Annonceinfo

Spis efter din ”Bakterie-type”

Emner:

Da jeg første gang hørte om den nye ernærings-dille ”spis efter din blodtype” blev alle min kritik-antenner slået ud. Det lød for mig til at være noget værre sludder og i bedste fald harmløst at lægge sin kost efter blodtype. Jeg kunne slet ikke se noget videnskabelig belæg eller nogen sammenhæng imellem ernæring og blodtype. Og selvhjælps-bogen ”Eat right 4 your type” af Dr. D´Adamo har også fået massiv kritik. Sådan tror jeg de fleste videnskabsfolk ville have det og det var også nogenlunde det svar Videnskab.dk tidligere har fået når de har spurgt videnskaben (læs: http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-har-vi-forskellige-blodtyper) Men i videnskab skal man ikke være skråsikker og man skal altid være villig til at begå fejl og blive klogere.

Helt ny forskning har en mulig forklaring på sammenhængen: Din blodtype en af de genetiske faktorer som bestemmer, hvilke bakterier som kan vokse i din tarmflora (Makivuokko H et al. 2012). Forklaringen er at: De forskellige blodtyper ”lækker” forskellige stoffer i vores slimhinder, som kan bruges som ”anker” eller kan fungere som næringskilde for særlige bakterier og dermed være med til at bestemme, hvilken tarmflora vi har.

Hypotesen er derfor at vores blodtype er med til at bestemme vores ”naturlige” optimale tarmflora og dermed også den mad, som passer bedst til vores ”bakterie-type”. Vores bakterier i og på hele kroppen har stor betydning for udvikling af flere sygdomme som astma allergi, tarmsygdomme, kræft og diabetes ( Læs mere http://videnskab.dk/krop-sundhed/bakterie-transplantationer-skal-forhind...) og ved at lægge vores diet efter vores ”bakterie-type” ville man derfor kunne opnå nogle gavnlige effekter.

Jeg vil stadigvæk IKKE anbefale at styre sin kost efter bogen ”Eat right 4 your type” af Dr. D´Adamo, men måske har han set og beskrevet nogle mønstre og helbredseffekter i sit lægevirke uden dog at kende den underlæggende forklaring og bogen uvidenskabelige anbefalinger går langt udover, hvad der er belæg for at sige selv med den nye viden om sammenhængen med vores tarmflora.

Men den nye viden åbner helt klart muligheder for, at vi i fremtiden kan komme med bedre anbefalinger til personlig diæt og måske udvikle lægemidler specielt til særlige ”bakterie-typer”.

”Du bli´r, hvad dine bakterier spiser”

Kenneth Barfod

Billedet er fra Colorbox.dk

“Association between the ABO blood group and the human intestinal microbiota composition.” Makivuokko H et al. 2012 http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22672382?dopt=Citation

Reklame-spam er slettet

Hej Helge - det er heller ikke sket med vores gode vilje. Den omtalte reklame-spam er nu slettet fra artiklerne.

Venlig hilsen
Redaktionen

Debatregler?

Hvordan kan det ske at nedenævnte debattør ved navn yzw1314 yzw i modstrid med debatreglerne, kan vedblive at spamme debatten med det samme reklamebudskab

Coach Outlet

Skrevet af yzw1314 yzw, 19. november 2012 kl. 06:50

Nature immunologi d.29.08.2012.

Enig Kenneth Klingenberg Barfoed. Ifølge artikel i Nature er sammensætningen af bakteriefloraen helt afgørende for hvor meget fedt fra føden der optages.
F.eks. kan antibiotika når det gives tidlig i livet hos børn fremme fedme.
Når en mus befries for det genkodede molekyle kaldet lymfotoxin, segmenterede trådformede bakterier, overvælde det normale mikrobielle miljø
Disse bakterier kan opsluge overskyende fedt ligesom bændelorm, - de mus forblev tynde uanset hvad de spiste.
Mus med lymfotoxin intakt, var i stand til at holde det slanke tal.
Vi kunne jo her i artiklen, arbejde med det spørgsmål, hvordan kan vi mennesker bevarer lymfotoxin intakt? God arbejdslyst.

Sund kost?

Er, for en gangs skyld, enig med Kim Kaos, når han skriver:
"spis sundt - spis varieret og dyrk motion"

Men hvad er sundt?

Vi lever i en tid hvor næsten al fødeproduktion er blevet industrialiseret og hensigten er vægtoptimering, der fremmer profitten.

Planter dyrkes i monokulturer på næringsfattig jord, beriget med kunstgødning og pesticider.
Fed fisk er sundt, men der er forbud mod at sælge østersølaks over en vis størrelse, da de indeholder for meget dioxin, de mindre laks indeholder atså kun tilpas meget dioxin.

