Det der overbeviste os, er de to billeder af dodo-grøften (som ses her). Billederne er taget med fire mars-dages mellemrum, og man ser tydeligt, at nogle af de små hvide stykker er forsvundet på det sidste billede. Da robotarmen ikke har været aktiv i grøften i fire dage, fortolker vi forsvindingsnummeret som sublimation, det vil sige, is der fordamper. Tryk og temperatur i området er sådan, at vand ikke kan eksistere på flydende form, derfor går isen direkte over på gasform.

Folk herovre diskuterer dog stadig, hvorfor der overhovedet er noget is tilbage. En mulighed er, at sublimationen går meget langsomt, fordi underliggende sten og klipper holder isen kold.

Der var naturligvis stor glæde og lettelse over det meget konkrete fund af is. Jeg ved ikke, om det udløste et flueben i vores Mission Succes Plan, men det var tæt på. I går var stemningen dog mest præget af, at Phoenix stadig er i safe-mode. De fleste anser det ikke som en alvorlig trussel, men det skal naturligvis behandles alvorligt. Joe Quin og de andre folk, der har ansvaret for selve rumskibet, så meget trætte ud ved kick-off mødet.

Ellers er vi i magnetgruppen optagede af at forberede en præsentation af vores foreløbige resultater til science team-mødet på fredag.