For nyligt blev jeg bedt om at svare på spørgsmålet: Hvordan kan man gribe kommunikationen af komplekse indsigter an på en hensigtsmæssig måde? 

Det skete som en del af en artikel-stafet under DM's nye glimrende online-univers: Faglighed og viden. 

Og selvom jeg efterhånden har undervist en del i netop det emne, så er det ikke nemt at sætte Videnskab.dk's arbejde på formel. Slet ikke, når det drejer sig om den del, hvor forskerne selv kommunikerer deres forskning.

Jeg har dog alligevel forsøgt mig med et svar, som her i en kondenseret maggiform giver tre råd og en advarsel til forskere, der selv vil sige, hvad de har forsket sig frem til.

Først rådene:

1. Glem de store medier
   Er budskabet interessant nok, skal de store medier nok hoppe med på vognen. Og ofte når du den målgruppe, der debatterer emnet aktivt, bedre via sociale medier. 
    
2. Gå i dialog
   Det stopper ikke med dit indlæg; der sidder nogen på den anden side og vil snakke med. Det skal du tage alvorligt.
    
3. Brug dig selv
   Jo mere folk kan se mennesket bag kitlen, desto mere engagerer de sig også i, hvad du siger. 

Så advarslen:

• Sæt selv en grænse
  Du skal du være sikker på, at du virkelig mener det, du går i byen med. Når først det hele ruller er det for sent at fortryde.

Hvad jeg så egentlig mener med det, kan du læse i mit samlede svar her på Faglighed og Viden: 

Tid til kloge ord i medierne