Annonceinfo

Økologi og sundhed – videnskab eller ønsketænkning?

Den økologiske markedsandel for danske fødevarer er steget voldsomt de seneste 10 år.

Økologiske produkter er meget populære, selvom finanskrisen sikkert tager toppen af de imponerende vækstrater de økologiske produkter har haft de seneste år.

Salget er siden 2006 steget med ca. 25% om året og den økologiske markedsandel er nu tæt på 7% i Danmark.

Flere forbrugerundersøgelser i Danmark har vist, at folk primært køber økologi fordi produkterne opfattes som sundere. Især fraværet af pesticider spiller en afgørende rolle når valget falder på de økologiske produkter.

Men også oplevelsen af en bedre smag og en overbevisning om at produkterne indeholder flere sundhedsfremmende stoffer har vist sig at være meget afgørende.

I en omfattende dansk forbrugerundersøgelser viste det sig, at 70% af dem, der køber økologi primært gør det fordi produkterne indeholder markant færre pesticider. Men udgør pesticidresterne en risiko for vores sundhed - hvor god er den videnskabelige dokumentation egentlig?

Færre pesticider i dansk og økologisk

Fødevarestyrelsen analyserer løbende bl.a. korn, frugt og grøntsager for pesticidrester. I den seneste offentliggjorte undersøgelse blev der slet ikke fundet pesticidrester i økologiske planteprodukter, mens der i konventionelt frugt og grønt blev fundet pesticidrester i henholdsvis 53% og 9% af prøverne. Dansk producerede planteprodukter har generelt vist sig at indeholder færre pesticidrester end de importerede udenslandske.

Så hvad angår pesticiderne, er der en fin overenstemmelse med den økologiske forbrugers forventning og realiteternes verden: Økologiske produkter er renere. Men er det usundt at spise konventionelle planteprodukter?

Fødevarestyrelsen er meget klar i udmeldningerne på dette område, og de anbefaler klart, at danskerne øger indtaget af frugt og grønt, og vurderer ikke at pesticidresterne der forekommer i danske planteprodukter bør give anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder.

Produkterne er altså "officielt" sunde uanset om de er konventionelle eller økologiske. Men hvorfor vælger et stigende antal danskere så fortsat at købe økologiske produkter til trods for at landets øverste fødevaremyndighed og ekspertise på området klart indikerer, at der ikke er en risko?

Øko-info

Det gør de, fordi den typiske økologiske forbruger er skeptisk, og interesseret følger med i de mange videnskabelige undersøgelser, der bliver foretaget på området.

De fleste forbrugere læser selvfølgelig ikke de originale videnkabelige publikatoner, men henter typisk informationen på økologiske interesseorganisationernes hjemmesider eller i livsstilsmagasiner, gratis-aviser og i de gamle "seriøse" aviser såsom Politiken, Berlingske Tidende og Jyllandsposten.

Medierne er fyldt med artikler om økologi og sundhed - og med ganske få undtagelser fremhæves fordelene ved den økologiske produktionsform, og vi forbrugere lapper det i os, og overbevises om, at pesticiderne er et problem - men holder det?

Pesticidudskillelse falder hurtigt

En dansker indtager ca. 85 µg pesticid per dag, og korn, frugt og grønt udgør mere end 98% af danskernes samlede pesticidindtag - kun en ubetydelig del kommer fra f.eks. drikkevandet.

Selvom disse værdier ligger mere end 100 gange under de fastsatte værdier for den acceptable daglige indtagelse (ADI), så vælger den økologiske forbruger "forsigtighedsprincippet" og undgår bevist at udsætte sig selv og resten af familien for en evt. risiko fra pesticiderne.

Flere meget veludførte amerikanske undersøgelser har klart dokumenteret, at en omlægning af kosten fra konventionel til udelukkende at indeholde økologiske produkter medfører en næsten øjeblikkelig reduktion i udskillelse af visse pesticider med urinen.

Allerede 24 timer efter omlægningen faldt udskillelsen af et bestemt pesticid til niveauer, der ikke længere var detekterbare. De fleste økologiske forbrugere vælger dog typisk ikke at foretage en fuldstændig omlægning af kosten, men erstatter blot nogle få konventionelle fødevarer med tilsvarende økologiske produkter.

Og den strategi er bestemt effektiv, hvis man altså fravælger nogle helt bestemte planteprodukter. Blot ved at spise danske økologiske æbler, hvedebrød og kartofler i stedet for de tilsvarende konventionelle, kan det daglige indtag af pesticider reduceres med ca. 60%.

Æbler, kartofler og cerealier sprøjtnes nemlig intensivt i det konventionelle jordbrug og meget ofte med mange forskellige pesticider: Det er for eksempel ikke ualmindeligt at en dansk kartoffelmark sprøjtes 8-10 gange i løbet af en vækstsæson, og at der anvendes 2-3 forskellige svampemidler og et par forskellige ukrudtsmidler i løbet af en vækstsæson. Og pesticidanvendelsen vil typisk være endnu mer eintensiv i en konventionel æbleplantage.

