Prostitutionsdebat er fuld af vrøvlehoveder

Debatten for og imod købesex er usædvanlig faktaforladt og fuld af retorisk vrøvl. Det konkluderede flere retoriker denne uge på Københavns Universitet. (Foto: Julica da Costa)

Prostitutionsdebatten er ualmindelig fuld af sprogligt sjusk. Modparten får lagt ord i munden, debattørerne svarer ved siden af argumenterne og udsagn bliver generaliseret til ukendelighed.

Det konkluderede en gruppe forskere ved et fælles foredrag på Københavns Universitet i denne uge. De mener, at debatten om, hvorvidt Danmark skal kriminalisere sexkunder eller ej, er fyldt med 'retorisk mudder'. 

Ved foredraget fremlagde de tre retorikere og en filosof deres beviser for, at debatten mangler saglige og faktuelle argumenter.

Den lykkelige luder er en stråmand

Professor Christian Kock fra Københavns Universitet lagde for ved at påpege, at det er en meget udbredt uskik i debatten at bruge 'stråmænd'. Det vil sige en forvansket gengivelse af modparts standpunkt eller argument.

Det gælder blandt andet udtrykket 'den lykkelige luder'. Han henviser som eksempel til forbudstilhængeren, Pernille Rosenkrantz-Theil, der udtalte følgende ved demonstrationen den 8. marts 2009 på Rådhuspladsen:

LÆS OGSÅ

Spin: Sådan snakker politikere udenom

»En af de meget sejlivede er historien om den lykkelige luder. Den understøttes af dagbladene, den understøttes af det mindretal, der har det godt i faget, den understøttes af filmens verden, og af de mænd, der går til prostituerede.«

Christian Kock mener her, at modparten fejlagtigt bliver anklaget for at være ophavsmand til myten om 'den lykkelige luder'. Der er nemlig, i følge ham, ingen modstandere af et forbud, der bruger udtrykket i deres argumentation.

»Det er et fugleskræmsel, som den ene part sætter op i stedet for at forholde sig til, hvad modparten i virkeligheden sagde. Hvad vil det sige at være lykkelig? Findes den lykkelige buschauffør? Eller den lykkelige universitetslektor? Det er et absurd argument, som ikke har nogen plads i debatten,« siger Christian Kock.

Han giver flere eksempler på stråmænd. For eksempel debatindlæg, hvor modparten bliver falsk anklaget for at sige, at 'pigerne godt kan lide det' og modsat, at 'sexarbejdere tager skade af deres arbejde, og de ikke har et frit valg.' I begge tilfælde blev modpartens udtalelser generaliseret til at gælde alle pigerne og alle sexarbejdere.

OM ARRANGEMENTET

Foredraget, 'Prostitutionsdebatten i Danmark: Mange stemmer, mange argumenter, stor forvirring', d. 17. marts på Københavns Universitet var arrangeret af Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Sætter lighedstegn mellem trafficking og prostitution

Et andet problem i debatten er, at nogle debattører laver nogle 'uheldige slutninger'. For eksempel at alle prostituerede er ofre for menneskehandel eller, at alle prostituerede er gadeludere.

Merete Onsberg, lektor i Retorik ved Købehavns Universitet, har analyseret købesex-debatten i dagspressen fra maj til september 2009. Hun peger på, at visse generaliseringer har bidt sig fast i debatten.

»I valgkampen op til Europaparlamentsvalget, udtalte Bendt Bendtsen i et oplæg om kvindehandel, at der var 2.500 udenlandske prostituerede kvinder i Danmark. I sammenhængen kom det til at fremstå som om, alle de 2.500 var ofre for kvindehandel, og det er et tal, der siden har bidt sig fast i debatten,« siger Merete Onsberg.

Hun peger også på, at der allerede er en lovgivning, der forbyder at købe sex fra handlede kvinder i Danmark. Det til trods fandt hun flere debatindlæg, der sammenblandede et forbud mod trafficking med et forbud mod købesex generelt.

»Mange af indlæggene er meget firkantede, og det er åbenbart en debat, hvor det er svært at være nuanceret,« konstaterer Merete Onsberg.

Hvis Camilla Hersom virkelig mener, at et menneske aldrig må bruges som middel, så kan jeg ikke købe en avis i kiosken, for så ville jeg bruge kioskejeren som middel til at få avisen

- Morten Ebbe Juul Nielsen, Adjunkt ved Afdeling for Filosofi, Københavns Universitet

Hvor er argumenterne?

Adjunkt ved Afdeling for Filosofi, Københavns Universitet, Morten Ebbe Juul Nielsen, er mere radikal i sin udmelding. Han stiller spørgsmålstegn ved, om tilhængerne af et forbud mod købesex overhovedet har saglige argumenter.

Han tager udgangspunkt i den såkaldte 'frihedsformodning', der siger, at indtil der er saglige argumenter for at forbyde noget, så må frihedstanken vægte stærkest. I forbindelse med prostitutionsdebatten betyder det, at tilhængerne af et forbud skal løfte bevisbyrden og komme med argumenterne.

Morten Ebbe Juul Nielsen anfægter brugen af begreber som lighedssyn, tingsliggørelsen af kvinder og menneskesyn i argumentationen. Ingen af dem kan ifølge ham bruges som saglig argumentation for at kriminalisere sexkunder.

