Annonceinfo

Udødeligheden og det ydre rum

Når man i populærvidenskabelige værker læser om søgen efter intelligent liv i rummet, på engelsk the Search for Extraterrestrial Intelligence (SETI), er der som regel en reference til “Drakes Ligning”. Ligningen blev frembragt af astronomen Frank Drake som en dagsorden for det første videnskabelige møde om mulighederne for at kommunikere med, og søge efter, intelligent liv uden for Jorden. Mødet blev holdt i 1961 på Green Bank Observatory i West Virginia, USA, og her deltog bl.a. Melvin Calvin, der modtog nobelprisen for sin forskning i fotosyntese under mødet.

Ligningen var et første forsøg på at udregne, hvor stort et antal intelligente civilisationer, der kan findes i vores galakse. Kort fortalt opstiller den en række faktorer som, ganget med hinanden, giver antallet af ekstraterrestriale civilisationer. På mødet konkluderede man, at der måtte findes et sted mellem et tusind og et hundrede millioner civilisationer i galaksen, hvilket må siges at være noget af et slag på tasken. (For nylig har man vurderet, at vores galakse rummer 10 milliarder planeter i den såkaldt “beboelige zone” – hvilket selvfølgelig ikke siger noget om, hvor mange af disse der måtte huse intelligente civilisationer).

Mange tilhængere af SETI-bevægelsen var og er til tider stærkt religionskritiske. Som eksempel kan nævnes Jill Tarter, der dannede forlæg for karakteren Ellie Arroway i filmen Contact (1997), spillet af Jodie Foster, og Carl Sagan, der var med til Green Bank-mødet. Årsagen til religionskritikken er ofte den, at religion ses som noget, der potentielt kan hindre naturvidenskabens resultater i at blive accepterede.

Man kan blot bemærke titlen på en af Sagans bøger: The Demon-Haunted World: Science as a Candle in the Dark (1996), for at få en fornemmelse af hvordan grænserne til tider er blevet trukket op. Ikke desto mindre kan man finde udsagn inden for SETI-bevægelsen, der i en komparativ religionshistorisk optik ikke er til at skelne fra religiøse udsagn.

Et eksempel på dette kan man finde i Drakes tanker om, hvad vi her på Jorden kan få ud af at etablere kontakt med ekstraterrestriale intelligensvæsener, et område hvor SETI-videnskabens spekulative karakter springer ud i fuldt flor. Drake taler henrevet om den “Galaktiske Encyklopædi”, som vi kan forvente at modtage indlejret i et signal fra en ekstraterrestrial civilisation.

Den Galaktiske Encyklopædi, forestiller Drake sig, er et samlet leksikon af viden, akkumuleret gennem æoner og delt mellem talrige civilisationer. Her findes løsninger på alle vores problemer, så som f.eks. hvordan man indretter samfund, så der ikke opstår krig. Drake kommer også med et bud på, hvorfor vi kan opnå udødelighed som konsekvens af kontakt.

Ræsonnementet lyder, stærkt parafraseret: Eftersom de ekstraterrestriale intelligensvæsener, som led i deres udvikling, må have opnået udødelighed, er de meget mere bange for at blive slået ihjel, end hvis de som os blot havde et kort livsforløb, med aldring og død som afslutning. Hvad er da mere fornuftigt, end at sørge for at alle andre i galaksen har samme indstilling – ved at give dem hemmeligheden om hvordan man sætter en stopper for den biologiske død? Således sikrer man sig, at alle andre racer også bliver fredeligt indstillede, og dermed ikke vil udgøre en trussel.

Spekulative ideer som disse udfoldes inden for det materialistiske, naturvidenskabelige livssyn, som præger SETI-bevægelsen. Men ønsket om frelse, og udødelighedstemaet, ligner ikke desto mindre forestillinger, man kan finde i mange religioner. F.eks. i det for kristendommen så centrale skrift Johannes’ Åbenbaring, hvor konsekvenserne af tusindsårsrigets og det ny Jerusalems fremkomst opregnes: “døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere” (21,4).

Således er SETI-bevægelsen et af de grænseområder, hvor religion og videnskab trives side om side, og til tider ikke er til at skelne fra hinanden. Det kan godt være, at mange SETI-videnskabsfolk ikke selv vil opfatte sådanne forestillinger, som f.eks. Drakes, som “religiøse”. Men undlader man at se på dem som sådan, er der et væsentligt aspekt af dem, som man går glip af.

Som en krølle på historien kan man så til gengæld måske tillade sig at bemærke, at det ikke er utænkeligt at dele af SETI-bevægelsen, som religion taget i betragtning, en dag bliver den første trosretning, som er i stand til at fremlægge videnskabelige beviser for sine religiøse forestillinger.

______________
Frank Drake om udødelighed: Frank Drake og Dava Sobel (1997 [1991]). Is Anyone Out There?: The Search for Extraterrestrial Intelligence. New York/London/Toronto/Sydney/Tokyo/Singapore: Pocket Books (Simon & Schuster Ltd.).