Dyreproduktionen forgår i fabriksmiljøer uden hensyn til dyrenes velfærd, hvilket medfører sygelighed, som kompenseres med store mængder antibiotika.

Hvordan spiser man varieret?
Skift mellem supermarkedernes forskellige færdigretter svarer til at skifte mellem Burger King, Mac Donalds og pølsevognen.
Spise forskellige frugter og grøntsager som, grundet moderne dyrkningsmetoder, er fattige på næringsstoffer, men rige på pesticidrester.

Dertil kommer at vi snart til at opleve at grundvandet er blevet så forurenet at vi skal købe drikkevand fra multinationale koncerner, der, allerede nu, profiterer på manglende drikkevand i store dele af verden.

At motion er nødvendigt i en hvilkensomhelst livsstil, kan ikke modsiges.

Rovdrift og systematisk svindel

Her er et udpluk af hvad man kan findes i dagens BT (27.august 2012) – alle artiklerne er skrevet af journalister eller selvbestaltede slankeguruer og ingen eller kun ganske få af dem har en relevant uddannelse – og for at hammer budskabet fast med 7-tommer søm så er artiklerne flankeret af fede mennesker der er omgivet af bjerge af fastfood eller sygeligt tyndeguruer der sidder og meditere over en ananas

Test din krop for glutenallergi
Lene Hansson: Test din sundhed
Få et varigt vægttab: Find din spisetype
Sådan undgår du det farlige blodsukker
Mindful spisning: Slank dig med maden, du elsker
Kolesterol-alarm: Æg er så farlige som rygning
Ny proteinkur booster din fedt-forbrænding
Jeg tabte 30 kilo
Hemmelige slanke-tips De kendte: Sådan har vi tabt os
Slank: Ikke alt fuldkorn slanker
Guide: Få en fed ferie uden ekstra deller
Dukan-diæt, steanalderkost eller protein-kur? Se hvad der faktisk virker Her er den perfekte kur til dig
Stenalderkost gjorde underværker Sådan blev tv-kokken slank
Små fedtjusteringer i kosten gør dig slankere Vælg det rigtige fedt og tab dig
16 sider med opskrifter - tab 3 kg på en uge Her er turbokuren
Slank dig, mens du nyder maden - uden at tælle kalorier Verdens bedste slankekur
Koncentrer dig om maden og tab dig 38 smarte slanketrick, der duer
25 friske opskrifter, tips og tricks Slank sommer - både på grillen og til desserten

Og så selvfølgelig Blodtype-kuren

Helt grotesk bliver det dog når man lige under hinanden finder disse to:

28/06/12: Er din medicin på listen? Guide: Undgå de livsfarlige slankepiller

13/06/12: Effektiv slanke-medicin er på trapperne Snyd hjernen med ny slankepille

For at sige det mildt der drives rovdrift på fede mennesker – det er big bizz og en umoralsk guru kan spinde guld.

Man skal betale for de fleste af artiklerne så der er mange penge at hente hver gang en journalist lige opfinder en ny kur.

Det mest groteske er at verdens bedste kur ikke er en kur men blot en helt alm. livsstil - spis sundt - spis varieret og dyrk motion - alt det andet er en om gang svindel

Glutenallergi der også kaldes cøliaki er en tilstand, hvor man har allergi over for en del af bestanddelen gluten, som findes i korn. Gluten findes især i hvede, byg og rug. Det er forholdsvis en meget sjælden lidelse herhjemme og men lidt mere udbredt i f.eks. Irland – hvilket også er en af grundende til at man ikke ukritisk skal hente ideer fra udlandet og forsøge at implementere her i landet – f.eks. så er det kun meget meget få der ikke kan tåle mælk i Danmark hvorimod i andre lande er andelen langt større – rent faktisk så er vi så tilvendt mælk er det lige frem er usundt at ikke drikke det eller give det til sine børn - så lave en BT test for gluten allergi og opskræmme mennesker er sgu ikke særligt smart og meget tyder da også på at den er hentet fra udlandet.

Pointen

Nej formålet er at tjene penge og intet andet - dem der opfinder alle disse sære kostråd er generelt folk meget lav moral og en høj grad af grådighed.

Sund kost er bestemt ikke kedeligt eller ensformigt - det er folk begrænsede evner til at fremstille et sundt måltid der er problemet.

Kur er bandlyst - når en kur er overstået går der 15-16 sekunder og så har folk taget 50-60 kg på igen - pointen er at man skal omlægge sit liv og finde andre permanente madvaner - det tager måske lidt længere tid at tabe sig tilgengæld så bliver det er permanent vægttabt og 1000 andre sunde fordele. Som jeg skrev tidligere så er det dine indkøbsvaner der gør dig fed og er det kun for en periode man køber en sær type kost så vil man igen tage på eller komme til at lide af mangelsygedomme.

