Annonceinfo

Religion, videnskab, følelse og fornuft – kan de virke frugtbart sammen?

KRONIK:

Flere ateistiske naturvidenskabsmænd ser sig selv som stående for fornuften, mens religionerne står for ufornuften, det overtroiske, magiske og overnaturlige. Religionerne må derfor også bekæmpes i dag, som de måtte i Middelalderen.

Men hvad med muligheden for ægte frisind overfor religiøse mennesker, ikke mindst blandt de stadigt mindre troende Europæere. Kan vi lære at elske de medmennesker, der tror på noget, som vi betragter som nonsens? Enten fordi vi mener, at religion i sig selv er noget nonsens, eller fordi vi mener, at alle andres religion er nonsens.

Det er her, vi støder på fundamentalisterne som et problem, for al inter-religiøs tolerance bør bygge på en erkendelse af, at hverken videnskaben eller nogen af religionerne kan siges at repræsentere den endelige sandhed om det guddommelige eller meningen med livet.

Vi må erkende, at hver konkret tolkning af det guddommelige er en profanering, idet den reducerer guddommelig viden til menneskelig viden, da den altid gør vold på den helhed, det guddommelige udgør.

Dette forudsætter nok en forståelse af, at grænserne for vores videnskabelige erkendelser faktisk frisætter dele af virkeligheden og eksistensen til kun at kunne håndteres enten gennem erkendelsen af, at man intet ved (Agnosticisme), eller gennem en eller anden form for tro.

I forhold til religionerne kræver det nok en erkendelse af, at tro ikke er sikker viden i videnskabelig forstand, og at troen bør begrænse sig til de områder, hvor vi ikke har sikker viden – og at den bør bøje sig, hvis vi får mere sikker viden på et område, som vi før var afskåret fra at have videnskabelig viden om.

Således vil jeg hævde, at der klart kan være tro, der ikke er nonsens, og at man også kan identificere trosindhold, der er nonsens. Altså når man tror på noget, som vi ved ikke kan være sandt. Men vi ved også, at meget af det, vi i dag mener at vide med sikkerhed, kan blive revideret senere i historiens gang, når videnskaben udvikler sig.

Så der er grænser for vores sikkerhed mht. at udskille nonsens. Men på den anden side har vi et velfungerende fundament af viden, som bruges i videnskab, teknologi og daglig praksis, og som danner grundlaget for vores sociale og kulturelle fornuft, som det ikke er heldigt, at ens tro er for meget på tværs af.

Teoretisk set kommer sagen til at handle om fornuft og om, hvorvidt naturen/virkeligheden er større, end hvad vi videnskabeligt kan få viden om. Et moderne natursyn bør også omfatte psykens oplevelsesmæssige aspekter ”indefra” og en teori om bevidsthed, betydningsdannelse og mening, som en del af virkeligheden.

Naturen er ifølge klassisk naturvidenskab et lukket system, styret af sine egne naturlove, naturkræfter og energi. Dette system er fornuftigt, fordi det kan beskrives matematisk og modellereres i en computer. I denne form for fornuftstro ender fornuft med at blive matematisk-logisk og dermed lig med, hvad en computer kan gøre.

I en sådan form for mekaniseret fornuft bliver kunstig intelligens den højeste fornuft, vi kan opnå. Der bliver i en sådan model ikke meget plads til menneskets frie vilje, kreativitet, følelser, mening og kærlighed.

Nogle forskere anser da også i dag universet for en slags supercomputer, hvori vi blot indgår som en slags programmer eller robotter. Richard Dawkins mener fx, at generne er essensen af vores individualitet og stræben efter overlevelse, og at kroppen derfor kun er en slags overlevelsesmaskine for dem. Mange forskere mener at kunne forstå generne som informationsbegrebet.

Dette præger også store dele af cognitive-science-forskeres syn på vores psyke og bevidsthed. Steven Weinberg og Stephen Hawking mener, at fysikken kan trænge til bunds i virkeligheden og forklare ikke blot universet og dets tilblivelse, men også livet og i sidste ende vores bevidsthed, ud fra naturlovene, som de forventer, er matematiske i sig selv.

Hvis alt er styret af love, hvad bestemmer vi så selv?

Denne scientisme (videnskabstro) er for smal og reduktionistisk til at indfange et fornuftsbegreb, vi kan bruge i hele det kulturelle liv, hvor retorikken påpeger, at vi bruger både logos, ethos og pathos for at udtrykke os overbevisende. Vores umiddelbart oplevede livsverden og naturlige sprog er jo før videnskaben og er dermed forudsætningen for, at vi kan drive videnskab påpeger fænomenologi og en del sprogvidenskab.

Men det er selvfølgelig vigtig ikke at handle imod de ting, vi videnskabeligt ved med stor sikkerhed. Det ville svare til at gå ud af vinduet på ottende sal, fordi man ikke regnede med, at tyngdeloven ville gælde lige dér og på det tidspunkt; eller ikke tro på at plutonium er giftigt, fordi man ikke selv har oplevet det

Men det er typisk for moderne videnskab, at den ikke kan forklare bevidsthedens evne til at gøre os til følende, tænkende og villende personer. Vi vil ikke noget. Vi tænker ikke noget. Vi føler ikke noget. Dét gør hjernen. Men hvis min hjerne gør alt det, hvad gør jeg så? Du er din hjerne, får man så at vide.

Hertil kan jeg kun sige, at det opleves ikke sådan, selvom det ganske vist står klart for de fleste, der har prøvet at have en eller anden neural lidelse, at vi sandelig har brug for hjernen for at kunne være bevidste, villende og følende væsener. En forståelse af naturen og os selv som mekaniske eller softwarestyrede robotter med kybernetisk intelligens virker fornuftstridig på de fleste mennesker - herunder også de fleste forskere.

Et af de store problemer i vores videnskabelige kultur er meningsbegrebet. I naturvidenskaberne – som jeg selv oprindeligt kommer fra – opererer vi ikke med mening som noget, der er virkeligt i samme forstand som stof, energi, kausalitet og naturlove. De fleste forskere inden for humaniora og samfundsvidenskab, ser - i en vis overensstemmelse med dette syn – da også den menneskelige personlige og kulturelle viden som en konstruktion.

Religionen er en af de mest fremtrædende af disse meningskonstruktioner. Det har da også været religionerne, der tildelte naturen og naturfænomener mening.

Men det efterlader os stadig med problemet om livets mening uløst. Det er et eksistentielt og personligt problem, som de fleste mennesker oplever, og her kan videnskaben i dens nuværende form ikke hjælpe dem med andet end, at livets mening er livet selv.  Religionen er så en af de måder, hvorpå man kan indfælde sit liv i en meningsfuld sammenhæng.

En afparadoksalisering af det grundlæggende paradoks, som den sociologisk systemteoretiker Niklas Luhmann kalder det.

Det kan videnskaben godt leve med, da den accepterer at personer har en individuel bevidsthed og derfor ser verden fra et individuelt perspektiv. Videnskaben kan ganske vist ikke forklare, hvad bevidsthed er, og hvad den gør i denne lovstyrede, matematiske og fornuftige verden.

Fornuftsmæssigt er religion gak for naturvidenskaben, men det anerkendes dog, at religionen arbejder med etik, som er noget, der eksisterer i forbindelse med menneskers omgang med hinanden – men det har i sin natur heller ikke rigtig noget med videnskab at gøre. Etik kan studeres filosofisk og er for mange forskere blot en social konstruktion. Men den er nødvendig ligesom lovsystemer, institutioner og politiske ideologier.

De er alle sammen virkelige, men ikke på samme måde som stoffet og energien. De findes kun i den samfundsmæssige virkelighed blandt menneskenes bevidstheder, men videnskaben accepterer dem ikke som havende nogen selvstændig indflydelse på, hvad der sker i den materielle verden. Det er ikke kun naturvidenskabsfolk, der mener dette, også hovedparten af de samfundsvidenskabelige forskere mener sådan.

Så problemet opstår, når individerne organiserer deres trosforestillinger om livets og verdens mening i mere systematiske religiøse systemer, og det har de gjort, længe inden den moderne videnskab udarbejdede sit verdenssyn, og de er ikke blevet revideret ret meget siden. Dog har den katolske kirke erkendt, at jorden ikke er verdens centrum, og har sagt undskyld til Galilei.

Den har også accepteret Big Bang teorien og evolutionsteorien. Men dog med det forbehold, at evolutionsteorien kun gælder for kroppen, ikke for sjælen. Den er evig og kommer fra Gud. Hvis man definere sjælen som noget, der ikke kan måles og vejes, så er det ikke noget problem – men den må så heller ikke have nogen kausal/virkningsmæssig indflydelse på tingene gang. Tror man det, er det igen nonsens ifølge videnskabelig fornuft.

Så det er denne splittelse, den moderne videnskabeligt baserede fornuftskultur ikke mindst i Europa står i; og siden religionerne ikke er sygnet hen i det omfang, positivister og oplysningsfilosoffer havde forventet i takt med videnskabens udvikling, står vi med et kulturelt grundproblem. Strengt taget burde de politiske ideologier også være sygnet hen og erstattet med videnskabelig fornuft. I stedet ser vi de politiske magthavere i stigende grad overtage kontrollen med videnskab og forskning for at bruge det til egen fordel og se bort fra de dele, der præsenterer ”ubekvemme sandheder”, som Al Gore kaldte det.

Videnskab instrumentaliseres i stigende grad under religion og politik i det, vi ellers kalder et videnssamfund. Det er et problem, vi må gøre noget ved, men vi må sandelig også til at finde en ny fornuft, der er bredere end den, videnskaben indtil nu har givet os. Forskningen inden for intelligens har klart vist os, at intelligens er langt mere end logiske kombinationsevner.

Den kan også bestå af musikalsk sans og social intelligens, som omfatter evnen til at have følelser for andre og kunne forestille sig deres følelser, samt evnen til meningsfuld kommunikation. Men megen videnskab mener, at mening ikke har nogen uafhængig eksistens i verden andet end som kultur, religion, politik og gode fortællinger - heriblandt myter.

Men de leder så igen til skabelsesmyter og religion. Blindt spor igen! For kærligheden og mening findes ikke i den videnskabelige virkelighed! Men så vil det jo være fundamentalistisk at mene, at videnskaben kan beskrive og forklare hele virkeligheden.

Så vi lever i to adskilte verdener: en naturvidenskabelig-teknisk, der ingen mening kender og ingen plads har for noget andet meningsbegreb end de levende systemers blinde drift mod overlevelse i evolutionens hårde kamp.

Den anden virkelighed er den social-kulturelle verden, etableret som ét stort luftkastel af konstruerede menneskelige fortællinger og stræben efter mening, bygget op gennem årtusinder, og som vi har spærret hinanden inde i gennem sprog, vaner og love. Menneskerettigheder, demokrati, talefrihed, retfærdighed og lighed for loven er alt sammen opfundne konventioner for at konstruere et liv, vi synes er meningsfuldt/sandt.

Men det er så også illusioner - videnskabelig set.

Alt, hvad naturvidenskaben ved, peger på, at vi er født af noget, vi kalder et univers, som eksploderede engang for så længe siden, at tallets størrelse ikke siger nogen af os noget. Vi mener, at grundstofferne blev lavet i stjernerne - op til de tunge jernatomer, så var stjernernes kraft ikke længere stor nok.

Men når de rigtig store stjerner kollapsede og lavede en supernovaeksplosion, var der kraft nok til også at lave de tungere stoffer, som vi fx har brug for i nogle af vores co-enzymer for at få de levende systemers biokemi til at køre. Her er vi så i denne videnskabelige vision blevet til selvorganiseret stof uden mening, der har en gådefuld tendens til at søge efter mening. Det er da en anelse paradoksalt!

Så det er svært at se bort fra religionerne som en kilde til tydning af tilværelsen, som Habermas også har gjort opmærksom på. De ligger tungt bag alle kulturerne, sammen med oprindelsesmyter for menneske og univers og fortællinger om det sande, det gode og det smukke, og om, hvorledes man får et godt liv med ære og værdighed. Men de skal tolkes ind i vores konkrete situation og i forhold til det, vi faktisk ved nu, som man ikke vidste den gang, da disse religioner blev til.

Bestandig er vi i fare for religiøse og politiske systemer, der bliver fundamentalistiske og dermed diktatoriske og voldelige. Det gør videnskaben dog sjældent, selv i de former der nærmer sig det fundamentalistiske. Alle de store religiøse systemer i Vest som i Øst har fundamentalistiske og voldelige versioner.

