lakajer. BenægterlobbyenEn række institutioner har arbejdet intensivt for at sprede doktrinen om, at der stadig er tvivl om AGW. Mange medier er med accelererende intensitet gået så vidt som til at aflive AGW definitivt; mange danske medier inklusive. Konservative tænketanke som Competitive Enterprise Institute (CEI) har spillet en stor og stigende rolle gennem seneste årti, i udbredelsen af benægtelsen af eller såen tvivl om AGW. Deres donorer har ofte været skjulte, men forbindelsen til olieindustrien (ExxonMobil) er dokumenteret for for eksempel CEI. Disse tænketanke har bragt groteske påstande til torvs, for eksempel om den benefice, det stigende indhold af CO2 i atomsfæren indebærer, uden smålig skelen til de risici samme CO2 rummer for planetens beboere. 10.000$ for kritiske artiklerDet smarte i denne taktik har været, at man kunne holde en debat i live, uden at de 'eksperter' som var hyret til at hælde benzin på bålet nogensinde var nødt til selv at lave forskning, endsige at få testet deres påstande i en videnskabelig peer-review proces. De har ikke engang behøvet at være eksperter inden for klimaområdet. Så længe professionelle kunne udvise en uenighed, blev den opfattelse fastholdt i befolkningerne, at videnskaben var inkonklusiv. Og dette til trods for, at forskere med viden inden for klimaområdet igen og igen har påpeget den imponerende mangel på videnskabelig substans i klimabenægternes argumentation. Blandt navngivne institutioner er American Enterprise Institute (AEI), som har tilbudt eksperter 10.000$ for at skrive artikler, som gik i rette med IPCC, har sponsoreret The Heartland Institutes årlige konference for klimabenægtere og som selv har modtaget mere end en halv million dollars i støtte fra ExxonMobil. Cato Institute udgør en hovedflanke af udvalgte benægtere af AGW, for eksempel Patrick Michaels, og har været næststørste modtager af midler fra Koch Industries, hvis hovedforretning er raffinering af olie. Americans for Prosperity (AFP) har kørt landsdækkende kampagner med påstand om massive omkostninger ved og tab af arbejdspladser som følge af en mulig lovgivning om global opvarmning. Heartland Institute har i en årrække været talerør for tobaksindustrien i USA, med kampagner imod indskrænkning af rygeres rettigheder, og har som om dette ikke var nok, de senere år arrangeret en årlig kongres for klimabenægtere i New York. De modtager betydelige økonomiske tilskud fra både ExxonMobil og Koch Industries. Heritage Foundation er kendt for sin støtte til Dr. S. Fred Singer, som har benægtet risikoen ved rygning, faren ved ozonhuller, helbredsskaderne ved asbesteksposition og de biologiske risici ved brug af DDT, og som selvfølgelig også er pure benægter af klimaændringer i almindelighed, AGW i særdeleshed. Heritage har et årligt budget på 50 millioner US$ og modtager økonomisk støtte fra ExxonMobil, Koch Industries og andre olieselskaber. American Petroleum Institute (API) er en industrisammenslutning snarere end en tænketank. I 1998 sponsorerede de 'Global Climate Science Communication Action Plan'; et strategidokument som beskriver, hvordan man kan etablere falske græsrodsorganisationer og hyre talsmænd som Fred Singer og Pat Michaels til at så forvirring om klimavidenskaben, og har i år gennemført landsdækkende kampagner i USA mod statslig klimalovgivning. American Coalition for Clean Coal Electricity (ACCCE) er en anden men mere diskret interessegruppe, som I forbindelse med præsidentvalget i USA kørte en 40 millioner $ kampagne med påstand om at kuludvinding og -afbrænding kunne blive ren. Bjørn Lomborg på lønningslistenSamlet råder disse lobby-organisationer over meget store summer, som leverer finansiering til kampagner, som gennemføres ud fra helt snævre kortsynede økonomiske interesser for deres interessenter og sponsorer. Ikke overraskende har Bjørn Lomborg været på lønningslisten hos hovedparten af ovennævnte institutioner først med budskaber om at drivhuseffekten var yderst tvivlsom, så at solpletteorien var en ligeså god forklaring, så med at klimatruslen er stærkt overdrevet, og at vi ikke har nogen hast med at påbegynde en reduktion af vores CO2-udledning. Senere, at det vil være langt billigere at vente med at reducere CO2 udledningen til vi havde en billigere måde at gøre det på, og at forebyggelse af klimaforandringer er en dårlig økonomisk forretning. Alle budskaber, som står i skærende kontrast til de videnskabeligt funderede anbefalinger fra klimaforskerne. Naturvidenskab - ikke politisk ideologiAllieret med disse organisationer er politiske højregrupper, som ud fra ideologiske motiver er imod en indskrænkning af den enkelte borgers ret til fri (klima)udfoldelse, og som i de mere paranoide udgaver - som herhjemme kendes fra for eksempel David Gress eller Steen Steensen, fra engelske Lord Monckton, og fra Tjekkiets præsident Václav Klaus - betragter klimaforskerne som en kommunistisk sammensværgelse, der vil indføre et nyt verdensherredømme, og