Annonceinfo

Stanfords forskere leger også med musik

En af eftermiddagene i Silicon Valley havde jeg et møde med to forskere fra Stanford University:

Chris Chafe og Robert Hamilton på Center for Computer Research in Music and Acoustics (CCRMA).

På dette center forsker de i, hvordan computerteknologien kan benyttes til at ændre på den måde vi laver og oplever musik.

Orkester af 20 bærbare computere

Et af deres mest kendte projekter på CCRMA er deres Laptop Orchestra (SLOrk - video), hvor en gruppe af kunstnere kreerer musik udelukkende ved hjælp af deres laptops (se også denne artikel fra Apple).

Dette gør de ved at benytte speciallavet software skrevet i programmeringssproget ChucK. De benytter det indbyggede accelerometer, der findes i nyere MacBooks, for at kontrollere lyden på en meget ekspressiv og fysisk måde.

Samtidig benytter de også laptop'ens trackpad og tastatur til at aktivere lyden og ændre på forskellige parametre undervejs. Lyden fra hver laptop sendes ud igennem en hjemmebygget kuppel-højttaler, der er baseret på en standard IKEA-træskål.

Orkestret består af op til 20 personer, der optræder samtidigt med hver deres laptop. Og hele ensemblet styres af gruppens dirigent og konceptets opfinder og udvikler, Ge Wang.

Forsinkelser ødelægger rytmen

Et af forskernes kerneområder er distribueret musikkomposition og optræden over internettet. Et af de største problemområder her, er den forsinkelse, der altid er i netværk og i særdeleshed over internettet.

Det resulterer ofte i arytmisk usynkroniseret musik, når digital lyd fra flere steder skal passere store afstande eller travle knudepunkter og efterfølgende kombineres til en musikkomposition. Et af projekterne indenfor dette område hedder "Jord og Himmel" og tager udgangspunkt i et virtuelt 3D univers, hvor kunstnerne mødes og skaber musikken.

På den måde udspringer musikken fra et sted, selv om folk rent fysisk er placeret over hele kloden. Og man undgår nogle af de synkroniseringsproblemer nævnt ovenfor.

Fremtidigt samarbejde

En af agendaerne med mit møde, var også at få de to herres kommentarer på mit musikprojekt med I-BLOCKS (læs her), og den måde hvorpå jeg bruger fysiske modulære systemer til at lade en bruger lege med musiske collager.

Generelt var de super positive i forhold til systemet og den måde man interagerer med det (hands-on-experience).

De ville meget gerne se større systemer bestående af måske 100 mindre klodser, der hver især kunne styre et lille element af musikken og give brugeren endnu større frihed i hans musikalske udfoldelser.

De kunne også se et potentiale i at benytte såkaldte generative algoritmer sammen med I-BLOCKS, hvor musikken så i højere grad er skabt på baggrund af algoritmer, der dog stadig tager udgangspunkt i brugerens interaktion med systemet.

Mødet gjorde det klart for mig, at der var et kæmpe potentiale i et fremtidigt samarbejde med folkene fra CCRMA, og ikke mindst mange flere muligheder i den teknologi jeg har udviklet, end jeg selv havde forestillet mig. Godt at få andres øjne på ens forskning engang imellem - især når vi taler 'samme sprog'.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold
  • Musikrobotter indtager rockmuseum

    Musik og lyd har altid udgjort en stor del af den måde, vi som mennesker udtrykker os på både socialt og kunstnerisk....
  • Stanfords forskere leger også med musik

    En af eftermiddagene i Silicon Valley havde jeg et møde med to forskere fra Stanford University: Chris Chafe og Robert Hamilton p...
  • Hvordan man designer en robot

    Den del af robotteknologien, som jeg beskæftiger mig med på Center for Playware, DTU, er de såkaldte "...
  • Robotter kan mærke verden

    Den verden, vi lever i, er for kompleks og uforudsigelig til at kunne simuleres på nogen computer. Derfor er det nødvendigt...

Jacob Nielsen

Blogger om:

Hvordan leger man? Dåseskjul er blevet overhalet af computerspil, og teknologi er på alle mulige måder rykket ind i universet af leg og spil, som både børn og voksne tumler rundt i. Robotter og leg går hånd i hånd her på bloggen, hvor vi teknologiske og pædagogiske forskere tager pejling af udviklingen.

Andre bloggere i Legebloggen:
Stine Ejsing-Duun
Stine Liv Johansen
Helle Skovbjerg-Karoff

Blogs - Seneste kommentarer