Spids tænderne og gå ombord i anden sæson af vampyrserien True Blood

Denne vampyrserie er sexet, intelligent, kinky og morsom.
Og så spændende skruet sammen, at den fik mig til at sidde oppe sent om natten, selvom jeg burde sove.
Og så grænseoverskridende som amerikansk TV nu engang tillader.
Massepsykose af seksuel besættelse
Første sæson udforskede især de kinky elementer: Vampyrene færdes i moderne sexklubber klædt i fetich outfits i sort lak, læder, latex, højhælede sko, diverse korsetter, heftig makeup, heftig sex og heftig blodsugning, der gerne ender med mistede arme, ben, liv og indvolde. Når vampyrerne dør, eksploderer de: splatterfilmen har holdt sit indtog i mainstream tv.
Her er vampire-wannabees, der rydder op om natten i de smagfulde klub-lokaler og holder ro og orden om dagen, når vampyrerne sover.
I anden sæson sker der selvfølgelig også udvikling på den kinky front: her er bøsser i lænker, kannibalisme, sex med dyr, sex med døde, sex med udøde, fetichisme, sadisme, masochisme, dominatrixer og mastere ... hmm, har jeg mon glemt noget? - ja jeg har, men lad mig her blot sige, at vi også får seksuelle masse-psykoser.
Integrationspolitik
I sæson 2 udfoldes desuden det politiske spor: Allerede sæson 1 var politisk om sydstaterne og etniske minoriteter (som en læser af bloggen gjorde mig opmærksom på).
Nu bliver sporet mere internationalt: Sookies bror Jason bliver medlem af en kristen sekt, 'The Sun', der vil udrydde vampyrer.
Indsæt Pia Kjærsgård eller George Bush i stedet for The Sun og sæt muslimer eller arabere eller indvandrere eller enhver fremmed vi er bange for i stedet for vampyren.
Vampyren et fremmedelement, der har samme rettigheder som mennesker, men ikke er velkomne, heller ikke selvom de tilpasser sig ved at drikke kunstigt blod, følge menneskelige skikke og undertrykke deres natur.
For nu ikke at afsløre for meget kan jeg sige, at her er selvmordsbombere og kalkulerede spindoktorer og politiske ledere med propagandistiske budskaber og smalt udsyn. Og en person siger den nu velkendte sætning: »You are either with us or against us.«
Taler med flere tunger
True Blood er sexet, opfindsom, politisk og genrefornyende. Den er også et eksempel på TV, vi sjældent ser i Danmark: Grænseoverskridende fantastisk tv, der arbejder med det overnaturlige uden at forfalde til ren underholdning (som at vampyrer 'bare' er underholdning for børn og barnlige sjæle) eller moralisme (det onde handler 'bare' om godt og ondt). Begge dele er utåleligt. Vampyruniverset hører til den fantastiske genre, og det fantastiske taler med flere tunger. Et fantastisk sprog er både realistisk og fantastisk, både konkret og symbolsk, både erotisk og politisk.
True Blood er ét eksempel - ligesom Pan's Labyrint og Børnehjemmet - på at det fantastiskes tunger kan tale sammen og bringe os op i et på én gang højere og dybere univers.
Kød, blod og politik
Når jeg skriver fantastisk, mener jeg ikke fantastisk godt, men fantastisk i natur og sprog og indhold.
True Blood viser, hvad gyset - som er en del af det fantastiske univers - kan, når det er godt:
Sætte svingninger i underliv og intellekt og udfordre os i kød, blod og politik; elementer der er tættere forbundne end vi forestiller os.
Sæt kødet fri og se hvad der sker.
Alt er uforudsigeligt. Og forrygende spændende. Glæder mig til at se tredje sæson. Har ikke smugkigget på YouTube, selvom det lokker.
Og ... ja, jeg synes at Eric, spillet af svenske Alexander Skarsgård, er umanerlig sexet.
Ordveksling i kirken hos The Sun
Steve (lederen af The Sun): »Kill me... Jesus will protect me.«
Godric (vampyrernes leder): »I am actually older than your Jesus. I wish I could have known him - but I missed it.«
Seneste blogindlæg
-
Dræb, dræb, dræb! Nej ... liiiige et øjeblik: De machiavelliske følelser i Game of Thrones
Af Rikke Schubart, Lektor15. maj 2013 kl. 13:03 Kommentarer (6)Så er tredje sæson af Game of Thrones midtvejs og er nogen i tvivl, så handler HBOs (geniale!) serie om magt og... -
Løven, ræven og machiavellisk politik i Game of Thrones
Af Rikke Schubart, Lektor3. april 2013 kl. 12:16 Kommentarer (11)I forrige indlæg introducerede jeg George R.R. Martins fantasy-bogserie, der også er en HBO-serie. Det er tid at se på,... -
Hvad er fantastisk ved HBO-serien Game of Thrones?
Af Rikke Schubart, Lektor27. marts 2013 kl. 14:26 Kommentarer (26)(indlægget er uden spoilere!!!! Jeg har læst de første to bøger og set de første to sæsoner... -
For dit eget bedste – opdragende tortur i Vampire Diaries
Af Rikke Schubart, Lektor3. november 2012 kl. 08:32 Kommentarer (9)TV-serien Vampire Diaries bliver bare bedre og bedre – i tredje sæson bliver Damon mere sexet, Caroline bliver klogere,...
Rikke Schubart

