Annonceinfo

Solens og stjernernes indflydelse på planeter

Emner:

Den næste uge skal jeg deltage i Den Internationale Astronomiske Unions møde i Rio de Janeiro, og min blog bliver derfor i denne uge lavet om til en dagbog over mine oplevelser på mødet.

Specielt glæder jeg mig meget til at deltage i et symposium om Solen og stjerners indflydelse på Jorden og andre planeter.

Svensmark internationalt

Dem, der tror, at det kun er i Danmark, der går forskere rundt og mener, at Solen har indflydelse på klimaet, tager fejl. En stor del af de indlæg, der er på konferenceprogrammet, handler nemlig om Solens indflydelse på Klimaet.

Og der er mange af indlæggene til dette symposium, der undersøger alle mulige aspekter ved Svensmarks idé om Solen, kosmiske stråler og skyer. F.eks. sammenhænge mellem Solen og nedbør på Indiens østkyst; mellem Solen og mængden af vand i Sydamerikanske floder; mellem kosmiske stråler og vandstanden i verdenshavne.

Hvad sker der med Solen?

Et andet af de emner, som helt sikker vil komme til heftig diskussion under dette symposium, er det forlængede solminimum. Således handler en stor del af indlæggene om modeller for Solens dynamo; analyser af tidligere minimummer à la det, vi oplever nu; og selvfølgelig mulige forudsigelser af, hvordan Solen vil opføre sig de kommende år.

Muligheden for liv

Det sidste emne, som jeg glæder mig meget til at høre om, handler om, hvordan cyklusser i andre stjerner kan påvirke sandsynligheden for liv på de planeter, der evt. måtte kredser omkring de andre stjerner.

Dette er et meget nyt og spændende felt, som først er blevet skabt inden for de seneste år, efter man har opdaget et stigende antal exoplaneter i den såkaldte 'beboelige zone'.

Exoplaneter defineres til at ligge i den beboelige zone, hvis temperaturen på deres overfalde er mellem 0 og 100 grader, altså hvis der kan findes flydende vand på kloden.

Hvis Svensmaks ide derfor er korrekt, vil aktiviteten af de stjerner, som exoplaneterne kredser omkring, være central for at vurdere, om planterne ligger i den beboelige zone.

En anden ting er, at selvom solaktivitet i for store mængder kan være skadelig, så er den også med til at beskytte os mod for mange kosmiske stråler. Derfor er det også vigtigt at aktiviteten af stjernerne er tilpas.  

Det er nu søndag eftermiddag i Rio, og jeg er trukket indenfor for at komme i ly for den værste sol. I morgen kl. 9 starter mødet, og jeg glæder mig til at berette derfra.

Økozonens størrelse?

Exoplaneter defineres til at ligge i den beboelige zone, hvis temperaturen på deres overfalde er mellem 0 og 100 grader, altså hvis der kan findes flydende vand på kloden."
Dette forekommer mig at være en for snæver grænse.
Ikke blot finder vi her på Jorden levende organismer, som lever i kogende vand (vulkanske kilder), men desuden behøver man blot at tænke på en trykkoger, for at finde flydende vand ved temperaturer over 100 C - jo højere tryk, des højere kogepunkt.

Jamen dog...

Det er en mærkværdig udtalelse:
 
"Dem, der tror, at det kun er i Danmark, der går forskere rundt og mener, at Solen har indflydelse på klimaet, tager fejl. En stor del af de indlæg, der er på konferenceprogrammet, handler nemlig om Solens indflydelse på Klimaet."
 
:o) Jeg troede at vi for længst var klar over at Solen er den vigtigste "klimaskaber", hvad mon der bliver af klimaet når noget slukker for solen, eller Jorden blev flyttet tæt på Pluto ?

Global Dimming

Kære Christoffer Karoff
Det er rart med nogle personer der tør at gå imod strømmen for hvad de tror er rigtigt.
Jeg er helt enig med dig og tror du er en af de få der kan forholde sig til fænomenet Global Dimming som jeg mener er helt overset i klimadebatten... Til dem der ikke har tænkt sig at lave deres egen research kan jeg lige hurtigt sige at Global Dimming er et fænomen der holder global varming i skak. Global Dimming ER menneskeskabt og er derfor er vi nød til at have den effekt med i vores klimamodeller for hvordan det nu bliver når holder op med at forurene så meget og dermed formindsker effekten af Global Dimming.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold
  • Derfor skinner Solen under en solformørkelse

    Al Solens energi bliver skabt i Solens centrum, når to brintatomer smelter sammen til ét heliumatom. Da al Solens energi...
  • Vil solen give os endnu en isvinter?

    Jeg har tidligere beskrevet muligheden for, at den kolde vinter vi oplevede sidste år skyldes den lave solaktivitet. Siden er der l...
  • Andre stjerner end Solen kan have en dynamo

    På denne blog har begrebet 'dynamo' være synonym med Solens dynamo, der er den bagvedliggende mekanisme for Solens...
  • Kan planeter nedbryde litium?

    I mange år forstod vi astronomer ikke, hvorfor der fandtes meget mere litium i meteoritter fra solsystemets opstående end p...

Christoffer Karoff

Blogger om:

Solen er nået til vejs ende i sin 11 år lange cyklus og er på nippet til at springe ind i en ny. Startskuddet er afgørende for, hvor kraftig solaktiviteten bliver, og dermed også for hvordan Jordens klima vil udvikle sig.

Jeg er skribent på Solbloggen
Annonceinfo