Annonceinfo

Vi tager cykelglæden fra vores børn

Børn leger overalt. Uanset, hvordan vi som voksne forsøger at fremme eller forhindre børns leg, pibler den frem i revner og sprækker.

Undersøgelser viser desuden, at der formentlig ikke er grundlæggende forskel på, hvordan børn leger verden over. Der findes en række basale legemønstre, som man vil kunne finde overalt på kloden.

Derimod er der overordentlig stor forskel på, hvilke rammer børn har for leg, og hvordan de grundlæggende legemønstre kommer til udtryk.

Små haver i Holland

De kulturelle forskelle kan være vanskelige at få øje på. I Holland, for eksempel, som på mange måder er et land, der er sammenligneligt med Danmark, er der trods lighederne små tegn på, at rammerne for børns leg er anderledes end i Danmark.

For eksempel bor flere hollændere i lejligheder og rækkehuse og har derfor mindre haver. Den trend, der i Danmark over de seneste år har plastret villahaverne til med blå trampoliner, er derfor ikke nær så udbredt her. Der er simpelthen ikke plads til de store plastik- og metalkonstruktioner på tre-fire meter i diameter.

Anderledes cykelkultur

Til gengæld er cykelkulturen - selv sammenlignet med Danmark - meget mere omfattende. Alle og enhver cykler og det foregår på udbredte, brede cykelstier, der er vel adskilt fra bilernes kørebane.

Cykling foregår i et langt roligere tempo end i Danmark, på tunge, robuste cykler, hvor man sidder højt og i opret position. Til gengæld er det kun de færreste, der bærer hjelm, og selv store børn sidder bag på cyklen hos mor og far - uden at være spændt fast og ofte både et og to børn bagpå den samme cykel.

Cykling er derfor en aktivitet, der, udover at fungere som transport mellem punkt A og punkt B, også har et element af rolig og nydende tilstedeværelse over sig og ikke i samme grad som i Danmark er forbundet med bekymringer for trafiksikkerhed. Dette ses også hos de børn, der cykler rundt mellem rækkehusene: De cykler for at cykle, og deres cyklen bliver som sådan en form for leg.

'The Backseat Generation'

Måske er denne form for cyklen en praksis vi i Danmark er ved at fjerne fra vores børns liv, i vores iver efter at skærme vores børn mod enhver tænkelig situation, der potentielt kunne udsætte dem for fare.

Bevares, cykelhjelme er en yderst fornuftig foranstaltning, både for børn og voksne, men der er desværre også en tendens til at børn slet ikke får lov til at cykle før de er relativt gamle. Og slet ikke alene.

Tværtimod spænder vi deres små cykler eller specialdesignede halvcykler bag på vores egne cykler, vi transporterer selv store børn i cykelanhængere, eller vi undlader slet og ret at cykle og transporterer hele familien i bil rundt til hverdagens mange gøremål og aktiviteter.

'The Backseat Generation' kalder den hollandske børneforsker Lia Karstens det fænomen. Et fænomen, der rummer utallige paradokser: Børn, der ikke cykler, bliver ikke sikre cyklister og familier i bil udgør en trafikrisiko for andre familiers børn, for blot at nævne et par stykker.

Og hertil kommer at vi måske risikerer at fratage vores børn den legende glæde ved bare at cykle for at cykle - at cruise omkring og måske møde en kammerat eller blot nyde vinden i håret og tilværelsen på to hjul.¨  

 

Kunne aldrig finde på at argumentere IMOD cykelhjelme

Det har aldrig været hensigten med ovenstående indlæg at starte en debat for eller imod cykelhjelme. Som jeg skriver, er det en fornuftig foranstaltning.
Det, jeg ser som det største problem, er at vi som forældre er så bekymrede for vores børn at vi ikke lader dem cykle - hvorfor de bliver dårligere cyklister OG går glip af nydelsen ved at cykle. Seneste nyt i den sammenhæng er, at flere forældre lader deres poder cykle på fortovene - igen et udtryk for en beskyttelses og bekymringsdiskurs, der i sidste ende bliver en bjørnetjeneste, vi gør vores børn.

Videnskab og cykelhjelme

Jeg har svært ved at forstå, at der kan argumenteres videnskabeligt mod cykelhjelme. Cykelhjelme kan ødelægge frisuren, men de kan redde hjeneceller og liv. Det må være op til hver voksen at afgøre, hvad man prioriterer højest, blot man husker:
a. man er som voksen rollemodel for børnene - de gør, hvad vi gør, ikke hvad vi siger.
b. de skal have hjelm på - altså skal vi - deres pårørende også.
 
 

Videnskab og marketing i bedring?

