Penge og sex på hjernen

Belønning kan være så mangt:
Forventningens glæde efter at have bestilt mad.
Barnets fryd over juleaftens komme.
Nydelsen af god musik eller smagen af jordbær.
Men hvordan bearbejder hjernen de mange forskellige typer belønninger vi modtager?
Behandler den alle slags belønninger ens, eller er der forskelle på forskellige belønninger?
Penge og letpåklædte kvinder
Belønninger kan komme i mange forskellige forme: fra sex, social anerkendelse, mad når man er sulten, eller penge.
Men det er stadig et åbent spørgsmål, om hjernen bearbejder disse belønninger på forskellige måder, eller om der er en "fælles valuta" i hjernen for alle typer belønninger.
I et studie af Guillaume Sescousse og kollegaer i Lyon, ønskede man at lave en sammenligning af om hjernen reagerer forskelligt på penge og sex. En gruppe mænd blev skannet med funktionel MRI, som bruges til at måle aktivitetsniveauet i forskellige dele af hjernen indirekte.
Imens de blev testet, skulle forsøgspersonerne spille et spil, hvor de nogle gange fik en belønning. Belønningen kunne være penge, eller den kunne være synet af en letpåklædt kvinde.
Forskelle og ligheder
Der var altså tale om to typer belønninger. Hvor penge kan siges at være en indirekte belønning, er de seksuelle billeder i en vis grad mere umiddelbart belønnende (i hvert fald for de fleste mænd). Men hvordan betragter hjernen disse belønninger?
Forskerne fandt ud, at der var unikke aktiveringer både for sex og penge hver især, men at der også var overlappende områder.
På den ene side fandt man, at der for begge typer belønning var en generel aktivering i det vi ofte betegner som hjernens belønningssystem (ventrale striatum, anteriore insula, anterior cingulate cortex og midthjernen; se figur). Der ser således ud til, at hjernen i det mindste bruger de samme strukturer til at reagere på begge typer belønning.
Penge foran, erotiske billeder bagved
Men der var også særlige aktiveringer for erotiske billeder og penge.
Og denne forskel fandt først og fremmest sted i hjernens forreste del, specielt området ved navn orbitofrontal cortex (OfC).
Her fandt man, at penge aktiverede områder som lå lidt længere foran, mens erotiske billeder aktiverede områder lidt længere bag i OfC.
Det betyder således, at hjernen også behandler de to typer belønning forskelligt. Men hvad skyldes forskellen?
Forskel i abstraktionsniveau eller tidsinterval
Som sagt er der to forskellige typer belønning, men de er forskellige på flere måder: Penge er indirekte belønnende, for penge kan ikke 'konsumeres' i sig selv. De er belønnende i det omfang de kan omsættes til andre ting.
Erotiske billeder er i sig selv direkte belønnende. Ikke fordi de symboliserer sex, eller muligheden for sex, men fordi de har en umiddelbart belønnende effekt. En anden mulighed er at sige, at erotiske billeder og penge er forskellige i deres abstraktionsniveau: Erotiske billeder er konkrete, mens penge er en abstrakt belønning.
En sidste mulighed er, at der er forskelle i tidsintervallet: Erotiske billeder er umiddelbart belønnende, mens penge kun kan omsættes til reel værdi efter et stykke tid (for eksempel efter skanningen, eller efter nogle dage, hvor man bruger pengene).
Spadestik til gode
Hvad årsagen er til denne adskillelse mellem penge og erotiske billeder er således stadig uklart. Men det er væsentligt, at man finder en adskillelse mellem de bageste dele til forreste dele af OfC i denne adskillelse.
Vi ved allerede, at de forreste dele af pandelappen er blandt de områder som er mest udviklet hos mennesker, sammenlignet med andre primater. Dette kan hænge sammen med, at mennesker er i stand til at bruge komplekse abstraktioner for belønninger, herunder penge.
Som så megen anden forskning, har man nu taget et spadestik og fundet nye ting, men også måttet sande, at vi stadig har langt flere spadestik til gode.
Thomas Z. Ramsøys profil på Copenhagen Business Schools hjemmeside
Seneste blogindlæg
-
Beskidte omgivelser øger fordomme
Af Thomas Zoëga Ramsøy, Hjerneforsker: Neuropsykolog og PhD20. april 2011 kl. 08:43 Kommentarer (7)Redaktionel kommentar: Den forskning, som dette indllæg omhandler, er senere blevet trukket tilbage af Science. Diedrik Stapel er nu... -
Juraen påvirket af frokostpauser
Af Thomas Zoëga Ramsøy, Hjerneforsker: Neuropsykolog og PhD15. april 2011 kl. 07:56 Kommentarer (0)Vi kender nok alle hvordan vi kan blive sure eller stressede hvis blodsukkeret er lavt, eller hvordan en dårlig hændelse g... -
Hvad sker i hjernen når vi mister bevidstheden?
Af Thomas Zoëga Ramsøy, Hjerneforsker: Neuropsykolog og PhD11. januar 2011 kl. 11:16 Kommentarer (7)Hvad sker der, når vi mister bevidstheden? Er der fælles neurale mekanismer for dyb søvn, anæstesi, vegetativ... -
Sociale computerspil gør dig mere empatisk
Af Thomas Zoëga Ramsøy, Hjerneforsker: Neuropsykolog og PhD4. januar 2011 kl. 12:41 Kommentarer (0)Mange spekulerer i, hvorvidt computerspil gør børn og unge (såvel som voksne) mere aggressive. Studier har vist en...
Thomas Zoëga Ramsøy

