Jeg ser lige i dagens nyheder at også forskere på området nu åbent stiller spørgsmålstegn ved økologiens klimaeffekt:
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-26701285.html

Som den vel fremgår af diskussionen efterhånden er det ikke helt nemt at måle "miljøbelastning" - vi husker at de LCA som her refereres jo heller ikke inkluderer alt, eksempelvis biodiversitet og pesticid-effekter. Vi bliver næppe helt enige om tolkningen af hvad der er reglen og hvad der er undtagelsen, men disse sammenligninger er uanset hvad et godt udgangspunkt for kvalificeret diskussion.
Lad mig lige spille et enkelt element på banen hvad angår gulerødderne - der er jo meget stor forskel på energiforbruget til de forskellige produkter, og der ligger gulerødder og kartofler helt i bund, korn noget højere, mælk og kød endnu højere. Og det totale energiforbrug til gulerodsproduktion pr kg (økologisk eller konventionel) er mindre end forskellen på energiforbruget på økologisk og konventionel mælk igen pr kg, og her vinder det økologiske for the record.
Sagt meget populært kan man altså lave et kg mælk og et kg gulerødder økologisk for det det koster at lave et kg konventionel mælk. Det er selvfølgelig en lidt sær opstilling, men min pointe er bare at der er stor forskel på niveauerne mellem produkterne.
Hvad jyllandspostens historie angår, så fremfører Jørgen Olesen det korrekte, men også helt banale synspunkt at hvis man sænker udbytterne med 30%, så skal man bruge mere landbrugsjord, og hvor skal det komme fra? Spørgsmålet er ikke uinteressant, men man kan undre sig over at JP donerer sin forside til den historie, uden at ulejlige sig med at kvalificere diskussionen videre. Man kunne jo tage de LCA frem vi her har diskuteret, og energibelastningen pr ha er jo langt lavere i det økologiske - selvom vi er enige om at det bør angives pr kg produkt, men det mener de åbenbart ikke i JP? Så hvad er klimabelastning? Arealanvendelse eller energiforbrug pr hektar? Man kan også spørge om ikke man bør se mere dynamisk på udviklingen og tage eg. kødproduktionen op til diskussion (det gør de nu også i artiklen). Og endelig kan der stilles spørgsmål ved udbyttenedgangen - ikke så meget i det danske landbrug (selvom det blev forsøgt i JP's debat), men i udviklingslandene er historien mere broget. Der er naturligvis slet ikke det datagrundlag som vi har herhjemme, og der er grund til at være skeptisk over for de undersøgelser som findes, men som det er nu er der flest studier som viser udbyttefremgang ved omlægning til økologi i Afrika.

Jeg ser lige i dagens nyheder at også forskere på området nu åbent stiller spørgsmålstegn ved økologiens klimaeffekt:
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-26701285.html

Kære Andreas
Jeg synes det er tankevækkende at et økologisk ikon som guleroden faktisk er et ringere klimavalg, ja et ringere miljøvalg på alle andre parametre end pesticidforbrug.
Men det er da rigtigt, som jeg også selv var inde på i mit første indlæg, at man altid kan finde enkeltstående eksempler der støtter ens holdning. Derfor efterlyste jeg netop nogle mere overordnede undersøgelser.
Jeg har lige fundet:
”Simulering af fossilt energiforbrug og emission af drivhusgasser
Tre scenarier for omlægning til 100% økologisk jordbrug i Danmark
Af.Tommy Dalgaard, Niels Halberg og Jes Fenger
De skriver:
"følge de opstillede scenarier vil en omlægning til økologisk jordbrug betyde, at energiforbruget mindskes med mellem 9% og 51%. En omlægning til økologisk produktion med 100% selvforsyning vil mindske energiforbruget mest (49-51%), mens en omlægning til økologisk landbrug, hvor den nuværende husdyrproduktion fastholdes ved hjælp af en udstrakt foderimport, vil mindske energiforbruget mindst (9-16%)."
Og
"Totalt set vil emissionen af drivhusgasser målt i CO2-ækvivalenter falde med 13-38% ved de beregnede omlægninger til 100% økologisk jordbrug."
Når vi ved at omlægning til økologi får udbyttet alene i planteavlsleddet til at falde med ca. 40%, synes disse emissionsreduktioner ikke at være imponerende. Faktisk er der jo tale om øget klimabelastning pr. produceret kilo.
Dalgaard mfl. anviser også et alternativ:
” Totalt set produceres der ved den konventionelle planteavl i 1996-situationen[Det konventionelle scenarium CM] mere energi i form af biobrændsel og metaboliserbar energi i afgrøderne end i de økologiske scenarier. Der kan således ved øget brug af halm og korn til energiformål ved konventionelt landbrug opnås den samme eller en større nettobesparelse i energiforbrug og emission af CO2-ækvivalente drivhusgasser som ved 100% omlægning til økologisk landbrug.”
 Du skriver at vi skal være konstruktive og se hvor økologien har udfordringer. Enig. Da vi næppe ligefrem kan få økologisk jordbrug forbudt må vi arbejde på at reducere dets miljøbelastning. Desværre er dogmatikken i de økologiske regler en væsentlig hindring for dette. For at tage et eksempel, så skriver Randi Lundshøj Dalgaard i sin Ph.D. afhandling ” Det blev konkluderet, at det globale opvarmningspotentiale per kg svinekød kunne reduceres med ca. 5%, hvis det fordøjelighedsfremmende enzym xylanase blev tilsat svinefoderet”. Enzymtilsætning er mig bekendt ikke tilladt i økologisk drift. Tværtimod sværger man til svært fordøjeligt grovfoder.
 Forbrugerne/vælgerne har krav på en åben debat og nogle reelle oplysninger. Som jeg læser Dalgaard mfl. er økologien pt. et dårligt klimavalg. Dette er en ubehagelig sandhed for de økologiske producenter da deres forbruger segment pt. er meget optaget af klimaet. Derfor er god brug for kritisk presse og kritisk forskning. Økologien er blevet big business og dens miljøeffekter må frem i lyset.

