
| Du er her: Nyheder om forskning og videnskab / Blogs / Klimabloggen / Junk science er tydeligt i klimadebatten | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Junk science er tydeligt i klimadebatten17. december 2009 kl. 10:52
KLIMABLOGGEN: Dygtige forskere har modsat junk-formidlere ydmyghed og selvkritik. Formidlere af junk science har underholdende samt hårdtslående synspunkter, men kun udadtil har de styr på emner såsom klimadebatten.
Af Øjvind Lidegaard, dr.med., klimarådgiver, Den Danske Lægeforening
Denne praksis kan for ikke-forskere, som læser videnskabelige artikler, godt tolkes som usikkerhed, men er typisk udtryk for det modsatte: At man har været omhyggelig med at teste sine resultater for fejlkilder og har gennemført en række såkaldte "sensitivitetstests", som er gennemløb af de samme beregninger, men under andre forudsætninger end de, som er anvendt i hovedanalysen, for at se hvor meget disse forudsætninger betyder for det opnåede resultat. Hvis det viser sig, at selv ret store ændringer i forskellige forudsætninger, som er gjort, ikke ændrer væsentligt ved resultatet, har man dokumenteret, at ens forudsætninger ikke var så væsentlige for, hvilket resultat man opnåede. Derved bliver de, som måtte mene, at man skulle have truffet andre valg vedrørende forudsætningerne, overbevist om, at dette ikke var afgørende. Et medie med kvalitetNår man læser IPCC's rapporter, bliver man i løbet af få minutter klar over, at der er tale om forskere, som møjsommeligt men systematisk tester en række hypoteser eller teorier og skridt for skridt får afvist en række af de påstande, som vi i klimadebatten hører igen og igen. Men det gøres videnskabeligt, hvilket indebærer, at man har gjort sig den ulejlighed at oplyse, med hvilken sandsynlighed ens udsagn er sandt. Og af hensyn til forsigtighedsprincippet underspiller man hellere end det modsatte. Kontrasten til videnskabelige artikler er pseudovidenskabelige artikler. Her vil forfatteren ofte ikke selv være forsker og vil forfølge et på forhånd defineret mål, vil være selektiv i sin udvælgelse af dokumentation, vil undlade at inddrage studier, som taler imod ens mål, vil typisk udtale sig langt mere bombastisk og kategorisk, og vil typisk ikke have gennemført sensitivitetsanalyser. For en trænet forsker, tager det få sekunder at fastslå, om en given artikel repræsenterer et budskab fra en ægte forsker, eller der er tale om pseudovidenskab. Publikationsstedet giver allerede et godt fingerpeg: En artikel i et peer-reviewet videnskabeligt tidsskrift opfylder oftest de for en videnskabelig artikel typiske nævnte kendetegn. Omvendt er pseudovidenskabelige artikler næsten aldrig publiceret i videnskabelige tidsskrifter, men i populærvidenskabelige magasiner, mange af hvilke har et erklæret ideologisk formål. Et andet ord for pseudovidenskabelige artikler er "junk science". Journalistik uden indholdEn journalist har til opgave at formidle et budskab på en enkel måde, så alle - også ikke-forskere - kan forstå budskabet. Her er forenklingen og de manglende nuancer en accepteret præmis. Det er i sig selv efter min mening helt OK. Problemet opstår, hvis en journalist formidler junk science med samme autoritet som sande videnskabelige artikler. I den journalistiske formidling er det nemlig ikke længere umiddelbart muligt at gennemskue, hvad der er junk, og hvad der er seriøs forskning. Dygtige journalister, som har fordybet sig i et emne, kan selvfølgelig godt efterhånden skelne, men har også en række andre hensyn at skulle udvise, fx at artiklen er spændende at læse, er underholdende, let læst osv. I åbne dueller på tv vil en forsker ofte komme til at fremstå mere defensiv, mere usikker og med flere forbehold end en formidler af junk science. For den ubevæbnede seer kan det umiddelbart efterlade det indtryk, at junk-formidleren har langt bedre styr på tingene end forskeren, som instinktivt træder tilbage for alt for definitive og bombastiske udsagn. Mest skæbnesvangert bliver dette, når journalister helt undlader at lade forskersynspunkter repræsentere, fordi de er mindre underholdende end de hårdslående junk-formidlere. I klimadebatten er dette tydeligere og mere udpræget, end jeg inden for nogle andre områder har oplevet det. Det skyldes blandt andet, at der inden for dette område er langt flere junk-formidlere end inden for andre forskningsdiscipliner, hvor man oftest kun har forskerne selv til at kommentere de nye videnskabelige resultater. Disse omstændigheder burde give anledning til lidt selvreflektion blandt journalisterne i de trykte og elektroniske medier.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||