Cocktail-effekten

De såkaldte "cocktail"-effekter påkalder sig i disse år stor opmærksomhed i den videnskabelige litteratur. Det har nemlig vist sig, at giftvirkningen for et enkelt pesticid kan mangedobles, hvis det forekommer sammen med flere andre pesticider på samme tid.

De toksikologiske effekter af pesticider fastlægges typisk af for eksempel WHO, i dyreforsøg med et enkelt pesticid ad gangen. Det enkelte pesticid analyseres for eksempel for den kræftfremkaldende effekt, reproduktionsskadende effekt, effekt på arveegenskaber og skader på centralnervesystemet.

Herved fastlægges koncentrationen for, hvornår pesticidet ikke har nogen påviselig toksikologisk effekt, og så indlægger man en sikkerhedsfaktor, der typisk er ca. 100 gange lavere. Men der tages altså ikke hensyn til vekselvirkninger og synergier mellem pesticiderne, når de findes på samme tid.

Opdagelsen af "cocktaileffekten" har givert anledning til bekymring, og har vist at pesticidernes toksikologiske effekter måske ikke hviler på et solidt videnskabeligt grundlag. I alt fald har det åbnet manges øjne for, at der er meget som videnskaben endnu ikke har svar på.

Vi ved næsten ingenting om cocktail-effekterne på lang sigt, og man ved slet ingenting om, hvordan organismen reagerer i løbet af et længere livsforløb, eller blot i løbet af barndommen og puberteten, når vi sekventielt udsættes for restkoncentrationer af nogle af de ca. 85 forskellige pesticider, der pt. er godkendte i det konventionelle jordbrug i Danmark.

Hvor farlige er pesticiderne?

Officielt udgør pesticiderne ikke et sundhedsproblem i Danmark, men den videnskabelige baggrund er på en række områder ufuldstændig, og det kan ikke undre, at mange danskere vælger at købe økologiske fødevarer, blot for ikke at udsætte sig selv for en eventuel risiko fra pesticiderne; også selvom denne risiko ikke pt. kan dokumenteres af videnskaben.

Måske er pesticidresterne helt uskadelige, og måske er mange af de mere end 5000 sekundære metabolitter som en plante typisk indeholder langt mere skadelige - vi ville gerne vide det, men vi ved det ikke!

I et efterfølgende indlæg på bloggen vil jeg skrive om den forskning vi pt. udfører i forskningsprojektet "OrgTrace" som er et omfattende studie, hvor vi følger en lang række potentielt sundhedsfremmende kemiske forbindelser i planter hele vejen fra produktion i marken til de bliver optaget og/eller udskilt af kroppen hos unge danske mænd.

 

Igen igen for meget svampegift i økologiske fødevarer

I debatten her har det flere gange været hævdet at der ikke er problemer med økologiske fødevarers indhold af mykortoksiner (svampegift). Svampegiftene er sammen med dioxon de mest sunhedssakdelige stoffer der findes og har bl.a. været anvendt til kemisk og biologisk krigførelsen.

Herunder er der en ny pressemeddelelse/advarsel fra Fødevarestyrelsen om fund af naturlig svampegift i økologiske havregryn. Den svampegift der omtales ødelægger immunforsvarssystemet, så her kunne også være en årsag sammenhæng med folkesygdomme som allergi og astma, som jo drejer sig om at immunforsvarsystemet ikke fungerer korrekt.

Der er tale om den anden (!) pressemeddelelse som Fødevarestyrelsen udsender vedrørende forekomst af alt for høje koncentrationer af svampegift i økologiske fødevarer alene her i 2011. Hvordan kan man så hævde at der ikke er noget problem.

Den pågældende svampegift produceres som nævnt i debatten normalt af Fusarium-svampen, som er kendt for at producere andre svampetoskiner, som i høj grad forårsager infertilitet (nedsat sædkvalitet og barnløshed) i mennesker og dyr.

Det er formodentlig ikke f.eks. sprøjtemidler som i praksis er årsag til nedsat fertilitet i mennesker og dyr, men synderen kan nemt være fødevarer som disse økologiske havregryn.

Bemærk at Fødevarestyrelsen især fokuserer på akutte forgiftningsymptomer for voksne - og gør det for at nedtone problemerne (vi skal tænke: "hvem spiser 1½ kg havregryn på en gang" - så der er ikke noget problem). Men langtidvirkningerne er et ødelagt immunforsvarssystem og det fører til gentagne infektioner og at banale infektioner kan blive livstruende ...

Mange ting tyder på at børn, specielt børn der ikke indtager fiskeolierne EPA og DHA i ret store mængder, kan være meget følsomme overfor den pågældende svampegift og derfor risikerer at få ødelagt immunforsvarssystemet.

Selv efter disse fund af svampegift i økologiske fødevarer, der er solgt til forbrugerne og som børn har indtaget - formodentlig langt den største sundhedsskadelige påvirkning af mange børn der er sket i mange år - fortsætter Fødevarestyrelsen med at anprise økologiske produkter.

Fødevarestyrelsen har stået bag anprisninger af økologiske fødevarer (hvilket normalt ikke er lovligt når der ikke er dokumentation for anprisningerne) og har agiteret for at offentlige institutioner skal købe økologiske produkter - og dermed har Fødevarestyrelsen jo et stort medansvar for at børn i offentlige institutioner er blevet udsat for denne svampegift i alt for høje koncentrationer.