Link til SETI-instituttet: http://www.seti.org/

 

Uden grænser

Kim Kaos, tak for en god forklaring. Jeg har dog lidt svært ved, at overføre hændelsen med æblet. Alt er årsags bestemt ved vi. Men hvor stopper hændelserne (årsagerne) når alt sandsynligvis er uden grænser? Det giver jo ingen mening, at alt tilsyneladende har "indbygget" en årsag, men alligevel er lidt tilfældig? Jeg kan ikke afvise, at alt liv måske er et biprodukt, der opstår i denne proces, vi kalder universet udvikling og død.
Bogen vil jeg læse.

Shit happens

Ove jeg ser en årsag og en virkning – men mening nej ikke rigtigt – jeg er ikke sikker på at der er en mening med de fysiske love de er blot et resultat af tingenes tilstand.

Jeg har som så mange andre forsøgt at finde en forklaring på hvad der skete fra det øjeblik Big Bang indtraf til nu – det er sket ved at dele begivenheden om i dele – du ved Planck-tiden - Hvis man beregner størrelsen af Planck-tiden, finder man, at den er ca. 10^-43 sekunder. Dette fantastisk korte tidsrum er altså en 43.-del af et sekund, eller 0,000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 1 sekund! - Problemet er, at i forbindelse med Planck-tiden er det nødvendigt at have en teori for tyngdekraften, der også indeholder kvantemekanik, i modsætning til den generelle relativitetsteori. Et bud på en sådan teori er dét, der kendes som superstrengteori.

I det første, forsvindende lille øjeblik efter Universets skabelse hang alting sammen, alle fire naturkræfter virkede som én samlet kraft i en verden, der var helt og aldeles styret af kvantemekanikkens besynderlige love - Det er det tidspunkt i det tidlige Univers, hvor energien var så stor, at Universet kun kan beskrives ved hjælp af en samlet teori for alle de fire kendte naturkræfter -Af denne grund kan vi ikke beskrive, hvordan Universet så ud, lige da det blev skabt. Vi ved kun, at på et tidspunkt fra skabelsen og frem til 10^-43 sekunder spaltede den samlede naturkraft tyngdekraften fra, så den begyndte at virke som en selvstændig kraft.

Men en ting er at vide hvordan tingene hænger sammen og hvorfor dit og dat – men noget andet er mening – og her er det filmen knækker for jeg tvivler på at det har en mening – jeg tror bare at det skete fordi det kunne ske og skulle ske fordi den slags ting sker når de skal ske – lige som Newtons æble – det faldt fordi sådan er æblers natur – de falder af når de er klar til at falde af fordi de er som de er – det behøver ikke at give mening og det behøver ikke at have en mening. Æbler falder af og bliver til nye æbler fordi det er deres natur at blive til nye æbler.

Det behøver hverken vi eller æbler en patriark for at ordne lige så lidt som Big Bang har brug for en mening – shit happens

http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/astro/planck.html

Og så lige en tilføjelse - ´hver gang jeg hører om vi som menneskehed er tiltænkt rolle som dem der skal blive mangfoldige og sprede os over hele universet så kommer jeg altid til at tænke ´på en bog jeg læse da jeg var yngre: Brian Aldiss - Non Stop - har man drømme om at være dem der skal være pionerene og rejse ud så er det en must-read - det er den under alle omstændigheder - men... kuldegysning - nej jeg vil ikke røbe handlingen og I bør ikke slå den op på nettet - bare anskaf den og læs den så kan det være at I skifter mening.

Lidt mere sex...

Hvad gør man, når man har læst en sjov artikel om forførelse og sex, og det ikke var nok at fortælle om den 2 gange i privatlivet : ).

Man påstår, at den har relevans til en artikel i videnskab.dk naturligvis... Tja - så var det noget med sex, og hvor væsentligt vi antager, det er på tværs af potentielle livsformer? Birds do it, I tell you. Hannerne gør en del for at være de bedste illusionister indenfor deres art, for så er der større sandsynlighed for, at hunnerne kommer ind i forførelsens kammer prydet med blomsterblade og andre illusionistiske tricks.

Plukket fra The Guardian som er fremmelige mht at sprede viden om fugle, selvom dette går under kategorien neurofilosofi : )

http://www.guardian.co.uk/science/neurophilosophy/2012/jan/19/1

God fornøjelse / Dorte : )

Arbejde.

Jeg skal desværre på arbejde, håber andre fortsætter, nu hvor vi nået frem til det mest spændende. Er tilbage i aften, god debat.

Antropomofe patriaker.

Kim Kaos .Ikke at benægte eksistensen af fysiske love, er vel ikke det samme som at antage, at det er en mening med de fysiske love ?
Du har naturligvis ret i, at mennesket besidder en indædt (ligger i vores natur) kapacitet til at beskrive fysik på en antropomofistisk måde.

Guds fysik

ove kjær kristensen: "Jeg mener nu heller ikke det kan afvises, at det er en mening med alt fysisk, men dertil at kalde det religion er der langt ?"

Jow det er langt ude eller som jeg skrev tidligere om Carl Sagan:

”Jeg kender ikke nogen overbevisende beviser for antropomorfe patriarker kontrollere menneskets skæbne fra nogle skjulte himmelske udsigtspunkter” og han forsætter ” …Det ville være vanvittigt at benægte eksistensen af fysiske love….... men det giver ikke megen mening at bede til tyngdeloven..”

