Test: Er du arbejdsnarkoman?
22. maj 2012 kl. 13:05Norske forskere har lavet et nyt værktøj, så du kan tjekke, hvor svært det er for dig at efterlade arbejdet på kontoret. Test dig selv her. Læs mere
Rummets musik
20. januar 2012 kl. 00:48 14 kommentarer
Når man beskæftiger sig med “astrokultur” – kulturhistoriske aspekter af f.eks. astronomi, rumfart og rumforskning – er det almindeligt at se på medier så som film, bøger og tegneserier. Der er imidlertid også en anden form for kilder man kan studere: musik.
Specielt når den er instrumental er musik ikke noget, som ofte inddrages i historiske studier – med mindre der da lige præcis er tale om musikhistorie. Inden for religionshistorien, som er det jeg kender mest til, er det også sjældent, at de musikalske aspekter af religion inddrages.
Inden for de sidste par år er der sket noget på denne front, se f.eks. Jakob Moesgaards konferensspeciale fra 2008, Dhrupad: En analyse af en nordindisk musikkultur som en religiøs tradition. Men trods det at musik er en fast del af de fleste samfund og kulturer, og ofte spiller en central rolle i religioner, er det sjældent dette element inddrages i religionsstudier. Det samme gælder studiet af astrokultur.
Jeg har længe gået og funderet over det fænomen, som jeg tror de fleste læsere må være bekendt med: At der er bestemte former for musik, som man forbinder med det ydre rum. Helt oplagte eksempler er selvfølgelig et værk så som Gustav Holsts The Planets og filmmusik lavet til kendte science fiction-film, så som temaet til Star Wars, eller musikken til Kubricks Rumrejsen år 2001.
Fra sidstnævnte er det især åbningstemaet fra Richard Strauss’ Also Sprach Zarathustra, der er blevet synonymt med det ydre rum. Ligesom filmen Rumrejsen år 2001 blev tæt knyttet til det amerikanske Apollo-program, blev musikken fra filmen det også. Zarathustra-temaet spilles stadig den dag i dag, når amerikanske Apollo-astronauter (dem der stadig er i live) viser sig til offentlige arrangementer.
Zarathustra-temaet bliver også ofte citeret i andre science fiction-film; sidst jeg bemærkede det var det i Pixar-filmen Wall-E, hvor det spilles mens den overvægtige rumkaptajn tager de første skridt for at befri sit rumskib fra robot-kaptajnens tyranni.
Men der er også former for musik, som jeg tror de fleste intuitivt opfatter som rummusik, uden at det nødvendigvis er gjort explicit, at det er det. Det er typisk den slags elektronisk musik, som bruges som lydspor til dokumentarfilm om astronomi og rummet (og nogle gange havet).
Jeg blev derfor begejstret, da jeg for nylig opdagede at Wikipedia har et længere opslag med titlen “Space Music” og her lærte, at der er tale om en anerkendt, selvstændig genre.
Et typisk eksempel er den franske komponist Jean Michel Jarres elektroniske musik. At det er rummusik vi har at gøre med her, gøres klart på omslaget af gennembrudsalbummet Oxygene fra 1976, i form af en afpillet kranie-jordklode. Ligesom det ti år senere album Rendez-Vous også bærer et billede af jorden set fra rummet, og desuden var en hyldest til NASA. (Faktisk var det meningen at astronauten Ronald McNair skulle have spillet saxofon live fra rummet under en Jarre-koncert i Houston, men han døde inden i Challenger-eksplosionen).
Eksempler på andre klassiske rummusikere eller -grupper er Klaus Schulze, Vangelis og Tangerine Dream. Af nyere rummusik er det oplagt at nævne norske Biosphere, der igen og igen har refereret til astrokulturelle fænomener gennem omslag og tekstcitater i musikken (og i øvrigt har skabt albummet Substrata, der af mange anses for at være det måske bedste ambient-album nogensinde). Også Carbon Based Lifeforms, Higher Intelligence Agency, SETI, Murcof og Loscil er navne, som bør nævnes. De genrebestemmes ofte som ambient, men det er oplagt, at de tilhører kategorien space music.
Den elektroniske rummusik har en væsentlig del af sine historiske rødder i Karlheinz Stockhausens pionerarbejde med elektroniske kompositioner fra 1950erne. Det er ikke så mærkeligt, når man betænker følgende citat af Stockhausen: “Flere har sagt at min elektroniske musik lyder ‘som på en anden stjerne’ eller ‘som i det ydre rum’. Mange har fortalt, at når de hører denne musik har de følelsen af at flyve med uendelig høj hastighed, eller at være ubevægelige i et enormt rum.”
