Annonceinfo

Var Solen skyld i den kolde vinter?

Selvom det måske kan være svært at forstå for os danskere, så har vinteren faktisk ikke været kold, men varm. Ihvertfald hvis man ser på den globale middeltemperatur.

Her var januar 2010 den næstvarmeste januar nogen sinde, kun overgået af 1998.

To spørgsmål trænger sig altså på, når vi ser på den netop overståede vinter:

Hvorfor var vinteren så varm globalt, mens vinteren i Europa og Nordamerika var den koldeste i mands minde?   Har den ualmindeligt lave solaktivitet noget med dette at gøre?

Hvorfor var vinteren varm?

Der er nok to svar på, hvorfor vinteren var så varm: CO2 og El Niño. Det er nok de fleste bekendt, at CO2 er en drivhusgas, der får temperaturen til at stige. De sidste 200 år har vi lukket stadig større mængder CO2 ud i atmosfæren og det er derfor forventeligt, at ikke bare vintrene, men klimaet generelt, vil blive varmere.

De sidste 10 år har de globale temperaturer dog været stort set uændrede, hvilket har været i modstrid med de klimafremskrivninger der er blevet lavet af blandt andet FN's klimapanel. Der er derfor ingen tvivl om, at hvis vi skal bevare bare et minimum af tillid til disse klimafremskrivninger, så skal de globale temperaturer til at sige meget snart.

Det kunne være hvad vi var vidne til hen over vinteren. Men det er for tidligt at sige, da de høje temperaturer hovedsageligt skyldes et meget stærkt El Niño. El Niño er et vejrfænomen, hvor store højtryk over Stillehavet fører til højere temperaturer. Det skal nu blive spændende at se, om de høje temperaturer også fortsætter efter dét vejrfænomen er over.

Solaktiviteten og de globale temperaturer

De fleste læsere af denne blog er nok også bekendt med, at solaktiviteten har været ualmindelig lav de sidste par år. Vi forventer generelt, at lav solaktivitet fører til lave globale temperaturer, hvilket jo ikke passer så godt sammen med de høje globale temperaturer vi har målt denne vinter.

Faktisk var jeg også blevet overrasket, hvis de globale temperaturer allerede nu var begyndt at falde i samme takt som solaktiviteten. For det første skal den bedste model vi har, for sammenhængen mellem solaktiviteten og klima, bruge kosmiske stråler. Og ændringerne i de kosmiske stråler er omkring to år forsinket, i forhold til ændringerne i solaktiviteten.

Det betyder, at det først er i disse måneder vi virkelig begynder at se en stigning i mængden af kosmiske stråler, der rammer Jorden, som følge af den lave solaktivitet. Klimaet vil derefter, for det andet, skulle bruge noget tid til, at tilpasse sig ændringen i mængden af indkommende sollys, som følge af flere skyer, som følge af flere kosmiske stråler, som følge af lavere solaktivitet. En sådan ændring vil først kunne ses lokalt og senere globalt. Måske er dette netop hvad vi er vidne til?

Er vi på vej ind i en ny lille istid?

Hen over vinteren er jeg mange gange blevet spurgt, om vi er på vej ind i en ny lille istid. Her har mit svar været, at hvis Solen virkelig er på vej ind i et nyt længerevarende minimum, så er jeg ikke i tvivl om, at det vil have en kølende effekt på klimaet.

Hvordan og hvor stor ved vi dog ikke. Måske gav denne vinter også et praj om, hvad effekten kunne blive. Flere gange denne vinter har jeg derfor funderet over sammenfaldet mellem forholdene under vinteren i 1658 og den vinter vi lige har været igennem. Vinteren 1658 var den vinter, hvor den svenske konge Karl Gustav X gik over Langelandsbælt.

Den gang - som nu - var solaktiviteten ualmindeligt lav. Og vinteren 1659 ligger faktisk midt i det vi kalder den lille istid. Der er ingen tvivl om, at den lille istid var global. Det blev allerede i 2003 slået fast i en meget udskældt artikel af Willie Soon og Sallie Baliunas.

Stærkest på nordlige halvkugle

Soon og Baliunas' artikel danner et af omdrejningspunkterne i 'Climategate', hvilket jeg ikke vil komme ind på her. Jeg vil nøjes med at bede folk, der kritiserer artiklen, om at læse den først.

Jeg har skrevet om Sallie Baliunas mange gange før: Hun er en af de mest anerkendte nulevende stellare astrofysikere og artiklen er et fantastisk eksempel på, hvad man kan få ud af, at kigge med nye øjne på gamle problemer. Selveste Michael Mann (ham med hockeystaven) er for øvrigt også fornylig kommet frem til, at den lille istid faktisk fandt sted.Men selvom den lille istid var global, så er der helle ingen tvivl om, at den var stærkest på den nordlige halvkugle og måske specielt i Nordeuropa. Altså lidt i stil med, hvad vi har oplevet denne vinter.