Fysisk mening.

Jeg mener nu heller ikke det kan afvises, at det er en mening med alt fysisk, men dertil at kalde det religion er der langt ?

Himmelnøglen

@Holger

Jeg tror nu der er flere, der kender til oplevelser, der svarer til dine. De går som regel stille med deres viden, da de ofte bliver overfaldet af fundamentalistiske materialister, da sådanne erfaringer ikke passer ind i deres forsimplede opfattelse af materien. Som fysiker ved jeg at materien rummer mange dybe uløste gåder f.eks. Entanglement indenfor kvantemekanikken.

Jeg er selv på Videnskab.dk blevet angrebet for at fremføre pseudovidenskabelige påstande f.eks. af den flittige blogger Dorte Wulff Dahl (der ved særdeles meget om hjernen og neurobiokemi) i en lang blog der fulgte Søren Briers glimrende indlæg: "Religion, videnskab, følelse og fornuft – kan de virke frugtbart sammen?" Se bl.a. mit indlæg 22. marts 2011 kl. 20:41
http://videnskab.dk/blog/religion-videnskab-folelse-og-fornuft-kan-de-vi...

Også Kim Kaos (der ved rigtig meget om fysik) fulgte med i fordømmelses-koret, men indrømmer dog, at man skal holde tungen lige i munden, når man taler om Entanglement.

Al snak om sjælens ikke-fysiske eksistens er kættersk for de fundamentalistiske materialister, der ikke kan huske tidligere liv. Imidlertid mener jeg, at dette område skal undersøges med samme videnskabelige nidkærhed, som fulgte efter Galileo Galilei's opgør med kirkens dogmatik. http://da.wikipedia.org/wiki/Galileo_Galilei. Det var starten på den videnskabelige metodik, der har ført til det moderne verdensbillede, vi har nu om den fysiske verden. Men samtidig er tidligere erkendelse om den åndelige verden og udødeligheden næsten forsvundet.

Helt tilbage til det gamle Ægypten har der været udviklet metoder til at opnå en sådan erkendelse. Metoderne involverer den undersøgende bevidsthed, men er åbne for enhver, der gider. Den dogmatiske side af religionen i vesten har undertrykt og forfulgt denne viden, da den fratog præsterne og kirkens deres magt og fortolkningsmonopol. Denne esoteriske viden måtte derfor ofte skjule sig. Mange ulogiske og uforståelige påstande i religionen kan kun forstås gennem en mystisk indsigt, men er dog ofte noget vrøvl, da den er videreformidlet af folk uden denne indsigt - eller bevidst er formuleret "så kun de der har øren kan høre".

Det svarer til at almindelige mennesker uden indsigt i fysikkens dybe, matematiske erkendelser vil formidle denne viden til menigmand i almindeligt sprog. Det bliver ofte til noget vrøvl, som det ses i en del New Age litteratur.

Derfor krævede nogle mysterie-skoler også matematisk træning som en del af træningen af bevidstheden. Over indgangen til Platons Akademi stod (så vidt jeg husker): "Uden matematik lades ingen ind". Nogen af denne viden er gemt i symbolsk form i den Hellige Geometri, som den kan findes i Antikens templer og de Gotiske Katedraler.

Her er der masser af undervisningsmateriale for den intuitive bevidsthed.

mvh Niels

'Det ydre rum',

Tomrum og Udødelighed er to sider af samme, og det Vi i daglig tale kalder Jeg'et, som også er identisk med evigheden og uendeligheden.
Da Altet, er alt, er der 'kun' alt, Altet lever dybest set sit eget 'indre' liv, for der er ikke andet,
Altet skaber selv sin egen virkelighed, det svære her, er at det har det altid gjort, der er virkeligt ingen begyndelse, så det er mere aktuelt at forstå hvordan livets virke-struktur ser ud, i et evighedsperspektiv.
Det mest grundlæggende i Altets/de levende væsners organstruktur, er den feminine pol, og den maskuline pol, evighedens pendul, så at sige.
Kort fortalt, det eneste Livet kan, er at gøre, alt hvad det gør, er noget det gør af sig selv, ved sig selv, i sig selv, livet kan kun opleve virkningen af sig selv, der er ikke andet, det kan ikke andet.
Karma er et indisk ord for gerning, det man gør, er gerninger, på dansk, det man skaber er Ens skæbne, pointen er at det er en neutral konsekvens af Livets virkeprincip, og at det ikke i sig selv er noget mystisk eller dramatisk.
'Det ydre rum', da livs-enhederne altid vil opleve livet fra et mellemkosmisk perspektiv, vil det indre rum udgøre mikrokosmos, og det ydre rum makrokosmos.

'Nøglen',

Vi bærer Alle nøglen til evigheden og vor egen udødelighed, den er tættere på end vor egen næsetip, det har den altid været, det er bl.a en af grundende til at den' er så svær at få øje på, men ikke den væsentligste, erfaringen.
En øvelse i at forstå dette, er at lægge mærke til det, ved En selv, der altid er det samme, uforanderlige noget.