Blogger om:
Jeg blogger om Hollywoods film, om underholdning og kvalitet, om stjerner og instruktører og alt hvad dertil hører.Andre bloggere i Filmbloggen:
Heidi Philipsen
Mest læste blogs
-
10/05
-
09/05
-
07/05
-
15/05
-
13/05
Blogs - Seneste kommentarer
-
Af ove kjær kristensen for 6 timer 20 minutter siden
[Hvorfor formidler forskere?]
-
Af ove kjær kristensen for 9 timer 39 minutter siden
[Hvorfor formidler forskere?]
-
Af Dorte Wulff Dahl for 10 timer 4 minutter siden
[Hvorfor formidler forskere?]
-
Af Jens Yde for 12 timer 38 minutter siden
[Hvorfor formidler forskere?]
-
Af Dorte Wulff Dahl for 13 timer 56 minutter siden
[Hvorfor formidler forskere?]
Abonner på vores nyhedsbrev
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
-
18:55
-
13:50
-
12:25
-
10:59
-
09:47
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Trekronergade 26 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-2500 Valby | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk














True blood
I glemmer helt raceperspektivet. True blood er den reneste race af vampyrer, som ser ned på de nytilkomne.
Generelt er de fleste amerikanske serier og sitcoms for amerikanske til det danske normaltbegavede publikum.
Bvadr...!
Endnu en moraliserende/politiserende undskyldning for at skære forlængst accepterede pointer ud i metertykt pap. Nej tak ! Undskyld mig Rikke, men hvis det der er værd at fremhæve i en vampyr-sitcom, er dens politiske kvaliteteter, så er der sq noget galt. Ideer der har direkte relation til aktuelle sager, skal enten være diskret udført eller være af universel karakter eller risikere at smage af manipulation af værste skuffe. Prøv f.eks. at sammenligne med de kanonværdige Star Wars episode IV-VI over for de knapt så populære arvtagere I-III.
Min pointe er at politiske pointer, skal være et resultat af en fortællings struktur, ikke direkte kopierbare forhold i et "formet" univers, eller i det mindste kamoufleret i en grad, så det ikke forstyrrer selve fortællingen; gode eksempler på sitcoms med et gedigent politisk indhold kunne f.eks. være 24 Timer eller Star Trek Next Generation. Hvis det er for svært, så har vi vel stadigt dokumentaren.
religion og skøre ideer
Hej Mads,
jamen, jeg glæder mig til 3. sæson. Tror nu jeg vil vente til de enten bliver sendt på dansk tv eller et boxsæt er ude.
Men .... et spørgsmål: hvordan skelner du mellem ideen om at religion ikke er farlig i sig og så menneskets skøre ide-opfattelser. Nu er det ikke for at være ordkløver, men ideer og religion - er de to ting ikke forbunde? For mig at se, er det at være religiøs netop at have "skøre ideopfattelser", om de så er skøre eller ej skal jeg ikke sige. Men jeg tror nok, jeg mener, at religion er farlig i sig selv.
Dog vil jeg tilføje, at jeg ikke mener at "farlig" kun er negativt. Jeg mener, at ideer (og religion) kan få folk til at gøre mange ting, hvoraf nogen er farlige. Men farlige ting (som at ofre sig for andre eller gøre ting, som man ikke kan forudse udkommet af) hører med til det.
Jeg synes mere serien er imod fanatisme i enhver form. Fanatismen er farlig, fordi den forhindrer os i at lytte til den anden. De fanatiske hører kun sig selv, ikke de andre. derfor er dialog umulig med fanatiske mennesker.
:-) Rikke
Det bliver bedre...
Jeg kan godt lide idéen om at lade vampyrene repræsentere noget udefra kommende, så som muslimsk tro i det danske samfund eller andet.
Jeg er én af dem som er nødt til at se det nyeste afsnit direkte fra Amerika, hvor der i søndags blev sendt S3E10.
Ud over at der (nærmest selvfølgeligt fristes man til at sige) bliver stiftet bekendskab med én af de gamle klassiske vampyrfjender, så dyrker sæson 3 i endnu stærkere grad netop spillet mellem det rigtige og det nye ukendte. Bøsse-temaet bliver forstærket, men i sær indførelsen af en terrorist skaber splid mellem kulturene. temaer som jo genfindes tydeligt med henblik på 9-11, hvor islam, muslimsk kulturforståelse og "vores" vestlige syn på tilværelsen er blevet totalt forskruet. Jeg kan kun sige glæd dig :).
Jeg håber at en så tydelig fiktionel, fantastisk verden som True Blood kan være med til at genskabe idéen om at religionen ikke er farlig i sig selv, det er menneskerts skøre idéopfattelser der skaber bomberne og fordommene.
Hvis ikke, så fred med det, dejlig serie, som spiller på mange analytiske heste. Og jeg håber at en del studerende rundt omkring på mediestudierner får lyst til at kaste sig over denne series mange finurligheder.