Hvorfor var vinteren kold?

Dermed står vi tilbage med spørgsmålet: Kan den lave solaktivitet forklare, hvorfor vinteren var så kold i Europa og Nordamerika? Som sagt er det første gang i nyere tid, at vi oplever så lav en solaktivitet som nu, og derfor ved vi ikke, hvad de lokale effekter vil blive, da man altså ikke har lavet direkte temperaturmålinger for 400 år siden. Her kommer dog et bud:

Grunden til, at vinteren i Europa og Nordamerika var ualmindelig kold var, at den arktiske oscillation var ualmindeligt lav. Det arktiske oscillations-index er defineret som trykforskellen mellem 45 graders brede og Nordpolen.

Når denne trykforskel er lav, altså negativ, som den var denne vinter, får vi kolde og lange vintre i Nordamerika og Europa. Men hvad styrer den arktiske oscillation?

Den pseudo-toårige oscillation

Det kan man finde et bud på HER. Idéen er, at den arktiske oscillation styres af den såkaldte pseudo-toårige oscillation og af solaktiviteten. Den pseudo-toårige oscillation er defineret som øst-vest vindretningen i stratosfæren langs ækvator.

Denne vinter har vindretningen i stratosfæren langs ækvator fortrinsvis været østlig og solaktiviteten har som bekendt været lav. Det har ført til et ualmindeligt lavt arktiske oscillations-index, og altså derfor den ualmindelig kolde vinter i Europa og Nordamerika.

Det er vigtigt her at holde sig for øje, at det arktiske oscillations-index beskriver en trykforskel. Det forklarer altså, hvorfor vinteren i Europa og Nordamerika var ualmindelig kold, mens den i Canada og på Grønland var ualmindelig varm. Så den ovenfor beskrevne sammenhæng beskriver altså, hvordan ændringer i solaktiviteten kan have indflydelse på klimaet lokalt.

Fire punkter tegner en elefant

Blandt fysikere er der et ordsprog der siger, at gennem to punkter kan man tegner en ret linje, gennem tre kan man tegne en hyperbel, og gennem fire kan man tegne en elefant. Med andre ord: Når man har mange ubekendte i en ligning, så kan ligningen forklare det meste, men det betyder ikke, at ligningens forklaring er den rigtige.

Lidt sådan har jeg det også med sammenhængen mellem det arktiske oscillations-index, den pseudo-toårige oscillation og solaktiviteten. På den anden side er jeg overbevist om, at hvis vi skal forstå Solens påvirkning af klimaet, så er vi nødt til at se på lokale klimafænomener. Og det er netop hvad denne sammenhæng gør.

En anden ting er, at vi helt sikkert ser en større korrelation mellem solaktiviteten og forholdene i stratosfæren, end vi ser mellem solaktiviteten og forholdene ved jordoverfladen. Derfor virker en forklaring, der går over stratosfæren, tiltalende.

Nu har vi mulighed for at få svarene

Så hvis vi vender tilbage til spørgsmålet 'var Solen skyld i den kolde vinter?', så er svaret, ja, måske.

Der er dog stadig mange åbne spørgsmål, som for eksempel: Kan lokale klimaændringer forklare de sammenhænge vi kender mellem de globale temperaturer og solaktiviteten? Hvorfor var det denne vinter varm på Grønland, når vi ved, at det var ualmindelig koldt under den lille istid?

Det positive er dog, at hvis solaktiviteten fortsætter med at være lav, så vil vi nok meget snart få svar på nogle af disse spørgsmål.

 

 

Savner temperaturkurve

Jeg synes Karoff gør udmærket rede for de store usikkerheder, der er på de mange faktorer, som påvirker klimaet. Min eneste indvending er, at den temperaturkurve, der omtales, burde have været gengivet i artiklen, så ville det være meget nemmere at forstå, hvad han snakker om. Den kan findes på http://www.cru.uea.ac.uk/cru/info/warming/.

En mulig forklaring på den kolde vinter.