Fødevarestyrelsen har således en grund til at nedtone de alvorlige problemer der er med svampegiften i de økologiske havregryn, men skulle Fødevarestyrelsen ikke hellere varetage borgernes/børns interesser end producenternes interesser?

Sagen viser at det er meget uhensigtsmæssigt når offentilige instanser anpriser bestemte varer, som de skal kontrollere lødigheden af. Vi løber samme risiko når forskere indenfor det økologiske område anpriser de økologiske fødevarer. Vi kan ikke være sikker på en kritisk og objekt information. Det svarer jo til at politiet går ud og siger at folk skal købe et bestemt bilmærke og når de så finder ulovligheder forbundet med det pågældende bilmærke ikke foretager sig noget men i stedet går ud og nedtoner problemerne og lader lovovertrædere slippe for straf (man straffer ikke sine venner).

Fødevarestyrelsen skriver i pressemeddelelsen ( https://www.foedevarestyrelsen....htm ):

"14. januar 2011

Havregryn med svampegift

Endnu et parti økologiske havregryn fra Dalby Mølle A/S indeholder svampetoxinet deoxynivalenol (DON) over den tilladte grænseværdi. Det viser undersøgelser, som Fødevarestyrelsen har gennemført. Denne gang gælder det økologiske havregryn med pakkedato 01.12.2010 og mindst holdbare til 29.11.2011.

Virksomheden har allerede tilbagekaldt varerne fra butikkerne og er ophørt med at modtage råvarer fra den mellemhandler, der har leveret det svenske korn til havregrynene.

Har du økologiske havregryn fra Dalby Mølle A/S stående hjemme på hylden, så smid dem ud, lyder rådet fra Fødevarestyrelsen, der tog initiativ til de ekstra undersøgelser allerede i sidste uge, da det kom frem, at der var sendt havregryn med toxinet på markedet.

Symptomer
Symptomerne på akut forgiftning er opkastning. Men de mængder der er fundet er så lave, at en voksen skal spise mindst 1½ kilo havregryn ad gangen for at få symptomer på forgiftning. Langtidseffekten af at spise produkter med svampetoxinet over den tilladte grænseværdi kan være nedsat immunforsvar.

Det er sjældent at svampetoxinet forekommer i havregryn. Forekomsten i flere prøver inden for den seneste tid skyldes formenligt et sammenfald af uheldige omstændigheder under kornets vækst. Bl.a. kan lav temperatur og høj luftfugtighed omkring kornets blomstringsperiode favorisere væksten af de toxin-producerende Fusariumsvampe.

Fødevarestyrelsen har udtaget yderligere prøver hos Dalby Mølle A/S af havregryn produceret af den svenske havre og sendt dem til analyse.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at kassere grynene eller levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt.

Hvilke havregryn
Advarslen vedrørende havregryn fra Dalby Mølle A/S omfatter økologiske havregryn af mærkerne:

- Dalby Mølle, økologiske havregryn

- Best, økologiske havregryn, finvalsede

- First price, økologiske havregryn, finvalsede

- Gammelby Mølle, økologiske havregryn, grovvalsede

- Morgengry, økologiske havregryn, finvalsede "

Levealder?

Per Rønne. Den er vist lidt langt ude?

Igen svampegift i økologisk korn

Der er altså vedvarende problemer med svampetoksiner i økologiske kornprodukter.

Herunder er der en ny pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen om fund af en ubehagelig svampegift i økologiske havregryn. Den svampegift der omtales ødelægger immunforsvarssystemet, så her kunne også være en årsagssammenhæng med folkesygdomme som allergi og astma, som jo drejer sig om at immunforsvarsystemet ikke fungerer korrekt. Ligeledes vil især børn der udsættes for svampegiften være særligt udsat for at få gentagne infektioner - f.eks. gentagne øreinfektioner som kan risikere at give nedsat hørelse. Det er altså særdeles alvorlige påvirkninger.

Der er tale om den anden (!) pressemeddelelse som Fødevarestyrelsen udsender vedrørende forekomst af alt for høje koncentrationer af svampegift i økologiske fødevarer her i 2011. Der er ikke tale om økologiske varer der er blevet frasorteret i et kontrolled, men derimod økologiske varer der er kommet ud i butikkerne og er blevet solgt og spist af bl.a. mange børn.

Den pågældende svampegift produceres normalt af Fusarium-svampen, som er kendt for at producere andre svampetoskiner, som i høj grad forårsager kræft og infertilitet (nedsat sædkvalitet og barnløshed) i mennesker og dyr.

Det er altså en mulighed at en årsag til disse meget alvorlige sundhedsproblemer kan være fødevarer som disse økologiske havregryn.

Bemærk at Fødevarestyrelsen især fokuserer på akutte forgiftningsymptomer for voksne - og gør det for at nedtone problemerne (vi skal tænke: "hvem spiser 1½ kg havregryn på en gang" - så der er ikke noget problem). Men langtidvirkningerne er et ødelagt immunforsvarssystem og det fører til gentagne infektioner og at banale infektioner kan blive livstruende ...