Lad os håbe, at der med det nyopstartede forskningsprojekt (13 mio. kr. fra Det strategiske Forskningsråd) bliver skabt mere respekt om den videnskabelige tilgang og at den kurs, som mange danske kommuner allerede har udstukket i forhold til marketing får lov at fortsætte og udvikle sig.

Culture of Fear

Hollænderne er et rationalt folkefærd og udviklingen af en 'Culture of Fear' eller et 'Risk Society' har ikke taget fat i samme grad som i Danmark.
Det kan ses på cykelfronten. Hvor danskerne er fodret med ikke særlige videnskabelige skræmmekampagner om, f.eks. cykelhjelme kæmper cyklistforbundene i Holland [og Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Ungarn, Storbritannien, Irland m.v.] IMOD promovering af cykelhjelme.
Det hollandske cyklistforbund Fietsersbond er verdensmestre i at promovere cykling som positiv, social og godt for samfundet. De har trafikkonsulenter som har sat sig godt og grundigt ind i videnskaben om ikke kun cykelhjelme men alt andet med trafiksikkerhed at gøre.
Da der ikke findes endegyldigt videnskabeligt bevis for at cykelhjelme redder liv eller reducerer antallet af alvorlige hovedskader vil de ikke gå med til at promovere dem. Det samme i de andre lande jeg nævnte. Her er et interview med Fietserbonds trafikkonsulent: http://www.copenhagenize.com/2008/08/helmets-clever-dutch-and-arrogant-d...
Forskellen mellem DK og Holland er videnskab og marketing. De respektere det førstnævnte og de har mestret det sidstnævnte. Danmark er blevet ramt af The Culture of Fear så godt beskrevet af bl.a. sociolog Frank Furedi og vi er dermed blevet mere bilcentrisk end nogensinde før.
Heldigvis er hjelme til bilister blevet opfundet. Seriously.

Du har vist ret i det sidste

at det kommer an på situationen og personen. Når jeg læser din tekst, med understregning: stor pige, så tænker jeg på en overvægtig dame ;-)
Min pige på 4 år er min store pige. Min lille dreng på 2 år er også min store dreng. I hvert tilfælde når jeg taler til ham og roser ham.
Min gode vens søn på 14 år vil gerne hænge ud med de store drenge, og er derfor pr. definition ikke selv stor (når det kommer til knallert og øl!).
Stor, lille, meget, lidt, til højre, til venstre er alt sammen relativt og siger kun lidt, når det står alene.

SV:Store børn kan være 7-10 årige

det er vist relativt.
Da jeg var 10 år, læste jeg i avisen: " en lille pige på 10 år..." - jeg var rasende, det var en stor pige.Tilsvarende fx for begrebet "en gammel dame" - det afhænger at situationen og personen, der beskriver.

SV:Store børn kan være 7-10 årige

Som jo egentlig selv kunne/burde cykle, jeg tror det er hvad der menes ?

Som lærervikar for nogle år siden på en lokal folkeskole opfattede jeg nu dem som små børn ...

Store børn kan være 7-10 årige

Som jo egentlig selv kunne/burde cykle, jeg tror det er hvad der menes ?

Store børn i cykelanhængere?

Stine Liv Johansen skriver at vi transporterer selv store børn i cykelanhængere. Hvor har hun dog det fra.
Jeg mindes i hvert fald aldrig at have set store børn på 15-17 år blive transporteret rundt på den måde af forældrene. Men måske nok en stor knægt foran på en Christiania-ladcykel ført af en anden stor knægt, på vej til et andet værtshus ...

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold
  • iPads i Grønland

    I forrige uge var jeg inviteret til Grønland for at deltage i en række møder i forbindelse med igangsættelsen af...
  • Børns liv og leg med medier

    I forrige uge udkom min nye bog 'Børns liv og leg med medier’ Bogen handler om, hvilken rolle medierne spiller i de...
  • Leg i byen

    Ofte skriver vi her på bloggen om børns leg med digitale teknologier. Det er en leg, der ofte finder sted i hjemmet eller i...
  • Legefestivalen CounterPlay

    På festivalen CounterPlay, som blev afholdt i Aarhus i begyndelsen af april, blev leg for alvor sat på dagsordenen. Festivalen...

Stine Liv Johansen

Blogger om:

Hvordan leger man? Dåseskjul er blevet overhalet af computerspil, og teknologi er på alle mulige måder rykket ind i universet af leg og spil, som både børn og voksne tumler rundt i. På denne blog bliver du guidet gennem udviklingen af to legeforskere.

Andre bloggere i Legebloggen 2.0:
Helle Skovbjerg-Karoff
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Annonceinfo