indsætte en verdensregering til regulering af klimaændringerne. De synes at være ganske blinde for, at nødvendigheden af en ændret adfærd ikke er dikteret af en politisk ideologi, men af naturlove. Det er nu en gang ikke klimaforskernes skyld, at CO2 er en drivhusgas, eller at verdens have stiger, når Grønlands indlandsis, gletsjerne i bjergene og sydpolen smelter. Alt dette er beskrevet af ikke påfaldende kommunistisk indstillede videnskabsmænd gennem seneste århundrede. De synes ligeså blinde for, at også klimaændringer om noget vil afstedkomme tvang, for eksempel for alle de millioner af borgere i verden, hvis boliger og land vil oversvømmes. Så det er ikke et spørgsmål om, om man går ind for frihed eller ej, men om at acceptere nogle relativt simple naturvidenskabelige kendsgerninger. Ubekvemt - måske, men næppe kommunistisk. MedierneDe største syndere i seneste årtis klimabedrag er imidlertid medierne. Ikke alene har de fungeret som lallende talerør for disse interesseorganisationer og deres kyniske repræsentanter, men har samtidigt oftest undladt at invitere videnskabeligt kompetente forskere ind, som kunne forklare det videnskabeligt uholdbare i disse organisationers slogans. Det ville være meget forlangt, at hver enkelt journalist kunne gennemskue det bluf, som for en forsker er umiddelbart indlysende. Men man kunne måske - sagens alvor taget i betragtning - have forventet, at man havde prioriteret at uddanne nogle få repræsentanter fra standen. Repræsentanter som var i stand til både at stille de relevante, måske endog kritiske spørgsmål til klimabenægterne, men som også var i stand til blot et minimum af faglig vurdering af de mange modsatrettede påstande, som fremsættes fra klimabenægterne. Og have blik for den manglende videnskabelige substans i dens sorte sump af ideologisk spin. De gamle hesteTilsammen har disse ideologisk eller snævert økonomisk prægede mindretalsgrupper rådet over så store økonomiske ressourcer, at de har kunnet forfølge deres synspunkter med kampagner, pseudovidenskabelige symposier uden reel videnskabelig dokumentation, men med så meget desto mere ideologisk vraggods. På den alternative konference afholdt lørdag d. 7. december er det igen de gamle heste, der trækkes af stalden. Fred Singer, som benægter AGW, Monckton som mener det er en kommunistisk sammensværgelse. Og dagen før startskuddet til COP15 får Jyllandspostens kæledække, Ole Humlum, som tidligere har påstået, at den stigende mængde CO2 i atmosfæren kom fra havene og ikke fra menneskers afbrænding af fossile brændsler, en hel avisside i Politiken til at gentage sit trivielle mantra om, at det skam ikke er videnskabeligt bevist, at CO2 forårsager global opvarmning. CO2-reduktion med sprøjtekanonerSamtidig er Bjørn Lomborg tildelt kronikpladsen i Politiken, med et budskab om, at vi skal forske i stedet for at reducere CO2, som om der skulle være tale om et enten eller. Man kan også spørge sig selv om mere forskning vil nytte, i lyset af den konsekvente afvisning af den lange række af solide forskningsresultater Lomborg og andre klimabenægtere konsekvent lægger for dagen. Hvis forskning skal nytte, skal man for det første tage den alvorligt. For det andet kræver det, at resultaterne formidles, så befolkningen forstår dem. Lomborgs forslag om sprøjtekanoner til løsning af problemet med drivhusgasserne svarer til at behandle patienter med gulsot med spraymaling, for at få den gule farve væk. Det lyder smart og især billigt. Men patienten vil kun få det værre. Der er en og kun en vej frem: Reduktion i vores udledning af drivhusgasser. Det er budskabet fra forskerne. Rygefare-, Holocaust- og klima-benægtereTænk hvis medierne begyndte at interessere sig for intelligente måder at få vores udledning af drivhusgasser begrænset, frem for nu på 20. år vedblivende at bilde folk ind, at der stadig er usikkerhed om betydningen af drivhusgasser, og at reduktion i vores udledning ikke haster. Selvfølgelig må folk mene og ytre sig som de vil. Men på et eller andet tidspunkt må der også slås en streg, hvor det ikke længere giver mening at give klimabenægtere den dominerende plads, de har haft og stadig har i mange medier, helt analogt med, at vi ikke længere giver spalteplads til benægtere af holocaust, folk der hævder at rygning ikke skader helbredet, eller at asbest er ufarligt. Klimaforskning er kompliceret, og mange forhold er endnu ikke kortlagt. Men det betyder jo ikke, at man ikke skal anerkende de forhold, som der er klarhed over, desuagtet hvor ubekvemme de måtte forekomme at være. Hvis der opnås en aftale på COP15 kan vi takke klimaforskerne, FNs IPCC, visionære politikere og en del flere. Medierne i almindelighed, de amerikanske i særdeleshed, har været og er fortfarende bekymrende kontraproduktive. Reference: Hoggan J, Littlemore R.; Climate cover-up: The crusade to deny global warming. D&M Publishers Inc. Vancouver 2009.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||