Hjernebloggen 

Lille men betydningsfuld hjernestruktur (gen)opdaget

Den grønne prik viser habenulas placering. (Foto: ???)

Det er yderst sjældent, at man indenfor hjerneforskningen 'opdager' en ny struktur i hjernen.

Alle kroge af hjernens komprimerede masse har været dokumenteret for over hundrede år siden.

Med nyere metoder har man lært meget om, hvad de forskellige områders betydning har for vor psyke.

Men nogle gange tager forskere skeen i den anden hånd og tager et friskt kik på veletableret viden.

Der har for nyligt forårsaget en mindre revolution i genopdagelsen af en struktur i hjernen.

Netop denne struktur kobler tilsyneladende både positive og negative emotioner sammen. Og den kontrollerer tilsyneladende også disse processer. Denne nye viden ændrer dramatisk på den måde vi skal tænke om emotioner og følelser.

Hvilke følelser?

Alle ved hvad følelser er. Men når vi bliver bedt om at forklare os nærmere, kan det blive svært. Alle kender følelsen af at bliver forskrækket, at se et smukt ansigt eller at vente i spænding på god mad.

Alle disse oplevelser kan kaldes for 'følelser'. Det er ganske enkelt vor oplevelse af 'farvede' reaktioner på det vi sanser (eller tænker på).

I flere årtier har man nu vidst, at vi kan reagere følelsesmæssigt, men uden selv at være klar over det. Hvis vi viser et negativt ord på en skærm i 15 millisekunder, vil du ikke opleve det. Alligevel kan vi måle forandringer i hjernen og kroppen som indikerer, at du reagerer specifikt på dette ord.

Emotioner

For at ikke bruge det samme begreb om så forskellige ting, plejer vi derfor at sige, at denne typen reaktioner er 'emotioner'.

Emotioner er således hjernemæssige og kropslige reaktioner, der godt kan aktiveres uden at du er klar over det. Eksploderer der en ballon i nærheden, farer du måske sammen.

Dette er et eksempel på en emotionel reaktion som hurtigt og effektivt sørger for din kropslige reaktion, og din følelse af at fare sammen.

Habe-hvafforno'?

Den aktuelle struktur ligger i hjernens dybe dele, et godt stykke under hjernebarken, helt op ad ventriklerne og kaldes habenula. Den ligger som en forlængelse af den bagerste ende af thalamus (se figuren som angiver omtrentlig placering med grønt).

Der er en habenula i hver hjernehalvdel og de er direkte forbundet Og det interessante er de forbindelser som habenula har.

Den har nemlig kontakt til både områder som har med positive emotionelle reaktioner, såvel som negative emotionelle reaktioner at gøre. For at forstå hvorfor dette er interessant, skal vi se på hvordan emotioner og følelser traditionelt er gengivet i hjernen.

Den frygtsomme hjerne

Vi kan kalde en stor del af hjernen for 'følelsesfuld': Det er dog ikke helt korrekt, for en meget stor andel af den måde vi reagerer på noget, foregår uden at vi er klar over det, altså i form af emotioner.

Der er nu kendte områder i emotioner. Når du reagerer på den eksploderende ballon, følger dette af en hel kaskade af hændelser i hjernen.

For det første vil den pludselige lyd af ballonens eksplosion fanges af din hørelse, hvor lydbølger omdannes til neurale signaler i det indre øre. Der sker herefter en spredning af denne impuls. Specielt modtager strukturen amygdala impulsen og afgør hurtigt om der er tale om en uventet lyd.

Styrer opmærksomheden

Hvis amygdala vurderer lyden som uventet og potentielt truende, sender den videre signaler til områder som insula og hypothalamus. Disse områder aktiverer, enkelt sagt, kroppens forsvarsmekanismer.

Det er her din krop vil fare sammen. Samtidigt aktiverer amygdala de områder i hjernen som kontrollerer opmærksomhed og syn, sandsynligvis for at sørge for at du bliver bedre til at fokusere på det, som har forårsaget den pludselige lyd.

Den nydelsesfulde hjerne

Et andet eksempel: lad os nu sige, at du venter på et godt måltid på en restaurant. Det er din yndligsret, og du har lige bestilt den. Forventningens glæde er forårsaget af en stigning af dopaminniveauet i hjernen, og engagerer specielt en kompleks struktur ved navn striatum.

Større aktivitet i striatum er kendt for at hænge sammen med en større forventning, samt at en person vil arbejde mere for at opnå et gode. Det er netop i denne opdeling af emotionerne, som den nye struktur ser ud til at spille en stor rolle.

Habenula styrer

Flere studier har nu fundet ud af, at habenula er et knudepunkt mellem mindst to betydningsfulde signalsystemer i hjernen: Serotonin og dopamin.

Dopamin er, som vist for oven, ofte forbundet med forventning om nydelse. Serotonin er often forbudet med angst og stress. Dette er en forenklet fremstilling, men lad os nu holde os til den.

Det ser nu ud til, at habenula faktisk kontrollerer dopaminsystemets reaktioner. Forskere har indtil nu fundet den klare sammenhæng mellem aktivitet i striatum og forventning om nydelse. Men nu viser det sig, at denne aktivitet er kontrolleret af habenula.

Emotionel tovholder

Faktisk viser det sig, at habenula hæmmer aktiviteten i striatum. I eksperimentelle undersøgelser har man således fundet, at en kunstig forøgelse af aktiviteten i habenula sænker aktiviteten i striatum.

Og hvis man fjerner habenula helt (eller laver en midlertidig 'skade'), så begynder striatum at fyre næsten hæmningsløst.

Habenula ser således ud til at være en slags tovholder for emotionelle reaktioner i hjernen. Og er det så ikke underligt, at det gamle navn habenula faktisk kan oversættes til 'tøjler'?