I de 36 år Jeg har været urokkelig bevidst i min egen udødelighed, (det skete ganske uventet og spontant) har Jeg ikke mødt nogen, for hvem der har den samme konkrete erfaring, men kun kendskab til enkelte tilfælde i min samtid, bl.a Eckhart Tolle, og en nordmand, for hvem Jeg med sikkerhed ved, at de er bevidste i deres egen udødelighed.
Der findes faktisk en hel del tilfælde i litteraturen, både i ældre og nyere, men talmæssigt udgør de bevidst udødelige endnu kun en mikrolille gruppe i den samlede menneskehed.

Helvede

Jeg vil jeg med, især hvis de uartige piger er smukke.

Tænker tanker

Jeg kan naturligvis også tage 100% fejl og alt har et formål og når jeg dør så kommer jeg i helvede ;)

Tænker.

Kim.Jeg har ikke nogen overbevisning, jeg tænker kun, men du har nok ret, indenfor din ramme.

re: Fortænkt

Nej Ole jeg svarede på dit "Tiltænkt" og kaldte det noget ævl - noget fortænkt ævl.

Lad mig skærer det ud i pap: mennesket er ikke tiltænkt en bestemst skæbne - der findes ingen masterplan - alt er tilfældigheder - ok?

Er det tydeligt nok eller skal jeg tilføje at religion og skæbnetro er en omgang p..? Du kan naturligvis tro hvad du vil men lad være med at pådutte mig dine ideer for jeg dele ikke din overbevisning omkring menneskeheden - for vi har nemlig intet formål med at eksistere hverken som individer eller som den variant af liv vi nu tilfældigvis er.

Du kan skabe dig et formål der giver mening for dig - men det er alt sammen noget der foregår inde i dit hoved - det er en evne vi tilfældigvis har fået - nemlig at kunne skabe ideer og opbygge fantasier - men det betyder ikke at vi har et formål eller en forudbestemt vej som menneskehed - vi er blot en variant blandt mange.

Måske er vi den eneste model i hele universet der har den mulighed og det er derfor måske helt åndsvagt at lede efter nogle at snakke med eftersom ingen andre udover os kan opfinde salmiaklakrids og rulleskøjter - vi er måske helt alene og om 100.000 år udør vi måske uden at have bevæget os længere væk en til Titan.

Flot afslutning

Ja, Dorte, så er der ikke så meget mere at sige til den sag! Godnat og sov godt...

Afslutning

Afslutningen er sandsynligvis, at solen udvider sig, og at jorden så at sige kommer til at ligge indenfor solens omfang for nu at sige det primitivt. Jorden er midaldrende, og når solens omfang øges, så vi i princippet ligger indenfor i dens favn, så er afslutningen nået for jorden.

Hvilke livsarter der vil dominere på hvilke tidspunkter i jordens fremtid er svært at gisne om, og det afhænger af et sammentræf af så mange omstændigheder og tilfældigheder, at det nærmest ikke giver mening at diskutere.

Menneskets opfattelse

En afslutning kan jo også være en ny begyndelse?
Selv om vi måske ikke kan lide tanken, tror jeg at menneskets tankegang og opfattelse kan være begrænset, - vi kan ikke fatte begrebet uendelig hverken i tid , rum eller størrelse, og det må vi nok acceptere, men det er jo ikke det samme ,som at lave en hjemmestrikket religion.
Livets virkelige funktion kommer vi nok aldrig til at kende, vi kan kun afdække det i en uendelig række, hvis vi lever så længe.

Fortænkt

Kim du skrev jo selv at naturen har tiltænkt og (nok mere) fortænkt (konstrueret)
Min tilføjelse nu, vores videre forløb.
Skæbne er jo et værdi ladet ord, med en slags forudbestemt afslutning. Det kan vi måske heller ikke afvise, spørgsmålet er bare hvad vi mener med afslutning?

Ehh?

ove kjær kristensen:"Kim. Det må jo være naturens kræfter, der har "tiltænkt" os en særlig rolle, måske vi er en slags "kræftceller" ?"

Naturens krafter? hvilke krafter tænker du på? Tyngdekraften? Er det en gud? En ost? Eller er det en omgang hjemmestrikket religiøst p.. du har i tankerne?

Undskyld sproget men jeg hader den slags "mennesker er noget særligt . bla bla." - gu´ er vi ej - vi er aber med fladskærme og et resultat af tilfældigheder og hverken mere eller mindre.

Der findes ingen gud - der findes ingen skæbne. Ok - måske Teela Brown har en skæbne ;)

Naturens kræfter

Kim. Det må jo være naturens kræfter, der har "tiltænkt" os en særlig rolle, måske vi er en slags "kræftceller" ?

Tiltænkt

Kim Kaos Og hvordan skulle vi kunne ekspandere når det er så pokkers svært at komme væk fra denne klippeknold?

Menesket har jo hele tiden skulle klare det næsten umulige så vi skal nok komme væk fra den her klippe blok, men desvære når dem der deltager i denne debat det nok ikke

Tiltænkt

ove kjær kristensen: "...hvis vi mennesker er" tiltænkt " en særlige rolle i universetes udvikling og død..."

Og hvem eller hvad skulle have tiltænkt os en særlig rolle?

