Annonceinfo

Spilbloggen: Den elegante paranoia

Når det kommer til rumrejser og mulige ekspeditioner til Mars, findes der langt mere kompetente folk her på sitet end mig. Ikke desto mindre vil jeg fortælle lidt om Mars One - en ekspedition og reality show, hvor en gruppe på fire deltagere sendes til den røde planet i år 2023.

Her skal de bo resten af deres liv og bliver samtidigt stjernerne i et realityshow. Efter nogle år ankommer det næste hold af fire beboere, og så fremdeles. Projektets støtter inkluderer en professor (og nobelpristager i fysik), en af hjernerne bag Big Brother og en række andre folk. Det skriver de i al fald på hjemmesiden.

Da Mars One første gang optrådte i min facebookstrøm, blev jeg ramt en voldsom skepsis. Det virker simpelthen for meget som et dårligt science-fiction plot, og jeg må indrømme at jeg stadig venter på at projektet afsløres som et stort mediestunt for en eller anden tv-serie.

Min første indskydelse når jeg ser sådan noget er altid – altid – hvor den skjulte info ligger på siden. Hvor er det hemmelig link eller koden jeg skal knække? Det her må være et ARG, tænker jeg.

En anden virkelighed

ARGs (Alternate Reality Games) er en forholdsvist ny genre af spil, der i modsætning til de konventionelle computerspil, udgiver sig for at være virkelighed. Spillene bruger mange forskellige interfaces og blander sig ind i spillernes hverdag. Igennem falske hjemmesider, emailadresser, voicemails og et par enkelte events i den virkelige verden. På de forskelligartede platforme arbejder spillerne – typisk kooperativt – på at løse mysteriet. Hvor er den forsvunde karakter? Hvem står bag konspirationen? Hvad betyder det kryptiske ord? Den slags ting.

Det spil der virkelig skød ARGs ind på stjernehimmelen, var det legendariske The Beast, der var en viral kampagne for Steven Spielbergs film A.I. (2001). Spillets historie handlede om kunstige mennesker og foregik mere eller mindre i filmens univers, men spredte - i stil med spillenes format – ledetråde ud overalt på internettet.

Efterhånden er det nærmest blevet obligatorisk at større Hollywoodproduktioner og spiludgivelser skal have et ARG tilknyttet som viral promovering. Det er blevet en genkommende genre, der dog stadig ikke er bredt kendt. Ret skal være ret – communitiet omkring ARGs består af så hamrende gode kodebrydere, at det er svært at følge med. Jeg holder mig også mest til bare at kigge på.

Mindset

Det der fascinerer mig ved denne type af spil, er at de lægger sig på kanten af det virkelige. Når alle hjemmesider man støder på potentielt kan være relateret til spillet, begynder man at anskue alt der bare virker lidt mærkeligt med en dyb skepsis. Man bliver paranoid og ser konspirationer overalt.

Og det er netop den skepsis, der rammer mig, når jeg ser Mars Ones hjemmeside. Kan det nu også passe? Straks går jeg i gang med at google bagmændene, tjekke deres udgivelser og tidligere ansættelser – i håbet om at finde ud af at det hele er røg og spejle. At det bare er et spil, hvor man pludselig støder på the curtain som ARG-designerne kalder den papirstynde barriere de holder mellem fiktion og virkelighed.

Spilforskerne Markus Montola, Jaakko Stenros og Annika Waern, der har udgivet en glimrende bog bl.a. om denne type perifære spil, snakker om at man kan opbygge et ludisk eller ’playful’ mindset. At spillet ikke så meget er det jeg gør, men er den måde jeg begynder at se omverdenen på. Selvom det kan betyde at man lidt bliver som John Nash fra A Beautiful Mind (2001), der manisk ser mønstre overalt, er det en utroligt elegant måde ARGs kan integrere sig i deltagernes hverdag.

Jeg begynder slet og ret at antage, at der er et mysterium jeg skal løse, sømløst flettet ind i min hverdag. Optræder Mars One et eller andet sted lige pludseligt? Er der måske en nyhed om en indtil nu ukendt marsforsker, der er omkommet ved mystiske omstændigheder. Hvad skriver de større medier om projektet?

I nogle tilfælde kan det ændrede blik på virkeligheden dog tage lidt for meget over. Spilforskeren (og designeren) Jane McGonigal, der står bag en del ARGs, har berettet om hvordan den største gruppe, kaldet Cloudmakers, der arbejdede på at løse The Beast, begyndte at få noget storladne tanker. Kort fortalt blev communitiet mere eller mindre enige om, at de kunne løse mysteriet om 9/11. De kunne finde ud af hvor Osama Bin Laden gemte sig, og om der var noget den amerikanske befolkning ikke fik at vide.

Men megalomanisk eller ej, er det en spilstrategi, som de større spilproducenter vil kunne udnytte mere i fremtiden. Vi er i gang med en rivende udvikling, hvor nye spil hvert år sprænger de barrierer vi har sat op for genren. At kunne arbejde med spil som en måde spillerne vælger at se verden på, ikke bare noget man laver foran et bræt eller en computer. Det er godt nok et par trin fra Super Mario.

