Er ibuprofen - det aktive stof i smertestillende piller som Ipren - et vidunderstof, eller er det farligt at indtage?

Det kan være svært at finde ud af som helt almindelig borger. For hvad skriver pressen, og hvad siger videnskaben egentlig?

For et par uger siden bragte B.T. en historie med overskriften 'Advarer mod gigtmedicin' om de såkaldte NSAID-midler.

Artiklen fortsætter med ordene »I hundredvis indlægges med farlige maveblødninger, og mere end 100 danskere dør hvert år af smertestillende gigtmedicin, der hver dag indtages af mere end en million danskere.«

Det lyder jo farligt. Og det er det måske også.

Ibuprofen frarådes?

Kilden til historien er en anbefaling fra Institut for Rationel Farmakoterapi - et institut, der er knyttet til Lægemiddelstyrelsen, og som er sat i verden for at fremme fornuftig brug af medicin.

Instituttet gør et rigtig godt stykke videnskabeligt funderet arbejde, og det er generelt en rigtig god idé at følge instituttets anbefalinger om indtagelse af medicin.

I anbefalingen står der: »Ved anvendelse af et NSAID anbefales lavest mulige dosis og kortest mulige behandlingstid,« hvilket uddybes længere ned: »Langtidsbehandling med NSAID bør hvis muligt undgås, eftersom risikoen for bivirkninger er høj. Det gælder især ved behandling af ældre patienter.«

Det var angiveligt disse sætninger, der i B.T. blev til »De alvorlige bivirkninger og dødsfald af så kendte pillemærker som Ibuprofen, Ipren, Diclon og Voltaren får nu de danske lægemiddelmyndigheder til direkte at advare mod dem.«

Ibuprofen anbefales?

På den anden side - for et par måneder siden bragte vi her på Videnskab.dk artiklen Ibuprofen til kamp mod aldring, hvoraf det fremgår, at noget tyder på, at ibuprofen kan bremse den aldersbetingede svækkelse af muskler.

Så hvis man bare læser overskriften og de første par linjer, kan det være svært at afgøre, om ibuprofen er godt eller skidt. Og det kan få nogle læsere til at konkludere, at forskerne den ene dag siger det ene, og den næste noget andet. Og så kan man jo ikke bruge videnskab til noget fornuftigt.

Det er selvfølgelig en helt forkert konklusion. Problemet opstår, når man løber med en halv vind - man bliver nødt til at have mellemregningerne med; at kigge på detaljen. Ibuprofen er både godt og skidt: Godt for muskelmassen hos gamle rotter, og skidt til langtidsbehandling af især ældre mennesker.

Klare svar er sjældne

Og sådan er det ofte med videnskaben - den giver sjældent så klare svar, som man kunne ønske sig. For virkeligheden er en uhyre kompleks størrelse. Selv fænomerne, der umiddelbart virker simple, kan volde videnskaben store problemer - se bare vores artikel om Mpemba-effekten!

Med hver ny opdagelse får vi svar på videnskabelige spørgsmål, men samtidig dukker også nye spørgsmål op. Videnskaben giver os løbende nye brikker til enorme puslespil - hele tiden bliver vi klogere, men vi finder også ud af, at der stadig er meget, vi ikke ved.

Det er også det, der gør videnskab spændende - vi kommer hele tiden nærmere sandheden om virkeligheden, men vi vil aldrig blive fuldt oplyste; vi får aldrig hele sandheden at vide. Der er altid mere at komme efter.