Isbloggen


is top

Denne blog er afsluttet.

Da bloggen er nedlagt, vil der ikke komme flere indlæg. Heller ikke eventuelle spørgsmål vil blive besvaret. Men bloggen er fortsat spændende og inspirerende læsning - læs blandt andet om, hvordan man etablerer en forskningsstation på indlandsisen.

Denne blog fortæller om et hold forskeres ekspedition til Nordvestgrønland for at skaffe is fra den forrige mellemistid, Eem-tiden, der sluttede for ca. 115.000 år siden. Iskerneprøverne skal bidrage til forståelsen af klimaets dynamik under forhold, der minder om fremtidens kommende, varmere klima.

Projektet, North Greenland Eemian Ice Drilling, i daglig tale kaldet NEEM, blev ledet af Jørgen Peder Steffensen fra Niels Bohr Institutet. Professor Dorthe Dahl-Jensen bloggede fra Grønland, hvor hun var daglig leder af boringerne. Sune Olander Rasmussen, der som Field Operations Manager har været med til at starte undersøgelserne, har sammen med forskerne i felten svaret på de spørgsmål, der er kommet fra læserne.    

 

 

Denne blog er afsluttet

15. marts 2010 kl. 14:00
Af Stine Nysten

 

 

0 kommentarer |

NEEM-lejren klar til iskerneboringer - næsten

16. oktober 2008 kl. 16:01
Af Dorthe Dahl-Jensen

 

Overblik over NEEM lejren

Den bare indlandsis var, hvad der mødte de første folk, som ankom til NEEM i maj i år. Opbygningen af NEEM lejren startede helt fra bunden, og i løbet af sommeren har lejren taget form. Forskere fra Center for Is og Klima og NEEM-projektets internationale partnere har sammen med mekanikere, elektronikingeniører, vvs-mænd, tømrere, kokke og læger - ialt ca. 60 deltagere fra Holland, USA, England, Australien, Sydkorea, Island, Frankrig, Tyskland, Schweitz, Grønland og Danmark - arbejdet hårdt for at opbygge lejren. Ved sæsonens afslutning står lejren næsten helt færdig.  

Færdig står nu hovedbygningen, som rummer alle fællesfaciliteter (bad, toilet, køkken og vaskeri) og kontor/kommunikationscentral. Desuden er der bygget to garager/værkstedstelte og to store telte til indkvartering. Til iskerneboringerne er der blevet udgravet en laboratoriehal og en borehal, som er 6,5 meter dybe og dækket med et tag af træ.
Meningen var at også selve dybdeboret, der skal bore de 2500 meter ned i isen, skulle installeres denne sommer, men på grund af problemer med styresystemet må installeringen vente til næste år. Alt er dog klar til dybdeboret, og med et mindre bor er der boret de første 100 meter iskerne. De øverste 80-100 meter af iskappen består af det porøse firn-lag, og derfor er hullet blevet foret med et rør, så borevæsken til dybdeboringen ikke flyder ud i firnen. De udvundne iskerner er blevet logget, og der er blevet skåret prøver til isotop-målinger og foretaget målinger af isens ledningsevne. I borehallen er der bygget et værksted og et kontrolrum, og der er rejst et tårn, som boret kan blive hevet op i. Desuden er der i bunden af borehallen gravet yderligere 8,5 meter ned i en smal stribe, som boretårnet kan svinge ned i når boret skal sendes ned i dybet. Dybdeboret er konstrueret til NEEM af ingeniører, mekanikere og glaciologer fra Niels Bohr Institutet.

Det første videnskabelige arbejde i NEEM

Den første sæson i NEEM har altså ikke kun bestået af opbygning af lejren men også af videnskabeligt arbejde. Udover de første 100 meter iskerne i den kommende dybdeboring er der blevet lavet tre 80 meter iskerneboringer. Iskernerne og borehullerne skal bruges til europæiske og amerikanske forskeres målinger af sammensætningen af den luft, der er fanget mellem snekrystallerne. På isens overflade har radareksperter fra CReSIS i Kansas, USA, lavet et net af målinger på 10 x 10 kilometer rundt om NEEM. Nettet skal bruges til at bestemme isens alder, isbevægelser og dybden af interne lag samt bunden af iskappen.

Nær NEEM var opstillet en vejrstation, som er blevet flyttet tættere på lejren. Vejrstationens data om vejrforholdene ved NEEM de sidste tre år er blevet indhentet. Ved hjælp af disse data kan forskerne få et billede af de nutidige klimaforhold og sammenligne dem med oplysningerne fra de nyborede iskerner.
Også en seismisk station fra GEUS var opstillet nær lejren. Stationen er blevet efterset og flyttet til laboratoriehallen. De seismiske data er blevet downloadet, da de kan bruges til at bestemme jordbundsforholdene under isen.