Mange ting tyder på at børn, specielt børn der ikke indtager fiskeolierne EPA og DHA i ret store mængder, kan være meget følsomme overfor den pågældende svampegift og derfor risikerer at få ødelagt immunforsvarssystemet. Børn der ikke spiser fede fisk bliver måske forgiftede af en enkelt portion af disse havregryn.

Som det anføres i pressemeddelelsen er det netop høj fugtighed i afgrøden der formodentlig er årsag til at de økologiske havregryn er blevet inficeret med Fusarium-svampen. Høj fugtighed i afgrøden fremmes i høj grad af tilstedeværelsen af ukrudt i afgrøden. Dette er et endnu større problem når afgrøden bliver holdt fugtig af ukrudt når afgrøden er moden og når der kommer grønt materiale fra ukrudtet med i det høstede korn på lageret. Så vokser der andre svampe frem på det grønne materiale fra ukrudtet og på kornet - det er svampe som producerer ekstremt giftige svampetoksiner der er endnu farligere end de forfærdelige stoffer som Fusarium-svampen producerer.

Sammenhængen med økologisk jordbrug er altså : der er ofte meget mere ukrudt i de økologiske afgrøder end de konventionelle og det betyder at den økologiske afgrøde holdes mere fugtig - og det giver problemerne med svampeinfektioner og svampetoksinerne. Og holder man ukrudtet nede ved brug af f.eks. ukrudtsstrigler ødelægges fuglerederne i marken. Efter bare en enkelt ukrudtsstrigling i f.eks. vårhvede har man reduceret antallet af klækkede vibeunger med 75% ( http://www.forskningsbase.life.ku.dk/fbspretrieve/8079806/rapport.pdf side 72 figur tabel 3.18) - viben er en fredet og truet fugl.

Selv efter disse fund af svampegift i økologiske fødevarer, der er solgt til forbrugerne og som børn har indtaget - formodentlig langt den største sundhedsskadelige påvirkning af mange børn der er sket i mange år - fortsætter Fødevarestyrelsen med at anprise økologiske produkter.

Fødevarestyrelsen har stået bag anprisninger af økologiske fødevarer (hvilket iøvrigt er ulovligt når der ikke er dokumentation for anprisningerne) og har agiteret for at offentlige institutioner skal købe økologiske produkter - og dermed har Fødevarestyrelsen jo et stort medansvar for at børn i offentlige institutioner er blevet udsat for denne svampegift i alt for høje koncentrationer.

Fødevarestyrelsen har således en grund til at nedtone de alvorlige problemer der er med svampegiften i de økologiske havregryn, men skulle Fødevarestyrelsen ikke hellere varetage borgernes/børns interesser end producenternes interesser?

Sagen viser at det er meget uhensigtsmæssigt når offentilige instanser anpriser bestemte varer, som de skal kontrollere lødigheden af. Det svarer jo til at politiet går ud og siger at folk skal købe et bestemt bilmærke og når de så finder ulovligheder forbundet med det pågældende bilmærke ikke foretager sig noget men i stedet går ud og nedtoner problemerne og lader lovovertrædere slippe for straf (man straffer ikke sine venner).

Fødevarestyrelsen skriver i pressemeddelelsen ( https://www.foedevarestyrelsen....htm ):

"14. januar 2011

Havregryn med svampegift

Endnu et parti økologiske havregryn fra Dalby Mølle A/S indeholder svampetoxinet deoxynivalenol (DON) over den tilladte grænseværdi. Det viser undersøgelser, som Fødevarestyrelsen har gennemført. Denne gang gælder det økologiske havregryn med pakkedato 01.12.2010 og mindst holdbare til 29.11.2011.

Virksomheden har allerede tilbagekaldt varerne fra butikkerne og er ophørt med at modtage råvarer fra den mellemhandler, der har leveret det svenske korn til havregrynene.

Har du økologiske havregryn fra Dalby Mølle A/S stående hjemme på hylden, så smid dem ud, lyder rådet fra Fødevarestyrelsen, der tog initiativ til de ekstra undersøgelser allerede i sidste uge, da det kom frem, at der var sendt havregryn med toxinet på markedet.

Symptomer
Symptomerne på akut forgiftning er opkastning. Men de mængder der er fundet er så lave, at en voksen skal spise mindst 1½ kilo havregryn ad gangen for at få symptomer på forgiftning. Langtidseffekten af at spise produkter med svampetoxinet over den tilladte grænseværdi kan være nedsat immunforsvar.

Det er sjældent at svampetoxinet forekommer i havregryn. Forekomsten i flere prøver inden for den seneste tid skyldes formenligt et sammenfald af uheldige omstændigheder under kornets vækst. Bl.a. kan lav temperatur og høj luftfugtighed omkring kornets blomstringsperiode favorisere væksten af de toxin-producerende Fusariumsvampe.

Fødevarestyrelsen har udtaget yderligere prøver hos Dalby Mølle A/S af havregryn produceret af den svenske havre og sendt dem til analyse.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at kassere grynene eller levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt.