Desuden er kommunisme, fascisme og nazisme politiske systemer med næsten samme omfattende karakter som religiøse systemer, der blev fundamentalistiske og ekstremt voldelige i perioder. Og nu har vi Islamismen, der - ligesom Zionismen - både er en fundamentalistisk religiøs tolkning[1] og politisk ideologi på samme tid. Man skal nu ikke se bort fra, at Nazismen også var knyttet sammen med religiøse forestillinger og myter.

Men vi har da også kristne fundamentalister, der slår abortlæger ihjel i guds navn. Noget tyder på, at det er lige meget, om man går for langt til højre eller til venstre politisk eller mod det materialistisk-rationelle eller mod de spirituelle-religiøse. Resultatet bliver et voldeligt og totalitaristisk diktatur. Dette sker også, når man gør religionens tro til viden, og det er uanset hvilken religion, man vælger.

Men politik og religion er andre slags viden end den videnskabelige, og netop derfor synes vi ikke at kunne slippe af med dem. Kunst er en helt fjerde slags viden, som har med æstetisk at gøre, som vi heller ikke kan undslippe i rationalitetens navn.

For at komme frem til en kulturel oplysning, der kan være fælles for de forskellige kulturer, religioner, politiske ideologier og æstetikker, må vi efter min opfattelse finde en måde, hvorpå de kan leve og arbejde sammen i gensidig respekt og frugtbar udvikling. Det er ikke nemt, for magt og fornuft fremtræder på de lavere niveauer som modsætninger, der har tendens til at forsøge at udrydde hinanden.

Den nye fornuft skal således ikke blot findes i en videnskabelig tværfaglighed, som vi endnu ikke har, den skal også findes i en videnskabsoverskridende teori om viden og mennesket, om det gode, det smukke og det onde, om frihed, ansvar og skyld, om det guddommelige og kærligheden. Det er her, den brede filosofiske refleksion har en af sine væsentligste nyttefunktioner.

Den amerikanske filosof, pragmatismens og semiotikkens fader, C.S. Peirce[2] er en af de få, der har vovet at byde på en sådan samlet videns- og meningsfilosofi. Det meget fine i Peirces filosofi på dette område er efter min mening, at han opstiller et religiøst-filosofisk fundament, der er vagt af natur og dermed på ingen måde er imod videnskaben.

Tværtimod er videnskaben hans primære vej til sandhed. Peirces argument for det guddommelige i verden er ikke fra empiri til design. Hans argument er et æstetisk argument. Gud er virkelig som abstrakt helhedsfølelse hos de fleste mennesker, men ikke som noget konkret og afgrænset eller et universelt system af love, der ikke udvikler sig. Peirce forsøger ikke at bevise Guds eksistens med velafgrænsede og logisk konsistente argumenter.

I stedet udgår han fra en instinktiv og spontan følelse og vag tanke, som han hævder, vil opstå hos de fleste, der lader deres tanke lege frit med, hvorledes verden hænger sammen eller, hvad dens mening - inkluderende vores eget liv - er. Musement kalder Peirce denne slags intellektuelle meditation.

Da det absolutte sind er det mest abstrakte og kontinuerlige, man kan forestille sig, vil ideen vedblive at være en vag og eksistentiel hypotese, og det vil være en fejl at forsøge at bevise den eller inddrage den i specifikke argumenter om, hvorledes virkeligheden er udformet, fx som intelligent design.

Den højeste sandhed, skriver Peirce, kan kun føles. Der er hos Peirce en respekt for det følsomme hjertes bedømmelser. Man må nøjes med det intuitivt følte guddommelige nærvær i den rene følelse. Det guddommelige manifesterer sig ikke som noget konkret logisk undersøgbart, ligesom ren matematik. Det optræder højest en del af en metafysiks udledt forudsætning for erkendelsen sammen med sandhed, godhed og skønhed. Det er heller ikke konkret empirisk videnskabelig undersøgbart som de fx forsøges med paradigmet ”intelligent design”.

Men videnskaben kan undersøge, hvorledes naturen fungerer, og denne viden er det tætteste vi kommer på konkret sandhed. Den grundvidenskabelige erkendelse uden verdslige praktiske formål er den eneste vej til pålidelig viden om det guddommelige - gennem undersøgelse af den ved evolution skabte verden. Resten er følelse og intuition, og det er noget helt andet, men også meget vigtigt.

Peirce laver dermed en plads til det religiøse, som ikke konkurrerer med det videnskabelige, og som undgår den bastante fundamentalisme i dem begge, og således giver han plads til en oplysningstanke, der ikke længere behøver at være religionens fjende, men på den anden side har mulighed for at gå i dialog med religionerne og afskære det værste bavl og dem, der tiltager sig rettigheder og magt og ud fra deres egne fundamentalistiske tolkninger udøver vold i religionens navn

Dette er det frugtbare i hans tanke ikke mindst i disse tider, hvor vi har brug for en produktiv dialog med religionerne, så de selv kan tage sig af deres egne fanatikere. Det vil give mulighed for, at religioner og videnskab på globalt plan kan trække på samme hammel for at skabe demokratiske samfund, der bygger på viden og frihedsrettigheder.

Vi har jo også - som det tydeligt fremgår i dag - et problem med den videnskabelige videns plads i demokratiet, når populistiske og meget økonomisk orienterede politikere tager over for at styre videnskaben i den retning, som de mener, er nyttig.

Videnskab, religion og politiske ideologier er forskellige og bør vedblive at være forskellige, netop fordi ingen af dem kender den endelige sandhed og det højeste gode. Men de burde støtte hinanden i at pejle en retning og en udvikling hen imod disse mål ved at samvirke kreativt i skabelse af nye fælles virkelighedsrammer.

 

[1]Det er selvfølgelig en paradigmatisk modsætning at skrive sådan, da fundamentalister netop ikke mener at fortolke, men blot læser den indlysende objektive sandhed ud af ’Teksten’. Men med baggrund i den semiotiske videnskab hævder jeg, at alle tekster skal tolkes, de taler ikke og afgiver ikke sandhed af sig selv.

[2]Om Peirce, semiotik, religion og kærlighed bl.a. kan man læse i LIVSTEGN, Encyklopædi semiotik. dk, red. Thellefsen og Sørensen, der udkom på Haase forlag 2007 og findes billigt i Samlerens bogklub.

 

sjælen sidder i øjet

vælg med hjertet

jeg kan mærke på mit vand

min intuition siger mig...

Mange af de vendinger vi anvender, skal jo som nævnt forstås i den kontekst de er skabt i. Man troede jo for ikke så længe siden, at det der dengang blev kaldt sjælen, sad i hjertet. Det der dengang blev kaldt sjælen, var fænomener, som vi ved sidder i hjernen - blandt andet i præfrontale cortex. Det er relativt ny viden, at disse processer sidder i hjernen. Man havde tidligere regnet ud, at når der skete skader i hjernen, kunne det have indflydelse på bevægelse af kroppen mv. Hippokrates var også vovet, og gættede meget tidligt på, at det der blev kaldt sjælen sad i hjernen - men det blev ikke optaget som en gyldig teori på hans tid. Og så skulle vi jo lige passere en mørk periode, hvor der ikke skete voldsomt meget på den front.

Hvorvidt der også er dannet liv andre steder i universet er irrelevant for forståelsen, af det liv vi har her på jorden. Vi kan læne os tilbage, og forsøge at undersøge det liv vi har her - og så vil vi opnå en større forståelse for disse livsformer.

Jeg så lige de tv-udsendelser der blev lavet om Galathea3-ekspeditionen, som ligger på deres hjemmeside. Der nævnes at vi har forsket mere i universet end i vores eget liv i havet. Det er egentlig lidt påfaldende. På vores egen planet har vi håndgribelige emner at undersøge på, som er ufatteligt interessante. Havet dækker cirka 70 % af jordens overflade, og vi kan sejle ud på det og samle prøver fra det. Ligesådan med hjernen. Der er spænding og komplekse problemstillinger til århundreder for alverdens forskere at lege med. Det er et organ vi ved har nogle konkrete funktioner, selvom vi ikke kan se hinandens hjerner. Men vi kan heller ikke se hinandens levere, hjerter og bugspytkirtler. Angående de øvrige organer betvivler vi ikke på, at vi via naturvidenskabelig forskning kan opnå kompliceret viden om deres funktion. Også når det gælder andre signalsystemer end dem der er en del af nervesystemet - såsom hormoner, har vi ikke denne skepsis for at det blot er fysiske systemer. Vi ved godt, at vores hormoner i høj grad har indflydelse på vores psyke - om vi bliver mere eller mindre feminine eller maskuline, mere eller mindre stressede mm. Men når det drejer sig om nervesystemet, så er der nogen der går i baglås, og tror at det er helt særligt - og nærmest ikke fysisk. Og det giver ingen mening - med mindre man har ladt sig forføre af nogle tidligere fejlopfattelser, der handler om at psyken og den rationelle tænkning sidder i hjertet - sådan som Descartes for eksempel påstod for ikke særlig mange år siden. Det er nok en fordel at gøre opmærksom på, at der netop var disse fejlforestillinger, som også har indflydelse på vores sprog. Jeg tror de fastholder mange i noget, som er noget oplagt sludder - hvilket de ville opdage, hvis de lærte noget om komparativ zoologi - og ikke mindst menneskets fysiologi.

Jeg vil spørge: Er man bange for, at vi blot er forgængelige, som alt andet liv på jorden?

Jeg tænkte på en sang, som gjorde indtryk i forbindelse med at unge mænd skulle i krig. Det gjorde jeg her forleden, hvor unge danske soldater blev sendt som soldater ned for at deltage i en krig i Libyen. Det er lidt svært, hvad man skal sige til dem, når de tager afsked. Her er det netop, at vores fantasi kan lade os gøre det lidt nemmere at forholde os til den barske virkelighed, at nogle måske skal dø for tidligt. Og det oser hele denne musikvideo af.. Der er en form for løfte om at mødes i himlen - som må lune de soldater og pårørende - og som går lige ind i hjernen:

http://www.youtube.com/watch?v=cHcunREYzNY

Jeg er overbevist om, at overnaturlige forestillinger blandt andet hænger sammen med, at vi frygter døden. Vi pakker vores dødelighed lidt ind på den måde - selvom mange vel nok ved, at det er en hvid løgn. Lidt som at tro på julemanden.

Religion og København

Det er absolut ingen løsning at betragte videnskab og religion som værende på samme side – videnskab og religion står i skarp kontrast til hinanden og bør aldrig forsøges at forenes – jeg har temmelig svært ved at se hvad religion skulle kunne tilfører nutidens videnskab andet end besvær.

Københavnerfortolkningen var så vigtigt et vendepunkt at der er lavet prisvindende film over emnet – Godt nok var det i Italien i Como at Bohr for første gang fremsatte sine radikale ideer. Men det er et sidespring.
Men David Bohm bliver lige kastet ind i debatten – så her er lige et link jeg havde liggende omkring ham og hans opfattelse af virkeligheden:

http://www.ibravn.dk/2211-virkeligheden-ifoelge-bohm.htm

@ Dorte - meget mere kompliceret

Kære Dorte
Selvfølgelig tror jeg på evolutionen, ja sågar på at livets fundamentale biokemi kan opstå i lunkenvarme kilder i havbunden. Først fremført af Michael J. Russell. se
http://www.gla.ac.uk/projects/originoflife/index.htm
Af den grund tror jeg også at det er sket utallige steder i universet, men de fleste steder er det nok standset på et prokaryot niveau. Udviklingen videre til en eukaryot celle tog næsten 2 mia år og de flercellede organismer er ”kun” ½ mia år gammel. Det kræver et relativt stabilt miljø, med ”mindre” perturbationer som globale nedisninger mm, at skabe forudsætning som en evolution som på jorden. Jordens stabilitet var især på grund af den usædvanlig store måne, skabt ved et utroligt heldigt sammenstød da jorden var meget ung. Jeg tror dog at der også findes højere flercellet liv andre steder i universet, men nok ikke så mange steder at vi vil kunne komme i kontakt med dem med den teknologi vi nu kan forestille os.
Jeg giver dig ret i at der findes informationsbehandling i hjernen, og jeg prøver efter bedste evne at følge med i disse spændende forskningsfelter, neuroscience mm.
Du beder mig lokalisere, hvor ”sjælen” (det var dig der indførte ordet) og dens evner er ud over hjernen. Jeg giver dig ret i at hvis hjernen beskadiges helt eller delvist så forsvinder mange af dens evner. Hvis jeg skulle give et bud, men det er fantasifuldt - og jeg vil ikke hænges op på det - da der er andre muligheder. Så kunne det være, at sjælen og dens åndelige egenskaber er i et højere dimensionalt rum. I superstrengteorien beskriver man vores univers som et ”brane” med vores 3 rum og tids dimensionen – et lavere dimensionalt snit i det 10 dimensionelle rum ”the bulk” . se
http://en.wikipedia.org/wiki/Brane_cosmology.
Geometrien er beskrevet af den fantastiske fysiker Lisa Randall i bogen ”Warped Passages”. Sjælen, der altså er uden for tiden og rummet, skærer vores rum-tid med en meget svag vekselvirkning sandsynligvis i hjernen. Fysikerne ved jo, at vi højest kender 4% af den masse der er i universet. Herudover er der 6 gange så meget mørkt stof – måske kunne det også være et bud på sjælens substans.
Du spørger efter evidens for at sjælen ikke kun er i hjernen. Her må jeg bl.a. henvise til den forskning der er lavet indenfor parapsykologi. se http://en.wikipedia.org/wiki/Parapsychology
Her har bl.a nobelpristageren Brian David Josephson ydet bidrag. se
http://en.wikipedia.org/wiki/Brian_David_Josephson.
Nu vil du kalde det pseudovidenskab ligesom du gjorde da jeg henviste til Ian Stevenson og Jim B. Tucker vedrørende deres forskning i reinkarnation. Du skulle nu læse bogen: Børn om livet før livet, inden du udtaler dig så skråsikkert.
Du er trods alt yngre end jeg og burde derfor vise en større åbenhed. Men måske er du bange for at få væltet dit verdensbillede?
;-D

Det er jo netop videnskaben der har påvist denne forening,.