Nedlukning for vinteren

Efter sommerens intensive arbejde i lejren blev de sidste 15 folk fløjet ud fra NEEM den 19. august. Forinden blev lejren lukket ned for vinteren: Alle køretøjer blev kørt ind i garageteltene.
Laboratoriehallen og borehallen blev forseglet med spånplader, så der ikke trænger sne ned. Generatoren blev kørt væk fra hovedbygningen, så der ikke opstår for store snedriver ved hovedbygningen. Indgangen til hovedbygningen blev forseglet med spånplader, og alle vandsystemer i bygningen blev drænet, så der ikke kommer frostsprængninger i rørerne. Alle edb-systemer og alt elektronik blev taget ned og anbragt i hallerne under overfladen, da det ikke kan tåle streng frost. I hovedbygningen vil temperaturen i løbet af vinteren kunne nå ned på minus 60 grader, imens temperaturen i laboratoriehallen på grund af sneens isolering "kun" vil nå minus 30 grader. De fem mindste beboelsestelte blev taget ned, og tilbage blev "tomaterne", der sammen med en del gods og brændstof blev kørt op på kunstige snebakker, så de ikke fyger til. Alt, hvad der blev efterladt i lejren, blev desuden dokumenteret, så det kan blive registreret i logistikdatabasen.

Nu venter en lang vinters arbejde på Center for Is og Klima. Inden NEEM bliver genåbnet næste sommer, skal dybdeboret repareres og testes. Desuden skal det videnskabelige arbejde forbedres, så glaciologerne er klar til at behandle de mange hundrede meter iskerner, der skal bores til næste år. Fra de tre 80 meter iskerner er der allerede skåret 10.000 isotop-prøver. Ved hjælp af isotop-målingerne kan forskerne datere iskernerne og bestemme klimahistorien ved NEEM de sidste 300 år. Disse målinger skal gerne være klar inden forskerne vender tilbage til NEEM i maj 2009. De sidste 300 års klimahistorie er begyndelsen til bestemmelsen af mere end 130.000 års klimahistorie - en historie som vi har til gode 2500 meter længere nede i isen.

0 kommentarer |

Gulvet i laboratoriehallen blev omhyggelig jævnet hvor Viessmann kabinerne skal sættes op

11. august 2008 kl. 12:00
Af Dorthe Dahl-Jensen

Gulvet jævnes i hallen
Jævning af gulv i laboratoriehallen.

At jævne gulvet i laboratoriehallen betyder at en del sne skal flyttes frem og tilbage (sne flytning syntes at være en del af alle opgaver i lejren!) og også en fortsat kamp med den frosne motor til elevatoren som bruges til at flytte sneen op på overfladen igen. I borehallen blev iskerne træk-ud bordet lavet af Thomas gjort helt færdigt.

Hvad vi har lavet i dag:

  1. Borde blev placeret langs væggene i borehallen.
  2. En færdig liste af udstyr der skal returneres fra lejren blev lavet.
  3. Pakket de store opbevaringsslæder.
  4. Flyttet udstyr på plads på overfladen.
  5. Vedligeholdelse af køretøjerne.
  6. Jævnet gulv i laboratoriehallen.
  7. Træk-ud bordet i borehallen blev lavet helt færdigt.

Vejr: -5 til -8 C, vind 3 til 16 knob fra SW (geografisk), sigtbarheden varierende.

træk-ud
Thomas placerede den sidste skure i træk-ud bordet.

 

0 kommentarer |

Et sammenbrud af Toyota'en satte en stop på dagens radar målinger

10. august 2008 kl. 12:00
Af Dorthe Dahl-Jensen

Den ødelagte mattrax
Dennis og den ødelagte mattrax på Toyota'en, og Bo og Carina med den perfekte iskerne reol.

Efter en tidlig start søndag morgen måtte CReSIS holdet kalde på hjælp over radioen lige efter kl. 10:00. Det viste sig at en af lejerne var knækket på det højre baghjul og Toyota'en måtte sættes op på paller og blive trukket 5 km hjem til NEEM lejren. Radar udstyret blev flyttet over på en flexmobil og CReSIS holdet blev klar til at fortsætte programmet næste dag. Som altid - alle uheld sker om søndagen...