Og hvordan skulle vi kunne ekspandere når det er så pokkers svært at komme væk fra denne klippeknold?

Tiltænkt - nej nok mere fortænkt

Ekspandere

Menneskets aktivitet skal ekspanderes i universet, hvis vi skal øge vores chancer for at overleve.
Det har f.eks. bierne og myrene altid gjort for at overleve. De nye samfund har givet en kampvilje og overlevelses vilje der har virket optimalt.
Måske er mennesket "kodet" til at overleve på samme måde?
Hvis det er tilfældet, må vi formode, at det er intelligent liv, der ligner vores, med samme overlevelses "kode", hvis vi mennesker er" tiltænkt " en særlige rolle i universetes udvikling og død.
Menneskets tanker er jo også væsentlig, for at opbygge holdninger til vores liv som individ og samfund. Derfor er der altid en vekselvirkning mellem tanker og forskning (videnskab) som altid er i bevægelse, men jeg vil ikke kalde det religion, så er der risiko for, at det kan cementere og ødelægge dynamikken.

Følelser/kunst

Sex er jo et middel for mennesker, til at blive stærkere tilknyttet følelsesmæssigt, og det virker faktisk ud over forelskelsen.
Rent statistisk tænker vi mænd på sex 4 gange i timen, - også selv om vi lige har fået lettet trykket.
Sex er drivkraften for os mænd. Hvis vi ikke kan får det her og nu, katalyserer vi det over på andre aktiviteter som erstatning, i vores belønningssystem, og her i indgår for nogle religion, og kunst.
Kvindens psyke og krop er den største inspirations kilde til alt. Vi mænd ønsker bogstavelig set, at krybe ind i den krop og blive en del af den, fordi det afspejler det vi ønsker at give og tage.
Kvinden er kort sagt, selve livet.

Fra udødelighed til sex

Det er interessant nok, når nu talen falder på evt. rumvæseners reproduktive vaner, at tænke på hvor meget netop sex har betydet, og stadig betyder, i science fiction-genren. Som en kommentator var inde på i forbindelse med min forrige blog-post om Avatar-filmen, så spiller Neytiri, den kvindelige Na'vi-hovedperson i Avatar, en ikke helt lille rolle i den fascination, som filmen udøver på sit publikum. Og det med attraktive kvindelige aliens er jo en gammel ide, ikke mindst i megen af den tidlige pulp science fiction-litteratur. Men læser man sig ind i den nyeste sci-fi-litteratur er sex i rummet bestemt stadig noget, der fascinerer. Måske ikke så meget med rumvæsener, men blandt fremtidens mennesker, synes mange SF-forfattere i høj grad at mene, vil der være gang i den. Tag bare en forfatter som Peter F. Hamilton og hans Night's Dawn-trilogi. Her er lange, svulstige sexscener, med alt hvad de genetisk og teknologisk oppumpede kroppe kan præstere i den boldgade. Der er som om, at en del SF-forfattere forudsætter, at fremtiden vil byde på et ekstremt frigjort sexliv. Og her spiller selvfølgelig selve vægtløsheden en særlig rolle som katalysator for fantasierne...

Groucho Marx

Så sandt så sandt men nu var Groucho Marx også jordling men jeg tvivler på at Vogoner har det på samme måde med sex som os - tværsum eller ej.

Tju-bang

Med det synspunkt bliver der ikke meget salg i de kommende science fiction film.
Groucho Marx: Sex er kommet for at blive.

Mere Tværsum

Fair nok - men jeg tvivler på at sex er kosmisk og universel - se blot de fleste arter her på Jorden - tju-bang og så er det forbi - det er mere forplantning end sex.

Tværsum

Jeg mente skam tværsummen af 42 ;-)

Ikke en tværsum

@Thore

42 er ikke en tværsum det er resultatet af en multiplikation

42 er det ultimative svar på livet, universet og alt det andet - men desværre har vi glemt selve spørgsmålet.

Vi kommer dog muligvis på sporet af det under en samtale mellem Marvin og Arthur:

"What do you get if you multiply six by nine"?

"Six by nine. Forty two."

"That's it. That's all there is."

"I always thought something was fundamentally wrong with the universe"

Der er dog et lille problem ved den løsning og det er at det ultimative spørgsmål og det ultimative svar kan ikke eksistere i samme univers på samme tid grundet usikkerheds princippet – skulle det ske så forsvinder universet og bliver erstattet af noget der er endnu mere bizart.