Begrænsede hjerneskanninger

Det kan virke underligt, at forskere ikke har opdaget dette tidligere. Men noget af forklaringen har været at finde i den måde vi studerer hjernen på. Studier af dyr har allerede vist en sammenhæng, og enkelte forskere har påpeget denne funktion.

Det har dog ikke haft den helt store gennemslagskraft, da man ikke har kunnet se det samme hos mennesker. Men dette kan forklares af den måde vi foretager hjerneskanninger på.

Når man skanner hjernens aktivitet, er man nødt til at lave justeringer for at gøre hjernerne sammenlignelige. Her bruger man sofistikerede computerberegninger til at flytte og justere hver persons hjerne, så den passer nogenlunde med en 'standardhjerne'. Og netop disse justeringer ser ud til at forhindre os i at fange denne type aktivering.

Mere forskning på området

Habenulas aktivitet, specielt hvis den forekommer i begge hjernehalvdele, vil simpelt hen se ud som om aktivering i hjernens hulrum (ventriklerne). Og det er ikke noget forskere vil rapportere i deres artikler...

Men med denne nye indsigt kan vi regne med at se mange nye artikler med ordet 'habenula' i titlen i de kommende år. Ikke mindst må vi forvente, at der med denne genopdagelse også vil komme ny forståelse for, hvordan vore emotioner og følelser fungerer.

Reference og links

Multiple Timescales of Memory in Lateral Habenula and Dopamine Neurons, Bromberg-Martin ES, Matsumoto M, Nakahara H, Hikosaka O, Neuron. 2010 Aug 12; 67(3): 499-510 The lateral habenula regulates defensive behaviors through changes in 5-HT-mediated neurotransmission in the dorsal periaqueductal gray matter, Pobbe RL, Zangrossi H, Neurosci Lett. 2010 Jul 26; 479(2): 87-91 The habenula: from stress evasion to value-based decision-making, Hikosaka O, Nat Rev Neurosci. 2010 Jul ; 11(7): 503-13 Electrical stimulation of the lateral habenula produces enduring inhibitory effect on cocaine seeking behaviour, Friedman A, Lax E, Dikshtein Y, Abraham L, Flaumenhaft Y, Sudai E, Ben-Tzion M, Ami-Ad L, Yaka R, Yadid G, Neuropharmacology. 2010 Jun 22 Læs også på Videnskab.dk:

Akupunktur ER placebo

Akupunktur er ren placebo-effekt. (Foto: Colourbox)

Forestil dig, at du hørte følgende:

Et medicinalfirma har selv lavet en test af et nyt præparat og sammenlignet det med en placebobehandling.

(for eksempel en sukkerpille)

I begge behandlinger rapporterer firmaet en positiv effekt.

Folk synes virkelig medicinen eller placebo-behandlingen virkede.

Medicinalfirmaet finder dog ingen forskel mellem placebobehandlingen og den nye medicin.

Forestil dig nu, at medicinalfirmaet påstår, at disse resultater betyder, at medicinen virker, og at den nu skal godkendes til salg.

Giver det mening? Vil du købe denne medicin?

Tværtimod må man ryste på hovedet. Medicin som ikke virker bedre end en sukkerpille, kan ikke sælges.

Og lad mig allerede sige: jeg tvivler på, at denne blogpost kommer frem i medier. Journalister er i dag for fokuseret på 'short and snappy' historier, som de kan klippe-klistre ind i deres respektive aviser.

Kritisk, opsøgende og dybdeborende videnskabsjournalistik er mere eller mindre ikke-eksisterende i de fleste danske medier. Følgende skrivelse er derfor noget der står fuldt og helt for egen regning

Akupunkturstudier får forkert omtale - verden over

Med ovenstående er det rystende at se, at et nyt studie bliver omtalt på en måde, som ikke hænger sammen med den videnskabelige virkelighed. Selv her på videnskab.dk kan vi læse, at studiet viser, at 'akupunktur frigiver lokalbedøvende stof'.

Specielt bider jeg mig mærke i første linje: »Det er ikke placebo, når millioner af mennesker over hele verden oplever smertelindring ved akupunktur.«

Dette er direkte forkert! For det studiet viser er, at der IKKE var nogen forskel på forskellige akupunkturbehandlinger og en placebo behandling.

'Køb medicinen alligevel!'

Sidstnævnte behandling bestod i at presse en tandpirker ned på de samme steder som ved akupunktur, men altså uden at gå ind i huden. En forsøgsperson vil dog ikke kunne mærke forskel.

I begge tilfælde finder man en effekt, men altså ingen forskel på akupunktur og tandpirkermetoden.

Derfor er det fuldstændigt forkert, at resultatet bliver fremstillet som noget, der går i favør af akupunktur som metode. Men denne fortolkning har gået sin sejrsgang verden over. Medicinen er ikke bedre end placebopillen, men vi skal nu købe medicinen alligevel...

Lad os rette fejlen

Derfor er det måske endnu vigtigere at påpege denne fejl. Dette studie er IKKE noget som støtter akupunktur som metode. Studiet i sig selv, oprindeligt udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature Neuroscience, er dog meget interessant.

Det giver os en ny indsigt i de forandringer i det perifere nervesystem, der sker, når kroppen reagerer på lokal skade og smerte. Studiet øger vor forståelse af smertelindring ved at påvise den rolle, som stoffet adenosin spiller.

Forskerne viste gennem flere eksperimenter, at en smertefuld lokal påvirkning på mus medfører lokal frigivelse af ATP (adenosin trifosfat), som topper efter omkring 30 minutter. Selve frigivelsen hænger sammen med en nedsat smertereaktion hos musene. Højere adenosin giver altså mindre smerte.

Der kommer mere

Desuden finder man, at

- hvis man giver en type medicin, som forlænger virkningen af adenosin, så forlænges også den smertelindrende effekt.