Hvilke havregryn
Advarslen vedrørende havregryn fra Dalby Mølle A/S omfatter økologiske havregryn af mærkerne:

- Dalby Mølle, økologiske havregryn

- Best, økologiske havregryn, finvalsede

- First price, økologiske havregryn, finvalsede

- Gammelby Mølle, økologiske havregryn, grovvalsede

- Morgengry, økologiske havregryn, finvalsede "

SV:Fra en mor, der er enormt ked af det

Jeg forstår godt du bliver bange, for de symptomer din datter har svarer jo til dem som det pågældende svampetoksin fremkalder. Hvis jeres datter er rask nu er det usandsynligt at eventuelle svampetoksiner har gjort nogen vedvarende skade. Det pågældende svampetoksin er f.eks. IKKE kendt som et kræftfremkaldende eller hormonfortyrrende stof - det er andre typer af svampetoksiner der har sådanne virkninger. Den slags meget mere sundhedsskadelige mykotoksiner finder man mest i cornflakes og andre majsprodukter - og kornprodukter der ikke er tørret og oplagret korrekt.
Flere af de ristede morgenmadsprodukter indeholder andre sundhedsskadelige stoffer som f.eks. acrylamid som dannes under ristningen, så alt i alt er havregryn nok noget af det allersundeste I kan give jeres børn. Som regel kan man kende dårlige havregryn på at de lugter svagt muggent eller jordagtigt, indeholder lidt andre ting/frø imellem grynene (det gør de økologiske faktisk tit). De er også dårlige hvis der er klumper af gryn eller grynene er mørke i farven.
Gode havregryn er meget lyse, er helt uden urenheder og dufter melagtigt. Min erfaring er at de dyrere mærker (dog ikke opreklamerede mærkevarer som f.eks. Solgryn) af helt konventionelle havregryn har de egenskaber - de er stadigvæk lidt billigere end de økologiske.
Der er massevis af alm. sygdomme som alle små børn får og som giver præcis de samme symptomer som din lille datter har haft - kroppen reagerer simpelthen ens på giftstoffer og sygdomsinfektioner : opkastning, feber og nedsat appetit, så har hun ikke feber længere ville jeg ikke være bange for at hun har taget skade overhovedet.
Jeg tror ikke almindelige læger ved ret meget om disse ting, så er du fortsat meget bekymret er det klogeste nok at kontakte Fødevarestyrelsen, som sikkert kan give dig et svar (de kender koncentrationen af svampetoksinet i de økologiske havregrynsprøver og dermed hvor meget af kosten der skal være havregryn for at man kan risikere at et lille barn har været påvirket) eller de kan henvise til andre som ved noget om disse ting, men som nævnt ville jeg ikke være bekymret for noget som helst længere, hvis din datter ikke har feber nu.

SV:Fra en mor, der er enormt ked af det

Jeg har læst jeres diskussioner og sidder nu med en stor knude i maven.
Jeg ved ikke, om min lille datter på 8 mdr. har spist havregrynene - vi handler ind i alle 3 supermarkeder og de samme mærker af økologiske havregryn, som nævnt i artiklen fra politiken. Vi har desværre ikke pakken mere - den er spist op - der spises ca. 1 pakke om ugen herhjemme - hovedsageligt af vores 2 små piger på 8 mdr. og 2½ år. Den lille har været syg i længere tid i december med opkast og feber. Den store spiser heldigvis kun morgenmad hjemme i weekenderne.
Jeg har det SÅ dårligt. Kan man mon gøre noget? Kan vi få hende undersøgt, om hun har været udsat for svampegiften? Hvordan ved vi, om hun har taget skade?
Spørgsmålene er mange og man føler sig bare så hjælpeløs - prøvede jo bare at gøre det bedste for vores børn, og så ender det sådan her.
Undskyld jeg ikke har noget videnskabeligt at bidrage med...

Tror godt du kan slappe af vi kan allerede nu konstatere at det ikke er noget akut med den lille altså hvis vi snakker om de havregryn for så ville der være sket noget nu udover det du beskriver, små børn er i perioder tit syge da deres imunforsvar ikke er udviklet ordentligt endnu, men når det er sagt skal man altid gå til læge iser når de er helt små da de ikke selv kan give udtryk for hvor de har ondt, jeg vil råde dig til at lige få snakket med vagt lægen men jeg tror ikke der er grund til panik da der tit er svampe i små mængder i vores mad uden det er sunhedskaseligt, jeg vil gøre obs på det er mit syn på sagen og jeg ikke er læge.
Martin.

Fra en mor, der er enormt ked af det

Jeg har læst jeres diskussioner og sidder nu med en stor knude i maven.
Jeg ved ikke, om min lille datter på 8 mdr. har spist havregrynene - vi handler ind i alle 3 supermarkeder og de samme mærker af økologiske havregryn, som nævnt i artiklen fra politiken. Vi har desværre ikke pakken mere - den er spist op - der spises ca. 1 pakke om ugen herhjemme - hovedsageligt af vores 2 små piger på 8 mdr. og 2½ år. Den lille har været syg i længere tid i december med opkast og feber. Den store spiser heldigvis kun morgenmad hjemme i weekenderne.
Jeg har det SÅ dårligt. Kan man mon gøre noget? Kan vi få hende undersøgt, om hun har været udsat for svampegiften? Hvordan ved vi, om hun har taget skade?
Spørgsmålene er mange og man føler sig bare så hjælpeløs - prøvede jo bare at gøre det bedste for vores børn, og så ender det sådan her.
Undskyld jeg ikke har noget videnskabeligt at bidrage med...