Dermed står vi tilbage med spørgsmålet: Kan den lave solaktivitet forklare, hvorfor vinteren var så kold i Europa og Nordamerika? Som sagt er det første gang i nyere tid, at vi oplever så lav en solaktivitet som nu, og derfor ved vi ikke, hvad de lokale effekter vil blive, da man altså ikke har lavet direkte temperaturmålinger for 400 år siden.
Jeg selv havde regnet med, at den kolde vinter ville være kommet i 2008, fordi der tilsyneladende er en ca. 22 årig cyklus mellem de kolde vintre og forøvrigt også de varme somre, med en 11 årig foskydning mellem de kolde vintre og varme somre. En følge af solpletcyklusserne og polvendingerne på Solen.
Så nu venter jeg på, at vi vil opleve en hed sommer i 2019, hvis cyklusserne ikke er blevet forskubbet på grund af den nylige forlængelse af minimum solaktiviteten. Men er cyklussen forskubbet, så vil vi opleve en hed sommer i 2021.
Inden solpletterne begynder vil Solens magnetfeltlinjer lille parallelle, hvorefter de vil blive drejet ud af deres parallellitet, fordi Solens ækvator og poler ikke drejer rundt med samme hastighed.
Lige inden magnetfelterne fordrejes vil Solens magnetfelt vekselvirke med Jordens magnetfelt og det vil indvirke på temperaturen i de nordlige og sydlige egne af Jorden. I den ene periode er Solens og jordens magnetfelter ens polær N-N og S-S, I den næste er magnetfelterne modsat polær N-S og S-N.
Denne forskydning af de magnetiske poler kan have indvirkning på temperaturudviklingen omkring polområderne og det vil uvægerlig indvirke på Høj- og lavtryksudviklingerne omkring de nordlige og sydlige egne af jorden.
Da alle skyer har en indre elektrisk ladning der går vertikalt gennem skyerne, vil en sky danne et cirkulært magnetfelt omkring sig. Dette magnetfelt vil kunne blive påvirket af jordens magnetfelt og bliver Jordens magnetfelts indvirkning på skyformationerne svækket vil det kunne indvirke på skydannelsen og dermes på temperaturudviklingen.
Derfor kan en klimatisk påvirkning ske på grund af magnetiske forhold.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen

SV:Solpletter, solvind og heliosfære

Kære Finn,
helt rigtig, jeg kunne ikke sige det klarere selv
Mvh. Christoffer

Solpletter, solvind og heliosfære

Kære Christoffer, 
tak for dit tilbagesvar. Lad mig prøve om jeg har forstået det korrekt:
Heliosfæren er det område, hvor solvinden ”blæser” med varierende styrke; størst nærmest solen og mindst ude på randen af heliosfæren. Solvinden består af ladede partikler (i det væsentlige protoner og elektroner), der strømmer ud fra solen. En strøm af ladede partikler danner som bekendt et magnetisk felt. Størrelsen af dette felt afhænger af styrken af solvinden. Det magnetiske felt gennemtrænger heliosfæren og virker pga. af sin evne til at afbøje ladede partikler, der bevæger sig, som et skjold imod den kosmiske stråling, som jo stammer fra områder af rummet langt udenfor solsystemet. Jo kraftigere solvind, desto større er denne skjoldvirkning.
Når der er høj solpletaktivitet, så fås en kraftig solvind (”storm”), og når der er lav solpletaktivitet, så fås en svag solvind (”brise”).
Da heliosfærens radius er ca. 100 ae (ca. 150.000.000 km), og da partiklerne i solvinden i middel ”kun” bevæger sig med nogle få km/s, er det nemt at regne ud, at det tager partiklerne i solvinden et par år at nå ud til randen af heliosfæren. Derfor vil den fulde indflydelse på den afskærmende effekt af en ændring i solpletaktiviteten først manifestere sig efter et par år.

SV:Forsinkelse af solaktivitetens indflydelse på den kosmiske st

Kære Finn,
Mange tak for dit spørgsmål.
Det er heliosfæren der beskytter os for de kosmiske stråler. Heliosfæren har en radius på omkring 100 astronomiske enheder (afstanden fra Jorden til Solen) og det tager solvinden omkring to år at tilbagelægge denne afstand.
Mvh. Christoffer

SV:Måske ph.d

Prøv at læs det med elefanten en gang til.
P.S Jeg er Døbt (P)edersen (H)enrik (D)aniel

Henrik:
Jeg forstår ikke de problem med analogien om elefanten. Hvad der netop fremhæves er jo, at det nemmeste i verden ville være at give et svar der kan forklare resultaterne, om end der ikke nogen grund til at tro, at dette svar ville være specielt retvisende.
Du kommer selv med et fremragende eksempel, idet du udleder af dine initialer (som jeg i øvrigt formoder er HDP), at du er ph.d. Efter et hurtigt opslag på wikipedia ville det være lige så oplagt at udlede, at du er den Filipinske flåde (Hukbong Dagat ng Pilipinas), men efter alt at dømme er ingen af de to postulater retvisende jf. elefant-analogien.