Det er jo netop videnskaben der kan påvise, hvorledes følelser eksempelvis "overruler" de rationelle tanker - også når vi ikke opfatter det bevidst. At mennesket i høj grad minder om andre dyr - og i langt højere grad end tidligere opfattet - er netop at have en videnskabelig tilgang. Mind og body bliver forenet på den måde i de videnskabelige specialer, der beskæftiger sig med hjernen. I undersøgelserne indgår jo også personernes subjektive opfattelser - som bliver sammenholdt med de fysiologiske reaktioner. Det er netop pointen ved den slags forskning. Så ud fra den betragtning har videnskaben ikke et firkantet syn på virkeligheden. Kun ekstrem høj nysgerrighed kan føre til den viden der findes om hjernen idag.

Når modsætninger mødes

Et gammelt indlæg, hermed viderebragt. Redundans i tekster kan forekomme. Bortabstraher venligst.

---

Videnskaben står ofte i kontrast til hverdagslivets virkelighed – til tider kan videnskab ligefrem betragtes som uvirkelig i hverdagens optik. Videnskab går for alvor galt i byen ved at tage religion, myter og alt det andet ”alternative” for pålydende i videnskabs egen virkelighed. De gamle historier skal ikke forstås i rammerne af rationalet. De taler til mennesket på et andet niveau.

Præcis som vores indre liv ikke lader sig kvantificer ud fra den fysiske videnskab, lader de gamle myter sig ej heller. Når kristendommen siger ”Af jord er du kommer, til jord skab du blive og af jord skal du igen opstå”, er der jo i for sig ikke helt forkert. Fysisk består vi at atomer der hele tiden bliver udskiftet. Stort set alle atomer i vores krop er udskiftet inden for en kortere årrække, men vi er jo stadig os selv, selv vi faktisk fysisk er en anden.

Trods psykologiens gamle mestre, Frued og Jung eksempelvis, måske ikke havde en fuldstændig fyldestgørende beskrivelse af mennesket psyke, er der alligevel mange elementer, der med rimelighed ikke kan afvises. Foreningen med den klassiske videnskab består i betragte fysik og sind på hvert sit niveau.

Som et hardware og software, har hvert sit perspektiv, men alligevel er 2 sider af samme virkelighed. Som netværk kan betragtes i en fysisk og logisk topologi. Den ene verden er baseret på fysiske love, den anden operere ud fra mere abstrakte modelbaseret regler. Betragt mennesket sin ud fra et modelperspektiv, så er den klassiske videnskab pludselig ikke en modsætning længere.

Det opløftende er neurologiens indtog dybt i mennesket adfærd. Med Real-Time CT scanning, kan vi begynde at se ind i vores inde uden at tage den subjektive opfattelse som udgangspunkt. Alle resultater peger i samme retning: Vi er langt fra så rationelle væsner som nutidens idealer fremstiller os som. Vi er stadig i vid udstrækning ”dyriske” og ”instinktstyret”. Derfor kan de fleste af os heller ikke rigtig forene os med videnskabens meget firkantede syn på virkeligheden.

I alt sin enkelthed består løsningen blot i, ikke at betragte religion og fysik som to modsætninger.

Konsekvensen af entanglement.

Der synes at herske en del misforståelser om både EPR-eksperimentets formål, Bells teorem og konsekvensen af entanglement, hvis man skal tage Einsteins, Bohrs og Bells egne udlægninger til troende.

Uenigheden handlede ikke om at Einstein var modstander af kvantepostulatet, for han bidrog selv kraftigt til udviklingen af kvanteteorien, men han mente ikke, at den var konsistent, så derfor udtænkte han en række eksperimenter for at tirre Bohr til at forbedre teorien. Men hver gang vendte Bohr tilbage med et stærkt modargument, f.eks. da Einstein i et tankeeksperiment brugte tidsforskelle målt med ure, kom Bohr tilbage og sagde: Ifølge din egen teori er tiden relativ. Dine ure går forkert, Albert.

Men EPR-paradokset fra 1937 lammede Bohr, og alt hvad kunne kunne sige var, at kvanteteorien var korrekt og stemte overens med alle praktiske forsøg.

For at bevise Einsteins synspunkt opstillede Bell i 1964 sit teorem som et ulighedsprincip, der viste, at hvis Bohr havde ret, så ville man enten ikke kunne sige noget meningsfuldt om ikke observerede fænomener, som EPR eksperimentet netop viste, at man kunne, eller også var universet ikke-lokalt, d.v.s. at der ikke var nogen 1 til 1 sammenhæng mellem årsag og virkning, hvilket forekom latterligt. Einstein åbnede dog selv en kattelem ved at foreslå, at der kunne tænkes at være skjulte variabler, en tanke som Bohm arbejdede videre på.

Selv udlagde Bell konsekvensen af sit teorem med, at hvis Bohr havde ret, så måtte universet betragtes som en enhed, således at hvis man tænkte sig, at man fjernede en elektron fra universet, ville det ophøre med at eksistere.

Hverken Einstein eller Bohr nåede at opleve Bells teorem eller Alain Aspects forsøg, som bekræftede Bohrs teori, der i dag er kendt som københavnerfortolkningen, og er generelt accepteret som værende korrekt. Bell selv anerkendte blankt universets ikke-lokale natur men vedblev til sin død at tro, at Bohms forklaring om skjulte variabler var den rigtigste.

Mvh

Ole Bjørn :o)

@Kim

Ok, så misforstod jeg - det lød bare sådan :-)

Intet problem

Jeg har skam ingen problemer.

Men det åbenbart ikke er muligt for de troende at fremvise en sjæl uden at opfinde begreber og komme med intetsigende sproglige henvisninger.

Folk kan tro hvad de vil - bare de ikke forsøger at indrette vores samfund efter deres overtro og de ikke blander sig i hvad videnskaben skal undersøge eller opstiller deres snævere regler for hvad der er rigtigt og forkert - heldigvis er de troende holdt op med at brænde videnskabsfolk men de forsøger stadigvæk at udbrede deres middelaldermørke over menneskeheden.

@Kim

Med alt respekt Kim - det er dit problem. Der går ingen skår af mig ;-)

De store mennesker

Gödels ufuldstændighedsbevis har jeg kæmpet med af flere omgange ... Jeg vil ikke vove at påstå jeg har forstået det endnu.
http://en.wikipedia.org/wiki/Kurt_G%C3%B6del

Igennem historien har været mennesker, som fleste af os aldrig vil nå til sokkeholderne. Jeg er meget betaget af både Newton, Einstein og Gödel.

I gymnasiet lærte jeg om differentialregning. Jeg syntes ikke de var så nemt at lære - det var lidt mystik på sin egen måde. Da jeg fandt ud af Newton havde "opfundet" differentialregning - vel og mærke blot som et værktøj i hans søgen efter svare på planeternes bevægelse - blev jeg dybt fascineret. Godt nok var jeg blot en ung mand - men det er da utroligt at tænke på.

Noget vi andre dårlig kan fatte, selv om vi forsøger at lære det fra en bog - det har andre "opfundet".

Kvantificeres og kategoriseres

Med alt respekt Carsten op i r**** med sproget (skrevet med et glimt i øjet) – jeg er en videnskabsfidus – jeg vil se en sjæl – måle og veje den og ikke bruge tid på at forstå begrebet.

Begrebet sjæl er ligegyldigt for én ikke-troende som mig – enten findes den og så kan vi ”se” den eller så findes den ikke. Begreber er fortænkt og ikke brugbart i min verden.

Man kan også gøre ting uden at have hjertet med i det – men vi ved jo godt det ikke er hjertet der ikke er med – men din lyst – en lyst der udspringer af de kemikalier der flyder rundt i bolden på os.

Endnu en grund til at videnskab og tro skal skarpt adskilles – troende arbejder med begreber og fiktioner og usynlige guder der er en del af vores liv – jeg tror på s- og r-processer – kemi - på ting der kan ”måles og vejes” – kvantificeres og kategoriseres – kan det ikke det så er der bare snak og overtro.

Kvantemekanik

Niels Bohr til Albert Einstein. Jeg mener man roligt kan sige, at ingen forstår kvantemekanikken.

Sagt af flere: Hvis der er noget som påstår at de har forstået kvantemekanikken i dybten, så viser de bare at de ikke har forstået en pind.

Hvad er naturligt

Igen, lyt sproget. Hvad der falder dig naturligt.

Intuitionen, ikke forstået som instinkt, er bedste måde at definere naturligt - den rene intuition, vel og mærke.

Et andet sted og lede er jo .... i naturen :-)

Hvad er sjælen

En indgang til at forstå sjælebegrebet er sproget.

Der er lagt sjæl i. To sjæle, én tanke. Med liv og sjæl. En fortabt sjæl. Ondt helt ind i sjælen. Nu har jeg ro sjælen. Man skal ikke rejse hurtigere end sjælen kan følge med.

En måde at se sjælen på er som et billede.

Intet specielt

Jeg ved jeg tænker og jeg ved at jeg ikke kan læse andre menneskers tanker og jeg tror ikke at andre kan læse andres tanker – så mere entanglement er der heller ikke imellem os mennesker.

Jeg ved ikke hvad en sjæl er – jeg ved jeg er unik og dog så lig alle andre – jeg ved at mine tanker dannes i min hjerne eller sådan virker det når de opstår – men jeg ved ikke altid hvorfor jeg tænker det jeg tænker – om jeg har en sjæl? - det tror jeg ikke – men som sagt så ved jeg det ikke med sikkerhed – men hvis jeg skal følge mit naturlige instinkt så tror jeg at mit jeg og alle andres jeg´er en konsekvens af kemi og det øjeblik jeg dør så dør jeg også – altså ingen sjæl bare kemi.

Der findes ingen gud i min verden – ingen skaber – kun kemi – om vi er sjældne eller legio ved jeg ikke og jeg tvivler at jeg lever længe nok til at finde ud af det – vi står trods alt stadigvæk i rumalderens barnekammer – men hvis de troende har ret så finder jeg ud af om jeg har en sjæl når jeg dør – så selv den gåde skal jeg nok få løst en dag – om jeg så skal dø for at finde svaret;)

Men indtil da forbeholder jeg mig retten til at fastholde at det hele er kemi og at jeg hverken kommer til et Paradis eller bliver genfødt – eller retter genfødt bliver vi alle – alt her på Jorden er jo genbrug fra fjerne stjerner og de agurker vi spiser.

Så den eneste genfødsel jeg tror på er den at jeg rådner op og genindtræder i kredsløbet på samme måde som min morgenurin er en del af kredsløbet og sammen går jeg og mit morgenbesøg på toilettet efter et pænt stykke tid vil vi indgår den som en naturlig del af en kop kaffe i Tokyo og en gulerod fra Lammefjorden.

Ingen krystaller og bønner kan helbrede mig og der står ingen gud og læse mine overtrædelser op efter jeg er gået bort – vi er bare en af mange varianter universets byggesten kan bruges til – intet specielt ved det intet specielt ved os.

naturligt og kompliceret

Niels Bandholm:

Hvis der er nogen der kådt kommer med forventning om en simpel naiv forklaring på oplagt meget sammensatte fænomener, så mener jeg faktisk hyppigt det er noget, som ikke lader til at have naturvidenskabelig interesse på et højere plan.