SV:Svampetoksiner er ikke et særligt problem i økologisk korn

Her har vi et eksempel på, at der i butikkerne er solgt økologiske havregryn med store mængder af et sundhedsskadeligt svampetoksin. Mange børn har formodentligt spist disse økologiske havregryn.
Alligevel påstår en af de økologiske forskere på denne blog, at der nu (!) generelt er kommet styr på problemerne med svampetoksinerne i de økologiske fødevarer.  Hvis det er at have styr på tingene, er det ikke rart at tænke på hvad de økologiske forbrugere, herunder specielt børnene,  har været udsat for dengang der ikke var styr på tingene ...
Søren Husted skriver ovenfor at problemerne med svampetoksiner i de økologiske fødevarer mest handler om korrekt tørring og opbevaring af afgrøden, og derfor påstår han at det ikke er om driftsformen er økologisk eller konventionel, der afgør om man får problemer med svampetoksiner.
I sin iver efter at forsvare de økologiske havregryn glemmer Søren Husted at det svampetoksin, der er påvist i de økologiske havregryn,  dannes når afgrøden vokser ude på marken og bliver angrebet af en svampesygdom. De ting Søren Husted nævner vedrørende tørring og opbevaring af afgrøden har altså intet med sagen at gøre.
Eksemplet illustrerer på glimrende vis de grundlæggende problemstillinger, der er i forbindelse med ”forskningen” indenfor det statsautoriserede økologiske jordbrug : man tror man altid skal bortforklare problemerne - selv sådanne meget alvorlige problemer, hvor børn, der har spist de økologiske havregryn købt i butikker som Netto m.fl., er blevet udsat for meget store doser af sundhedsskadelige svampetoksiner.
Efter mine begreber burde statsfinanseret universitetsforskning ikke handle om at forsvare eller anprise en bestemt driftsform, f.eks. det statsautoriserede økologiske jordbrug, men derimod om at finde frem til den driftsform, som fører til at specielt de fødevarer som børn indtager, har det laveste indhold af sundhedsskadelige stoffer.
Alt tyder på at det ikke er det statsautoriserede økologiske jordbrugs produkter, der har det laveste indhold af disse meget sundhedsskadelige svampetoksiner.
Det er f.eks. påvist at de GM-majssorter man ikke må dyrke og spise/markedsføre i Danmark, men dyrker og spiser i hovedparten af resten af verden, har et lavere indhold af netop det sundhedsskadelige svampetoksin som er problemet i disse økologiske havregryn – og også et meget lavere indhold af flere andre endnu farligere og endnu mere sundhedsskadelige svampetoksiner – herunder et meget lavere indhold af svampetoksiner, som er kræftfremkaldende og som fører til nedsat fertilitet ( se http://croplife.intraspin.com/Biotech/field-evidence-bt-corn-and-mycotoxin-reduction/ ).
Der er således masser af gode muligheder hvis det er fødevarer med lavere indhold af de sundhedsskadelige svampetoksiner vi er interesserede i.
Jeg er helt enig med Martin Nielsen i at vi skal passe på naturen – og vore børn og os selv. Men det gør vi absolut ikke ved at dyrke vore afgrøder på en måde så afgrøden bliver syg og får et meget højt indhold af et sundhedsskadeligt svampetoksin  ...

En anden grund til ikke at bruge kemi
sagens kerne

Nogle ville sige jamen så der ikke nok mad til os alle hvis det hele skal være øko ? ja det er der, man skal kun spise kød 1 gang om ugen fordi køer og grise spiser mere menneske mad end vi gør.

sagens kerne

Der er flere vitaminer i øko mad og det har ALDRIG været sundt for naturen at smide gift på markerne, de siger at giften bliver opløst men hvorfor er den så i vores vand? naturen er ikke til for vi skal forgiften den og det er ikke den der skal passe på os, vi skal passe på den ellers siger den fra og så der ingen mad eller en vej tilbage.

Svampetoksiner er ikke et særligt problem i økologisk korn

Det er bekymrende når der findes uønskede og potentielt farlige kemiske forbindleser i vore fødevarer. I dette tilfælde har man fundet et svampetoksin i et parti økologisk korn og det er uheldigt, men det viser stadig ikke at økologerne har et særligt problem.
Fødevarestyrelsen ovevåger regelmæssigt indholdet af svampegifte i vore fødevarer og her er der ikke en tendens til at økologerne har et særligt problem ifht. det konventionelle jordbrug. Generelt er der kommet styr på indeholdet af svampetoksiner i kornprodukter - problemet handler mest af alt om korrekt tørring og opbevaring efter høst - og ikke af driftsform - det er et gammelt dogme at de økologiske dyrkningsprincipper skulle være et problem i denne sammenhæng...
Venligst
Søren
 

