Thyreophora cynophila.

Også kaldet musca cynophila panzer.

Og populært kendt som 'knoglespringeren'.

Den nærmest mytisk flue har være anset for uddød i mere end 160 år, men er for nylig er blevet genopdaget i Spanien.

Denne meget specielle flue levede tilsyneladende på kadaveret af døde pattedyr i Egeskove i Centraleuropa.

Den er nataktiv, og i modsætning til de fleste dyr, er den udelukkende aktiv i de kolde måneder om vinteren.

Den er knap 10 mm lang og har et orange hoved, som blev anset for at kunne gløde i mørket.

Lever af knoglemarv i døde pattedyr

'Knoglespringeren' blev første gang beskrevet i slutningen af 1700-tallet af en entomolog, der opdagede den på et hundekadaver. Den blev sidst set i nærheden af Paris i 1840'erne.

Eftersom ingen havde rapporteret at have set den siden, blev den anset som uddød og en myte på grund af dens specielle livsstil. Men det er ret begrænset, hvad man egentlig ved om dens adfærd og økologi.

Noget tyder på, at fluen reproducerer på døde pattedyr, for eksempel hjorte. Fluen lægger sine æg i et kadaver under fremskreden nedbrydning og råd, og så lever larverne (også kaldet maddiker) af knoglemarven. Disse kadavere forekom i rigt tal i de europæiske skove som bytte for ulve og bjørne.

Larver til rådden ost

'Knoglespringer' som tilnavn kommer af, at larverne laver 'gadedrengehop' hen over kadaveret ved i hurtige bevægelser at bøje og strække kroppen, som giver afsæt til en springende bevægelse.

Larverne fra en anden flue, den nært beslægtede 'ostespringer', kan springe 15 cm op i luften med denne teknik. Denne art benyttes på Sardinien i produktionen af rådden ost ved navn 'casa marzu'. ved at tilsætte larverne til pecorinoost.

Larverne omsætter fedtet i osten og fremskynder nedbrydning og gæringsprocessor i fremstillingen af denne delikatesse. Mens nogle foretrækker at spise osten med maddikerne, fortrækker andre at fjerne dem inden måltidet...

Menneskeskabte forandringer grund til udryddelse

Prisen for at være så specialiseret som 'knoglespringeren' er, og udelukkende kunne reproducere og gennemgå livscyklus i fremskredne nedbrydningsstadier af døde dyrs knogler, er, at fluen tilsyneladende uddøde samtidig med den industrielle revolution. Det betød nemlig en stor tilbagegang i de store rovdyr og dermed i antallet af døde byttedyr.

Det er sandsynligt, at landbrugsreformer samtidig resulterede i, at domesticerede dyr også blev mindre tilgængelige som mulig habitat for 'knoglespringeren'. Husdyrhold og bortskaffelse af døde dyr blev nemlig langt mere kontrolleret.

Den helt overvejende grund til, at dyr uddør og biodiversiteten trues, er netop når dyrenes habitat - altså de naturlige levesteder og mad - ødelægges og inddrages af mennesker til såkaldt nyttige formål. Det være sig fældning af skov til industri og salg eller opdyrkning af arealer til landbrug, for at føde den stadigt voksende befolkning, bygge huse og industri.

Nyttig for retsmedicinere

Ud over at 'knoglespringeren' blev anset som uddød, er den ydermere registreret som den første flueart, der blev udslettet af menneskelig aktivitet i historisk tid. Stor var overraskelsen hos spanske Daniel Martín-Vega og kolleger derfor, da de genopdagede fluen i 2007.

De lavede en retsmedicinsk undersøgelse, hvor de gravede døde blæksprutter ned i jorden, og derefter studerede hvilke insekter, der have lagt æg på og levede i disse prøver.

De forskellige flue- og insekt arter, der lever på kadavere, er til utrolig stor nytte i retsmedicinske undersøgelser, idet man kan udnytte information om, hvor længe liget har ligget begravet, og om det er blevet flyttet fra et sted til et andet, ud fra hvilke arter og hvilke livsstadier man finder på liget.

I prøverne fandt men 6 knoglespringere fra to forskellige populationer - et sensationelt fund for kendere!

Artikel om fundet i New Scientist