Mit gæt er, at det der almindeligvis opfattes som det sjælelige, det er det, der hører under de mentale processer. Der er intet der tyder på, at disse ikke befinder sig i hjernen. Hvad får dig til at tro, at de ikke skulle kunne befinde sig i hjernen?

Er du enig i, at vi er en dyreart, hvor der er foregået en udvikling fra den encellede organisme - og så en sti der indeholder dyr af større og større lighed med os?

Hvis man blot tager de mange mange faktorer som har indflydelse på om den enkelte nervecelle fyrer sit aktionspotentiale af og sender denne besked videre til stort antal andre nerveceller - så vil man alene ud fra den meget begrænsede viden vi har idag, forstå at der er mulighed for meget komplekse informationer i hjernen.

Hvad mener du med sjælen? Hvad er det helt præcist du indbefatter, når du anvender begrebet? Er det individets følelser, tanker, motiver og indflydelse på adfærd? Er der nogle af disse enheder, som du ikke mener foregår i hjernen? Hvis de foregår i hjernen, kan de både beskrives som "psykologiske" fænomener og fysiske fænomener. Det er forskellige måder at beskrive de samme fænomener på. Du kan ikke opfatte en ny information, uden at der sker en tilsvarende fysisk forandring i din hjerne. Du kan ikke føle noget, uden at der vil være en tilsvarende fysisk reaktion i din hjerne. Det er måske svært at begribe. Men der er simpelthen så meget videnskabelig viden der peger i den retning - og mangel på viden, der peger i en anden retning. At det så er et pionerland med neuroscience - det er en anden sag. Men at det er en biologisk masse - som er gradvist udviklet fra de første primitive nervesystemer til den slags mere kompliceret nervesystem vi har, det virker ikke som noget om det, der seriøst er tvivl om.

naturligvis

Naturligvis er alt hvad vi måler naturligt. Når jeg skriver unaturlig mener jeg at det strider mod en naiv opfattelse af naturen som er meget udbredt. Og det var min pointe, hvis man på grundlag af en sådan, vil udtale sig om sammenhængen om bevidsthed (sjælen?) og sige at den er resultatet af fysiske processer i hjernen, så må man uddybe hvilken fysik man taler om. Måske er denne fysik ikke "lokaliseret" til hjernen. Måske er opfattelsen af den "realistiske" virkelighed en illusion. Tja. :)

Unaturligt på den naturlige måde

Ja - jo mindre og hurtigere tingene er og sker jo mere broget ser det ud – men det er jo også derfor vi har brugt vores sparepenge på at bygge f.eks. LHC – LIGO og muligvis også vil søsætte LISA (eller en af de andre ideer)

Der står ingen steder at det skal være nemt og vi må belave os på at der nok ikke findes enkelte forklaringer på nogle af de ting vi ligger og roder rundt med – tværdigt imod ser det ud til at vi skal bruge meget lange og komplekse formler for at få et overblik over hvad der sker nede i lilleput verden.

Jeg er ikke meget for at bruge begrebet unaturligt – i mine øjne er det blot os der endnu ikke har fattet hvad der sker og hvordan tingene er forbundet er lidt af en gåde – men vi har før skulle tage nogle tigerspring i vores begrebsverden og tilpasse os til de nye ”forhold” og hver gang er vi landet på benene.

Der kan gå årtier før vi ved tilstrækkeligt til at vi kan opstille en brugbar teori der naturligvis skal hænge sammen med det vi allerede ved – men det skulle ikke forhindre os imellem tiden at udnytte det vi ved til at f.eks. bygge nye hurtige computere – menneskeheden har før udnyttet egenskaber ved ting uden at vide hvorfor tingene gør som de gør.

Jeg har leget med astrofysik og kosmologi i mange år og jeg har hørt et utal af teorier blive luftet for så igen at blive skudt ned efter en rum tid – så antallet af universer og om de kolde pletter vi kan observerer stammer fra de steder vi støder sammen eller andre typer universer inden i universer er ikke noget jeg bliver bekymret over – jeg plejer at afvente til der forelægger flere data og flere seriøse forskere begynder at tage det rigtigt alvorligt før jeg fordyber mig for alvor i sagen – for ofte viser det sig at deres ideer ikke tåler en alt for grundigt et eftersyn eller så vil vi aldrig alligevel kunne bevise at det forholder sig som de hævder – I mine øjne er det også meningsløst at snakke om tiden før BB eftersom det kun kan blive til spekulationer og almindelige gætterier.

Til gengæld så ved vi at entangelment sker – så nu skal vi bare finde ud af hvorfor og hvordan – en ganske konkret opgave der indeholder en mulighed for at vi kan finde en forklaring modsat de ovennævnte.

RE: Grænser for mærkelighed

Du har helt ret. Der kommer hele tiden nye løsninger, men verdensbilledet bliver stadig mere "unaturlig". F.eks. Har David Deutsch, der har været en af skaberene af ideen om kvantecomputeren i sin bog: "The Fabric of Reality" fremført tanken om mangeverden (multivers) der er endnu mere antiintuitivt. Der skabes et nyt univers hver gang der er et valg - altså ikke politisk :)

Grænser for mærkelighed

Grænser for mærkelighed

Takket været Heisenberg kan vi måske forklare lidt af problemet med entanglement – jeg har fundet en lille artikel fra ing.dk der lidt tøvende prøver at kaste lys over sagen og sætte grænser hvor tosset universet kan ”tillade” at opfører sig

http://ing.dk/artikel/114307-overraskende-sammenhaeng-mellem-entanglemen...

Man kan også kikke lidt på hvad Polziks gruppe på Niels Bohr Instituttet har rendt rundt og lavet de sidste år:

http://www.nbi.ku.dk/forskningsgrupper/kvanteoptik/english/qopticstheory...

http://www.nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_06/teleportation_paa_top_10_listen/

http://www.nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_06/gennembrud_med_teleportation/

Og hvad skal vi så med alt den nye viden?

”Kvante-hukommelse til fremtidens kommunikationsnetværk
Det er lykkedes forskere fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet at gennemføre lagring af kvante-information med to 'sammenfiltrede' lysstråler. Kvantehukommelse eller informations-lagring er et nødvendigt element i fremtidens kvante-kommunikationsnetværk. De nye resultater er offentliggjort i Nature Physics….”
[…]

http://www.nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_10/kvante-hukommelse_til_fremtidens...

Så når alt kommer til alt så vil jeg tro vi nok skal få knækket den nød og få vores teorier til at hænge sammen.

Naiv realisme.

Fra sidelinjen har jeg sporadisk fulgt denne usædvanligt lange og interessante diskussion, selv om den undertiden skæmmes af krænkende personangreb og kategoriske bemærkninger.

Og selv om min forståelse er ”.. stykkevis og delt ..” vil jeg alligevel prøve på en afklaring:

Det enkelte menneskes søgen efter den ultimative universelle sandhed (hvad jeg ikke tror man vil nå) afspejler sig i udviklingen i videnskabens, psykologiens og religionens verdensbillede. Herunder udvikles den søgendes selvindsigt og forståelse. Naive forenklede opfattelser af verden og selvopfattelse afløses af stadigt dybere erkendelser. Man skaber modeller (tegn) af verden og erkender bevidste og ubevidste sider af sit ego, der bliver stadigt dybere. Peirce beskriver denne forsknings- og erkendelsesproces, som evigt dynamisk.

Entanglement.
@ Kim Kaos skriver om det begrebsrevolutionerende fænomen entanglement: ” vi vedkender der er et problem vi ikke helt forstår på nuværende tidspunkt” og ”så forsøger vi at finde en forklaring på fænomenet og få den til at passe ind i vores teorier eller tilpasse vores teorier til den nye viden vi vil få når vi løser opgaven og finder de bagvedliggende mekanismer.” og giver nogle gode links.

Men så let tror jeg ikke det går. Fænomenet er undersøgt eksperimentelt af Aspect og gennemtænkt af Bell. Fysikeren Anders Sørensen (NBI)skriver herom i Ingeniøren:
"Aspects forsøg og Bells ulighed er noget af det mest besynderlige, vi har opdaget i naturen (nogen vil måske sige det mest besynderlige), og de har meget store konsekvenser for vores forståelse af verden. Dybest set beviser de, at den måde vi alle sammen opfatter verden omkring os, er forkert.” se mere
http://ing.dk/artikel/86380-beviser-kvantemekanikken-at-vi-opfatter-verd...

Konsekvensen heraf er at mindst en af følgende forudsætninger er forkerte
1) vores evne til at drage logiske slutninger (så kan vi lige så godt holde op med at kommunikere)
2) vores realistiske opfattelse af at der eksisterer en verden uafhængig af os
3) fænomener lokalt kan påvirkes af næsten uendeligt fjerne begivenheder.
Hvis man vil studere (ikke skimme) mere om dette så er her et par danskoversatte læseværdige links:
http://universer.dk/nonlokal.htm#l%C3%A6s
http://universer.dk/espagnat.htm
Det betyder at vores lokal-realistiske opfattelse af verden er forkert.

Søren Brier antyder dette i sin forrige blog når han skriver:” Hovedparten af menneskeheden forstår ikke relativitetsteorierne og kvantemekanikkens forklaringer for slet ikke at tale om Gödels ufuldstændighedsbevis for matematikken,…”

@ Dorte. Det betyder også at en naiv (undskyld!) opfattelse af fysikken som grundlag for udsagnet "Sjælen" har hovedsæde i hjernen, og er et fysisk fænomen” behøver at undersøges nøjer - eller falsificeres. Her hjælper det ikke at henvise til korrelation mellem bevidsthedsprocesser og hjernescanninger.

Krisnamurti og Bohm.
Kvantefysikeren Bohm har forsøgt at give en fortolkning af kvantemekanikken, der tilsyneladende forklarer ”bevidstheden”. Kort sagt og ret forenklet, kan man sige at han foreslår bevidsthedsfænomener som værende stoffets ”indfoldede orden” mens det fysiske univers som vi opfatter det er den ”udfoldede orden.” Han var meget inspireret af mystikeren J. Krisnamurti. IbRavn har beskæftiget sig meget med Bohm se
http://www.ibravn.dk/2213-den-kaetterske-fysiker.htm se også
http://en.wikipedia.org/wiki/Implicate_and_explicate_order_according_to_...

Undskyld at verden og vores opfattelse af den ikke er så enkel!
mvh Niels

Useriøst FemFaktorModelVrøvl.

Kære Carsten.

Jeg søger ikke at definere min egen verden. Jeg søger at definere denne verden og dens fænomener.

At være seriøs i videnskabelig forstand handler ikke om at lægge ansigtet i alvorlige folder, heller ikke om at digte komplicerede forklaringer på observationer, som man ikke forstår årsagerne til.

Det handler derimod om at finde de grundlæggende årsager til fænomenerne, og de brillierer ofte ved deres enkelhed, som naturvidenskabelige teorier har for vane. Først når man har en grundlæggende teori, som er dækkende for alle de fænomener, som forekommer i observationsområdet, kan man begynde at bygge en solid og holdbar forklaring op om de mere komplicerede fænomener.

FFModellen har hverken en underliggende teori eller en almengyldig udfomning. For eksempel kan den ikke bruges på alle sprog, fordi den baserer sig på abstrakte begreber, der i visse tilfælde slet ikke eksisterer i andre kulturers sproglige udtryksform. Endvidere hersker der langt fra bred konsensus om den, som du påstår, så den har ledt til et hav af variationer, som er indbyrdes modstridende, og også ledt til berettiget saglig kritik. Hvis nogen vil have bekræftet dette, så har wikipedia en udmærket gennemgang af FFM på dette link:
http://en.wikipedia.org/wiki/Big_Five_personality_traits

Naturvidenskaben har ændret verden. FFModellen har ikke ændret en tøddel, og vil heller aldrig komme til det. Selv lever jeg fint med at ignorere den, efter at have undersøgt dens validitet.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Seriøst

Ole Bjørn, du må gerne definere din egen verden for min skyld - du skal bare være opmærksom på at det ikke ændre verden omkring dig. FFM er bredt anderkendt og bliver taget ganske seriøst - det kan vælge at leve med eller ignorere.

Openness to nonsense!

Det er ikke et must, Carsten, at læse alt det vrøvl, der er skrevet indenfor den psykologiske litteratur siden Freud, uanset hvor mange psykologer der henrykkes af sådanne verbale fantasier som en "Five Factor Model".

