Annonceinfo

Spilbloggen: Leg og spil skal gøre os slanke

På trods af den mindre gode strandsæson, har spilbloggen besluttet for at give sig i kast med fitnessspil.  Fraværende sol skal ikke holde os fra at snakke om de spil, der får dig ud og løbe eller i gang med udstrækning, alt i mens din smartphone sporer din placering eller din avatar på Wii’en springer over fiktive bukke eller holder balancen.

Naturligvis er der langt fra en simpel løbeapp på telefonen til Wii-fit, hvor man ved hjælp af et balancebræt kan simulere alt fra slalomski til yoga. Fælles for langt de fleste fitnessspil er dog, at de handler om underholdende at motivere til motion, samtidig med, at spillernes vægt, udvikling og rekorder registreres over tid.

Fitness-spil er det uægte barn af tre parallelle strømninger: Fitnessboom, datalogning og en tendens til at vi skal lege os til det, der er svært.

Det første er også det mest oplagte.  Denne type spil er del af et generelt fitnessboom i disse år, som næppe kan være gået nogen forbi. Fitnesscentre er gået fra at være testotorontempler for apirerende bodybuildere til at være allemandseje. Motions-, helse- og fitnessmagasiner florerer på tværs af medier og en sand bevægelse mod sundere kost og bedre vaner ser ud til ikke at ville stoppe. Sat på spidsen, er vi blevet en nation af kernesunde palæospisende og crossfit-dyrkende mennesker.

Naturligvis er den teknologiske udvikling med her. Det er intet overraskende i, at appudviklerne finder ting der understøtter befolkningens nyfundne livsstil.

Data for dig

For det andet kan man se en generel popularisering af datalogning. Igennem vores hverdagsliv lagrer vi konstant data om vores bevægelse, mad eller medievaner. Ofte bliver dataen brugt til at personalisere vores digitale apparater eller tjenester (som google-søgningen og Amazons tilbud til dig) og i andre tilfælde er den et biprodukt af andre tjenester, vi benytter os af. Der er en reel kvantificering af hverdagslivet: Facebook ved hvor du var, når du geotagger dit billede. Tidslinjen holder øje med hvem du datede og hvornår. Hvilken kaffe drak du? Hvad synes du om den? Hvor langt har du rejst? osv.

Det lader til at vores overvågningsfrygt i den grad bliver dysset ned til fordel for at kunne melde socialt ud hvor vi spiser vores frokost og hvordan vi bevæger os i byen.
I flere og flere tilfælde handler dataindsamlingen dog om at give et overblik over hvordan vi klarer os på mål og aktiviteter i livet. I den mere radikale ende af tendensen, er der en strømning af såkalde self-trackers. Personer, der har gjort det til en hobby (eller et arbejde) at logge data, typisk om deres egen kost, motions- og søvnvaner. Målet er næste altid at optimere eller hacke deres system til en sundere livsstil.*

Især løbeapps repræsenterer et hjørne af denne tendens med sine registreringer af tilbagelagte kilometer. I forhold til self-trackers er f.eks. Nike+ og Endomondo temmelig afslappede, men er ikke desto mindre et produkt der rider på en bølge af, at vi øjensyneligt elsker at sætte vores liv og præstationer i tabeller og grafer.

Legende let

Den sidste strømning, som har været med til at fremelske fitnessspil, er en udvikling i spilverdenen. Spiludviklere har de seneste år gjort deres for at lave produkter, der hjælper brugere gennem besværlige ting i hverdagen. Spil og dimser skal gøre de sure pligter til en leg. Den forholdsvist simple tanke er at vi kan overkomme besværlige opgaver, så længe vi er underholdt og mærker fremskridt. Hvis man på en eller anden måde kan hacke støvsugning, så det bliver en episk kamp mod støvdrager, synes vi ikke det er så angstprovokerende som ellers.
Løbe- og fitnessspil er klare eksempler på tendensen, men der er masser af andre. Onlinespillet Chore Wars baserer sig f.eks. på at deltagerne får klaret de daglige pligter og Jane McGonigal, som jeg snakkede om i et tidligere indlæg, står bag selvudviklingsspillet SuperBetter, hvor målet er at netop DU skal opnå DINE mål i livet.

