Annonceinfo

Sociale computerspil gør dig mere empatisk

Mange spekulerer i, hvorvidt computerspil gør børn og unge (såvel som voksne) mere aggressive.

Studier har vist en sammenhæng, men mange andre undersøgelser har også vist, at effekten ikke er så stor.

Der spekuleres også meget på, om aggressive spil - såsom skydespil - giver en større aggressiv adfærd og lavere social adfærd.

Og flere fremtrædende undersøgelser vist, at computerspil kan medvirke til en forbedret opmærksomhed og indlæring.

Pro-sociale, antisociale og neutrale spil

Mange computerspil er 'sociale'. Det betyder at de foregår i en virtuel verden, hvor der er mange med- og modspillere. Det medfører, at spillet bliver drevet af sociale faktorer og at man som spiller må forholde sig til andre virkelige personer.

Spørgsmålet er derfor, om denne type spil hjælper med at udvikle sociale kompetencer.

I en ny rapport i tidsskriftet Emotion rapporterer et hold forskere, at dette faktisk er tilfældet. Tobias Greitemeyer og hans kollegaer studerede effekten af at spille pro-sociale, socialt neutrale og antisociale computerspil.

Udviste mere empati efter socialt spil

Som socialt spil brugte forskerne 'Lemmings'; et spil hvor man skal sørge for at små personer/figurer skal overleve en hasarderet vandren fra et sted til et andet på computerskærmen. Som neutralt spil brugte de Tetris; det kendte blok-spil, og som antisocialt spil brugte de Lamers; en aggressiv version af Lemmings, hvor alle personerne/figurene skal dø.

I to undersøgelser viste forskerne, at personer som spillede det pro-sociale spil også udviste langt større social adfærd: Alle personer blev bedt om at læse historier om personer som var kommet ud for uheld, og bedømme deres niveau for empati og skadefryd.

De personer der havde spillet Lemmings udviste større empati og mindre skadefryd overfor historierne, i forhold til de personer som spillede Tetris. De personer som spillede Lamers derimod, udviste en større skadefryd, når de læste historien.

Hvor længe virker det?

Det ser således ud til, at det at spille pro-sociale spil, hvor man skal tage hensyn til andre, kan medvirke til at vi bliver mere sociale. Studiet siger dog intet om, hvor længe effekten varer. Jeg vil gætte mig til, at varigheden højst er et par timer.

Det store problem er dog måske, at det er begrænset, hvor mange der egentlig spiller Lemmings og Lamers i dag, hvor computerspil i stigende grad er meget komplekse, og ikke let kan kaldes pro-sociale eller antisociale.

World of Warcraft

Online-spillet 'World of Warcraft' er måske et meget godt eksempel herpå: På den ene side skal spilleren dræbe en uendelig mængde drabelige monstre, såvel som modspillere.

Men en stor del af spillet går også med til at handle med andre personer, udføre opgaver for andre, redde andre personer og så videre. Samtidig er spillet, fordi det foregår online sammen med mange andre personer, også blevet en platform, hvor man konstant skal forholde sig til andre personer.

Indeværende undersøgelse siger dog intet om denne type spil, så vi må nøjes med at spekulere.

General Learning Model

Forskerne spekulerer endvidere, at resultaterne er forenelige med den såkaldte 'General Learning Model'. Det er en teori som hævder, at medieeksponering påvirker en persons indre tilstand, og at dette kan give adfærdsmæssige reaktioner.

Specielt er videospil vigtige: Det påstås, at eksponering til antisociale computerspil øger aggression og sænker social adfærd, og det omvendte sker for pro-sociale spil.

World of Warcrafts europæiske hjemmeside

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold

Thomas Zoëga Ramsøy

Blogger om:

Hvordan hjernens biologi ligger til grund for vore beslutninger. Specielt fokuserer min forskning på "værdibaserede valg", dvs valg som bygger på værdisætning af forskellig slags. Emner som forbrugeradfærd, gambling og ludomani, financiel adfærd og politiske holdninger er "lovlige" emner. Ikke mindst fungerer bloggen som et korrektiv for den måde vi tænker om hjerneforskning i dag. Hjerneforskningen vinder netop frem i alle samfundets kroge, og med titlen 'hjerneforsker' kan man både blive rig og berømt. Bare man forstår at udnytte mediernes forkærlighed for kulørte hjernescanningsdiagrammer som nemme forklaringer på alt mellem himmel og jord. Men det store lysegrå organ er den mest komplekse mekanisme, der findes, og er langt fra simpel eller entydig. Og videnskaben om hjernen er knap i sit spædbarns stadie. Det gælder derfor om at skille skidt fra snot, både i videnskaben og blandt hjerneforskerne.

Den nye Hjernebloggers profil:
Jonas Kristoffer Lindeløv

Blogs - Seneste kommentarer