Seriøse forskere bestræber sig på at finde bevislige og enkle holdbare forklaringer, der ikke komplicerer forståelsen af nogle i forvejen komplicerede fænomener.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Evidens ved placebobehandling

Jeg mener, at det er meget tvivlsomt at drage evidensbaserede slutninger ved brug af placebo.
Det er vist ved flere publicerede forsøg, at placebo virker procentvis mere effektivt end målrettet medicin.
Men dette gælder kun til patienten får at vide, at vedkommende er påført placebo.

Det er måske rimeligt at sige, at terapeuter er mere fastlåste til bestemte metoder end forskere.
Jeg tror det dog ikke selv. Jeg mener, at en terapeut, som er klædt ordentligt på til arbejdet, er i stand til at skifte mellem flere metoder afhængig af opgavens karakter. At dette kræver mere uddannelsesmassigt og måske endda forskningsmæssigt, siger sig selv.

At behandle feks depression alene med kognitive metoder ligner meget placebobehandling.
Der findes psykiatere som søger at behandle depression ved ordinering af løbeture i skoven. Med begrundelsen at aktiviteten frigør dopamin og andre stoffer i hjernen.
Når jeg kalder dette placebo, er det jo fordi tilstanden kan skyldes eksistentielle overvejelser hos patienten.
Disse overvejelser over generelle menneskelige livsvilkår ændres ikke af en tidsbestemt kemisk "rus" i hjernen.

Psykiateres tidsmæssige uddannelse i praktisk terapi har slet ikke noget reelt forhold til den lægelige kliniske uddannelse.
På den måde kan udsagnet om, at terapeuten, når vi taler psykiatere kan tendere til mere fastlåst metodik end forskere.

Jeg har i et tidligere indlæg givet udtryk for at kravene til vores brødre i Norge og tildels Sverige er større.
Således deltog jeg igennem 90'erne i et forskningsprogram om middelalderlige mænd med svære depressioner, som hverken reagerede på medicin eller samtaler.
Det viste sig over et år, at mange af disse patienter blev dramatisk bedre ved behandling med Ritalin. En metode som i Danmark direkte frarådes.

Her var det den eneste behandling, som fjernede nogle meget svære sygdoms symptomer hos ellers ikke "tilgængelige" patienter.
Det mest spændende var, at dette resultat blev opnået gennem tværfagligt forskningsarbejde. Hvor ingen sad inde med en større sandhed end andre.

I Danmark er et sådant tværfagligt samarbejde kun lige ved at se dagens lys. Når et menneske henvises til psykiatrien, så er der en næsten ubrydelig kultur, som betyder at det lægelige bliver omdrejningspunkt. Uanset kvaliteten af den faglige kultur på stedet.

Det vil ændre sig. Men ikke med samme hastighed som hos vores naboer eller Italien og få andre steder.

Det kunne være interessant at lave en undersøgelse over terapimetoder blandt danske psykiatere. Og hvad der styrer at den mest brugte netop var den. Jeg tillader mig at tvivle på, at resultatet kan kobles til forskning.

Jens Kamstrup Larsen

Openness to experience

I kølevandet på Dorte og Ole Bjørns snak om skyggeklapper, vil jeg introducere en faktor fra personlighedsmodellen "Five Factor Model":

"Openness to experience is one of five major domains which are used to describe human personality.[1][2] Openness involves active imagination, aesthetic sensitivity, attentiveness to inner feelings, preference for variety, and intellectual curiosity.[3] A great deal of psychometric research has demonstrated that these qualities are statistically correlated. Thus, openness can be viewed as a global personality trait consisting of a set of specific traits, habits, and tendencies that cluster together ... People who are open to experience are no different in mental health from people who are closed to experience ... Being open and closed to experience are simply two different ways of relating to the world."

http://en.wikipedia.org/wiki/Openness_to_experience

Lad mig sige at modellen nyder bred anerkendelse i forskerverden. For den seriøse er kendskab til modellen, et must. I øvrigt ganske interessante betragtninger fra flere af jer :-)

Lægers alternative terapier.

Lad mig først lige korrigere en fejlslutning fra Dorte. Det var ikke akupunktur, der triggede mig, men den sædvanlige arrogante afvisning af begrebet alternative terapier. Nogle læger synes at have enorme skyklapper på, og deres overbevisning om egen terapis fortræffelighed synes næsten at have religiøse kvaliteter. I den retning adskiller de sig ikke væsentligt fra flertallet af alternative behandlere, og det var da også det, som min kommentar handlede om.

Nu er der jo en væsentlig forskel på at være forsker og være udøvende terapeut. De sidste har sjældent noget overblik over helbredelsesmetoders effektivitet, så deres skyklapper er lovligt undskyldt. Værre er det, når forskere, der roser sig af at være tværfaglige, tilsidesætter det grundlæggende bud i videnskabelig metodik om at tilstræbe objektivitet i undersøgelserne. Desværre for lægevidenskaben er langt de fleste undersøgelser stærkt præget af en personlig agenda. Heller ikke på dette område adskiller de sig fra de mange pseudovidenskabelige undersøgelser, som spændes for vognen i den alternative sektor.

Jeg er, såvidt jeg kan konstatere, den eneste i denne debat, som har været involveret i en langvarig tværfaglig undersøgelse af mere end 50 alternative terapier sammen med både åbentsindede læger, biologer, psykologer, seriøse internationalt respekterede alternative behandlere og forskere fra forskellige grene af naturvidenskaben. Det gør mig ikke til ekspert i helbredelse, men det har givet mig et vist overblik over situationen i helbredssektoren.

I Danmark foregik det meste af den tværfaglige forskning i regi af Dansk Selskab for Integreret Medicin, og efter at Ranum Centret måtte lukke på grund af manglende bevillinger, fortsatte forskningen i Gefioncenteret, som også døde kapitaldøden. Siden er der ikke foregået nogen væsentlig tværfaglig forskning i alternative terapier i Danmark. Det er der til gengæld i mange andre lande, men de opnåede resultater er stort set blevet ignoreret af vor lokale lægevidenskab.

Når man ser det hele sådan lidt fra oven finder man mange pudsige lighedspunkter. Når alternative behandlere er samlet til kongres, så undgår de omhyggeligt at kritisere hinandens terapier, selv om de reelt er dybt uenige. De forsvarer til gengæld med ildhu brugen af alle ikke-autoriserede terapier som supplement eller alternativ til den autoriserede lægevidenskab, som de ikke har tillid til.

Nøjagtigt det samme gør sig gældende hos lægerne, der står samlet i forsvaret for lægevidenskaben, selv om de indbyrdes er stærkt uenige om terapierne, for lægerne har skam også alternativer. Psykoanalytikere og psykiatere anvender vidt forskellige terapier mod de samme sygdomme. I kræftbehandling konkurrerer diætister, onkologer og kirurger om, hvem der opnår de bedste resultater. Nogle sværger til forebyggelse, andre til årsagsbehandling og de fleste til symptombehandling.

Lægerne har dog en klar fordel frem for den alternative sektor. Uanset fejldiagnoser og fejlbehandlinger tegner vestlig lægevidenskab sig trods alle sine mangler for langt den højeste helbredsprocent. Det kan ingen tage fra dem, og det er utvivlsomt årsagen til mange lægers blinde tro på deres egen terapis fortræffelighed.

Når alternative terapier ind imellem opnår klare positive resultater, som ikke kan tilskrives tilfældigheder eller tidligere lægelig behandling, bliver det af lægerne afskrevet som placeboeffekt, som de dog ikke kan give en holdbar videnskabelig forklaring på. I den alternative sektor ser man anderledes på sagen. Grundsynspunktet er dette, at kun organismen selv kan reparere skader på den, og alle terapier inklusive de autoriserede er blot metoder til at stimulere organismen til at udbedre skaderne, og placeboeffekt er blot et tegn på, at denne stimulation lykkedes.

Det sætter jo placeboeffekten i et helt andet lys, og dermed også alle de lægevidenskabelige forsøg. Der er placebo blevet taget til indtægt for de evidensbaserede fortolkninger, hvor det i virkeligheden er en svækkelse af evidensen. Hvis det alternative synspunkt er korrekt, så ville vi måske få langt bedre resultater ved at forske i, hvordan vi kan øge placeboeffekten.

Her i Danmark er forskningen i placebo et temmeligt forsømt område. Jeg kender kun til få undersøgelser i dansk regi, som f.eks. Peter Gøtzsche's, lederen af Rigshospitalets Cochrane Center, som konkluderer, at placeboeffekten er ringere end almindelig antaget.

Til gengæld er der stor interesse for denne forskning i udlandet, især i USA, hvor man i stigende grad anvender suggestive terapier i både kræftbehandling og på en række fysiologiske og psykiske sygdomme. Her er vi så tilbage i emnet for denne debat, for her kan tro jo netop samarbejde med lægevidenskaben om at skabe bedre resultater.

I betragtning af vor store uvidenhed om detaljerne i organismens funktioner, har jeg intet imod et samarbejde mellem videnskab og tro på dette område, sålænge troen ikke blander sig i, hvad vi skal forske i og hvordan vi skal fortolke resultaterne.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Evidens

Fra den medicinske verden har man meget travlt med at kræve evidens for diverse alternative behandlinger. Selv når den så er tilstede vil man ikke indse dette og forklejner forskningen på området.

Skulle man ikke starte med sig selv - Jeg henviser til mit tidligere link og gentager - kun 11% af den koventionelle medicinske behandling har evidens for virkning.
http://clinicalevidence.bmj.com/ceweb/about/knowledge.jsp

Det gamle ordsprog om at man ikke skal smide med sten når man selv bor i glashus er ganske rammende.

Undrer mig såre over, at der aldrig er en eneste journalist der stiller samme spørgsmål næste gang en allopat forlanger evidens. Der er ellers artikler nok - selv her på videnskab.dk - der efterhånden behandler emnet om manglende evidens og fejl og overmedicinering.

læger og alternative terapier.

Ikke helt uventet langt indlæg fra Ole Bjørn - lige så snart, der blev nævnt ordet akupunktur. En tikkende bombe lå og ventede....

Lad mig sige, at jeg som læge undrer mig over, at man udførte lobektomier - og at jeg er glad for, at det ikke sker i en tid, hvor jeg fungerer som læge. Men alligevel skal jeg jo som læge gang på gang høre for, at læger ordinerede hvide snit før i tiden - og det er OK for mig. Jeg vil ikke forsvare mange af de behandlingsmetoder, som er blevet foretaget før i tiden.

Jeg vil slet ikke forsvare, at læger ordinerer akupunktur ved sygdomme, hvor der absolut ingen indikation er for det. Og det er rigtigt, at mange læger udfører akupunktur - og lad mig sige, at deres viden og uddannelse på området er hvad man kan kalde spinkel - for at sige det mildt.... Det anvendes som placebo-behandling i almen praksis i stort omfang. Og det vil vi være mange læger, der er utilfredse med - da vi mener, det ikke hænger godt sammen med hvad læger er uddannede til - og hvilke forestillinger patienter bør gøre sig om hvordan læger vælge terapiformer : ).

Jeg vil heller ikke ignorere, at der er vanskeligheder med hvilke psykofarmaka der udskrives til hvilke patienter. Personligt finder jeg, at det er dårlig reklame for medicin, når den udskrives til de forkerte. Og det er forkert at udskrive psykofarmaka såsom depressionsmedicin, til mennesker til ikke mindst har en depression af moderat sværhedsgrad - eller angstlidelse af samme kaliber. Det har jeg skrevet, at jeg er imod utallige gange. Ikke alene er det uetisk overfor patienterne - men det skader også tilliden til lægestanden.

Jeg har nævnt, at selv hos rotter kan man påvise effekt af elektrochok ved nogle rottetilstande.. Jeg kan tilføje, at elektrochokbehandling ved nogle former for depression er yderst velindiceret - og at der er god dokumentation for effekt. Det er synd at Gøgereden har gjort så stort indtryk, at folk forveksler det hvide snit med elektrochokbehandling.