Alt fra de hverdagslige pligter til motionen og dine mål i livet kan efterhånden besvares med disse års credo: there’s an app for that.

Livet bliver til et spil

Akademisk snakker man om en ludificering af hverdagen og mediefortællingerne eller et rise of ludus – altså en stigning i legen som ideal og aktivitet - i samfundet. Begge dele dækker over en modbevægelse til afskrivning af leg og spil, som noget for børn alene. Som vi har skrevet om tidligere, er spillenes stigende popularisering med til at gøre det socialt acceptabelt at lege, også for voksne.

I forhold til traditionelle bræt- og computerspil, er fitnessspil klart ude i periferien af mediet. Der er tale om spil, der er mindst lige så meget værktøj som de er underholdning. En udvikling som vi på spilbloggen bestemt tror, er kommet for at blive. På et mere overordnet plan, ser vi en sammensmeltning af arbejds- og fritidslivet, så det er på sin vis en naturlig udvikling, at underholdning bruges til at få os ud på den løbetur.

Det store spørgsmål er naturligvis hvor langt denne tendens kan udvikle sig? Hvis man ser spiludvikleren og –forskeren Jesse Schells efterhånden temmelig berømte foredrag fra DICE konferencen i 2010, tegnes der et billede af en fremtid, hvor alt hvad du foretager i hverdagen har mindre spillignende elementer indbygget. Dine tandbørstevaner over støvsugning, løb og skolegang registreres og sammenlignes med dine venner. Du optjener point eller rabatter: Alt sammen for, legende let, at gøre dig til et bedre menneske. Om det er dys- eller utopisk vil jeg lade jer om at vurdere.

I næste uge tager bloggen fat på et af vores favorit-fitnessspil på markedet. En simpel app, der sender dig på en livsnødvendig løbetur for at undslippe horder af levende døde.

*For dem der er mere interesserede i self-tracking, havde Harddisken på P1 en glimrende udsendelse om det Den kan findes her

Illustration: Wii Fit

Cykling

Indenfor cykling er der flere "spil" hvor man kan konkurrer med hinanden over nettet – Det foregår på rigtige racercykler monteret på f.eks. Tacx eller via ergometercykler og Kettler Woldtour – her kan man individuelt eller som hold kører mod hinanden enten på egne ruter man designer eller udarbejder via netkort fra Bing 3D-maps eller Googlemaps eller så kan man købe eller downloade ruter og etaper fra de store etapeløb som f.eks. Tour de France eller en-dagsløbene.

De købte ruter eller dem man udarbejder med netkort fungere så som en video så man kan kører ruten som om man selv er på stedet – det er bl.a. den type de bruger i TV2 når dagens deltagere skal en smuttur over Col de Tourmalet.

Det er ret sjovt at lige tage på tur lun forårs tur rundt i Paris eller London på cyklen en iskold vinterdag hjemme i stuen og med det rette udstyr kan man forvandle sin cykel så det er næsten lige så realistisk som selv at kører Paris-Roubaix live. Og som ekstrabonus kan man lige nyde at slå Ivan fra Moskva eller Ben fra New York på målstregen og hører dem bande i ens headset eller så kan man af ens holdkammerater lige få et par opmuntrende ord så man kan finde sin indre styrke til at kravle over toppen af Alp d'Huez;)

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold

Jonas Trier-Knudsen

Blogger om:

Spilbloggen handler om …nåja… spil. Om tendenser, interessante cases og forskning på området. Andreas og Jonas beskæftiger sig begge med spil, men på to vidt forskellige måder. Hvor Andreas er hjerne-manden, der interesserer sig for de psykologiske mekanismer i spil, er Jonas kulturhistorikeren, der prøver at placere spil et sted i moradset af nyere kulturformer. De er begge interesserede i traditionelle bræt- og computerspil, men bloggen behandler også alt det der lægger sig i mediets randområder og gråzoner. Fra ny teknologi, over obskure kunst-rollespil til Alternate Reality Games ude i byens gader.

Andre bloggere i Spilbloggen:
Andreas Lieberoth
Annonceinfo