- man ved at give medicin som aktiverer adenosin A1-receptorer, så finder man den samme smertelindrende effekt.

- Og endelig finder forskerne, at de genetisk kan fjerne genet for adenosin A1-receptoren. I disse mus finder de, at der ikke er nogen smertelindrende virkning af medicinen.

Samlet giver disse forsøg meget solide beviser for, at lokale smerter resulterer i lokal frigivelse af adenosin. Desuden kan man konkludere, at adenosin må binde sig til adenosin A1-receptoren, som medfører en hæmning af smertereaktionen. Dette er yderst spændende forskning, og noget som vi må regne med, at forskere fremover vil studere mere nøje.

Men resten er bare spin

Men lige så godt som selve studiet er, lige galt går det, når resultaterne fortolkes. Ikke mindst afhjælpes dette af, at forskerne selv beskriver studiet som et akupunktur-studie. Der er her tale om spin, som vi kender det fra politik, af værste slags.

Der er mange forskere verden over, som hovedrystende har måttet konstatere, at akupunktur er blevet sneget ind i selve artiklen. De fleste, herunder neurologen Steven Novella, tilskriver slet og ret dette sjusk hos redaktøren og de personer (reviewere) som læste artiklen for at godkende den.

Disse forskere, hævder Novella, har måske været mest fokuseret på selve metoden og de spændende resultater, og mindre optaget af selve 'indpakningen', som man kunne finde i artiklens introduktion.

Ingen meridianer

Det er dog ingen undskyldning for, at artiklen blev godkendt og publiceret i den form den udkom i. Der er her tale om en flov fejl fra Nature Neuroscience's side.

Undersøgelsen er, som anført ovenfor, et meget godt studie af nervesystemets neurofysiologiske reaktion på lokal smerte. Men bare fordi man bruger nåle (som ikke virker anderledes end tandpirkere...) så kan det næppe kaldes akupunktur.

Desuden hævder man normalt, at akupunktur virker gennem såkaldte 'meridianer'; altså ved at aktivere energibaner gennem kroppen. At man i undersøgelsen finder noget som er yderst lokalt virkende, er derfor meget langt fra en støtte til akupunktur. Der er en verden til forskel fra det, resultaterne viser, og den fortolkning både forskerne og medierne gerne vil bruge.

Fejlslutning af rang

At man ikke finder nogen forskel på nålestik af forskellig art og tandpirkere (placebo), bekræfter ganske nydeligt den forskning, der er blevet gjort omkring akupunktur. Metoden virker KUN og udelukkende på grund af placeboeffekten.

Lad os sige, at jeg stikker en nål i dig, og kan måle at adenosin-niveauet omkring stikket stiger. Dette betyder KUN, at vi nu ved, at adenosin er forbundet med nålestik.

At knytte nålestik til akupunktur er en fejlslutning af rang. Det er ikke retfærdiggjort af resultaterne, uanset hvor meget forskerne ønsker det.

Men er placebo ikke godt nok?

Mange vil så måske spørge, om det så ikke er godt nok, hvis vi har noget, som virker som placebo. Her kan man kun sige et tydeligt nej. Placeboeffekter er kortvarige og virker kun, hvis personen tror på metoden (og behandleren).

Placebo er en fejlslutning i hjernen. Forskning i placeboeffekter viser i dag med tydelighed, at forventningens glæde kan påvirke den måde, vi oplever noget på.

Glæden (smertelindringen) er kun relativt kortvarig, og vil blive ved med at kræve behandling. Men kun så længe personen tror på, at det virker.

Reference og links
Thomas Z. Ramøys profil på CBS' hjemmeside Læs også på Videnskab.dk: Akupunktur frigiver lokalbedøvende stof Forskere undersøger alternativ behandling Rygsmerter klares bedst med akupunktur Frygt giver rygsmerter Rygproblemer begynder allerede i teenageårene

Botox ændrer evnen til at opfatte følelser

Botox forgifter musklerne i ansigtet. Ny forskning tyder på, at det hæmmer evnen til at opfatte følelser. (Foto: Colourbox)

Botox (Botulinum toxin) er et kendt middel til at fremme skønhed ved at 'glatte' rynker ud. Men mange vil måske mene, at overdreven brug strammer ansigtet for meget op.

Ifølge et studie viser det sig nu også, at Botox har en effekt på, hvordan vi forstår følelser. Studiet er netop udgivet i tiddskriftet Psychological Science.

Ældre undersøgelser har allerede vist, at brugen eller hæmningen af muskler i ansigtet kan forandre den måde, vi opfatter noget på.

Ansigts-feedback

Tag for eksempel en blyant eller pen. Læg den på overlæben og hold den fast mellem næsen og læben. Eller gør noget andet: Tag blyanten og hold den mellem tænderne.

I en undersøgelse fra 1974 fandt man, at den 'bidende' måde gjorde, at personer opfattede forskellige ting som mere positive, end den gruppe som blev bedt om at holde blyanten på den anden måde.

Man mente, at dette skyldtes, at den 'bidende' måde brugte mange af de samme muskler, som når man smiler, og at sådan et uægte smil kunne sende signaler om, at vi faktisk smilede. Dette blev i sin tid kaldt ansigts-feedback.

Reagerer langsommere på negative følelser

Med dette i baghovedet var spørgsmålet nu, om Botox' opstrammende effekt kan påvirke følelser. Så man lavede en test, hvor forsøgspersoner skulle læse en tekst der udtrykte forskellige følelser.

Når teksten var positiv, var der ingen forskel. Men når teksten var negativ (trist og vred), blev læsehastigheden langsommere efter Botox-indsprøjtning.

Forsøget antyder, at Botox hæmmer specielle muskelgrupper i ansigtet, og at dette forhindrer eller forsinker ansigtet i at lave de negative udtryk. Dette medvirker, at man bliver længere tid om at opfatte netop disse følelser.