Argumentation fordrejer Kant

Som eksempel bruger han blandt andet Camilla Hersoms udkast til Det Radikale Venstres prostitutionspolitik:

»Det radikale venstres grundlæggende holdning er, at menneskets eksistens altid er et mål i sig selv og aldrig et middel. Det bør derfor være udelukket, at et menneske med samfundets billigelse kan bruge et andet menneske som middel, herunder til seksuel tilfredsstillelse.«

Ifølge Morten Ebbe Juul Nielsen er det en fordrejning af filosoffen Immanuel Kants ord. Hans ord var i stedet, at et menneske ikke kun må bruges som middel.

»Hvis Camilla Hersom virkelig mener, at et menneske aldrig må bruges som middel, så kan jeg ikke købe en avis i kiosken, for så ville jeg bruge kioskejeren som middel til at få avisen,« siger han.

Han opsummerer ved at stille det provokerende spørgsmål om, hvad der er så specielt ved vores kønsorganer, at staten skal blande sig i, hvordan voksne mennesker bruger dem.

VIDSTE DU

Den oprindelige (græske) betydning af ordet prostitution er at overskride grænsen mellem det private og det offentlige. Således er ordet blevet anvendt i europæisk historie om kvinder der f. eks. deltager i politik eller på anden måde samarbejder med mænd, de ikke har slægsforbindelser til.

'Graverende skavanker i debatten'

Retorikerne er enige om, at problemer med dårlig argumentation er at finde i de fleste offentlige debatter, men prostitutionsdebatten skiller sig alligevel ud.

»Det er i den grad et følelsesladet emne med en skarp fløjdannelse. Samtidig er det et emne, som almindelige mennesker ikke ved en pind om,« siger lektor i retorik, Charlotte Jørgensen, også fra Københavns Universitet. Hun har sammen med Christian Kock undersøgt debatindlæg for retoriske uskikke.

Flere af dem peger også på, at debatten er præget af en 'videnstømning', hvor fokus er flyttet fra det saglige til det emotionelle.

»Jeg synes, der er nogle ret så graverende skavanker i debatten - blandt andet at der er for lidt faktuel information og i stedet for meget polariseret snak. Det er en decideret dårlig debat på linje med den, vi har i indvandrerdebatten,« konkluderer Christian Kock.

Danmark har cirka 5.500 sexarbejdere. De betaler skat af deres indtægt men har ikke ret til for eksempel sygedagpenge eller arbejdsskadeerstatninger.

I 1999 vedtog Folketinget en lov, der afkriminaliserede prostitution. Det betyder, at det er lovligt at købe og sælge seksuelle ydelser, men det er ikke lovligt som erhverv.
 

Bendt Bendtsen udtalte i et oplæg om kvindehandel, at der var 2.500 udenlandske prostituerede kvinder i Danmark. I sammenhængen kom det til at fremstå som om, alle de 2.500 var ofre for kvindehandel. Altså en generalisering til at alle udenlandske prostituerede er ofre for kvindehandel.  (Foto:dkpto)    Eksempler på retoriske uskikke Stråmænd: En forvansket gengivelse af modparts standpunkt eller argument. Eks.: 'nogle, der mener, at pigerne godt kan lide det' (Lotte Heise i JP Århus, 22.06.2008). Modpartens udsagn bliver generaliseret til at gælde alle pigerne.  Spekulation om modpartens motiver: Eks.: 'Venstrefløjens benægtelse af det forhold afslører en uhyre gammeldags seksualmoral, hvor kvinder - i modsætning til mænd - i virkeligheden slet ikke har lyst til sex' (Kenneth Kristensen Berth, (DF), Medlem af Rådet For Menneskerettigheder, i Politiken 25.05.2008). Debattøren udtaler sig forudsætningsløs om modpartens seksualmoral. Cirkelslutning: Eks.: 'Jeg kan fortsat ikke se, at de har ret i deres betragtninger [om at prostitution og trafficking ikke er to sider af samme sag, red]. For det ville betyde, at jeg og mit parti skulle acceptere prostitution.' (Anne-Marie Meldgaard, Jyllands-Posten, 20.04.2009). Det kan omskrives således: 'Jeg er imod prostitution, fordi jeg mener, at prostitution og trafficking er to sider af samme sag. Og hvorfor mener jeg det? Jo: Jeg mener at prostitution og trafficking er to sider af samme sag, fordi jeg er imod prostitution.'    Urimelige generaliseringer: Eks.: 'Hvis prostitution skulle være kvindens frie valg, så er det besynderligt, at det kun er de dårligst uddannede, de marginaliserede og den enlige forsørger på bistandshjælp, der vælger et liv i prostitution.' (Vibe Klarup Voetmann, næstformand for KFUK's Sociale Aarbejde, og Pernille Kjær Jessen, PR-konsulent, KFUK's Sociale Arbejde, i Berlingske Tidende, 21.04.2005).   Dikotomier: At en sag kun har to sider. Eks.: At enten mener man, at prostitution og kvindehandel er 'to sider af samme sag', eller også mener man det modsatte.   Kilde: Uddrag af Christian Kocks og Charlotte Jørgensens oplæg fra foredraget: 'Prostitutionsdebatten i Danmark: Mange stemmer, mange argumenter, stor forvirring', d. 17. marts på Københavns Universitet, arrangeret af Institut for Medier, Erkendelse og Formidling.

Reference og links
Mere om prostitution (Servicestyrelsen) Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Læs også på Videnskab.dk: Spin: Sådan snakker politikere udenom Derfor fejlede dokumentaren Den Hemmelige Krig Terrorismens retorik Farvede ord ødelægger den politiske debat Gode advokater kan snakke uskyldige i fængsel Kirken ændrede synet på voldtægt Frygten for sex, død og smitte holder liv i myterne om hiv