Skriver man om de emner du normalt gør - så forventes det at man kan sin Adams til fingerspidserne ;)

Videnskabelig religion og andet godt

@Peer: Nej, hvis jeg mente det, som du skitserer, ville det ikke give meget mening at tale om "religion" som en specifik kategori længere...Så ville det jo næsten være lige før, at det at trække vejret kunne tolkes som noget religiøst, fordi det er livsforlængende at trække vejret. Når jeg mener at kunne se nogle religiøse strukturer og tendenser dukke op hos f.eks. Frank Drake, er der en hel række elementer, som gør at det er tilfældet. Det er meget at sige om sagen, men et hurtigt rids: Der er en nogle ting, som adskiller Drakes' udsagn fra et udsagn, der siger: "Engang vil lægevidenskaben måske være i stand til at standse aldring og død og dermed gøre mennesket udødeligt." Nogle af disse er: Dem, de rumvæsener, der har fundet udødelighed, har ikke blot fundet dette men har også: Fundet ud af hvordan samfund indrettes ideelt, har al viden i universet, er pacifistisk indstillede, og er villige til at hjælpe os (ganske vist til dels af egen-interesse) med alle de problemer vi har. Dette sammenstillet med andre udsagn af Drake, f.eks. i en artikel med den sigende titel: "On Hands and Knees in Search for Elysium", gør at jeg konkluderer at der er meget andet til stede i Drakes' tanker om ETI, end "ren" empirisk videnskab (hvis den nogensinde findes i helt ren form). Og at dette mere udviser karaktertræk, udtrykker håb og ønsker, som man finder i en del frelsesorienterede religioner. Dermed har jeg ikke sagt, at Frank Drake er religiøs på samme måder, som f.eks. et medlem af Jehovas Vidner er det, og ej heller at SETI-bevægelsen i sin helhed taget i betragtning er en religion på linje med f.eks. jødedommen. Hvad jeg snarere mener er, at religion og videnskab hos Frank Drake optræder i en (for mig at se) interessant blandingsform.

@Bomholt: Og hvilken kosmisk signifikant tværsum!

42

Overskriften siger alt. Dette kan ses som sidste indlæg på Videnskab.dk. I al fremtid behøver ingen af os at spilde til på at forklare åbenlyse fejlopfattelser og tåkrummende påstande. Håndklæder eller ej - svaret på det ultimative spørgsmål om livet, Universet og alt det andet er 42.

Håndklæde

Uden et håndklæde kommer du ikke langt uanset om du kan flyve eller ej ;)

Adams

Arthur Dent kom trods Jordens undergang på en kosmisk rejse, men han havde jo også lært sig at flyve ved blot at lade sig falde uden at ramme Jorden.

re: Kan det i det hele taget betale sig

Kan det i det hele taget betale sig?

Det korte svar er nej

Alle ved at Jorden skal rives ned for at give plads for en ny intergalaktisk motorvej - så hvorfor bruge alt den energi - hvorfor gå på arbejde i det hele taget - det er alligevel snart forbi;)

Kan det i det hele taget betale sig

- så mange at dem, der tager af sted, nok ikke kommer hjem igen.

De kommer slet ikke hjem igen, såfremt kursen er sat mod stjernerne. Med den hastighed en rumsonde af i dag forlader Solsystemet, tager det tusindvis af år, inden den kommer i nærheden af de blot nærmeste stjerner. Voyager 1 har været på farten i 34½ år og er kommet ud i en afstand af sølle 120 astronomiske enheder.

Med den nuværende hastighed og kurs vil Voyager 1 passere 1,6 lysår fra stjernen AC+79 3888 om 40000 år, og Voyager 2 til passere 4,3 lysår fra Sirius om 296000 år.

Nu var disse rumsonder ganske vist ikke sendt op med det formål at tilbagesende oplysninger om de to stjerner, men det sætte tidsfaktoren lidt i perspektiv.

Et helt andet problem er, at det slet ikke kan betale sig at sende en sonde mod stjernerne med den teknologi, der findes i dag. Hvis vi forestiller os, at der om hundrede år findes en ny fremdriftsmetode, som kan 10-doble hastigheden, vil et par sonder med denne teknik indhente og overhale Voyagersonderne i løbet af få år, og endvidere vil de passere AC+79 3888 og Sirius (såfremt kursen ellers er i den retning) tusindvis og hundredtusindvis af år, før Voyagersonderne overhovedet kommer i nærheden.

Hundrede år senere finder den tids raketteknikere så en endnu hurtigere fremdriftsmetode og sender atter nogle sonder af sted. Inden længe har også de passeret Voyagersonderne, og kort tid efter overhaler de også de gamle sonder fra 2112.

Osv., osv. Så kan det i det hele taget betale sig?

Hastighed

Det er ikke fordi vi er negative - blot realistiske - som tingene ser ud så har alt der har en masse temmeligt svært ved at komme op i en fornuftigt hastighed (CERNs eksperiment med neutrinoer skal lige afprøves af andre før vi kan sige god for resultatet - og jeg tror ikke andre kan gentage det med samme resultat)

Lyset er tophastigheden - det er alene ikke noget man går rundt og mener - det er også nogen man går rundt og ved.

Det er ok at drømme - men drømme ændre ikke på naturlovene og selvom vi kan bygge rumskibe der er møghurtige så vil det stadigvæk tage rigtigt mange år at nå ud til stjernerne - så mange at dem der tager af sted nok ikke kommer hjem igen.

afstande

Det er underlig så negativ folk er det er ikke mange år siden der var en der skrev at vi skulle bruge energi fra en hel sol som vores for at besøge andre planeter og man var nød til at besøge samtlige for at se om der var liv så vi ville bruge alle stjernene som brændstof indeb vi havde besøgt hele universet
idag kan man se om der er planeter der kan være bebolige her fra jorden så man spare masse af tid og energi, iøvrigt er det jo ikke afgjort inu om lyset virkelig er højest tiladelig hastighed det er kun noget man har ment.

re: afstande

Uanset hvor længe en anden civilisation end har levet så kan de ikke ændre på de fysiske love - de kan muligvis leve meget længere end os - måske er de næsten udødelige men de kan ikke bevæge sig hurtigere end lyset.