Hvad vi har lavet i dag:

1. Pakket udstyr ned i laboratoriehallen. 2. Rettet gulvet til i laboratoriehallen. 3. Arbejdet på ventilations systemet i borehallen. 4. Fortsat arbejdet med snotstation (blanding af borevæske og centrifugering af is spåner) i borehallen 5. Vendt den horisontale sav 180 grader i laboratoriehallen. 6. Toyota redningsmission 7. Tog udstyr der skal tilbage til Danmark op af borehallen. 8. Vedligeholdelse af køretøjer. 9. Organiserede mad til opbevarelse vinteren over.

Vejr: overskyet, -15 til -5 C, vind 5 til 12 knob fra SW (true), sigtbarheden ubegrænset

 

0 kommentarer |

En Lørdag aften med amerikansk buffet

9. august 2008 kl. 12:00
Af Dorthe Dahl-Jensen

Stemningsbillede over lejren
Stemningsbillede fra lejren.

En god arbejdsdag hvor vi fortsatte de fleste af vores projekter. Lørdag eftermiddag bliver også brugt til tage brusebad – helst lidt fordelt så der er varmt vand til alle. Middagsmaden blev forberedt af amerikanerne i lejren og vi nød alle et godt måltid. Vi havde en god aften med snak, sjov og dans.

Hvad vi har lavet i dag:

  1. Færdiggjort kernelageret.
  2. Pakket ECM udstyret.
  3. Fortsat vinter forberedelserne og oprydningen på overfladen.
  4. Vedligeholdt sneblæseren.
  5. Skiftet glykol på radiator systemet.
  6. Tømmeret en kasse til de elektriske og vand forbindelserne udenfor kuppelen.
  7. Begyndte at lave et træk ud bord til borehallen.
  8. Arbejdet på ventilations og snot stationen i borehallen.
  9. Vellykkede radar malinger i 10km nettet omkring lejren.

Vejr: overskyet, -8 til -5 C, vind 5-10 knob fra SW, sigtbarheden for det meste ubegrænset.

0 kommentarer |

Mange af vores projekter er ved at afslutte

8. august 2008 kl. 12:00
Af Dorthe Dahl-Jensen

Kuppelen indefra
Et blik ind i stuen i kuppelen.

Årets feltsæson er ved at nå enden og i lejren kan vi se at mange af de store projekter er ved at afslutte. I bore- og laboratoriehallerne er mange ting ved at blive afsluttet og på overfladen er vi begyndt at forberede til vinter opbevaring af vore udstyr.

Hvad vi har lavet i dag:

  1. Placeret slush pans på tårnet.
  2. Tilpasset trinene ned i udgravningen så tårnet kan passere.
  3. Set på vejr data fra vores egen vejrstation og PARCA vejrstationen.
  4. Placeret kerneholdere i kernelageret.
  5. Vedligeholdt sneblæserne.
  6. Ryddet op på overfladen.
  7. Fortsat arbejdet med ventilations systemet i borehallen.
  8. Radar programmet havde en dag med støjproblemer.
  9. Opsat sikkerhedsudstyr i lejren 

Vejr: overskyet, -15 til -5 C, vind 0-12 knob fra W, sigtbarheden ubegrænset

0 kommentarer |

Boretårnet er på plads

7. august 2008 kl. 12:00
Af Dorthe Dahl-Jensen

Trevor ved tårnkontrollen
Trevor i fuld koncentration ved tårn kontrollen, imens boretårnet bliver rejst for første gang.

I dag kom boretårnet på plads I borehallen. Tårndelene blev samlet med 80 bolte og fundamentet blev justeret på plads så vi forventer selve boret vil være centeret over borehullet. Da tårnet var samlet fik vi os en overraskelse: de to lineare motorer var ikke ens idet hullet i toppen af dem har forskellige diameter og kun en af dem passer på kabelspillets fundament aksel. Vi monterede den motor, der kunne bruges og da vi rejste tårnet fik vi en overraskelse mere. Tårnet var højere end borehallen og stødte mod taget. Sneblæseren har ikke kunne grave en dybere hal så vi måtte tage tagpladerne af for at få tårnet op i vertikal position. Da tårnet var rejste rettede vi igen på tårnfundamentets placering. Den store udgravning, der er lavet for at tårnet kan vippe fra horisontal til vertikal skulle rettes lidt til. Næste år bygger vi et forhøjet tag – en ubåd på borehallens tag så hele tårnet passer i hallen

Hvad vi har lavet i dag:

  1. Samlet tårnet.
  2. Byttede om på de to lineare motorer.
  3. Justeret ind på placeringen af tårnet (ingen permanente skuer før næste år).
  4. Fortsatte udgravningerne til ventilations system i borehallen.
  5. Tog to telte (weatherports) ned.
  6. Downloadede data fra Parca vejrstationen.
  7. Radar malinger i 10km x 10km nettet omkring borestedet.
  8. Testede glykol i køretøjerne og i radiator systemet (glykol i radiatorsystem skal udskiftes).
  9. Vedligeholdelse på generatoren 

Ad 8. Vandpumpen lækker og vil blive udskiftet næste år.