Er Botox-brugere så mere negative? Det siger resultatet intet om. Men det er mindst lige så sandsynligt, at Botox-brugere stadig har de samme følelser som alle os andre, men at de reagerer langsommere på negative følelser.

Reference og links

Havas DA, Glenberg AM, Gutowski KA, Lucarelli MJ, Davidson RJ Cosmetic Use of Botulinum Toxin-A Affects Processing of Emotional Language. Psychol Sci. 2010 Jun. 14 Laird, J. D. (1974). Self-attribution of emotion: The effects of expressive behavior on the quality of emotional experience. Journal of Personality and Social Psychology, 29, 475-486 Læs også på Videnskab.dk: Terapi bedre end botox mod underlivssygdom Ti faktorer, som forhindrer slagtilfælde Hvad betyder hjernen for bedømmelse af moral? Hjernens belønningsområder styrer vores syn på social ulighed Kreative menneskers hjerner er anderledes

Følelser styrer økonomiske beslutninger

Ny forskning tyder på, at hjernens center for afsky spiller ind ved økonomiske beslutninger. (Foto: Colourbox)

Hvad sker der i hjernen, når du skal til at tippe i lotto?

Og hvad sker der, når du skal købe nyt tøj? Eller en ny bil?

I mange tilfælde vil vi betragte vore beslutninger som rationelle.

Uden følelser og under vor bevidste kontrol.

Og økonomer har i mange år antaget at vi er rationelle, bevidste om beslutningerne og er relativt upåvirkede af følelser.

Men på alle tre punkter er der sket en skred i vor forståelse af det at tage en beslutning. Specielt når det kommer til pengesager.

Nye danske forskningsresultater, som nu skal præsenteres på den førende hjerneforsknings-konference Society for Neuroscience, viser netop dette. Ved at studere hvad der sker i hjernen, når vi ser forskellige beløb, har vi fundet nogle interessante forandringer i hjernens følelsesområder.

Insula - hjernens center for afsky

Specielt har vi fokuseret på strukturen insula, især den forreste del (se billede). Insula er kendt for flere ting. Nok mest for sin involvering i vor evne til at føle afsky. Denne evne er forbundet med en adfærd, hvor vi trækker os bort fra noget, såsom en ubehagelig lugt eller et ubehageligt syn.

Hvem har ikke siddet og set en operation i fjernsynet og næsten automatisk drejet sig bort fra fjernsynet? Det er en af de vigtige opgaver, som insula varetager.

Men insula har også vist sig at have en betydning for andre funktioner: Forskere har for nylig foreslået, at insula har en betydning for stofmisbrug. Og der er resultater i vores egen gruppe, som nu indikerer, at insula kan spille en rolle for kreativiteten (mere om det en anden gang).

Insula reagerer på negative udfald

Insula er den del af hjernen, der er aktiv, når vi føler afsky. (Illustration: Thomas Z. Ramsøy)

Der er en løbende debat i hjerneforskningskredse om, præcis hvilken rolle emotionelle områder i hjernen spiller.

Er det - som nogle anfører - få strukturer, som laver en 'balancegang', hvor et bestemt område er mere aktivt ved tiltalende væddemål, og nedsat aktivitet ved utiltalende væddemål?

Eller er det - som andre foreslår - sådan, at emotionelle områder reagerer forskelligt?

For eksempel at områder forbundet med frygt og aversion reagerer på tabsbeløb, mens områder forbundet med belønning reagerer på gevinster?

I det indeværende studie fandt vi netop, at insula reagerer på negative udfald. Vi manipulerede med, hvilket beløb man først så: Det beløb man kunne vinde, eller det beløb man kunne tabe. Chancen for at vinde var altid 50%. Samtidig skannede vi seksten mænd med funktionel MRI, som er et mål på regional hjerneaktivitet.

Afsky-centeret interesserer sig for penge

Det vi fandt og rapporterer er, at insula ikke kun reagerer på tabsbeløb. Mere vigtigt finder vi, at insula reagerer kraftigere, jo større tabsbeløbet er. Det betyder - i modsætning til hvad nogle hævder - at insula ikke skulle spille nogen rolle i denne slags beslutninger.

Tværtimod viser det sig at insula, som jo er en følelsesstruktur i hjernen, netop reagerer på pengebeløb. Vi bruger altså en del af hjernen, som normalt er udviklet til andre formål, til at tage økonomiske valg.

Resultaterne skal præsenteres på den førende internationale konference Society for Neuroscience. Konferencen foregår i år i San Diego, Californien og forventes at tiltrække omkring 35.000 hjerneforskere fra hele verden.

Reference og links

Gelskov S.V., Madsen K.H., Skimminge A., Henningsson S., Siebner H.R., & Ramsøy T.Z. Anterior insula evaluates magnitudes of potential losses. Conference abstract, Society for Neuroscience 2010 Thomas Z. Ramøys profil på CBS' hjemmeside Læs også på Videnskab.dk: Hjerneskade gør gamblere hæmningsløse Tidlig gevinst kan udløse ludomani Generne kan have spillet ind på finanskrisen Las Vegas tiltrækker selvmordere Hvordan lever vi med risikoen?

Ti faktorer, som forhindrer slagtilfælde

Usundt alkoholforbrug er en af de væsentlige årsager til slagtilfælde. (Foto: Colourbox)

En stor undersøgelse har vurderet og sammenlignet forskellige risikofaktorer for at få slagtilfælde.

Undersøgelsen har vist, at der er ti risikofaktorer, som forklarer 90% af alle slagtilfælde.

Det væsentlige er, at disse faktorer er noget, vi selv kan påvirke. Det er livsstilssygdomme, og dermed faktorer som vi selv kan kontrollere.

