Annonceinfo

Solen er stadig i live

Emner:

Jeg har tidligere beskrevet, hvorledes Solens akustiske radius følger Solens cyklus, og hvordan målinger af Solens radius antyder, at den næste solcyklus (cyklus 24) er gået i gang, selv om den endnu ikke rigtigt har vist nogle solpletter.

For nyligt offentliggjorde Rachel Howe og Frank Hill fra National Solar Observatory i Tucson nye målinger af rotationen i Solens indre, der ligeledes antyder, at cyklus 24 er i gang. Tilmed mener Rachel og Frank, at deres målinger forklarer, hvorfor Solen har været så længe om at komme i gang.

Torsionale oscillationer

Som tidligere beskrevet roterer hele Solen ikke med samme hastighed, og faktisk ændrer hastigheden sig også en lille bitte smule over en cyklus. Disse ændringer i Solens rotation kalder vi for torsionale oscillationer. Torsionale oscillationer kommer til udtryk i Solen som tøndebånd af hurtig og langsom rotation inde i Solen.

Over en cyklus bevæger disse tøndebånd sig mod Solens ækvator, ligesom solpletterne for øvrigt også gør. Tøndebåndene tager cirka 17 år om at bevæge sig mod Solens ækvator, hvilket vil sige, at der altid er mindst 2 tøndebånd til stede i Solen.

Ved at måle Solens torsionale oscillationer over de sidste små 15 år har Rachel og Frank nu fundet, at det tøndebånd, som vi regner med en dag skal skabe cyklus 24, bevæger sig langsommere end det tøndebånd, der skabte cyklus 23.

Hønen og ægget

Rachel og Frank har altså vist, hvorledes det ikke kun er solpletterne, Solens magnetfelt, Solens radioudstråling, solviden m.m., der opfører sig unormalt for tiden, men også Solens torsionale oscillationer. Opdagelsen er dog også blevet udlagt som en forklaring på det meget dybe, forlængede solminimum, vi oplever for tiden, hvilket jeg ikke rigtig kan se, at der er belæg for at sige.

Problemet er det samme som med hønen og ægget. Hvad er årsag til hvad? Skaber Solens magnetfelt dens torsionale oscillationer, som det kommer til udtryk igennem solpletterne, eller omvendt? Da vi endnu ikke har en komplet forståelse af mekanismen bag Solens cyklus, nemlig Solens dynamo, kender vi ikke svaret. Rachel og Frank antager på baggrund af deres foretrukne dynamo model, at Solens torsionale oscillationer er årsag til solpletterne. Jeg mener, at vi på baggrund af Solens seneste opførsel skal passe rigtig meget på med sådanne antagelser.

Og hvad med cyklus 24 og klimaet?

Mere interessant er det dog, at målingerne af det sidste tøndebånd viser, at godt nok synes cyklus 24 at være unormal, men cyklussen eksisterer dog. Endvidere viser målingerne - under forudsætning af at bare en lille del af vores forståelse er korrekt - at hvis cyklus 24 skal have en rimelig mængde af solpletter, skal der begynde at komme regelmæssige pletter på Solen inden for de næste 3 til 6 måneder.

I modsat fald begynder det at blive sandsynligt, at cyklus 24 kun vil indeholde et meget lille antal solpletter, hvis nogen overhovedet. Med andre ord bliver det sandsynligt, at Solen er gået ind i et nyt længerevarende minimum a la Maunder-minimumet fra det 17. århundrede. Som tidligere beskrevet vil sådan et minimum med stor sandsynlighed blive fulgt af et køligere klima.

Kilde: Berardelli, Phil (2009): A Yawn From the Napping Sun. Science, (618: 2)

Spiralarme og klima




 
 
Hej Christoffer,
jeg ville spørge, om du havde en kommentar til Overholt, Melott og Pohls artikel?
"Testing the link between terrestrial climate change and Galactic 
spiral arm transit 

We re-examine past suggestions of a close link between terrestrial climate 
change and the Sun’s transit of spiral arms in its path through the Milky Way 
galaxy.  These links produced concrete fits, deriving the unknown spiral pattern 
speed from terrestrial climate correlations. We test these fits against new data on 
spiral structure based on CO data that does not make simplifying assumptions 
about symmetry and circular rotation.  If we compare the times of these transits 
to changes in the climate of Earth, not only do the claimed correlations 
disappear, but also we find that they cannot be resurrected for any reasonable 
pattern speed". 
 