Diskussionen om akupunktur - og den cherrypicking akupunkturer udfører, når de udtaler sig om den fantastiske effekt af akupunktur - er udført mange steder. Også her på Videnskab.dk. Men ikke mindst i større udenlandske sammenhænge. Men jeg vil da godt skrive, at Peter Gøtche som er leder af dansk cochrane-enhed på Rigshospitalet også har gennemgået den mest pålidelige forskning indenfor akupunktur. Og hans konklusion er klar. Der er ingen - eller højst marginal ikke klinisk betydende - effekt af akupunktur ud fra de foreliggende data. Hvis det havde været et lægemiddel, var det ikke blevet godkendt. Dermed ikke sagt, at man ved at stikke en når ind gennem huden vil udløse nogle lokale mekanismer, som kan måles. Der sker noget, når man oplever et smertestimuli. Men der er intet der tyder på, at der opstår noget, som har klinisk betydning mht terapi - udover den velkendte placebo-effekt. Effekten er så kortvarig, at det ikke kan anbefales at betale penge for. Til gengæld hilser jeg seriøse forskere på området velkommen. Dem der ofte dominerer i debatterne som er fortalere for akupunktur, viser ofte en udtalt mangel på videnskabelig skoling - og evner ikke at forholde sig til begreber såsom sygdomsklassifikation, placebo-effekter, suggestion mv. Og her mener jeg at OBJ virker mere seriøs end flertallet der har besøgt videnskab.dk. Men der er bedre diskussioner på højere niveau i større videnskabelige fora. Så man kan gå ind på dem, hvis man vil læse de alenlange diskussioner på området.

Det er måske ikke udelukkende negativt, at vi pt har sag om mulig videnskabelig uredelighed hos en dansk hjerneforsker kørende. Lad det være en lejlighed til at sige, at hvis der er foregået den form for videnskabelig uredelighed som er anklagen, så ville vi andre læger afstøde vedkommende forsker fra vores kreds. Man kan ikke forhindre, at der vil være nogen som vil forsøge at slippe afsted med videnskabelig uredelighed. Men man kan understrege, at det er uacceptabelt. Og det er der jo heller ikke tvivl om er tonen fra læger generelt. Det er meget alvorligt, når der kører sag om videnskabelig uredelighed. For det er i metaforisk betydning noget, som der nærmest er dødsstraf for i forskerverdenen. Det ved Milena Penkowa også. Så hvis der er hold i anklagerne, så har hun et meget stort problem blandt læger og forskere.

Læger og de alternative terapier.

Hver gang jeg ser læger rase mod de alternative terapier og antyde, at udøverne stort set alle er kvaksalvere og charletaner, må jeg trække på smilebåndet. Egentligt er patetisk at se moderne læger opføre sig præcis som deres kolleger gjorde i den mørke middelalder.

Undersøger man sagen, er der faktisk flere godtroende behandlere end svindlere, og når de opnår resultater med de mest besynderlige terapier, så skyldes det formentlig placeboeffekten, som jo er et velkendt fænomen. Lægevidenskaben er dog ikke i stand til at forklare, hvordan alene troen på helbredelse kan øge helbredsprocenten. Ikke så underligt at de alternative behandlere heller ikke kan forklare, hvad videnskaben må give op overfor.

Men ikke alle alternative terapier kan tilskrives placebo. Det er også grunden til, at seriøse forskere verden over bruger masser af tid på at udforske deres virkninger. Akupunktur er en af dem, og den er da også blevet så accepteret, at Dansk Akupunktur Selskab er det største lægefaglige selskab i Danmark. De læger, der er modstandere af denne 3000 årige empirisk udviklede terapi henviser til talrige undersøgelser, der ikke viser nogen virkning, og ignorerer flot de endnu flere undersøgelser, der dokumenterer virkningen. Metoden kaldes "cherry-picking", og er en af de uredeligheder, som Penkowa nu står anklaget for.

Men det virkeligt sjove er, at de fleste af de moderne lægelige terapier har startet deres tilværelse som forkætrede alternative terapier. Store dele af de mediciner, som læger udskriver, har deres oprindelse i etnomedicin, naturfolks brug af udtræk fra planter og dyr, og medicinalindustrien advarer mod fældningen af regnskoven, for de finder konstant nye stoffer i den, som har en helbredende effekt.

Brugen af blodigler, mider og fluelarver til behandling af betændelser, er kommet til ære og værdighed igen, og kirurgien har historisk ført en omtumlet tilværelse lige fra stenalderen og har i perioder været forbudt nogle steder. Menneskekroppen var for hellig til at skære op, selv når den var død, så anatomer måtte dissekere lig i største hemmelighed, for at få et begreb om, hvordan menneskekroppen adskilte sig fra dyrenes.

Det er også pudsigt at tænke på at Dortes brug af psykofarmaka til behandling af psykiske lidelser for få århundreder siden ville have ført hende den lige vej til bålet. Endnu mere tankevækkende er det, at de store medicinalvareproducenter sidste år kraftigt indskrænkede deres forskning i disse mediciner fordi der var store vanskeligheder med "at forstå det neurobiologiske grundlag for psykiske lidelser."

Men som alle andre speciallæger og alternative behandlere tror Dorte fuldt og fast på sin behandlingsmetode, ligesom hendes kolleger tidligere troede på det hvide snit. Når det gælder ens eget fag, gør det ikke så meget, hvis de videnskabelige beviser halter lidt.

Måske burde vi lægge mere vægt på at lære kommende forskere, hvad der er objektiv videnskab, og hvad der blot er at pleje egne interesser.

Mvh

Ole Bjørn :o)

@Kaos, Kim

Du skrev:

1. Din hjemmeside består af hjemmestrikkede ideer
2. Du fremhæver ofte Det Elektriske Univers
3. Det er forbudt at håne eller nedgøre - men det er ikke forbudt at grine
4. Steen Hansen fra NBI afviste det som nonsens.

1) Den består af mytologiske tekster; billeder og symboler fra mange dele af verden som jeg derfor ikke "har hjemmestrikket". Jeg sammenligner disse med moderne astronomi og kosmologi - som jeg heller ikke har hjemmestrikket.
2) Jeg har indtil flere gange skrevet til dig at jeg ikke er tilknyttet "folkene fra Det Elektriske Univers", men at jeg er åben for deres ideer ligesom jeg er åben for alle andre teorier og give dem en saglig kritik som muligt. Så vær så venlig ikke at gøre dette mere.
3) At du ikke kan se betydningen i hvad jeg arbejder med, er sin sag men at du kun kan udtrykke dig med et personligt nedgørende grin i et debatforum, er bare for lavt.
4) Steen Hansen har sine indfaldsvinkler til kosmologien - og jeg har mine. Og såvidt jeg husker var han ikke nedladende i sine kommentarer ligesom dig.

- Fremover synes jeg du bare skal springe mine indlæg over.

Ivar

Charlataneri

Her er en bog alle bør overveje at sætte tænderne i: Alternativ medicin af Ole Hartling

Et lille uddrag:

”Charlataneri er ikke noget generelt væsensmærke for den alternative medicin, men der er mange charlataner i branchen. Historien rummer adskillige maleriske eksempler (Bergmark 1968). Charlatanerier ikke helt let at definere. Man vil uden videre betegne en naturlæge som charlatan, hvis han bevidst narrer patienterne for vindings skyld. En naturlæge fortæller ifølge Nielsen (1988),”at hvis der skulle komme nogen, der ønsker at se ‘hele showet’, kan han da godt finde på at fortælle dem, hvordan deres aura ser ud. Selv mener han, det er det rene humbug, men ‘nænner ikke’ at skuffe folk i deres forventninger”.

Også en naturlæge med oprigtig tro på egne ideer og evner vil kunne betegnes som charlatan, mener Nielsen (1988). En naturlæge påstår fx, at 80 % af alle danskere lider af iltmangel. Han behandler med homøopatisk jern og ”opnår stor helbredelsesprocent”. En anden naturlæge hævder at kunne diagnosticere og helbrede kræft 18 måneder før, den kan diagnosticeres på anden måde. Patienter, som henvender sig til læge efter en sådan behandling, vil sandsynligvis få at vide, at de er raske og vil måske med taknemmelighed henvise andre til naturlægen….”

[….]

http://skeptica.dk/artikler/?p=341

Ps. En kvinde som Dorte skal da have de bedste bønner så jeg vil foreslå en tur til f.eks. Østerlandsk Tehus eller en af de andre specielforretninger når du skal handle kaffe ;)

BKI virker

Og det er fint for mig.

Jeg må så erkende med min sædvanlige kvindelist, at Kim Kaos i al fortrolighed vælger bedre bønner, når jeg skal lave dem for ham : )

Jeg skulle bo i Texas et år - som udvekslingstudent. Jeg var meget aktiv frivillig i en NGO, der hedder Experiment in International Living. Formålet var fred på tværs af religion, race og så videre. Det lyder måske lidt underligt, at jeg gennem 5 år af mit ungdomsliv var meget aktiv i en sådan organisation - men det var jeg helhjertet. Og hvis der igen kommer flere frivillige i Danmark, så giver jeg gerne en skalle igen : ). (Men voluntører hænger ikke på træerne i vores narcissistiske egocentrerede samfund - så lige i Danmark er der ikke mere kontor for Experiment in International Living - meget symbolsk - i tidsmæssig sammenhæng med, at vi er blevet godt upopulære blandt mange lange pga vores smålighed overfor anderledes tænkende...) Så lidt selvironi har jeg i behold - for jeg er bevidst om, at jeg ikke er nogen diplomat når det gælder min holdning overfor kvaksalvere - for nu at tage et eksempel. Går ud fra at det er fordi, jeg har syge mennesker så tæt inde på livet - og jeg synes, de fortjener bedre - pga mit blødende kvindehjerte :-).

Nå - men en lille historie fra mit år i Texas vil jeg fortælle... I Experiments ånd ville jeg forsøge at lære om en anden kultur ved at deltage i den som et medlem af den. Og derfor blev jeg også tilmeldt søndagsskolen - hvor også os teenagere forventedes at være. Det var helt normalt - og flertallet gik i kirke hver søndag, selvom jeg boede i Texas's hovedstad. Søndagsskolelæreren spurgte i alles påsyn, om jeg troede på Gud. Jeg svarede at det gjorde jeg ikke - hvad skulle jeg ellers svare som et ærligt menneske? Det var ikke populært.......... Men jeg ved ikke, hvad man ellers skal svare, når man simpelthen ikke tro på Gud - og bliver spurgt om det? Det var søde mennesker - og der var rigtig mange fine kirkearrangementer også. Men de må sådan set også forstå, at ikke alle tror på Gud. Og man kan ikke tvinge folk til at tro vel?

Til gengæld var det meget grænseoverskridende for Texanerne når jeg fortalte, at vi ikke havde Ku Klux Klan i Danmark - og at jeg fandt det ret horribelt at det stadig var en aktiv bevægelse i Texas. For det var det på det tidspunkt - og er sikkert fortsat. Jeg var meget populær blandt mange af de sorte i byen.

Du siger bare hvor vi drikker BKI - så er jeg frisk : )

Intelligent design

Hvis I ikke har set den før – så viser DR2 i aften filmen: Dommes dag for Intelligent Design kl. 23.30.

Originaltitel: Judgment Day - Intelligent Design On Trial.

I 2004 gav skolekommissionen i byen Dover i den amerikanske delstat Pennsylvania gymnasium skolernes biologilærere påbud om at læse en redegørelse op for eleverne, der slog fast, at der findes et reelt alternativ til Darwins evolutionsteori, kaldet intelligent design. Det er ideen om, at livet er alt for kompleks en størrelse til at kunne have udviklet sig naturligt, og at der derfor må stå en intelligent skaber bag. Lærerne nægtede at efterkomme ordren og forældre, der også modsatte sig forestillingen om intelligent design, anlagde sag mod skolebestyrelsen. Sagen var den første retssag, der skulle afgøre om teorien om intelligent design var videnskabelig holdbar, eller om den blot var en maskeret udgave af kreationismen, den bogstavtro læsning af Biblen som en fuldstændig forklaring på verdens skabelse og udvikling. Hele USA ventede i spænding på dommer John E. Jones' afgørelse....

http://www.tvguide.dk/programmer/DR2/2011-03-21/23:30/Dommens_dag_for_in...

Den er absolut værd at se da den giver et godt indblik i hvem der står bag udbredelsen af ID og hvad deres hensigter er og endnu mere vigtig så viser filmen hvor vigtigt det er at adskille videnskab og tro.

Jeg er absolut ikke en af Arne Astrups fan med han har begået en glimmerende artikel om ID:

"Skal fundamentalister kontrollere naturvidenskaben?

2005, Oct 1st | Emner: Kreationisme

af Arne Astrup, Albert Gjedde, Hans Hüttel, Claus Larsen og Dann Simonsen

I folkeskolerne i byen Dover i delstaten Pennsylvania i USA får eleverne i biologitimerne nu at vide, at Darwin og Wallace”s teori om evolution blot er en blandt flere teorier om livets udvikling og at der er et alternativ, nemlig såkaldt “intelligent design”. Og den 16. oktober i år udtaler biskop Karsten Nissen til DR, at

“”skolen [ikke skal] fortælle eleverne, at evolutionsteorien udelukker, at intelligente mennesker kan tro på Gud. Det er derimod relevant at sige i biologitimerne, at nogle videnskabsfolk har skabt tvivl om darwinismen og fundet en anden vej som de mener er farbar. Det må være skolens fornemste opgave at give eleverne en baggrund for selv at tage stilling”" .....