Resultaterne af den internationale undersøgelse, der er kendt som INTERSTROKE, blev præsenteret for nyligt på verdenskongressen for kardiologi og er offentliggjort online 18. juni 2010 i lægeskriftet Lancet.

Ikke ulig tidligere undersøgelser viste undersøgelsen, at mange slagtilfælde kan forudsiges. Ikke mindst finder man, at slagtilfælde kan forhindres med relativt simple foranstaltninger, såsom kontrol af blodtryk.

Forhøjet blodtryk (hypertension) var den stærkeste risikofaktor for slagtilfælde:

En baggrund med hypertension var forbundet med mere end en fordobling af risikoen for slagtilfælde.

Oversigt over risikofaktorer for slagtilfælde i procent. (Kilde: INTERSTROKE)

Sammen med hypertension viste rygning, fedme, kost og fysisk aktivitet sig at bestemme 80% af den generelle risiko for slagtilfælde.

Hvis vi ser på andre risikofaktorer, som blandt andet sukkersyge, alkoholforbrug og psykosociale faktorer, kunne disse forklare 90% af risikoen for slagtilfælde.

Selv om dette kan tegne et skræmmebillede af vore vaner, giver det os mange bestemte handlemuligheder. Vi kan gøre om på de risici der er for at få blodprop. Vi kan ændre vor adfærd.

Mange ved, hvor svært det kan være at kontrollere netop disse former for adfærd, såsom at stoppe med at ryge. Alkoholmisbrug har også mange andre uønskede konsekvenser, og stress og depression ser altså ud til at også have betydning for vore chancer for at få slagtilfælde.

Et af de interessante områder, der nu forskes meget i, er hjernens betydning i fedme og andre former for usund livsstil. Her finder et stigende antal studier forandringer i den måde, hjernen reagerer på forskellige former for belønning (mad, penge, sex), hvis man lider under en af disse livsstilssygdomme.

Med andre ord ser det ud til, at personer med livsstilssygdomme har ændringer i den måde, deres hjerners belønnings- og aversionssystemer fungerer på. Vi ved stadig alt for lidt omkring årsagerne til dette. Men vi må antage, at en bedre viden om, hvad der driver os til dårlig livsstil, også kan bruges til at få os til at ændre livsstil og tage bedre beslutninger.

Indeværende undersøgelse er derfor opløftende, for vi kan pege på faktorer, vi kan gøre noget ved. Det næste skridt er nu at få bedre viden om, hvordan dårlig livsstil opstår, og hvordan det kan forhindres. Dette kan kun løses ved en kombination af psykologi, sundhedsvidenskab og hjerneforskning.

Reference og links

Donnell MJ, Xavier D, Liu L, et al. 'isk factors for ischemic and intracerebral haemorrhagic stroke in 22 countries (the INTERSTROKE study): A case-control study'. Lancet 2010 Læs også redaktionelle artikler på Videnskab.dk: Chokolade beskytter mod slagtilfælde Stort gennembrud for blodprop-patienter Kvinde fik ny dialekt efter slagtilfælde Elektriske stød får lammede til at gå normalt Livsstilssygdomme bliver det største globale sundhedsproblem i 2020

Hvad betyder hjernen for bedømmelse af moral?

Hvordan foretager den menneskelige hjerne moralske afvejninger? (Foto: Colourbox)

Alle vore mentale egenskaber, fra vor evne til at se rødt til at lave sociale beslutninger, er alle underlagt den biologiske mekanisme, vi har mellem ørene.

Den moderne hjerneforskning har dog indtil nu fokuseret forholdsvis mere på sanserne.

Men i disse dage sker der en rivende udvikling i vor forståelse af mere komplekse former for adfærd og opfattelse.

Det at opfatte andre og forstå deres motiver, bliver ofte kaldet 'social neuroscience'; altså hjernens rolle i sociale situationer.

Hvordan opfatter vi andre? Hvordan opfører vi os i forhold til andre? Og hvordan kan andre personer påvirke vor adfærd?

Et forskningsområde som nu er i vækst er studiet af hjernens betydning for moralsk adfærd. Man er for eksempel interesseret i at vide, hvordan vi opfatter andres adfærd som moralsk passende eller upassende, eller hvordan vi reagerer når en person bryder en social konvention eller forventning.

At tænke på andres tanker

For at lave moralske bedømmelser må vi som et minimum være i stand til at forstå, at andre personer har tanker og motiver. Denne egenskab bliver ofte kaldet 'theory of mind'; altså vor evne til at have en antagelse om, at andre mennesker har et sind.

Studier har vist, at et område i overlappet mellem tindingelappen og isselappen (den såkaldte 'temporo-parietal junction') er aktiv, når vi tænker på andre menneskers sind.

Området markeret med rødt kaldes 'temporo-parietal junction', og er aktivt, når vi tænker på andre menneskers sind. (Foto:)

Men hvilken rolle spiller strukturen?

I et nyt studie forsøgte en gruppe forskere at forstyrre aktiviteten i dette område ved hjælp af 'Transkraniel Magnetisk Stimulation' (TMS).

Det er en metode hvorved man groft set kan hæmme eller øge aktiviteten i udvalgte områder af hjernens yderside.

Området er vist omtrentligt i figuren med en rød cirkel på billedet til højre.

Forstyrrelse svækker moralsk bedømmelse

Forskergruppen var anført af Rebecca Saxe fra MIT. Når forskerne hæmmede aktiviteten i området, fandt de, at det hæmmede forsøgspersonernes moralske bedømmelser.

Det hæmmede også deres generelle opmærksomhed mod andres tanker og følelser. Personerne blev sat til at bedømme handlinger som moralsk acceptable eller uacceptable.

Normalt bedømmer vi en handling som umoralsk, hvis vi kan se, at en person forsøger at gøre en anden fortræd, selv om det ikke lykkes.