Vejr: blå himmel, -8 - -19 C, vind 7-10 knob SSW, Sigtbarheden ubegrænset

 

0 kommentarer |

Afsluttet konstruktionerne på kuppelen

6. august 2008 kl. 12:00
Af Dorthe Dahl-Jensen

Lejren set fra ski.
Lejren set på ski.

I dag placerede vi en ring af spånplader i en ring rundt om bunden af kuppelen for at skærme den mode driver til vinter. Det er den sidste store konstruktion på kuppelen i år. Næste år skal vi lave en trappe og hylder til 2. salen. I laboratoriehallen blev 10m iskernen boret for et par dage siden processeret og der blev taget prøver til de stabile vand isotoper to der blev målt ECM på den nederste del af kernen.

Hvad vi har lavet i dag:

  1. Lavet midterdelen af gulvet færdigt i borehallen.
  2. Sat lys i laboratoriehallen.
  3. Lavet store hylde på toppen af reolerne i garage 1.
  4. Sat de 4 vinduer I borernes kabine.
  5. Forsøgt at download data fra Parca vejrstation.
  6. Forberedt net til radar malinger og lavede de sidste testkørsler med radaren.
  7. Skubbede sne sammen til bakker til vinteroplagring

Vejr: blå himmel, -4 - -19 C, vind 6-10 knob, SSW, sigtbarheden ubegrænset

0 kommentarer |

Endelig har vi topvinduer I kuppelen

5. august 2008 kl. 12:00
Af Dorthe Dahl-Jensen

Endelig er der topvinduer i kuppelen.
Glade ansigter gennem glasruderne i pentagon.

Endelig kom den dag hvor vi kunne sætte vinduer i toppen af kuppelen. Mens vi havde arbejdet på ydersiden af kuppelen har vi brugt hullerne til vinduerne til at klatre ind og ud. Hver aften har vi sat midlertidigt spånplader for hullerne til vinduerne, mens arbejdet stod på. Kuppelen har derfor været ret kold særlig når det blæste udenfor. Vi ser frem til at være i en varm bygning nu. Louise og Liz havde lavet en punch og hele lejren samledes oppe i pentagon lige før aftensmad for at fejre begivenheden.

Hvad vi har lavet i dag:

  1. Sat ventilations rør i udgravningen til boret tog fortsat med at lægge gulv i borehallen.
  2. Placeret de fem vinduer i toppen af kuppelen.
  3. Gjort gulvet i garage 1 færdig og sat et hyldesystem op på et spånplade gulv.
  4. Fundet og fordelt ruderne til Viessmann bygningerne. Sat det første vindue i borernes værksted i borehallen.
  5. Lavet en tankstation til Toyota'en.
  6. Kørt de første testkørsler med Toyota'en med radar på. 
 
 
Slæber det sidste vindue op af stigen til pentagon øverst i kuppelen.


Vejr: blå himmel, -4 - -13 C, vind 10-15 knob, SSW, sigtbarheden ubegrænset

0 kommentarer |

En dag med vidunderligt vejr

4. august 2008 kl. 12:00
Af Dorthe Dahl-Jensen

Panelholdet underholder feltlederen
Panelholdet giver lidt underholdning til feltlederen.

I dag havde vi solskin, ingen vind og -3 C så vi brugte dagen til at få lavet så meget arbejde som muligt på overfladen. Om aftenen valgte alle i lejren at se en film (Office Space) på første sal i kuppelen – med popcorn selvfølgelig.

Hvad vi har lavet i dag:

  1. Vi er blevet færdig med at lave trin I den 8.2m dybe udgravning til boret.
  2. Vi er blevet færdige med at udvide borehallen.
  3. Begyndt at lave gulvet med riste I borehallen.
  4. Blevet færdig med at lime gummipaneler på kuppelen.
  5. Pakket telt 1 ned (Stapi)
  6. Begyndt at reparere gulvet I garage 1
  7. Begyndt at bore en 10m iskerne tæt på borehallen.
  8. Repareret brændstoffilteret på CAT’en
  9. Begyndt at flytte radarudstyret fra kuppelteltet til Toyota'en.
 
Gulvet i borehallen
Gulvet bliver lagt i borehallen

Vejr: Høje skyer der forsvandt først på dagen, -15 - -3C, vind 2-5 knob fra SE, Sigtbarhed ubegrænset

 

0 kommentarer |
Forrige
1 2 3 4 5 6 7 8
Næste