Alle disse kurer er meningsløse og lommetømmende - det eneste brugbare råd er at spise sundt og varieret og dyrk motion - alt andet er det rene sludder.

Måske kunne man tabe sig 20 kg. ganske hurtigt på f.eks. en pulverkur men det er kun aktuelt hvis man står foran en livtruende sygdom og skal under kniven - det er rent faktisk formålet med f.eks. Nupo - taber man sig så hurtigt komme det hele igen hvis man ikke er under opsyn mens ens nye madvaner udvikles.

Og igen sund mad er ikke kedeligt eller det der ligner - tag en god kogebog her vrimler det med spændende opskrifter fra det sunde køkken og under alle omstændigheder så skal man stoppe med salt/sukker/fedt.

Sær og sund kost

Pointen ved sære diæter er at "almindelig sund kost" (som vi er helt enige om det rigtige ved) er alt for "kedeligt" til at budskabet går igennem. Derfor er det en vej til at få mennesker væk fra en usund kost. Og en omvej er dog bedre end ingen vej. Som nævnt tidligere, er det mest sundhedsfremmende at blive bevidst om indhold og sammensætning af sin kost. Her ser jeg jo så blodtypekost som et godt eksempel - hvis/når alle blodtypediæterne er sundere end fokus på fast food.....

Med andre ord er det mest et spørgsmål om pædagogisk rækkevidde!

Sund kost

Jeg forstår ikke ideen med at man skal hoppe på rawfood og så på samme tid bruge en masse energi på at sikre man får alle ens behov dækket.

Som jeg ser det så kan man lige så godt fra starten følge det gode gamle kostråd med at spise sundt og varieret så skal man ikke bruge energi på at tjekke ens kost for at sikre at alt er inkluderet.

Frugt og grønt mager kød og blandet fisk - bær og nødder og mælkeprodukter med ikke for meget fedt - nul sodavand og glem alt om chips - alkohol og den slags - hold igen med salt - sukker og fedt og så let røven og bevæge sig dagligt - gå og tag cyklen når det er muligt - daglig cardio og lidt vægte - 30-60 minutter og så er man sgu nået langt.

Det er ikke en mirakelkur man kan tjene penge på - men det er det der virker og man behøver ikke at gå på kur i ny og næ - en daglig sund livsstil er nok.

Rawfood og anden ensidig kost

Kræver, som artiklen også nævner, ekstra opmærksomhed på at sørge for at få sine behov dækket. For den der gør det, tror jeg at selv raw food er over gennemsnittet hvad sundhed angår. Men selvfølgelig gør en lidt mere blandet kost det enklere at få behovene dækket.

Overskriften er jo så blot sædvanlig sensationalistisk overdrivelse ved at fokusere på den mulige risiko for den ekstreme.

Rawfood
Fordelen ved sære spisekoncepter

Selv om indholdet af diæt-systemer som at spise efter sin blodtype (og lignende) med stor sandsynlighed er noget forskruet vrøvl, vil jeg dog sige at de meget vel kan være en fordel for sundheden. Fidusen er at nogen som er bevidste om hvad de spiser, og i hvilke sammensætninger, meget typisk vil komme til at spise sundere end en der nærmer sig "laveste fællesnævner" for sundhedsværdien af kosten. Derfor er det logisk at nogen som indretter sine spisevaner efter et af disse dogmer helt reelt vil opleve bedre sundhed.

Derfor skulle det ikke undre mig om nogen som hopper på en blodtypediæt får en gevinst som ikke afhænger af hvilken af diæterne der bliver udpeget som "den rigtige".

Tilsvarende med fx raw food, der jo er oppe i tiden.

Tvivlsomt

Ja det nok ikke var din bedste præstation men så må du jo bare hæve niveauet næste gang;)

Jeg stiller mig stadigvæk tvivlende overfor slankekurer som blodtype-modellen eller punktslankning og hvad alle mulige disker op med i et forsøg på at tjene penge på tyksakker der gerne vil tabe sig.

Grundlæggende så er der blot et spørgsmål om at spise sundt og varieret og så dyrke motion – et gammelt slidt kostråd men stadigvæk det bedste der findes.

Måske er der meget små fordele hvis ens kost er tilrettelagt efter hvem man er når vi kikker på baktusser eller lign. men jeg tvivler – men lad os se hvad der sker når videnskaben får kikket grundigt på tingene.

En ting ved jeg dog – din kur/livsstil begynder når man handler ind – køber man det ikke så kan man jo heller ikke spise det etc.