Kære Claus
Det er helt rigtigt hvad du skriver om LCA på gulerødder og svinekød. Og på den samme side kan du finde henvisninger til opgørelser som viser at økologisk produktion er mindre energiforbrugende for en lang række kornafgrøder, raps, mælk etc. Ser vi på acidification er økologisk også oftest bedst, hvad kvælstofbelastning angår er det lidt frem og tilbage - afhængig af produktet. Således kunne vi blive ved, men det er altså ikke svært at finde produkter - dyrket i DK, hvor miljøpåvirkningen fra det økologiske er dokumenteret mindst.
Mest konstruktivt er det måske at bruge disse opgørelser til at se på hvilke områder det økologiske jordbrug har udfordringer - og det er oftest der hvor den lavere produktivitet slår igennem - og så hvor man har svært ved at styre kvælstofudvaskningen. Det konventionelle taber oftest på energiforbruget til input, og så er der sprøjtemidlerne som jo ikke er talt med i disse opgørelser - men det diskuetes andre steder her på bloggen.
Jeg er i øvrigt enig i at forbruget pr produceret kg oftest er det mest relevante for forbrugeren. Derfor angiver man oftest arealforbrug som en funktion af produktionen, på linie med CO2 ækvivalenter, forsuring etc. Jeg kender ikke det fulde grundlag for disse beregninger, men naturligvis er brugen af husdyrgødning i det konventionelle regnet med, og man behøver altså ikke dreje på nogle manipulerende knapper for at få de resultater der præsenteres - det tror jeg forfatterne ville føle sig stødt over at få skudt i skoene.
 

Kære Andreas
Tak for navnene. Det gav mig lidt at gå efter. Jeg fandt denne hjemmeside om emnet http://www.lcafood.dk/ . Der er links til forskellige rapporter. F.eks. ” Miljøvurdering af konventionel og økologisk avl af grøntsager” (MST 2006). Her kan man læse at produktionen af økologiske gulerødder belaster klimaet ca. halvanden gange så meget som produktion af konventionelle gulerødder. Udledningen af næringsstoffer, som jo fører til iltsvind, ligger i den økologiske produktion på to til fem gange udledningen i den konventionelle (begge, tabel 2.9).
Den samme konklusion nås for svinekød, som vi jo producerer ganske meget af. ” The environmental impact per kg organic pork is higher compared to conventional production for both global warming, eutrophication and acidification.” Altså; Miljøeffekterne pr kg økologisk svinekød er højere sammenlignet med konventionel produktion for både global opvarmning, iltsvind og forsuring. (Fra Danish pork production An environmental assessment af Randi Dalgaard, Niels Halberg & John E. Hermansen).
 Det materiale jeg kunnet finde tyder altså ingenlunde på at forbrugeren gør et klimaet en tjeneste ved at købe økologisk. Jeg savner således stadig sagligt belæg for at antyde det modsatte.
 Mht. om miljøbelastning skal regnes pr. produceret kg eller pr hektar, mener jeg helt oplagt at det må være pr produceret kg. Til sammenligning ser man jo på hvor meget CO2 et kraftværk udleder pr kilowatttime, ikke pr hektar.
 Mht. kunstgødning anerkender jeg fuldt ud, at der bruges meget energi på at producere det. Dog skal man huske konventionelle landmænd i Danmark også bruger husdyrgødning. Det går således ikke an at sammenligne økologisk landbrug med landbrug der kun gøder kunstgødning hvis man vil give et realistisk billede at situationen i Danmark.
 Hvis man drejer på alle knapper. Dvs. antager, at konventionelt landbrug kun bruger kunstgødning, regner pr. hektar og ikke pr. produceret kilo osv. er det måske muligt at få økologien først over målstregen. Det vil jeg dog anse for ren manipulation.