[....]

http://skeptica.dk/artikler/?p=1286

@ Dorte

"Noget jeg synes er vigtigt er, at adskille uenighed om et emne - til at ekstrapolere til hvem man vil drikke kaffe med"

BKI er svaret på mine bønner. Jeg kan godt lide alle mennesker fordi jeg er født under en heldig stjerne. Jeg kan fornemme at du er et godt menneske med en venlig sjæl. Du må selv om hvad du tror på, men jeg vil gerne drikke kaffe med dig. Det skal dog være BKI ellers bliver jeg stjerne fornærmet og hader dig, og så skal du ikke tro at du er noget!!

:)

James Randi er ikke videnskabsmand

Og det nævner han selv.

James Randi forsøger at tydeliggøre, når folk fusker. Det er ikke videnskab i sig selv - og hvem har sagt det?

Jeg har nævnt før, at det er et problem, hvis der af "diplomatiske" årsager ikke må gøres opmærksom på, når indholdet af det nogen siger, simpelthen er utroværdigt indholdsmæssigt - simpelthen ved at påvise det forkerte i det sagte.

Dette er også et af problemerne ved at forsøge at forene religiøse forestillinger med videnskabelige forestillinger - eller ved en dialog, hvor der skal tilgodeses begge former for argumenter omkring samme emne - såsom jordens alder.

I dag er der kort artikel om problemstillingen - som jo er ret aktuel i USA og andre lande med stort antal meget troende såsom Tyrkiet. Darwin må nævnes, fordi det selv idag utroligt nok er en mand, som kan virke meget provokerende på mange religiøse. I Tyrkiet fik man fjernet tema i deres mest læste videnskabelige tidsskrift, hvor der var foto af Darwin på forsiden i anledning af Darwins jubilæumsår i 2009 (Jeg gentager: 2009......) Artikelserie i bladet om evolutionsforskning blev også fjernet på bestilling fra magtfulde folk, der ikke ville have det i et videnskabeligt tidsskrift. I de efterfølgende debatter på blogs såsom Science var der protester fra universitetsfolk. Og også her kom der mange indlæg fra fundamentalister, der skrev at evolutionsteorien er usand.

Men idag er der også på DRs hjemmeside artikel om den diskussion der fortsat kører specielt i USA, hvor der også er skeptikere mod biologisk viden om evolution som hærger medierne med deres påstande om intelligent design - og helst ville styre, hvad der IKKE fortælles om i biologiundervisningen. Her er link til artiklen - hvor der er links til youtube-diskussionen med ID-folk der blander sig...

http://www.dr.dk/DR2/Artikler/Krigen+om+Darwin+raser+p%C3%A5+YouTube.htm

Diplomati er en noget, man kan stræbe efter. Men du kan ikke få en diplomatisk dialog med en fusker - såsom de mange fuskere indenfor alternativ behandling, som jo altså findes - hvis du samtidig vil diskutere sandhedsværdien af deres udsagn. Som Thomas Ramsøy skrev i debat om akupunktur vil det helt forudsigeligt blive udiplomatisk (= gå i ged..), når snakken falder på hvilket belæg der er for deres påstande - og hvordan man kan se det på mest pålidelige måde via den samlede mest pålidelige forskning på området... Det er det samme der sker i de diskussion lige meget hvilket ellers udmærket videnskabeligt tidsskrift eller seriøst website såsom The Guardian. Indlæggene er stort set ens om det er på videnskab.dk - The Guardian - Science - mm. Når emnet er alternativ behandlingsmetode eller evolution. Eller religiøs tro på områder, hvor der er indsamlet videnskabelig viden på nøjagtig de samme områder. Såsom jordens alder - og menneskets genetiske slægtsskab med andre dyrearter.

Noget jeg synes er vigtigt er, at adskille uenighed om et emne - til at ekstrapolere til hvem man vil drikke kaffe med.... Jeg personligt har gode venner og familie med helt anden tro på nogle fænomener - inkl religiøse overbevisninger. Det har aldrig været det, der har fået mig til at vælge, om jeg har det godt sammen med dem. Men hvis vi vælger at diskutere et indhold, hvor vores mening er forskellig på baggrund af emner såsom religion og videnskabelig viden - så kan vi diskutere det og være uenige. Men vi vælger ofte at snakke om noget andet. Og for mig at se giver religion mange mennesker stor glæde og følelse af mening. Så på det punkt ser jeg religion som noget positivt for mange mennesker.

Entanglement

Som jeg skriver så er James Randi en showmand og personligt tillægger jeg ikke det han gør, som værende videnskabeligt – han gør blot sit til at afdække det alternative fup cirkus.

Når talen falder på entanglement så skal man holde godt på hat og briller – for det er her at tingene for alvor bliver langhåret – men på trods af vi står med et paradoks så er det de ting ved videnskab der gør det sjovt – hvorfor griner den ene boson når vi kilder den anden på maven?

Men det er også her videnskaben adskiller sig fra tro og overtro – vi vedkender der er et problem vi ikke helt forstår på nuværende tidspunkt – men frem for at trække på skulderne og mumle at det er en eller anden stamme guds vilje – så forsøger vi at finde en forklaring på fænomenet og få den til at passe ind i vores teorier eller tilpasse vores teorier til den nye viden vi vil få når vi løser opgaven og finder de bagvedliggende mekanismer.

http://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/fysik/entanglement/

http://www.google.dk/#hl=da&source=hp&biw=1277&bih=583&q=entanglement&aq...

Et bedre sted

"...... Og andre hopper på disse karismatiske "illusionisters" ide - og spreder den fejlagtige viden videre med samme iver."

Præcis - jeg kalder det flokdyrsmentalitet.

"Du er ikke den eneste der har fået er godt grin over Ivars blanding af hjemmestrikkede ideer og de tanker folkene bag Det Elektriske Univers har brygget sammen."

Og det her kalder jeg gabestoksmentalitet.

Ja, mennesker er utroligt nemme at nare. Som sagt har der været adskellige artikeler om fænomenet her på videnskab.dk. Både retorik bloggen og politiker bloggen læser jeg med stor interesse. Jeg har ingen tillid til nutidens politikere eller massermedierne for sags skyld. Hele det offentlige rum er sovset ind i særinteresser som hverisær gør alt for at skjule dem selv. Hvis jeg skal grov, vil jeg kalde samtiden anno 2011 for et stor spil for galleriet.

Videnskaben bliver brugt at mange i god sags tjeneste, men af ligeså mange for egen vindings skyld. Som atombomben viste os, kan viden bruges på flere måder. Videnskab er i sig neutral - men det er anvendelsen af den ikke. Hvor politiker og andre offentlige personer har positionen til at beskytte mod anvendelse af viden for egen vindings skyld, ser vi i dag det modsatte.

Vision og klassiske dyder som ærlighed og loyalitet er væk. Og de der holde fast i de klassiske dyder må tage hån og spot, og tæsk fra vælgerne - for der er der ingen der gør noget ud fra et ønske om at gøre noget godt for andre. Vi er alle os selv nærmest - vores "næste" må sejle sin egen sø.

Derfor advokere jeg, på liniie med Søren Brier og i øvrigt Poul Henning Kamp (ing.dk) for opblomstring af de klassiske dyder - og de kommer ikke ude af den neutrale videnskab. De kommer ved at holde fast i tro på der nogle ting som er større end en selv. Det er der flere forskellige der har været inde på her i debatten.

Jeg ser ikke mig selv som enmandhær - men de søger at genetablere respekt for mennesket - i klassisk forstand - de støtter jeg i et forsøg på at gøre verden til bedre sted - mest af alt for mig selv og mine nærmestes skyld.

Slut på James Randi.

Hvis ikke du kan komme med en sort svane, så er det fordi sorte svaner ikke findes.

Det er nogenlunde sådan James Randi og alverdens skeptikere ræsonnerer, men det er hverken logik eller videnskab. Historien er fyldt med eksempler på en samlet verdens afvisninger af noget, der senere viste sig at være sandt.

Jeg er måske den eneste her, som har deltaget i seriøse videnskabelige ESP-undersøgelser. Jeg har ikke i nogen af disse forsøg set så meget som skyggen af et videnskabeligt bevis for, at ESP eksisterer. På den anden side har jeg haft nogle oplevelser, som hverken har kunnet forklares med selvsuggestion eller med nogen hidtil kendte fysiske eller psykiske fænomener.

Derimod findes der indenfor de nyere kosmologiske teorier en hel del teoretiske muligheder for, at en række af de fænomener, som vi i dag benævner paranormale, faktisk kan forekomme. Vi har allerede med Alain Aspects påvisning af entanglement set et eksempel på korrelation mellem adskilte entiteter, som totalt strider imod almindelig erfaring og velkendte fysiske love.

Hvis man i sit fag er vant til at arbejde med evidenser, er det let at forstå, at James Randis givtige virksomhed har leveret et overvældende bevis for, at paranormale evner ikke eksisterer, men det kan ikke stå for en simpel logisk test.

I dagligdagen er det rimeligt at leve sit liv efter den antagelse, at paranormale evner ikke eksisterer, men en seriøs forsker kan ikke tillade sig at afvise fænomener blot fordi han eller andre ikke har kunnet påvise dem på vores nuværende videnniveau. Det er en form for fagidioti, som hæmmer både grundforskningen og undersøgelser af naturstridige fænomener.

Jeg ser gerne, at James Randi fortsætter med at afsløre fupmagere.
Man skal bare ikke tro, at det har noget med videnskab at gøre.

Mvh

Ole Bjørn. :o)

re:re:re: Sorry, Ivar.

1. Din hjemmeside består af hjemmestrikkede ideer
2. Du fremhæver ofte Det Elektriske Univers
3. Det er forbudt at håne eller nedgøre - men det er ikke forbudt at grine
4. Steen Hansen fra NBI afviste det som nonsens.

Så jeg har vist ikke rigtigt overtrådt debatreglerne - jeg har blot igen påpeget at jeg ikke kan tage dine ideer alvorligt.

Jeg har skrevet næsten millioner af indlæg hvor jeg grundigt afviser dine ideer - så en gang imellem bliver man nød til at smile og ryste lidt overbærende på hovedet.

Ps. jeg er lidt doven anlagt så jeg gider ikke finde alle de links frem her og på Ingeniøren hvor vi haft vores debatter.

Jeg er ikke ude på at fornærnme dig - jeg kan bare ikke tage dine ideer alvorligt

re:re: Sorry, Ivar.

@Kim - hvor er det befriende igen at se at du stadig kan mande dig op til at komme med person-nedgørende og usaglige kommentarer - men er det i god overensstemmelse med reglerne for debatten her?
Ivar

re: Sorry, Ivar.

Du er ikke den eneste der har fået er godt grin over Ivars blanding af hjemmestrikkede ideer og de tanker folkene bag Det Elektriske Univers har brygget sammen.

Steen Hansen fra NBI fejede dem af bordet som nonsens.

Re:Sorry, Ivar.

Your choise, Ole Bjørn. Tak for sparringen alligevel.

Venligst Ivar

Sorry, Ivar.

Jeg har kikket på din hjemmeside, og du er rivende gal på den, både med hensyn til mytologi, semiotik, kosmologi, antropologi og sammenlignende religionshistorie.

Du er langt fra den eneste, der mener at have svaret på sammenhængen mellem kosmos og mytologierne, og jeg ved af erfaring fra andre troende, at det vil være formålsløst at diskutere din tro med dig.

Så fortsæt du bare med at dyrke din hobby. Jeg vil på min side fortsætte med at samle de videnskabelige fakta fra mange forskningsområder til en forståelig sammenhæng, og her kan primitive fortidige kulturers verdensopfattelse ikke hjælpe mig.

Mvh

Ole Bjørn.

re James Randi

James Randi og hans ligesindede har vel nok en stor positiv indflydelse på at åbne øjnene for det fænomen, at vi er nemme at narre. Det er i god tråd med nogle af de emner, der tages op her i denne debat. Mange mennesker er overbeviste om, at de har en "sandhed" som de vil sprede viden omkring - uanset at denne overbevisning er forkert. Nogle fordi de mener, at de selv sådan set burde have fået nobelprisen for længst - fordi de hjemme i sofaen har regnet den mest fantastiske kur ud - uden at spilde tiden på at undersøge deres postulat med videnskabelige metoder... Og andre hopper på disse karismatiske "illusionisters" ide - og spreder den fejlagtige viden videre med samme iver.

