Annonceinfo

Politikere er slaver af deres dovne hjerner

Hvordan træffer mennesker beslutninger?

Groft sagt kan det inddeles i fire faser:

Først vurderer vi situationen. Derefter udskraber vi forskellige alternativer. Så beregner vi hvilket alternativ, der er bedst for os selv. Og til sidst træffer vi en beslutning.

Finanskrisen forklaret med dårlige valg

Nogenlunde sådan her er enhver beslutning bygget op, i hvert fald hvis man spørger beslutningstagere i partier, centraladministration eller private virksomheder.

Sammen med forskere og praktikere inden for økonomi og politik kaster de al deres vægt ind på tredje fase - valget mellem alternativer - når de skal forklare finanskrisen.

Det fremmeste eksempel herpå er den kultdyrkede tidligere amerikanske centralbankdirektør, Alan Greenspan, som i oktober 2008 foran den amerikanske Kongres sagde: »Jeg lavede en fejl ved at tro, at egeninteresse i organisationer, specielt banker og andre, var sådan, at de var bedst i stand til at forsvare deres egne aktionærer.«

Hurtig løsning fra politikerne

Vi var åbenbart alle - især bankerne - for dårlige til at kalkulere hvilket alternativ, der var bedst for os! Og når det sker for tilstrækkelig mange mennesker, bryder systemerne sammen. En finanskrise bliver en realitet.

En løsning på krisen kom til gengæld hurtigt fra politikerne: Vi vil lave incitamenter, så alle folk bedre kan træffe de fornuftige beslutninger, der får samfundet som helhed til at fungere.

Er det nu så enkelt? Måske. Men en anden forklaring kunne være, at krisens årsag skal findes langt før den enkelte gik i gang med at vurdere, hvilke handlinger de ville foretage.

Lad os derfor dissekere den første fase: Den enkeltes opfattelse af en situation. Det kan virke som den mest simple del af firetrins-raketten, når vi træffer beslutninger. Tværtimod.

Vi er gniere med vores hjerner

Langt de fleste af os er nogle 'gniere med vores hjerner'. Vi har svært ved at overskue de store mængder af information, der dagligt strømmer imod os. Om renter der falder og stiger, partier der ændrer holdninger og hvor meget vin vi må drikke på en uge.

Det gælder både almindelige mennesker og det gælder de mennesker, der sidder og træffer vigtige beslutninger om samfundet - politikere, embedsmænd og virksomhedsledere.

Konkret bruger vi en række mentale smutveje, fordi de hjælper den dovne hjerne: Vi trækker på viden vi netop har fået frem, frem for mere relevant viden vi fik i går. Vi ser ikke-relaterede begivenheder som bundet til en kausal fortælling.

Mentale smutveje er menneskelige

Vi samler mere på information, som bekræfter vores holdning, end viden der modsiger den. Vi forlader os på andre episoder, der minder om den situation vi har foran os, selvom de adskiller sig på flere vigtige parametre.

Alle beslutningstagere leder i øjeblikket efter nøglen til at løse krisen. Og jagten er nu gået ind for at finde nøglen under lampen, hvor lyset er tændt, frem for i mørket, hvor vi tabte den. Det er endnu en mental smutvej af den bekvemme slags, og faktisk meget menneskelig.

Men netop disse ovenstående skavanker hos mennesker er - systematiske - afvigelser fra det rationelle. Eller på mere jævnt dansk: Mennesket har en forudsigelig mangel på fornuft. Denne indsigt kan lære os om alle de mange fejl, som beslutningstagerne har lavet før og under finanskrisen.

Nytænkning kan få hjernen i omdrejninger

Den gode nyhed er, at vi kan omsætte denne indsigt til konkret politik. I de tilfælde, hvor markedets normer og incitamenter - som pisk eller gulerod - ikke kan løse problemerne, kan de social-psykologiske love hjælpe til. Det kræver nytænkning for vores dovne hjerner.

Et eksempel kan illustrere pointen: I en børnehave, der lukkede klokken 17 kom enkelte forældre en gang i mellem lidt for sent og hentede deres børn. Det blev der set skævt til fra de andre forældre og pædagoger. Derfor indførte man et bødesystem, hvor det kostede penge at hente sit barn efter klokken 17.

Hvad skete der? Flere forældre kom for sent og betalte til gengæld deres bod. Så prøvede man at gå tilbage til den gamle model uden bøder, men antallet af forsinkede forældre forblev på det samme nye høje niveau.

Ændring kræver erkendelse på højeste plan

Skal man tro dette lille eksperiment, så kan menneskers opfattelse af en situation altså være afgørende for de beslutninger vi træffer - og ikke nødvendigvis om incitamenterne ændrer sig.

Måske. Kun måske bliver finanskrisen og dens kølvand af morads, det tidspunkt, hvor vi ændrer synet på menneskets evne til at træffe rationelle beslutninger.

Så vi går fra hele tiden at indstille blikket på fase 3 - vores valg mellem alternative beslutninger, til fase 1 - vores opfattelse af en situation. Men det kræver, at beslutningstagere på alle niveauer anerkender, at de er fanger af deres egne dovne hjerne.

 

Sigge Winther Nielsens profil (KU)

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold

Sigge Winther Nielsen

Blogger om:

Jeg skærer igennem de overfladiske analyser fra dagspressen og giver dig letforståelig og solid indsigt om samfund, politik og økonomi.

Andre bloggere i Politikbloggen:
Jacob Gerner Hariri
Asmus Leth Olsen
Yosef Bhatti
Steffen Dalsgaard
Rasmus Tue Pedersen
Annonceinfo