Her fandt forskerne, at gruppen som fik TMS til det kritiske område, men ikke til andre områder i hjernen, ikke bedømte denne slags adfærd som så umoralsk: De var mindre opmærksomme på personens intentioner.

I et andet forsøg viste en anden gruppe forskere, anført af Antonio Damasio, at en tilsvarende svækkelse kunne indtræffe hos patienter med skade til pandelapperne. Specielt hvis skaden var i den såkaldte ventromediale del af pandelappen. Dette område er anført med grønt i figuren.

Det viste sig netop, at i opgaver hvor personen skulle bedømme ud fra en persons intentioner, var patienter med skade til dette område dårligere.

Måske to forskellige mekanismer

Det betyder, at vore evner til at bedømme handlinger som moralske, hviler på vor evne til at forstå, at andre mennesker har tanker, følelser og intentioner. Uden denne indsigt forringes vore moralske bedømmelser. Vi kommer i mindre grad til at reagere på andres umoralske adfærd.

Her til sidst vil jeg tilføje en spekulation: Måske er der to forskellige mekanismer, som bliver påvirket ved de to hjerneområder. Måske er det sådan, at den første type skade påvirker vor evne til at forstå andre personers tanker, mens skade til pandelappernes under- og midterside i større grad handler om, at vi ikke reagerer følelsesmæssigt på amoralske handlinger.

Måske kan disse sidste patienter godt forstå andre menneskers sind, men de reagerer ikke emotionelt på gode eller dårlige handlinger. Det er en ren spekulation, men måske noget som i den nærmeste fremtid kan efterprøves.
 

Referencer og links

Disruption of the right temporoparietal junction with transcranial magnetic stimulation reduces the role of beliefs in moral judgments. Proc Natl Acad Sci USA Damage to ventromedial prefrontal cortex impairs judgment of harmful intent. Neuron. DOI 10.1016/j.neuron.2010.03.003 (pdf) Læs også på Videnskab.dk: Din genetiske makeup påvirker dine valg Tidligt hashmisbrug kan forstyrre hjernens udvikling Hashpsykoser fører til skizofreni Hjernen er ikke en skæbne Hjernens belønningsområder styrer vores syn på social ulighed

 

Hjernens belønningsområder styrer vores syn på social ulighed

Hjernen belønner dig, uanset om du selv eller din fattigere modstander får penge. (Foto: Colourbox)

Vi kan ikke lide, at en person får mindre end os selv.

De fleste af os kan bedst lide, hvis der er en vis rimelighed i fordelingen af goder, og dette gælder alt fra slik til penge.

Men kan vi studere hvordan vor psyke netop bearbejder situationer, hvor vi udsættes for urimelig fordeling af goder?

Og er der forskel på, hvordan vi reagerer, om det er os som modtager den urimelige behandling?

Belønningsområder registrerer rimelighed

I økonomisk forskning snakkes der i denne sammenhæng om 'uligheds-aversion' (inequality aversion).

Dette betyder, at vi har en præference for lighed og fairness og samtidigt en modstand mod tilfældige uligheder.

Vi er med andre ord tilbøjelige til at hjælpe andre, som er dårligere stillet i forhold til os selv. Og omvendt vil personer, som på grund af tilfældigheder er dårligere stillet, have en tendens til at forvente, at de snarest muligt får den fair balance genoprettet.

Forskning viser nu, ganske overraskende, at hjernens belønningsområder er involveret i denne adfærd. En gruppe forskere anført af John O'Doherty ved California Institute of Technology undersøgte netop dette fænomen og udgav resultaterne for nyligt i tidsskriftet Nature.

Forsøg med rige og fattige

Forskerne gav deres forsøgspersoner først $30. Herefter fik halvdelen af forsøgspersonerne, gennem lodtrækning, en bonus på $50. Den anden halvdel fik ingenting. På denne måde var nogle forsøgspersoner 'rige', og andre 'fattige'.

Forskerne satte så personerne til at spille sammen i rig-fattig par. Mens en person blev skannet, skulle de angive, hvor godt de kunne lide yderligere pengebeløb, som blev givet enten til dem selv eller til den anden person.

Som forventet fandt man, at de gange hvor en 'fattig' person modtog penge og ikke den 'rige' modspiller, blev det angivet som en positiv ting. Det samme gjaldt, når en 'rig' person så at den 'fattige' modspiller fik pengene. Det blev også opfattet som noget positivt.

Primitiv struktur?

Det afgørende nye ved denne undersøgelse er, hvad forskerne fandt, når de kikkede på hjernens aktivitet under disse penge-transaktioner. Her fandt de, at en del af hjernens belønningsområder, specielt området ventrale striatum, reagerede forskelligt, afhængigt af hvilken gruppe man tilhørte, og hvilket udfald der var i transaktionen.

Hvis man var 'fattig' og modtog penge, var dette område stærkere aktiveret. Men omvendt viste det sig, at aktiviteten i området også steg, når 'rige' personer så deres fattige modspillere modtog pengene.

Ventrale striatum ser derfor ud til at være aktivt helt forskelligt af, hvilken social situation vi befinder os i. Dette fund er, ud fra en hjerneforskningsmæssig synsvinkel, ganske overraskende.

For ventrale striatum (også ofte kaldet Nucleus Accumbens) er normalt anset for at være en rimelig primitiv struktur, som er aktiv, når vi forventer et positivt udfald (nogle gange også når vi forventer et negativt udfald). Strukturen skulle altså ikke reagere forskelligt, afhængigt af om vi selv eller en anden person modtog penge.

Fundet er et af flere studier, som ser på, hvordan vor komplekse hjerne bearbejder sociale forhold, og hvordan den reagerer ved sociale spil.