Sundhedsskadelige økologi-havregryn

"de danske undersøgelser der bekræfter at mycotoxiner ikke længere er et særligt problem i økologiske planteprodukter støttes af en række nye internationale publikationer"
I praksis er der altså enorme problemer med mykotoksiner i de økologiske produkter - jeg faldt lige over en advarsel fra Fødevarestyrelsen vedrørende økologiske havregryn, som indeholder alt for høje mængder af sundhedsskadeligt mykotoksin. Der er ikke tale om økologiske havregryn fra et forskningsprojekt, men om økologiske havregryn som er solgt i butikkerne og som massevis af børn formodentlig har spist.
Der er ikke blot tale om at disse havregryn indeholder mykotoksiner, men derimod om at de økologiske havrregryn, som er solgt til alm. forbrugere, har et for højt indhold af mykotoksin - i dette tilfælde et særdeles ubehageligt stof som ødelægger immunforsvarssystemet.
Det er jo tankevækkende at mange køber netop økologiske havregryn fordi de ønsker at børnene ikke udsættes for sundhedsskadelige stoffer, men børnene kunne formodentlig ikke udsættes for noget der er ret meget farligere end disse økologiske havregryn med mykotoksiner - koncentrationen af mykotoksinerne er så høj at grænseværdien er overskredet - men alligevel har man solgt disse økologiske havregryn ...
Sådan er virkeligheden
Ritzau og Politiken.dk skriver 5. januar 2011, bl.a. :
(http://politiken.dk/tjek/tjekmad/tjekmadartikler/ECE1158749/morgenmads-advarsel-svampegift-er-fundet-i-havregryn/ )
"Fødevarestyrelsen advarer mod økologiske havregryn med produktionsdatoen 30. november 2010 og sidste holdbarhedsdato 29. januar 2011.
Det drejer sig om mærkerne Dalby Mølle, økologiske havregryn, Best økologiske havregryn, finvalsede, First Price, økologiske havregryn, finvalserede, Gammelby Mølle, økologiske havregryn, grovvalsede - samt Morgengry, økologiske havregryn, finvalsede.
Havregrynene er solgt i SuperBest-, Aldi- og Netto-butikker i hele landet.
Opkast er symptom på forgiftningDer er i en prøve af grynene påvist et for højt indhold af svampetoksinet deoxynivalenol, oplyser Fødevarestyrelsen. De akutte symptomer ved forgiftning er opkast. Langtidseffekten kan være nedsat immunforsvar.
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at kassere produktet eller levere det tilbage til den butik, hvor det er købt."
Se også :
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/Foedevareberedskab/Tilbagetraekning_af_foedevarer/Tilbagetrukne_foedevarer/Arkiv_2010/Svampetoxin_i_oekologiske_havregryn.htm

Svampetoksiner

Søren,
tak for din reference til undersøgelserne fra 2004/2006, men det er et for kort åremål til at afgøre spørgsmålet endeligt. Men at problemet er blevet mindre siden det blev kendt, viser bare at landbruget reagerer prompte på videnskabelige resultater.
Når jeg alligevel peger på at der skal flere års undersøgelser til skyldes det, at vejrliget spiller en afgørende rolle for udviklingen af svampetoksiner i afgrøden, der selv i mikroskopiske små mængder er en langt større sundhedsfare end de pesticidrester, der findes i enkelte afgrøder.
Når problemerne er størst på økologiske bedrifter hænger det sammen med, at man ikke må anvende kemiske svampemidler, og at man ikke tørrer afgrøderne så effektivt som traditionel landbrug, der gerne må benytte tørringsanlæg.
Omtalte episode fandt jeg på nette engang jeg ledte efter afla- og ochratoksiner i danske afgrøder, men desværre har jeg ikke gemt adressen - hvis jeg finder den vil jeg gerne poste den til dig - mon ikke det står på en af de økologiske hjemmesider?
Vi er vel enige om, at resistens mod et bestemt pesticid ikke er noget større problem, og at løsningen ikke er at reducere anvendelsen af midlerne. Resistens mod skadevoldere har landbruget levet med i mange år - f.eks. er resistensforædling mod meldug i byg en kamp på tid - de nyeste sorter holdt måske kun resistensen nogle få år.
At nogle græsser kan blive resistent mod glyfosat er ikke nogen katastrofe, man forsker sig frem til et andet middel, der kan anvendes i stedet, den metode har man anvendt i mange år.
Jeg er helt enig i, at forbrugerne skal have et valg mellem traditionelle og økologisk dyrkede  afgrøder. Landbruget diskuterer ikke med forbrugerne, de leverer de varer som forbrugeren efterlyser.
 