Kære Simon
Det er oplagt at økologien bliver nød til at tage den globale fødevareforsyning alvorligt. Jeg mener nu endnu vi har til gode at se hvad GMO'erne kan gøre i den forbindelse. Den beklagelige kommercielle virkelighed er jo at der endnu ikke er brugt tilstrækkelige ressourcer til at udvikle e.g. tørke eller saltresistente afgrøder - fokus har i den grad været på de mere købekraftige markeder - men det kan selvfølgelig ændre sig... Man det er noget mere besværligt at regulere vand og næringsstofforbruget end at skrue ned for herbicid-tolerancen i en plante, og nogen skal jo betale - hvis ikke bønderne - hvem så? Mere fundamentalt kan man spørge om der findes et genetisk quick-fix - udbytte-gabet mellem teoretisk (økologisk) og realiseret produktion er jo betydelig i det meste af Afrika - trods mange gode intentioner. Mon en ny afgrøde virkelig kan gøre den forskel tusinder af landsbrugskonsulenter ikke kunne?
Og med hensyn til den lavere produktivitet og "umoralske" i lavere udbytter (fordi vi så må bruge mere jord) bliver jeg altså en lille smule træt. Ja, argumentet er i princippet rigtigt, men medmindre du selv er vegetar, så holder det altså ikke mange sekunder - arealforbruget til kødproduktion er altså et væsentligt større problem for naturbeskyttelsen. 

Man bør udvikigle en milijø sikker måde at dyrke GMO i en konventionelt landbrug. Som man kan opdyrke minst mulig jord for mest udbytte. Det ville give plas til skove og anden urøte natur. Og så ville man også kunne lave fødevare der ville kunne overleve i udviklings landen hvor der er stigene klimaforandirger.

Kære Claus
Ja, det er rigtigt, selvfølgelig kan man finde parametre og systemer som passer i ens verdensbillede. Det er jo derfor man i LCA forsøger at sammenfatte i det mindste mange af effekterne i CO2 ækvivalenter. Der er lavet en del LCA på danske systemer som du efterlyser. Mine gode kolleger Niels Halberg og 2*Dalgaard fra Århus universitet har stået for en del af dem, du kan finde dem på deres hjemmesider. Det viser selvfølgelig lidt forskellige ting afhængigt af hvad det er for nogle produkter, rent overordnet kan man sige: Energiforbruget til input er væsenligt lavere i økologisk produktion - primært pgra gødningen (man kan så diskutere hvordan man skal indregne de organiske gødninger, afhængig af kilden). Energiforbruget på driften er ofte højere i økologisk produktion, og endelig er udbytterne gerne lavere, så det påvirker data afhængig af om man regner pr udbytteenhed, eller pr arealenhed.
Men på tværs af alle disse aspekter er der altså også i Europa godt belæg for at sige at økologiske produkter meget ofte scorer lavere end deres konventionelle modstykker. Jeg sidder med to endnu ikke offentliggjorte studier fra intensiv produktion i Kina og Brasilien, og her er resultatet det samme (Trydeman Knudsen, ikke publiceret). 

 
 
 
 
 
Det er let at finde enkelt punkter hvor et dyrkningssystem er et andet klimaoverlegent.
F.eks kan man sige at;
Konventionelle køer der får kraftfoder udleder mindre metan. Derfor er konventionelt landbrug klimaoverleget.
Eller;
Herbicid resistente GMO afgrøder muliggør pløjefri dyrkning som sparer fossilt brændstof og fremmer opbygningen af humus. Altså er GMO'er klima overlegne.
For at komme til spørgsmålet. Findes der undersøgelser som sammenligner helheden i de forskellige dyrkningssystemer f.eks. ved en LCA?
Jeg efterlyser primært undersøgelser af dansk økologi vs. konventionelt.

Man bør udvikigle en milijø sikker måde at dyrke GMO i en konventionelt landbrug. Som man kan opdyrke minst mulig jord for mest udbytte. Det ville give plas til skove og anden urøte natur. Og så ville man også kunne lave fødevare der ville kunne overleve i udviklings landen hvor der er stigene klimaforandirger.

Det er let at finde enkelt punkter hvor et dyrkningssystem er et andet klimaoverlegent.
F.eks kan man sige at;
Konventionelle køer der får kraftfoder udleder mindre metan. Derfor er konventionelt landbrug klimaoverleget.
Eller;
Herbicid resistente GMO afgrøder muliggør pløjefri dyrkning som sparer fossilt brændstof og fremmer opbygningen af humus. Altså er GMO'er klima overlegne.
For at komme til spørgsmålet. Findes der undersøgelser som sammenligner helheden i de forskellige dyrkningssystemer f.eks. ved en LCA?
Jeg efterlyser primært undersøgelser af dansk økologi vs. konventionelt.