Reference og links
Videnskabelig artikel: Neural evidence for inequality-averse social preferences

Kreative menneskers hjerner er anderledes

Ved hjælp af hjerneskanninger har amerikanske forskere fundet strukturelle forskelle i særligt kreative personers hjerner. (Foto: Colourbox)

Er kreative mennesker anderledes end andre?

I de fleste sammenhænge tænker man på kreative personer som kunstneriske personer.

I denne sammenhæng er kreativitet måske et lidt utydeligt begreb, som henviser til for eksempel det at kunne lide at skabe ting, at male og formgive.

Men kreativitet er også et begreb som har fandtes hos filosoffer, psykologer og efterhånden indenfor hjerneforskningen.

I denne sammenhæng har man været nødt til at gøre begrebet mere tydeligt og konkret.

I disse kredse betyder 'kreativitet' i højere grad en proces, hvor man opdager nye idéer og koncepter. Sagt lidt anderledes er en kreativ person en, som er bedre til at se sammenhænge mellem forskellige ting.

Er paranoia kreativt?

På denne måde siger man, at noget er kreativt, hvis det er originalt (det kobler noget sammen på en ny måde) og hvis det er 'passende' eller 'anvendeligt'. Det sidste kan forklares på denne måde:

En psykotisk person, som har vrangforestillinger om verden, kan godt se sammenhænge (og konspirationer), hvor der ingen er. En hallucination er også en art 'nytænking', men en som ikke har nogen anvendelse. Så for at noget skal være kreativt, skal det både være nyt OG anvendeligt.

En diskussion, som har stået på helt siden man begyndte at diskutere kreativitet, er, om det er noget man er født med, eller noget man kan lære. Er kreative mennesker anderledes fra barnsben af, eller skyldes deres kreativitet, at de har været udsat for nogle afgørende hændelser i deres livsforløb?

I dag vil vi normalt antage, at sandheden ligger et sted midt imellem. Men det er i denne sammenhæng, at vi skal forstå en ny undersøgelse, som er udgivet i tidsskriftet Human Brain Mapping.

Kreativitets-tests

LÆS OGSÅ

Skizofrene kan hjælpes med hjerneskanninger

Forskerne Rex Jung og hans kollegaer ved Mind Research Network og universitetet i New Mexico undersøgte, om personer med forskelligt kreativitetsniveau også havde strukturelle forskelle i hjernen. Med andre ord: er der områder i hjernen, som ser anderledes ud hos kreative mennesker?

Forskerne skannede 65 personer med Strukturel Magnetisk Ræsonnans Billeddannelse; en metode hvor man på forskellige måder kan studere hjernens struktur. Personerne blev også udsat for forskellige tests for kreativitet, specielt en test for 'divergent tænkning'.

Det er en test for, hvor god man er til at komme i tanke om løsninger på et problem eller antallet associationer man har, når man får et ord at tænke over. Et par eksempler er: 1) Sig navnet på så mange dyr du kan i 1 minut, og 2) Fortæl, hvor mange måder man kan bruge et æble på.

Tykkere og tyndere hjernedele

Forskerne sammenlignede således hvor kreative personerne var, med resultaterne for deres hjerneskanning. Specielt fokuserede forskerne på et mål af tykkelsen af hjerneområder. Her fandt de, at der både var områder som var tykkere og områder som var tyndere hos kreative mennesker.

Specielt fandt man, at områderne posterior cungulate gyrus og angular gyrus i højre hjernehalvdel var tykkere hos kreative, mens områder som frontallapperne, lingual, cuneus, angular og fusiform gyrus, samt isselappen i venstre hemisfære, var tyndere hos kreative mennesker.

Hjernen specialiserer sig

Resultaterne er de første af sin slags, til at påvise en sammenhæng mellem kreativitet og strukturelle hjerneforskelle. Det skal siges, at det stadig er uvist, hvad der skal forstås med, at områder er tykkere og tyndere.

Det har været foreslået, at områder som specialiserer sig, også udvikler sig til at blive tyndere. Hjernens udvikling skal derfor ikke sammenlignes med en muskel som vokser, snarere tværtimod. Et område som er specialiseret, behøver færre ressourcer til at udføre et givent arbejde.

Vi kan derfor hævde, at den klassiske misforståelse i populærkulturen med forskelle i venstre og højre venstrehalvdel og kreativitet er forkert. Denne opfattelse har været, at personer som er kreative, har en mere veludviklet højre hjernehalvdel. De nye resultater foreslår tværtimod, at om noget, så er kreativitet et komplekst samspil mellem strukturelle forandringer i begge hjernehalvdele.
 

Reference og links
‘Neuroanatomy of Creativity', Jung R. E., Segall J. M., Jeremy Bockholt H., Flores R. A., Smith S. M., Chavez R. S., Haier R. J., Hum Brain Mapp. 31(3): 398-409. Læs også på Videnskab.dk: Skizofrene kan hjælpes med hjerneskanninger Link mellem autisme og MFR-vaccine er dårlig videnskab Opskrift på mere kreativitet Pagten fremhæver den kreative ener

Link mellem autisme og MFR-vaccine er dårlig videnskab

Flere steder hersker en irrationel paranoia om vacciner. Nu har den mistet et af sine væsentligste videnskabelige argumenter. (Foto: Colourbox)

Hvem har ikke hørt påstanden: vacciner kan give hjerneskade, måske i form af autisme?

For 10 år siden udgav det prestigefulde engelske lægetidsskrift The Lancet en artikel, som skulle vise sig at sprede frygt hos alle forældre de næste mange år.

Forskerne, anført af lægen Andrew Wakefield, hævdede at have fundet en sammenhæng mellem MFR(mæslinger, fåresyge og røde hunde)-vaccinen og autisme.

Men hvor korrekt var denne påstand? Og hvor sandfærdig var Wakefield, når han fremkom med disse påstande?

Selve påstanden om en sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme blev knyttet til forekomsten af kviksølv i vaccinen.