Jeg bemærker ofte når jeg handler ind at dem der er overvægtige køber usund mad – man behøver ikke en gang at kikke på folk men blot hvad de har købt og så ved man om pågældende er lidt til den tykke side – en fyldt indkøbskurv er ganske afslørende og fortæller en del om folks generelle sundhedstilstand langt mere end en blodprøve i nogle tilfælde.

Ok det er lidt firkantet men overvægtige er tilbøjelige til at købe mad med for meget sukker/salt/fedt og en begrænset næringsværdi.

Så hvis folk begynder at spise ordenligt og lette røven så kommer vægttabet sgu af sig selv.

Svar til Kim

Hej Kim,

Jeg roder stadigvæk med formen på denne her blog, og jeg kan godt se at dette indlæg er tyndbenet i forhold til andre af mine indlæg.

Jeg er helt enig i kritikken af Dádamo´s klidmoster logik og de videnskablige kritikpunkter,

Mit blog indlæg er i høj grad spekulativt, og jeg ville dele min ide: at der måske alligevel kunne være noget om konceptet: at blodtype, kunne hænge indirekte sammen med ernæring, Og samtidigt indrømme at jeg er lidt irriteret hvis det viser sig at spis efter din blodtype alligevel (i en ny og mere videnskablig version) alligevel skulle ha noget på sig.

At der nok er nogle, kategorier af tarmflora, som dermed kan være med til at bestemme hvilken kost som er sund for os, ser jeg som meget ny viden og jeg tror at det vil blive endnu mere tydeligt bare henover de næste 3-5 år, da der foregår meget forskning i dette område.

Nature. 2011 May 12;473(7346):174-80. Epub 2011 Apr 20.
Enterotypes of the human gut microbiome.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21508958

vaffor´en fisk

Tone var skam ordentlig - spis efter blodtype er en omgang sludder og har mødt meget stærk kritik fra alle sider - det er ren dameblad slankekur der udelukkende har til formål at tømme folks lommer på lige fod med punktslankning.

Selv artiklens forfatter indrømmer at han ikke giver en disse for den kur og så tilføjer han to linier om en baktusse kur der er lige så sensationspræget.

Spis efter din blodtype som det påstås der i endnu en amerikansk bestseller. Det er et eksempel på et ganske raffineret forsøg på at snyde overvægtige mennesker. Der er ingen som helst dokumentation for, at man skal spise på en bestemt måde afhængig af sin blodtype. Kuren er skarpt kritiseret af de fleste mainstream ernæringseksperter og læger for den manglende offentliggjorte beviser det virker. Selv D'Adamo erkender, at der ikke er nogen videnskabelig undersøgelse, der viser, at hans program hjælper med vægttab eller sygdom forebyggelse, han har smidt 52 sider med referencer på hans hjemmeside (www.dadamo.com), men som han selv siger så er det troen på, at blodtypen kan være relateret til sygdommen. Men mange mainstream ernæringseksperter og læger skarpt kritisere programmet og opfordre deres patienter til ikke at følge den. Disse kritikere angiver mangel på publicerede undersøgelser, der viser, at kosten virker.

Det er da temmelig tyndbenet artikel og ikke særligt videnskabeligt underbygget og er ikke på det normale niveau af videnskabs øvrige artikler.

Det var ordene og dem står jeg ved. Hvis man ikke må skrive det så kan I lige så godt lukke debatten.

Orker man kan man læse undersøgelsen i sin helhed her:

http://www.biomedcentral.com/content/pdf/1471-2180-12-94.pdf

Kritik af "damebladskurene"

http://www.netdoktor.dk/ernaering/madtrends.htm

Kritik af blodtypekuren:

http://www.medicinenet.com/script/main/art.asp?articlekey=50713

Indlæg slettet

Kritik er velkommen - vi vil dog stadig gerne holde en ordentlig tone, tak.

Redaktionen

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold
  • Hvem bor i dine lunger?

    Så kom artiklen endeligt ud hen over jul og nytår.  http://www.biomedcentral.com/1471-2180/13/303 Kan det være at...
  • Mikrobiologer i kamp

     ”Tænk dig om Før du sekventerer” På dette års kongres for det danske mikrobiologiske selskab...
  • Prøv mine ”Meme-briller”

    Memetikken er i dag ikke en selvstændig videnskab, da dens domæner traditionelt bliver undersøgt under andre fag som...
  • Sæson influenza gemmer sig bagved sukkermolekyler

    Sidste år var jeg 5 måneder i Melbourne Australien, hvor jeg fik lov til at være med til et influenza forskningsprojekt p...

Kenneth Klingenberg Barfod

Blogger om:

Memetik og Universal Darwinisme, bioterrorisme og forskning, dyreforsøg og etik.
Annonceinfo