James Randi vil ikke blive mødt af respekt fra de horder af "troende", som han latterliggør. Men de er vel også uden for rækkevidde mht at ændre deres rigide overbevisninger om at de udfører mirakelkure - eller har gennemskuet selve nøglen til hjernens gåde. (Bemærk at de ofte tror, at der er EN simpel sammenhæng indenfor neurobiologi som de blot skal påvise - og så kan de tusinder af andre faktorer nærmest være ligegyldige sammenlignede med denne enkelte sandhed, som de personligt har opdaget..)

Men det store flertal er ikke rigidt troende på at krystalmutter kan læse andres fremtid - eller at hun kan få kontakt med deres afdøde slægtninge - hvis sjæle hun altså må tro flyver rundt derude - og fortsat er indenfor rækkevidde.. De vil få øjnene bedre op for, hvor meget fusk der findes i den branche. Og det er godt.

Det er ikke tilfældigt, at hverken James Randi eller andre er blevet mødt af en plattenslager/mirakelmager, hvor man har kunnet eftervise, at de havde ret. Og ganske ofte drejer det sig jo netop om påstande, som ville være nemme at undersøge.

Så det er samlet set ikke bare morsomt med mænd som James Randi - men en påmindelse om at suggestion er mulig - og at alternative behandlere har et kæmpe forklaringsproblem mht hvorfor de ikke sætter samme krav til undersøgelse af deres egne metoder som de sætter til andre. Det er jo netop dem, der forholder sig kritisk til videnskabeligt inddrevet viden. Og det må siges at være at kaste med sten, når man bor i et glashus : )

James Randi

Han hedder James Randi.

Jeg vil lige foreslå at folk tager et kik på hans link for de forsætte slagsmålet:

http://www.randi.org/site/index.php/1m-challenge.html

Til dato har ingen der hævder at besidde overnaturlige evner – clairvoyante – healere – alternative behandlere – krystalsvingere eller andre fupmagere bestået testen – en test de selv er med til at udforme og som er individuel og tilpasset den enkeltes påståede evner.

Godt nok er James Randi en showmand – men han tager dette ganske seriøst da han som så mange andre er overbevist at hele det alternative miljø er fyldt med plattenslagere i alle afskygninger.

Siden 1964 hvor han startede med at udlove en dusør på 1.000 USD og til dato hvor man kan hente 1 mio. USD til at gemme under madrassen derhjemme er der endnu ikke én der har løfte opgaven – faktisk er de alle faldet fra i den indlede test.

1 mio. USD er trods alt også en slags penge og hvis jeg gik rundt og var overbevist om at jeg med hellig regnskovsmudder fra Tibet kunne heale brækkede knogler eller jeg med mine krystaller kunne fjerne blindtarmen eller se folks aura så ville jeg da med det samme skrive til James Randi og kræve pengene – men eftersom så få tør stille op kan man vel gå ud fra at er urtetes drikkerne selv godt ved de er fulde af fup og fiduser og det er nemmere at hive pengene op af lommen på svage sjæle end på en der kender alle fiduserne.

Re:Ole Bjørn - om mytologi.

Du skrev: "Men man skal selvfølgelig forstå at dekode de symbolske tekster, og her hjælper det at opfatte dem som direkte projektioner af vor underbevidste viden. Den indeholder jo roden til al vores fantasi.

Hvis det var dette, du mente, er vi enige".

Nåh, det er vi så - ikke helt. Jeg medgiver at menneskerne har skabt "guderne og gudinderne" i menneskernes billeder. Men kodningen af symboler og tekster omhandler meget mere end alle de gode eller mindre gode karakterer som menneskerne har.

Når de mytologiske tekster f.eks. omtaler "Den Store Moder", så er der tale om en arketype der er tilknyttet konturerne af Mælkevejens sydlige himmel og mere specifikt til Mælkevejens centrum, mytologisk kaldet "Den Kosmiske Livmoder".

Den græske Gaia er f. eks. en allegorisk fortælling og et symbol på dette kosmologiske forhold. (Og så ved jeg godt at mange tror at Gaia er tilknyttet Jorden - men "hun" er tilknyttet "tiden før noget var skabt", nemlig Chaos. Som skrevet står:

"Hesiod's Theogony (116ff) tells how, from Chaos, arose broad-breasted Gaia, the everlasting foundation of the gods of Olympus. She brought forth Uranus, the starry sky, her equal, to cover her, the hills (Ourea), and the fruitless deep of the Sea, Pontus, "without sweet union of love," out of her own self through parthenogenesis".

- Som man kan læse, er det jo ikke troværdigt at Jorden skulle have skabt sig selv - endsige stjernerne. Gaia-arketypen er derfor tilknyttet Mælkevejen og ikke Jorden, jævnfør også allegorien om "mange bryster" og mælk som i Mælkevejen. Derudover refererer "the hills" til det mytologiske begreb "Urhøjen/The Cosmic Mound" hvilket er en allegori og et symbol tilknyttet selve det udbulede center i Mælkevejen, hvor alle stjerner og planeter i Mælkevejen bliver formet, (brought forth the starry sky) heraf også det mytologiske udtryk om den kvindelige kosmiske arketype som "livgiver for alt fysisk liv".

- Det er på dette plan at jeg sammenligner de mytologiske tekster og fortællinger om "guder og gudinder" som "kræfter og tilstande" og skabelsesfortællingerne med moderne kosmologisk og astronomisk videnskab og ikke bare som historiske fortællinger og skrøner.

Den intrigante mytologiske fortælleteknik dækker over konkrete kosmologiske forhold som den dag i dag kan genkendes i moderne kosmologi - men det kræver som du siger: "Men man skal selvfølgelig forstå at dekode de symbolske tekster" - og så siger jeg at de skal dekodes ved at tage dem kosmologisk alvorligt.

(www.native-science.net)

Venligst Ivar

@ Ole Bjørn - James Randi

Randi Jackson? Ham fra American Idol? :-)

Af det skulle have afholdt mange mennesker fra at prøve, fortæller mig egentlig kun, at enten er de i tvivl på deres egne evner, ikke - som sikkert mange af dem - mener at de skal bevise noget, eller som du siger, at de er bange for attituden. Det mener jeg nu ikke er reelle grundlag for de som hævder at besidde visse overnaturlige evner, for ikke at ville fremme forståelsen, eller det videnskabelige, eller beviserne om man vil, for denne industri, som det paranormale og alternative er.
De siger at besidde en evne, som umiddelbart kan - og måske vil - virke "normalt" set ud fra et naturvidenskabeligt perspektiv, altså fænomener og gener fra fordoms tid, som du selv beskriver, eller udviklede ever. De har fremvist at det kan lade sig gøre, på videoer og i bøger mv, men alligevel kan det ikke når de testes under skærpede og kontrollerede forhold.

Jeg er i den opfattelse, uden at vide de præcise klausuler mht testene, at Randi og co. endda også gør sig umage i at forholdene er til gavn og rimelighed for personerne der testes, altså rimelige forhold.

Er disse forhold af en eller anden årsag fejlet, efter begge parters vurdering, dog oftes fra forsøgspersonernes mening, kan testen tages om hvornår det skulle være. Et eksempel var en mand der ikke alligevel kunne "se" eller "fornemme" hvad barnet (han var åbenbart specialist astralprojektioner ifm børn) holdte i hånden på den anden side af væggen. Han undskyldte sig vist med, dels at hans evner ikke var så stærke netop den dag, mest pga det pres han følte, men vist også at der var et problem med selve væggen, der blokkede hans "syn".

Det er muligt. Men han var, og er, stadig altid velkommen til at komme tilbage og forsøge igen og igen. Der er dog lang ventetid.

Jeg vil stadig holde på, at disse forhold, bliver nøje udregnet, så de er så rimelige som overhovedet mulige. Og, vedkommende er altid velkommen tilbage.

Med andre ord, jeg har stor tillid til Randi og co. og deres rammer for disse tests - og ikke til forsøgspersonerne. Men jeg er meget åben - ligesom Randi er - og håber faktisk at der en dag vil komme en der kan bevise noget "fra den anden side".

Selvfølgelig ville det være teknologisk muligt at snyde Randi i en test, meeen, jeg har også der lid til at folkene ville gennemskue dette, og/eller endda opdage det i tide. Who knows, history will tell.

Mvh Benjamin

@Benjamin om RJ

Nej, jeg mener at Randi Jackson har lagt så mange forhåndsbetingelser og sikkerhedsnet, at jeg ved, at det har afholdt nogle mennesker fra at prøve. Hele attituden omkring testene er også noget, der afskrækker eventuelle kandidater. Der er fra starten lagt op til, at hvis ikke de kan præstere et klokkeklart bevis, vil de enten blive gjort til grin eller udskreget som svindlere.

Masser af mennesker har haft paranomale oplevelser, og selv om de fleste kan afskrives som selvsuggestion eller indenfor sandsynlige sammentræf, så står der stadig nogle tilbage, som vi endnu ikke kan forklare, præcis som i UFO forskningen. Det betyder ikke, at det nødvendigvis handler om paranormale fænomener eller ET-besøg, men det handler om spontant oplevede situationer, og altså ikke noget, som kan fremprovokeres under alle forhold.

Det eneste Randi Jackson har bevist er, at skeptikere kan være lige så faste i mistroen som fundamentalister er i troen. Det har han tjent så mange penge på, at han roligt kunne forhøje sin præmie til 10 millioner$.

Men måske er han klar over, at man med moderne teknologi faktisk kunne snyde ham og lave en overbevisende demonstration af telepati.

:o)

@Ivar - om mytologi.

Ja, du har udtrykt dig uklart. Så for at undgå misforståelser om min holdning, så anser jeg ikke mytologier for at være bedre kilder til kosmologisk viden, end vore dages forskning, men de kan selvfølgelig give en historisk indsigt i fortidens syn på universet.

Derimod anser jeg f.eks. den græske mytologi for at være en glimrende projektion af den menneskelige psyke, med alle de ambivalente kræfter, som konflikten mellem vore fylogenetiske erfaringer og ontogentiske (kulturbestemte) erfaringer har medført.

I den græske mytologi er mennesket ikke skabt i gudernes billede, men omvendt. De græske guder lyver, stjæler, horer, svindler, bliver jaloux, får raserianfald, er forfængelige, magtliderlige, lunefulde, partiske, fordrukne og genspejler i det hele taget alle menneskelige egenskaber.

I den retning indeholder mytologier megen livsvisdom, og det samme gør en masse af de store digteres arbejder. Frøding beskrev f.eks. livskraften således:

Är ej den kraft, som sammenslingrar kroppar
den samme kraft som knyter cell till celler
från nerv till muskel som en gnista hoppar,
i röda vågor ur vårt hjärta väller?

Ibsen beskriver klart forskellen mellem hjernens hemisfærer i samtalen mellem Per Gynt og Dovregubben, hvor sidstnævnte vil give ham troldesyn:

I venstre øyet
jeg risper deg litt, så ser du skjevt;
men alt du ser, tykkes gildt og gjevt.
Så skjærer jeg ut den høyre ruten -
PER GYNT: Er du drukken?
DOVREGUBBEN: (legger noen skarpe redskaber på bordet).
Her ser du glassmestertøyet.
Spjeld skal du få, som den olme stuten.
Da vil du skjønne hun er dejlig, bruden,
og aldri vil synet ditt kverves, som før,
av trippende purker og bjellekjør.

Men man skal selvfølgelig forstå at dekode de symbolske tekster, og her hjælper det at opfatte dem som direkte projektioner af vor underbevidste viden. Den indeholder jo roden til al vores fantasi.

Hvis det var dette, du mente, er vi enige.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold

Søren Brier

Blogger om:

Professor MSO i informations-, kognitions- og kommunikationsvidenskabernes semiotik, Institut for Kultur- og Kommunikationsstudier, CBS.

Cand. Scient. i biologi, ph.d. i videnskabsteori, dr. phil. i filosofi. Grundlægger og redaktør af tidsskriftet Cyberne¬tics & Human Knowing. Medstifter af Assoc. for Biosemiotic Studies og tidsskriftet Biosemiotics. Disputats: Cybersemiotics: Why Information is not Enough, U. of Toronto Press, 2008.

Underviser i tværfaglig videnskabsteori og videnskabsformidling med fokus på problemer mellem videnskab og samfund, som fx Lomborgsagen. Lærebøger: Informationsvidenskabsteori, SL og Fra Fakta til Fikta: Videnskabsformidling og populærvidenskab i underholdningens tidsalde.

cv og publikationsliste

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Annonceinfo