I Wikipedia-opslaget tales der om at elektronisk musik ofte bruges i lydspor til film og TV som en “auditiv metafor for ualmindelige former for bevidsthed” og mange steder rubriceres rummusik som en underafdeling af New Age-musik. Dette tyddeliggører det forhold, at space music peger både indad mod et indre, kontemplativt og mystisk rum, og udad mod et ydre, kosmisk rum.
Måske kan man sammenfattende sige, at rummusik har potentialet til at aktivere en kosmisk bevidsthed hos lytteren. Både i psykologisk, psykedelisk forstand og i astronomisk, kosmologisk forstand. Dette igen peger på, i hvor høj grad man på et intuitivt niveau forbinder det virkelige, ydre rum med et indre, psykologisk rum.
Rumrejsen år 2001 er på mange måder et brændglas for Vestens astrokulturelle ideer og forestillinger. I filmens sidste afdeling, “Jupiter and Beyond the Infinite”, hvor astronauten Bowman suges ind ad den mystiske monolits stjerneport, gøres det også visuelt klart, at rejsen ud i det ydre rum i lige så høj grad er et indre trip.
Ydre og indre rum – begge synes at fodre den menneskelige trang til mystik og eventyr. Mellem dem suser rummets musik som en sluse.
___________________
Oplysningen om Apollo-astronauters optræden og Strauss’ Also Sprach Zarathustra:
Andrew Smith. (2006 [2005]). Moondust: In Search of the Men Who Fell to Earth. London: Bloomsbury.
Et lille essay om “space music”: http://www.hos.com/aboutmusic.html
Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste blogindlæg
-
Kunsten at flyve til Månen
Da Mercury-, Gemini- og Apollo-programmerne blev iværksat var NASA uhyre bevidst om deres historiske betydning. Bl.a. derfor blev... -
På syre ind i solen
Set i en astrokulturel optik står to ting i rumalderens 1970ere frem med særlig vægt: Ønsket om at forlade Jorden... -
Avatar på asteroider
Den 24. april afholdt firmaet Planetary Resources Inc. en pressekonference, hvor de afslørede deres planer om at drive minedrift p... -
Grænser i det grænseløse verdensrum
Den 19. til 22. april afholdtes konferencen “Envisioning Limits: Outer Space and the End of Utopia” i Harnack-Haus i Berlin....
Thore Bjørnvig
Mest læste blogs
Blogs - Seneste kommentarer
På forsiden lige nu
Gustav Holst
Rummets musik er ikke af ny dato. Allerede i 1920-erne skrev Gustav Holst de klassiske The Planets, suite for orchestra & female chorus, Op. 32, H. 125. Et musikstykke for de 8 planeter som var kendt dengang. Især er No. 1, 'Mars, the Bringer of War' og No. 4, 'Jupiter, the Bringer of Peace' velkendte, da de er fantastisk iørefaldende.
Hendrix
Ja, "Hendrix" skulle der naturligvis have stået!
Hendriz
Mikael, tak for din kommentar om Hendrix - den er taget til efterretning!
Psykedelisk musik og det indre rum
Psykedelisk musik refererer efter mine begreber overvejende til det indre rum. En tidløs sfære, hvor alle distancer frit kan overskrides eller ligefrem ophæves. Jimi Hendrix må absolut medregnes til denne genre. Hans banebrydende guitarspil er som metafysisk, kosmisk energi en næsten magisk kraft, der for lytteren kan ophæve grænsen mellem drøm og virkelighed.
Shpongle og Hendrix
Tak skal du have, Niels. Shpongle kendte jeg ikke; mere det indre end det ydre rum, lader det til, men også referencer til kosmos.
Hendrix, ja ham havde jeg ikke lige tænkt på, Mikael. Ikke meget elektronisk der, men jeg kan godt se, at man måske kan spore noget kosmisk i teksten...
Psykedelisk - rum - musik
Hey, fed artikel.
I må endelig ikke glemme shpongle, de har altså bidraget med meget godt space/pys/ambient musik, og selvom man måske ikke lige tripper svampe en gang i mellem, er det altså über cool musik, det er næsten så svampet i sig selv ;-) . De har virkelig passager af space musik, og så komme man i en god kontakt til den indre verden.
Hygge.
Voodoo Chile
Gode gamle Jimi Hendrix må ikke glemmes, hvis der skal stenes til "space music". Skru helt op, lig ned og giv slip på kroppen, når "Voodoo Chile" (den lange version) sættes på.
I make love to you in your sleep.
The Lord knows you feel no pain.
I´m a million miles away
At the same time I`m right here in your picture frame
´Cause I´m a Voodo Chile
God knows I´m a Voodoo Chile.