Illustration: Mars-One.com

Indy - ARG eller Joke?
A Rabbit Hole?

Hvordan begynder det hele - hvis du har læst mit forige indlæg og kikket lidt hvad den store mus har at sige så ved du nu at et hul kan dukke op hvor som helst og når som helst...

Tag nu bare Judy Zipper er det sandt eller...?

Bare rolig det er nok blot et tilfælde - denne gang - men næste gang er det måske ikke - så hold godt øje med hvad der sker omkring dig ;)

Indlæg slettet

Hold tonen

Redaktionen

ARG?

ARG? Begynd her:

http://www.giantmice.com/features/arg-quickstart/

Blev du nysgerrig så forsæt på ARGnet.com

San Seriffe

San Seriffe var en af forløberne til ARG og ganske morsom - mange hoppede på den joke men den var også gennemtænkt og ganske omfattende.

Man har igennem de sidste år set mange mockumentarys som f.eks. The Blair Witch Project og den geniale This Is Spinal Tap - i 1983 legende Woody Allen med Zelig og en af de mest omfattende var historien om Stanley Kubrick og Dark Side of the Moon som fik rørt godt op i månelandings konspirationssuppen og blæste sand i øjnene i sådan en grad at mange siden rent faktisk troede den var sand.

Jeg kom til at tænke på The Usual Suspects – hvor Roger "Verbal" Kint fremragende spillet af Kevin Spacey vha. af midler under et forhør spinder videre på myten om Keyser Söze – et kaffekrus og en opslagstavle hvor selv tavlens producent bliver vævet sammen med med opslag - billeder - efterlysninger og en myte – et typisk eksempel på hvordan forskellige elementer sat sammen på en ny måde skaber en alternativ virkelighed og forstærker en myte og udvisker grænsen mellem virkelighed og fantasi

ARG er kommet for at blive og jeg er ikke i tvivl om at i de kommende år vil vi se endnu flere og særdeles omfattende ideer bliver søsat og efterlade folk totalt konfuse uden at vide om det er dem der spiller spillet eller spillet spiller dem (et pus).

San Seriffe

Det må skabe forvirring og misforståelser, når der lægges de oplysninger ud på nettet, uden at det fremgår, at det er fiktion. Men der ligger rigtignok mange konspiratoriske sider i forvejen, virale reklamer mm, så måske betyder det ikke så meget i det store regnskab.

Den sjoveste aprilsnar jeg har hørt om, blev skabt af medarbejdere på avisen The Guardian i 1977. Her blev opfundet en virtuel ø til formålet, som de kaldte San Seriffe. Siden har andre bygget videre på joken, inkl på universitet i England, hvor underviser tilbød pengedusør (checks fra San Seriffe), hvis man fandt skrivefejl i hans tekstbøger. Større firmaer producerede reklamer, hvor San Seriffe indgik, og Wiki-travel har lavet sektion om San Seriffe....

OK, jeg er sikker på at ARG er langt mere avancerede, og at spillerne ikke vil være imponerede over arbejdet fra The Guardian. Men det nåede da i det mindste større skare, og nogle nåede at blive snydt : ). Men der indgår selvfølgelig ikke samme pirkning til vores "paranoia-gen", som plejer at virke tiltrækkende på mange, om det så er i spil, film, krimier, konspirationsteorier eller andet : ).

Men hermed link om San Seriffe, hvor der også bevidst blev lagt fiktion, som skulle ligne fakta ud på nettet, i aviser mm: http://en.m.wikipedia.org/wiki/San_Serriffe

Mvh Dorte

Konspirationer

So ya
Thought ya
Might like to
Go to the show.
To feel that warm thrill of confusion..........

Når jeg skriver at det er farligt så er der fordi verden allerede er fyldt med landsbytosser der ser konspirationer alle vegne – nettet er fyldt med fejlagtige oplysninger som skoleelever æder råt og fylder reolmeter af sludder ind i deres bløde og let påvirkelige hjerner og der når det at bundefælde sig og stivne i en rodet grød af uvidenhed og misinformationer der er umulig at fjerne igen.

Når man blander fakta og fiktion så kræver det et solid grundviden hos modtageren for at få det fulde udbytte af den slags julelege men den viden er også er værn der forhindre læserne at blande virkeligheden sammen med den fiktionen – det er væsentlig at forstå hvilke side spejlet tingene stamme fra når man selv træder igennem og har man ikke den fornødne ballast så er den en fare for at man tager det forvrængede for pålydende og gør det til virkeligheden.

Jeg begyndte for et par dage siden på Umberto Ecos: Kirkegården i Prag – han er en mester når det kommer til den slags julelege og man skal træde varsom når man læser ham for hans evne til at lægge sig helt tæt opad virkeligheden skaber nemt misforståelser for den uindviede – heldigvis så kræver han utroligt meget af hans læsere så chancen for at lige han skal misbruges er små – men andre og mindre ånder appellere til en mere jævnt publikum der er nemmere at påvirke og lege kispus med.