Så hvis vi skal have kontakt med dem så skal de være i stand til at bygge rumfartøjer der kan rejse gennem rummet i årtusinder uden at skulle vedligeholdes - i sig selv lidt af en bedrift - men kan de det og er de villige til at tilbringe et par tusind år i et rumskib og kan de pakke en madpakke der er stor nok til at holde til hele turen og kan de overleve den stråling de uungåeligt vil blive udsat for - så er der en chance for at de en dag kikker forbi

Men rummet er stort og det er ikke særligt gæstfrit så selv for en race der er istand til at bygge rumskibe der kan krydse de abnorme afstande og som er næsten udødelige så er der stadigvæk mange ting de skal overvinde for at kunne gennemfører en sådan rejse.

Hvis vi en dag får fysisk "kontakt" er det nok i form af en sonde der har været tusindvis af år undervejs udsendt fra en civilisation der måske forlængst er død og borte - måske lidt i retning af Arthur C. Clakes "Rendevouz med Rama" eller nok mere sandsynligt en der ligner vores Voyager eller så dukker der en dag en besked op hos SETI

Afstande

Det mest spændende ar naturligvis at finde de planeter, hvor livet har, eller har eksisteret, og måske udviklet sig. Vi kunne som beregne ud fra tidsafstanden,hvornår det første liv startede, sammenlignet med vores liv.
Hvis livet har eksisteret væsentlig længere end jorden, er der en chance for, at afstanden mellem vores og deres planet (udviklet liv) ikke er noget problem for dem, som det er for os,
gætterier, men mulig., da vi jo må antage at den fysiske udvikling, også er en fremadrettet proces på vores jord.

Videnskabelig religion

Hvorfor skulle man pludselig begynde at betragte videnskab som religion, bare fordi den tackler nogle traditionelt religiøse emner, som nu fx udødelighed? HVIS udødelighed en dag skulle blive en realitet som resultat af vidsk. forskning, hvorfor skulle denne landvinding så lige føre til at den pågældende gren af videnskaben måtte overgå fra at være videnskab til at blive religion?
Det svarer til, at bare fordi vi idag, som resultat af medicinsk forskning, kan helbrede diverse tidligere uhelbredelige sygdomme, hvis kur tidligere ansås for at være mirakler, så skulle disse forskningsbaserede kure nu betragtes som værende religiøse.

Hvem er derude?

@Rune: Ja, det er et bud, der må være mindst lige så godt som Drakes, så vidt jeg kan se. I hvert fald har jeg tænkt, at ideen om at væsener med evigt liv (de kan måske slåes ihjel, men hvis ikke kan de leve evigt) skulle ønske, at passe bedre på deres liv, end væsener der går mod aldring og død, er ret mærkelig. Et kort og beskidt menneskeliv kunne netop qua dets korthed anses for mere værdifuldt end et evigt af dem som har det. Og du har ret i, at de lige så godt kunne reagere omvendt. Men så ville konklusionen være, at vi skulle gemme os, snarere end at forsøge at gøre opmærksom på vores eksistens "derude"...og det er jo ikke just en tanke, der støtter SETI, selvom de hovedsageligt kun lytter.

@Kim: Sikke en udviklingshistorie! Det er nok en, som du ikke er alene om. Men der er nok også mange, der bevarer de "ungdommelige" drømme OG kombinerer dem med seriøse studier i kosmologi og astronomi osv. Jeg ved ikke om jeg synes det er dumt at gøre sig tanker om ETI (ekstraterrestriale intelligens), der er, eller kan minde om, religiøse tanker. Jeg er klar over at det er en risikabel affære at påstå, som jeg gør, at der findes sådanne tanker blandt SETI-folk, ikke mindst fordi meget kommer til, i sidste ende, at hænge på en definition af hvad "religion" er - og fordi mange SETI-tilhængere er decideret anti-religiøse. Men selvom jeg på den ene side mener, at de religionslignende tanker i SETI bl.a. er karakteriseret ved at være funderet på næsten ren spekulation (og dermed i hvert fald ikke på empirisk videnskab), må jeg på den anden side konstatere, at de er der. Og ikke altid står i modsætning til det videnskabelige i projektet. Om ikke andet kan de jo fungere som en væsentlig motivationsfaktor? Din tanke om at de er ligeså banale og kedelige som vi er kan jeg meget vel følge. Ja, hvorfor ikke? Men det er, iflg. min erfaring, ikke en som ofte bliver luftet i SETI-skriverier!

@Kurt: Også et godt bud, skulle jeg mene. Og det er jo en pointe i sig selv: At spekulationerne om, hvad der måtte motivere ETI til at gøre dette eller hint, er netop det: spekulationer. At ETI også har den funktion, at være et spejl vi holder op foran os selv. Og dem kan vi alle sammen være med til at boltre os i, så længe vi ved så lidt, som vi gør.