 
 




http://arxiv.org/pdf/0906.2777
 For mig at se ser den ud til at påstå stort set at tilbagevise alt Shavivs arbejde, men jeg ville gerne høre en kommentar fra en fagmand.
 Mvh
Christoffer
 

SV:Oscillationer i Galaksen

Kære Per,
Samme svar som til Frank’s spørgsmål 2. Galaksens plan er dog nok noget mere stabil end armene, men på den anden side er det ikke hver gang man passerer gennem planet, at man også passerer gennem en arm og det er kun i armene at der er en øget mængde kosmisk stråling. Shavivs og Svensmarks ideer er bestemt noget der tages seriøs af internationale forsker.
Mvh.
Christoffer

SV:solsystemets centrum

Kære Frank,
 
Tak for et par rigtig gode spørgsmål og undskyld at jeg ikke fået svaret før nu.
1)    Jeg må indrømme, at jeg ikke giver meget for ideerne om, at man kan forklarer de fleste fænomener ved Solen ved at se på forskellige kombinationerne af planeternes perioder. Umiddelbaret ser det ud som om den figur du henviser til er endnu en af disse ideer, men det er selvfølgelig svært at vurderer på baggrund af figuren alene.
2)    Jeg finder, at Shavivs og Svensmarks ideer om, at kosmiske stråler kan danne lavt liggende sky er den pt. bedste forklaring på de sammenhænge vi ser mellem temperaturen på Jorden og sol aktiviteten over de sidste ca. 1000 år. Vis man fortsætter disse ideer længer tilbage i tiden ser man, at solsystemets gang ind og ud af galakse armene ser ud til at kunne forklarer istiderne. Der er dog for mig to åbne spørgsmål. 1) Hvor meget har Jordens atmosfære ændret sig siden istiderne? 2) Hvor stabile er galakse armene over hundrede vis af millioner af år?
3)    Meget interessant og nyt for mig. Med forøget sol aktivitet og flares følger forøget UV udstråling. Ozon afskærmer os for UV strålinger, men UV strålerne spiser også af ozon laget. Så det er faktisk helt hvad man ville forvendte. De følgende lokale temperatur ændringer kan jeg ikke helt forklaret (hvad står SI og NZ for?).
 
Mvh.
Christoffer
 
 
 

Oscillationer i Galaksen

Hej Christoffer,
en lille tilføjelse til Franks spørgsmål - hvad med Solsystemets "hoppen" og og ned i galaksen plan med en periode omkring 140 mio. år? Man kan faktisk let finde perioden i  kurverne for de paleoklimatiske temperaturer, hvordan vurderer man den effekt i fagkredse?
 
 

Rachel og Frank

- Og så er jeg iøvrigt enig i dit forbehold overfor Rachel og Franks forklaring af det lange minimum.

solsystemets centrum

Hej Christoffer!
Solid læsning som altid. Jeg synes du er kanon til at beskrive de lidt tricky detaljer på en måde så selv prins Knus her er med. Det kræver overblik at kunne det :-)
Nå, et par spørgsmål:
1) Mener du at den langsommere cyklus 24 opstart du beskriver har noget at gøre med Solens rotation om solsystemets centrum? Se den noget stille periode omkring år 2009:
http://users.beagle.com.au/geoffsharp/ssbscmax2.jpg
2) Hvad siger du til Shavivs tanke om at solens vej gennem mælkevejens arme har betydet givet udsving i Jordens temperaturer?
http://bdaugherty.tripod.com/gcseAstronomy/milkyway.html
3) Her skriver en fyr at X-Class Flares kan afkøle en planet "instantly"
http://www.climateaudit.org/?p=2470#comment-183507
Er det sludder, Eller? Hvad er en X-class-flare?
 
Bedste hilsner, Frank

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold
  • Derfor skinner Solen under en solformørkelse

    Al Solens energi bliver skabt i Solens centrum, når to brintatomer smelter sammen til ét heliumatom. Da al Solens energi...
  • Vil solen give os endnu en isvinter?

    Jeg har tidligere beskrevet muligheden for, at den kolde vinter vi oplevede sidste år skyldes den lave solaktivitet. Siden er der l...
  • Andre stjerner end Solen kan have en dynamo

    På denne blog har begrebet 'dynamo' være synonym med Solens dynamo, der er den bagvedliggende mekanisme for Solens...
  • Kan planeter nedbryde litium?

    I mange år forstod vi astronomer ikke, hvorfor der fandtes meget mere litium i meteoritter fra solsystemets opstående end p...

Christoffer Karoff

Blogger om:

Solen er nået til vejs ende i sin 11 år lange cyklus og er på nippet til at springe ind i en ny. Startskuddet er afgørende for, hvor kraftig solaktiviteten bliver, og dermed også for hvordan Jordens klima vil udvikle sig.

Jeg er skribent på Solbloggen
Annonceinfo