Blogger om:
Hvordan hjernens biologi ligger til grund for vore beslutninger. Specielt fokuserer min forskning på "værdibaserede valg", dvs valg som bygger på værdisætning af forskellig slags. Emner som forbrugeradfærd, gambling og ludomani, financiel adfærd og politiske holdninger er "lovlige" emner. Ikke mindst fungerer bloggen som et korrektiv for den måde vi tænker om hjerneforskning i dag. Hjerneforskningen vinder netop frem i alle samfundets kroge, og med titlen 'hjerneforsker' kan man både blive rig og berømt. Bare man forstår at udnytte mediernes forkærlighed for kulørte hjernescanningsdiagrammer som nemme forklaringer på alt mellem himmel og jord. Men det store lysegrå organ er den mest komplekse mekanisme, der findes, og er langt fra simpel eller entydig. Og videnskaben om hjernen er knap i sit spædbarns stadie. Det gælder derfor om at skille skidt fra snot, både i videnskaben og blandt hjerneforskerne.Den nye Hjernebloggers profil:
Jonas Kristoffer Lindeløv
Mest læste blogs
Blogs - Seneste kommentarer
-
Af Marian B. Goldstein for 21 timer 49 minutter siden
[Gal eller normal]
-
Af Marian B. Goldstein for 22 timer 9 minutter siden
[Gal eller normal]
-
Af Dorte Wulff Dahl for 22 timer 13 minutter siden
[Gal eller normal]
-
Af Marian B. Goldstein for 22 timer 18 minutter siden
[Gal eller normal]
-
Af Dorte Wulff Dahl for 23 timer 20 minutter siden
[Gal eller normal]
Abonner på vores nyhedsbrev
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk












Er der andre fund, der tyder på dette?
Jeg har kun læst abstracten - og kommer ikke til at læse fuldteksten idag i det mindste. Så jeg ved ikke, hvormange det drejede sig om mm. Men udfra din tekst, ville en del interesserede i menneskehjernens udvikling ifht både chimpanser og neandertalere mm nok finde det der en lille smule spændende... Så stod der noget om, at andre fund - f eks fra spect-scanninger hos nogle med defekte helt fortil eller bagtil (samme områder som de beskrevne i dette studie) havde forskelle, hvor det var det der krævede relativt mere abstrakt tænkning der lå fortil? Det er jo trods alt interessant, når det ligger ligger der forrest i pandelapperne............. (Men det siger jo så intet om, hvilke genetiske forskelle, der evt fører til større vækst i det område)
uddybelse/rettelse:
Altsaa, hvad jeg mener er, at JEG TROR, at med dyr er der i meget hoejere grad tale om stimulation af hjernens masse, da dyr er meget mere bevidste end mennesker er om deres eksistens. Derfor kan de i langt hoejere grad, involvere langt hoejere hjernemasse i deres goeremaal.
Har man scanningsbilleder af dyrs hjerner, gerne i naturlige goermaal og meget gerne i naturlige goeremaal eller forholdelsesprocesser i naturlige eller seminaturlige omgivelser? Jo taettere paa deres naturlige miljoe, jo bedre og jo mere aktivitet forudses involveret i deres hjernemasse.
Mvh
Godt Thomas!
Rigtig god tilgang til studiets betydning, Thomas, tror du har helt korrekt fat paa noget essentielt med visuel og fysisk relationer til, hvad der af personen skal forholdes eller relateres til.
Har man scanningsbilleder af dyrs, feks. abers hjerner ved visuel stimulation og ved fysiske goeremaal? Dette kunne fortaelle os om MIN teori om, at jo mere fysisk relaterende stimulationen er, jo taettere kommer man paa aktiveringen af hjernens centrum og hjernestammens substans, altsaa der hvor kontakten til kroppen etableres eller relateres.