The Blair Witch Project gjorde det fantastisk men havde alligevel kun en begrænset målgruppe og selv om der har været tilløb som f.eks. Paranormal Activity (1) så var de så åbenlyse at alle kunne se der var underholdning – det samme kan siges om Joachim Phoenix ”I´m still here” men nu har vi Mars One og flere og endnu mere udspekulerede vil følge og en dag er man røget ned i hullet uden at vide det og vågner forvirret op og er i tvivl om man skal snuppe en tår af "DRINK ME" eller en bid af "EAT ME"

"Mine is a long and sad tale!"
– ”It is a long tail, certainly, ...but why do you call it sad?"

Det er så nemt at misforstå – tænk hvad er sker når man med overlæg skaber misforståelserne……Virkeligheden er skrøbelig

The lunatic is on the grass.
The lunatic is on the grass.
Remembering games and daisy chains and laughs.
Got to keep the loonies on the path.

The lunatic is in the hall.
The lunatics are in my hall.
The paper holds their folded faces to the floor
And every day the paper boy brings more.

And if the dam breaks open many years too soon
And if there is no room upon the hill
And if your head explodes with dark forebodings too
I'll see you on the dark side of the moon.

The lunatic is in my head.
The lunatic is in my head
You raise the blade, you make the change
You re-arrange me 'til I'm sane.
You lock the door
And throw away the key
There's someone in my head but it's not me.

And if the cloud bursts, thunder in your ear
You shout and no one seems to hear.
And if the band you're in starts playing different tunes
I'll see you on the dark side of the moon.

"I can't think of anything to say except...
I think it's marvelous! HaHaHa!"

All that you touch
All that you see
All that you taste
All you feel.
All that you love
All that you hate
All you distrust
All you save.
All that you give
All that you deal
All that you buy,
beg, borrow or steal.
All you create
All you destroy
All that you do
All that you say.
All that you eat
And everyone you meet
All that you slight
And everyone you fight.
All that is now
All that is gone
All that's to come
and everything under the sun is in tune
but the sun is eclipsed by the moon.

"There is no dark side of the moon really. Matter of fact it's all dark."

Pink Floyd har skabt den perfekte musikvariant af ARG - for hvornår er det Pink og hvornår er det Syd - virkelighed og myte er forlængst blevet et og kan ikke skelnes fra hinanden

@Kim, Rabbithole

Du har ret; det er ikke en helt ny genre. I den forbindelse undrer det mig, at der ikke ser ud til at være fundet en stabil måde at lave ARGs brede og tilgængelige på endnu. Måske er det netop fordi de i så høj grad bygger på at være hemmelige og obskure? Sådan set, er det der er charmen ved ARGs, ironisk nok det, der holder dem fra at blive etablerede som genre :)

Kim - du skriver om at mange kan komme til ikke at kunne skelne fiktion fra virkelighed. Hvad mener du er det farlige ved det?

Umiddelbart tænker jeg, at der er mange andre eksempler på sammenblanding af fiktion og virkelighed, der blot er meget mindre eksplicitte end ARGs. Især i forbindelse med branding af produkter, visse politiske sager eller personer, bliver der tit bygget en fiktion op omkring dem. "X indeholder sunde super-bær!", "X er den eneste måde vi kan bekæmpe arbejdsløshed", "X er en skurk - stem på mig i stedet" osv.

Rabbithole

Da jeg først stødte på Alternate reality game var det The City på min Commodore 64 men jeg faldt ikke helt ned i the Rabbithole ved den lejlighed - måske var konceptet ikke godt nok og ikke fuldt ud udviklet - husker det ikke – Det næste der lugtede lidt var Where in the World Is Carmen Sandiego? uden dog at have alle elementerne på plads – faktisk var det kun puzzeldelen der var med - men alligevel – Så kom Douglas Adams Starship Titanic som blev slettet ved en fejl inden jeg kom i gang og ikke set siden.

ARG er ikke nyt men alligevel – Neo fulgte kaninen og The Blair Witch Project gjorde det fantastisk og jeg er ikke i tvivl om at der snart dukker et hul op jeg kan hoppe i – men omvendt så frygter jeg fremtiden for når man leger med virkeligheden på den måde er der mange der ikke ville kunne skelne mellem virkelighed og fantasi og det kan få uforudset konsekvenser.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold

Jonas Trier-Knudsen

Blogger om:

Spilbloggen handler om …nåja… spil. Om tendenser, interessante cases og forskning på området. Andreas og Jonas beskæftiger sig begge med spil, men på to vidt forskellige måder. Hvor Andreas er hjerne-manden, der interesserer sig for de psykologiske mekanismer i spil, er Jonas kulturhistorikeren, der prøver at placere spil et sted i moradset af nyere kulturformer. De er begge interesserede i traditionelle bræt- og computerspil, men bloggen behandler også alt det der lægger sig i mediets randområder og gråzoner. Fra ny teknologi, over obskure kunst-rollespil til Alternate Reality Games ude i byens gader.

Andre bloggere i Spilbloggen:
Andreas Lieberoth
Annonceinfo