Forsinkelse af solaktivitetens indflydelse på den kosmiske strål

I artiklen nævnes følgende: "For det første skal den bedste model vi har, for sammenhængen mellem solaktiviteten og klima, bruge kosmiske stråler. Og ændringerne i de kosmiske stråler er omkring to år forsinket, i forhold til ændringerne i solaktiviteten." Hvad er årsagen til denne forsinkelse ?

Måske ph.d

Jeg forbeholder mig retten til at mene at Kristoffer Karoffs artikel er en direkte fornærmelse mod læsernes intelligens på videnskab.dk han starter artiklen med et spørgsmål og afslutter med et måske...Der er intet nyt under solen, for at sige det formildende. Ja jeg ved at det her ikke er en eksakt videnskab! Det meste bygger på teori! Dermed er det kvalificeret gætteri. Mit indlæg på selve artiklen har aldrig været ment som et objektivt indlæg, dermed bør jeg ikke klandres for min holdning, Med hensyn til de såkaldte fakta, så er der jo netop ingen svar på hvorfor det var koldt på den nordlige halvkugle, kun gætterier. Min holdning er temmelig tæt på Frank Sørensen men at blande kirken ind i det her er direkte fjollet. 
Og dem der mener de er blevet oplyst af ovenstående artikel..skræmmer mig mere end selve artiklen.
Prøv at læs det med elefanten en gang til.
P.S Jeg er Døbt (P)edersen (H)enrik (D)aniel

SV:måske ph.d

Hvis du søger absolutte sandheder må du gå i kirke.

Frank Sørensen, det er vist lang tid siden du har været i kirke, eller talt med en teolog. Nutidens præster kan nemlig også være i ganske stor tvivl ...

måske ph.d

Hej Henrik,
Velkommen til den videnskabelige verden. Du får ingen seriøs videnskabsmand til at udtale sig i skråsikre vendinger om noget så kompliceret som solfysik og klimaforskning. Skulle du alligevel høre en der "ved det hele", skal du være på vagt!
Videnskab handler som regel om tendenser og sandsynligheder - også når man prøver at finde ud af om en afhængighed mellem forskellige typer observationer er signifikant eller ej.
Hvis du søger absolutte sandheder må du gå i kirke.

VIDENSKABELIGE FORBEHOLD.

"URELIGIØS" ARTIKEL DER BEGRUNDES MED FACTS.
I modsætning til Henrik Pedersen så synes jeg, at artiklen er meget oplysende og objektiv med hensyn til, hvad man rent videnskabeligt ved. Desuden undlader den specifikt at nævne IPCCs religiøse hysteri som nonsens, selv om det er min konklusion efter at have læst artiklen inklusiv henvisningen til Willie Soon og Sallie Baliunas.
Med venlig hilsen   Steen Ahrenkiel.

ph.d i måske

Det var da den mest søgte forklaring jeg længe har set!
Det er nemt at konkludere alt imellem himmel og jord når man kan afslutte med måske.
Der er ingen tvivl om at Kristoffer har brugt meget lang tid på at sidde med hovedet begravet i bøger, der bliver leveret en lang svada med lange gloser og fremragende ord.
Han er specielt glad for denne her "oscillations-index" og denne her "pseudo-toårige oscillation" eller hvad med denne her "trykudligning". Af vigtige og gammelkendte ord kan jo nævnes "solaktivitet og El Niño, dermed viser man jo at man ved hvad man snakker om!
Men hvis jeg har forstået Kristoffers budskab korrekt kan hans artikel afkortes til nedenstående.
For det meste er en elefant en elefant. Nogle gange er elefanten en kalkun men hvis den etablerede videnskab inden for dette felt har besluttet at det er en elefant så bliver ligningen rettet til og vupti bliver kalkunen til en elefant måske.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold
  • Ny vejrudsigt for Solen

    Det amerikansk Space Weather Prediction Center kom for nylig med en ny forudsigelse af solcyklus 24, som vi længe har været p...
  • Ny skalp til planetjægerne

      Mens vi venter på de første revolutionerende opdagelser af planeter omkring andre stjerner fra Kepler, så kom de...
  • Nu sker det – hvem vil være med?

    NASAs Kepler-satellit er nu ved at være klar til at begynde regulære målinger af de over 100.000 stjerner, den skal...
  • Vejrgudernes lune

    I sidste blog beskrev jeg, hvordan vi vha. observationer af svingninger i andre stjerner kan forøge vores forståelse af Solens...

Christoffer Karoff

Blogger om:

Solen er nået til vejs ende i sin 11 år lange cyklus og er på nippet til at springe ind i en ny. Startskuddet er afgørende for, hvor kraftig solaktiviteten bliver, og dermed også for hvordan Jordens klima vil udvikle sig.

Jeg er skribent på Solbloggen
Annonceinfo