Wakefields artikel og omtale i medierne gav på kort tid en modvilje i befolkningen verden over til at modtage MFR vaccinen på deres børns vegne. Wakefield har lige siden også argumenteret for sammenhængen, og imod MFR-vaccinen.

Rekrutterede børn ved fødselsdagsfest

Men selve undersøgelsen har fra første dag haft problemer. For det første blev den foretaget på et meget begrænset antal børn - kun 12 børn i alt. Senere har det vist sig, at undersøgelsen ikke var etisk godkendt.

Det betyder, at en komite har vurderet, at forsøget ikke levede op til videnskabelige standarder, regler og normer. Endnu værre har det vist sig, at Wakefield rekrutterede børnene til et privat fødselsdagsselskab, hvor han tilbød dem 5 engelske pund for at afgive blodprøver.

Dette vidner heller ikke om videnskabelig rigiditet, tilfældigt valg af forsøgspersoner, eller overholdelse af etisk standard. Der har også været mistanke om manipulation med resultaterne i Wakefields undersøgelse.

Milliarder for dårlig videnskab

Få år efter udgivelsen trak nogle af medforfatterne deres navne fra artiklen. Og studier af flere hundrede tusinder af børn det sidste årti har gennemgående påvist, at der ikke er nogen sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme (eller nogen anden mental sygdom). Sagen burde have været lukket for længe siden ud fra enhver almindelig praksis.

Det værste er derfor, at denne ene undersøgelse, og specielt amerikanske anti-vaccinationsgrupper (og Wakefield selv), har kostet samfundet milliarder af kroner i undersøgelser, og udsat børn for større risici (ved ikke at blive vaccineret).

Det endelige punktum blev sat for nyligt, hvor The Lancet trak hele artiklen tilbage, med en udtalelse om at artiklen ikke levede op til videnskabelig standard. Det bliver næppe det sidste, man får at høre om MFR og autisme. Men nu kan anti-vaccinationsgrupperne ikke længere påstå, at de har videnskabelige indikationer for en sådan forbindelse.

Fejlagtig skepsis

Historien om Wakefields undersøgelse er i grunden mange forskellige historier. På den ene side den videnskabelige vanrøgt, der har fundet sted fra Wakefield og hans kollegaers side. De er nu ved at undersøges for videnskabelig redelighed i England.

På den anden side er dette også en historie om den nærmest religiøse anti-vaccinationskampagne man kan se verden over, men måske specielt i USA. Denne bygger i vid udstrækning på en anti-videnskabelig holdning, tilsat et gran konspirationsteori (medicinalindustrien er ond og tænker kun på at tjene penge).

Men ikke mindst handler den om dig og mig, om den måde vi som forældre udelukkende vil gøre vore børns bedste. En usikker antydning om MFR-vaccinen og autisme kan få de fleste forældre til at forholde sig skeptisk til at lade deres børn vaccinere.

Vi må håbe, at den nuværende MFR-autisme-frygt omsider bliver manet i jorden. God videnskab foretages hverken ved at acceptere kendsgerninger ukritisk, ej heller ved at holde fast i tvivlsomme synspunkter til trods for overbevisende modbeviser. Sagen om MFR og autisme er præget af begge typer fejl.

Referencer
"Retraction-Ileal-lymphoid-nodular hyperplasia, non-specific colitis, and pervasive developmental disorder in children". Lancet. 2010. doi:10.1016/S0140-6736(10)60175-7

 

Tænk på fremtiden og se til højre

Tiden bevæger sig måske oppefra og ned i timeglasset, men skal man tro en ny undersøgelse, ligger fremtiden til højre. (Foto: Colourbox)

Hvordan tænker vi på abstrakte fænomener som tid?

Tid er jo netop et begreb vi alle kender, men det er ikke noget håndfast, noget vi kan se eller røre.

Derfor har forskere været interesseret i at vide mere om, hvordan vi tænker på disse abstrakte begreber.

Er der områder i vor psyke som er udviklet til at tænke abstrakt, eller er vi nødt til at anvende funktioner, som vi normalt bruger til 'almindelige' og fysiske fænomener?

Fremtiden sidder til højre

Dette forsøgte en gruppe spanske forskere at studere, og deres resultater er nu ude i tidsskriftet 'Journal of Experimental Psychology: Human Perception and Performance'.

Ved at bruge ord med forskellig reference til tid, og samtidig teste folks rumlige opmærksomhed, fandt man, at tids-ord var forbundet med ændringer i rumlig opmærksomhed.

Helt specifikt viste det sig, at ord som havde med fremtiden at gøre, gjorde at folk lettere kunne opdage ting, som blev præsenteret til højre for det punkt, de kikkede. Omvendt havde de sværere ved at reagere på noget, som blev vist til venstre for dem.

Ingen fast plads i hjernen  

Det er en indikation af, at vi bruger vor rum-retningssans, når vi skal tænke på abstrakte emner som tid. Og det viser derfor, at det er meget sandsynligt, at vi ikke har udviklet funktioner (eller hjerneområder), som er specialiserede i at tage sig af abstrakte begreber og emner.

Resultatet er vigtigt, for det betyder, at den måde vi opfatter abstrakte emner og begreber på, vil være underlagt psykiske processer, som normalt er udviklet til at være meget mere konkret.

Når vi tænker på ord som 'finanslov' eller 'Renæssancen' og 'menneskeret', ser det ud til at disse begreber ikke har en 'speciel' plads i vort psykiske apparat. Det giver rum for fejl og skævheder og kan måske forklare, hvorfor vi opfatter netop abstrakte emner og begreber på bestemte måder.

Reference og links
‘Thinking about the future moves attention to the right', Ouellet M., Santiago J., Funes M. J., Lupiáñez J., Journal of Experimental Psychology: Human Perception and Performance, 2010, Feb ; 36(1): 17-24