Space psykedelika
Ja - Grateful Dead og Pink Floyd må vel hver især betragtes som tilhørende space music-genren - omend med et eftertrykkeligt psykedelisk twist. Dette, og så det at de benytter sig at relativt normale sang-strukturer (som de så bryder med i lange passager, okay), er temmelig rock'ede og benytter sig af lyriske sangtekster, gør at de måske alligevel hører til et lidt andet sted, end f.eks. Tangerine Dream og Jean Michel Jarre? Men i hvert fald Pink Floyd var da i det tidlige klart kosmisk inspirerede; Set the Controls for the Heart of the Sun, Astronomy Domine, etc. Froese solo må jeg undersøge nærmere!
Schulze og Schønning
Klaus Schønning – meditativ new age musik – har kun ”Lydglimt” i min samling – tilsyneladende er den blevet spillet med et søm på sandpapir.
Men fandt også en Stockhausen med Mixtur - In Freundschaft og Mantra eller det er hvad der står på mit C-120 kassette (kopi) – så jeg skal lige hive den på mit oldgamle Beocenter når jeg finder et sæt højtaler jeg kan låne - så får vi se om det passer
Grateful Dead med en eller anden version af Aoxomoxoa på spole så den kan vi godt glemme – wow mon jeg stadigvæk er en lille smule Deadhead?
Nå glem det jeg har hevet en ny kopi ned af The Piper at the Gates of Dawn så jeg skal lige have et par espresso og stene lidt – Og Timewind har jeg sgu på CD – den havde jeg helt glemt - Klaus Schulze my man – long time - skal også lyttes
http://www.allmusic.com/album/timewind-r83577
Vender tilbage - måske - den slags musik har jo før opslugt folk ;)
Men som jeg skrev før: Edgar Froese er genial - find lidt solo og trip lidt sammen med ham
Støvet pickup
Ja, intet som musik til at få erindringerne frem. Kim, jeg ser frem til at høre hvad du finder frem fra gemmerne, bogstaveligt såvel som billedligt. Kraftwerk, ja, bestemt noget spacet der til. Fremtidens lyd måtte – og må stadig? – nødvendigvis være elektronisk. Hvad lavede Klaus Schønning og hvornår?
Retur
Så fik du lige sendt mig tilbage til min ungdom i 70erne - og til et hurtigt kik i bunden af et gammelt klædeskab fyldt med LPere *) og opdagede et par du have glemt nemlig den geniale Edgar Froese både solo og med band: Tangerine Dream for ikke at tale om vores egen Klaus Schønning og selvfølgelig Kraftwerk som kan være ret space´et - og i løbet af dagen vil der dukke flere op - en pragtfuld tid med syre- og symfonisk rock
Nu kan jeg så gå resten af dagen og bande over dig ;) - for nu skal jeg på nettet og stjæle indspilninger jeg kan lytte til for som det ser ud så er min grammafon **) ikke længere blandt os og var den så ville jeg nok ikke eje en indgang den kunne tilsluttes.
Noter til de unge.
*) En stor skive af blød plastik med musik på
**) En kasse med en roterende skive og en bevægelig arm der kan opfange vibrationer - den bruges til afspille LPer på.
Ps. Cream med deres psychedelia er nok lige i grænselandet til space og Pink Floyd som jeg stadigvæk lytter til men de er meget mere end kun et tidsbillede og mere end bare space og syre
Optur
Det er pudsigt at du, Kenneth, netop nævner Ren optur - jeg har talt med en af musikerne for ikke mere end to uger siden, og har også hørt om det tidligere gennem fælles bekendte. Det lyder vildt spændende og jeg glæder mig meget til at overvære en opsendelse m. musik. Jeg har også tænkt på at skrive noget om dem til f.eks. Weekendavisen og når jeg ikke nævnte dem i denne blog var det delvist fordi, jeg vil hellige dem en blog-post senere...men tak for link og tip; det kunne næppe være mere relevant.
Ja, Niels, musik som religion...her kunne man jo også kigge over i den mere organiske jazz-verden, hvor der også findes space music, omend af en anden type end den, jeg skriver om her: Sun Ra and John Coltrane, f.eks...der er nok at tage fat og se nærmere på...
Og er der flere? Eksempler på rummusik?
Ren Optur
På facebook https://www.facebook.com/groups/renoptur/ spiller en masse electro/støjmusikere rummusik. Nyligt omdøbt til Audionauts.
De har afholdt koncerter gennem en del år, hver gang NASA sendte en rumfærge op, og når russerne osv.
Space music
Ja, som jeg plejer at sige - musik er min religion...