Men alt i alt er det spekulationer, hvis relevans bestemt ikke synes at mindskes i takt med exoplanetjagten, hvis resultater så at sige eksploderer i hovederne på os netop nu. Sikke en tid at leve i!

Udødeligheden og det ydre rum

Når vi ikke for besøg af udenjordiske mon ikke det er fordi vi intet har at tilbyde
dem der er så intilligente at de har overvundet de store afstande og de vil lade
alle andre udvikle sig i fred

Fermi Paradokset

Fermi Paradokset:

Den tilsyneladende størrelse og universets alder tyder på, at mange teknologisk avancerede udenjordiske civilisationer burde eksistere. Men denne hypotese synes uforenelig med de manglende observationelle beviser til støtte for det.

Som barn af en tid hvor der fandtes præsidenter der turde kræve at folk og nationer satte sig store mål og påtage sig at løfte næsten umulige opgaver – som barn af en tid hvor små forlag pumpede mere eller mindre lødige sci-fi romaner ud i ringeste papirkvalitet og hvor undergrunden spirede med fanzines og der myldrede med både hård og blød sci-fi og fra tiden hvor alle viste hvem Arthur C. Clarke var og alle kunne nævne titlen på Niels E. nye roman – som det barn drømte jeg også om andre civilisationer og brugte oceaner af tid på at fantasere om hvordan de mon var og om en dag vi ville møde dem.

Så blev jeg ældre og sci-fi bøgerne blive skiftet ud med astrofysik og kosmologi og Drake ødelagde fornøjelsen med sin ligning – man var klar over at vi nok ikke er alene men at vores univers er umådeligt stort og selv om vores egen galakse Mælkevejen har en begrænset udtrækning så ville det tage tusindvis af år at rejse til andre stjerner hvor der findes planeter der muligvis kan rumme liv – trist men fysikkens love er nu en gang hvad de er og der er intet der tyder på at der findes mulighed for at omgå dem og bringe os fra Jorden til en anden planet så hurtigt som Gene Roddenberrys warp-drive kan gøre det – desværre.

Men at gøre sine drømme om rumrejser og andre civilisationer til en religion er direkte idiotisk i mine øjne – Carl Sagan udtrykte det ganske godt da han skrev (min version): ”… Jeg kender ikke nogen overbevisende beviser for antropomorfe patriarker kontrollere menneskets skæbne fra nogle skjulte himmelske udsigtspunkt, men det ville være vanvittigt at benægte eksistensen af fysiske love….... Det giver ikke megen mening at bede til tyngdeloven..”

Det giver heller ingen mening for mig at betragte udenjordiske skabninger som guddommelige eller det der ligner – findes der nogle der ude som ligner de nok os på både godt og ondt – måske ikke af udseende – men ChiChi fra Terraflop 7 har nok også problemer med at betale sine regninger til tiden. Så når det kommer til stykket så er de nok hverken udødelige eller særligt spændende og deres TV udsendelser er lige så tåbelige som vores – måske beslutter vi at begå kollektivt selvmord når vi opdager at det eneste vi har at se frem til er endeløse varianter af Amalies verden – forever…. ;)

Men måske er der slet ikke nogen og vi har alt pladsen for os selv – og ingen mulighed for at udnytte den fordi vi ikke kan komme væk fra denne klippeknold

Angående teorien omkring, at

Angående teorien omkring, at en civilisation, der af videnskabelig vej har opnået evigt liv, skulle udbrede denne viden til alle andre for at beskytte sig selv, så kunne en mere pessimistisk tilgang være, at de i stedet ville udvikle så gode våben, at de stensikkert vinder enhver krig.

Tilbøjeligheden til forebyggende angreb ville sikkert også stige, netop fordi der er så meget på spil, at de ikke vil risikere noget som helst.

Altså lidt a la' Gollum i Ringenes Herre.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold
  • Mars rammer Danmark!

    Nej, planeten Mars rammer ikke Jorden. Men det gør til gengæld det efterhånden meget omtalte Mars One-projekt. R...
  • Sorgens tyngdekraft

    For en uges tid siden fik science fiction-filmen Gravity syv oscars. Med den kolossale popularitet filmen har nydt, og de anmeldelser...
  • Dør Gud (omsider) på Mars?

    Idet rumskibet nærmer sig Mars, overvældes kaptajnen af religiøs anger. På trods af at han står bag...
  • En kosmisk svedehytte på Østerbro

    De fleste vil nok mene at science fiction-genren tilhører populærkulturen, ja, ligefrem lavkulturen. Med kunstudstillingen...

Thore Bjørnvig

Blogger om:

Jeg vil primært skrive inden for områder, der vedrører kulturelle og religiøse aspekter af videnskab og teknologi, med forkærlighed for emner, der er relateret til det ydre rum – det være sig rumfart, rumforskning, science fiction, SETI, astrobiologi, eller astronomi generelt. En god samlebetegnelse for det jeg skriver om er "astrokultur", et begreb indført af den tyske historiker Alexander C. T. Geppert. Man kan også følge "Astrocultural Tweets" på Twitter eller kontakte mig hvis man er interesseret i foredrag om et eller flere af de emner, jeg skriver om her på videnskab.dk.
Annonceinfo