 
 
 

Mycotoxiner - del III

 

Per,
de danske undersøgelser der bekræfter at mycotoxiner ikke længere er et særligt problem i økologiske planteprodukter støttes af en række nye internationale publikationer. I den forbindelse er der i 2004 og 2006 lavet et par store italienske undersøgelser af hhv. 35 og 211 cerealie baserede produkter af økologisk og konventionel oprindelse. Begge undersøgelser finder ingen forskel forårsaget af dyrkningsformen. Jeg finder det derfor meget velbelyst at lager og tørringsfaciliteterne er langt vigtigere end dyrkningsformen - om der er anvendt plantebeskyttelse i form af pesticider synes derimod at spille en mindre betydningsfuld rolle.
Jeg kender ikke til den historie du refererer til - kunne du sende mig det omtalte link på internettet - på forhånd tak :-)
Du skriver: "En afvejning af giftighed af svampetoksiner versus pesticidrester/metabolitter falder så afgjort ud til pesticidernes fordel, det er ofte ret harmløse stoffer i de mikroskopiske mængder, der er tale om".
Jamen du sagtens have ret (jvf. min intro til denne blog), videnskaben kan nemlig ganske rigtigt ikke bekræfte at de pesticider der pt. anvendes i DK skulle udgøre et sundhedsproblem i DK, men på den anden side er der mange aspekter i den forbindelse der ikke er tilstrækkeligt godt belyst - og derfor mener jeg, at man generelt må respektere og anerkende, at mange forbrugere netop vælger økologiske produkter fordi de ikke ønsker at konsumere pesticid sprøjtede førevarer - både af hensyn til egen sundhed og af hensyn til vandmiljøet.

TDI/ADI-værdier

Søren,
oplysningerne kan findes på nettet. Jeg hentydede bl.a. til et tidligere KVL-studie, som vistnok førte til, at aggressive økologer prøvede at få den ansvarlige forsker fyret. Det må man naturligvis tage afstand fra, hvis man vil bevare forskerns uafhængighed. Som det fremgår af min tekst er jeg opmærksom på, at der er sket en forbedring fra økologisk side, det er naturligvis udmærket.Spørgsmåler er imidlertid, om du på baggrund af få års undersøgelser kan konkludere noget sikkert. Andet sted på sitet har Ole Humlum f.eks. fået en masse nedladende og kritiske bemærkninger for hans omtale af 10 års nedgang eller stagnation i den globale temperatur - nu gør du det samme for ochratoksinets vedkommende over en 5 års periode - men OK, det ser da fint ud - bare det fortsætter. Risikoen for svampeangreb er imidlertid klimaafhængig, fugtigt korn fremmer risikoen for svampeangreb. Afgrøder med megen ukrudt - kvik - omkring høsttidspunktet giver alt andet lige et større svampeangreb og dermed øges risikoen for forekomster af svampetoksiner, det skal med i bedømmelsen. At økologer ikke må kunsttørre kornet er en anden faktor, som på sigt vil øge risikoen for større angreb i økologiske varer.Jeg bemærker fra forskningsside en ensidighed i bedømmelsen af giftige stoffer. Du omtaler TDI-værdierne for ochratoksiner, men undlader af nævne tilsvarende tal for pesticider, hvor man desuden er nødt til at skelne mellem de, som landbruget er ansvarlig for, og de andre som skyldes fortidens synder. En afvejning af giftighed af svampetoksiner versus pesticidrester/metabolitter falder så afgjort ud til pesticidernes fordel, det er ofte ret harmløse stoffer i mokroskopiske mængder, der er tale om.Man er også nødt til at vurdere på pesticiders indirekte sundhedseffekt - de giver billigere grøntsager og sikrer dermed et større forbrug. Som nævnt tidligere, anser jeg økologiske varer som et godt alternativ for allergikere.
 

Eratum

Ups. Jeg har lige opdaget en regne fejl i mit eget indlæg højere oppe.
En cigaret indeholder 1 mg nikotin, så man skal ryge 20 stk om dagen i 4 mdr. for at indtage lige så meget af det forbudte pesticid nikotin, som man indtager af de tilladte gennem et helt liv (2,4g).
Forudsat gennemsnits levealder og det nuværende gennemsnitlige pesticid indtag.

SV:Svapetoksiner - del II

Ja. Det ville være rart hvis debatørene så vidt muligt angav kilder på de ting der ikke er helt indlysende.
Omkring Fromberg et al. 2005, er jeg lidt forvirret. Vi er enig om at det er denne, ikke?:
http://gl.foedevarestyrelsen.dk/FDir/Publications/2005001/Rapport.pdf
Men jeg kan ikke helt genfinde konklusionen, at der ikke skulle være signifikant forskel på ochratoxin indholdet i økologiske vs. konventionelle kornprodukter.
Lad mig citere for de engelsksprogede:
"Since ochratoxin A was included in the Danish monitoring system in 1986, organically grown cereals have tended to have higher contents of ochratoxin A than the corresponding conventional products (Figure 38 and Figure 39), especially for rye. The difference between the two categories has decreased in the last years. However, the mean content of ochratoxin A in wheat and especially rye have also been highest in organically grown cereals in the 4th  monitoring period (see tables in Appendix 11.4)."
Ok, så står der et andet sted:

The results of the intake calculations are shown in Table 15. There is still a difference between the intake estimates exclusively based on the consumption of conventional and organic cereals, respectively. However, the difference is rather small."
Men ser man så på denne tabel 15, opdager man at denne ret lille forskel er 28% mere svampegift indtag hvis man spiser økologiske kornprodukter.

Svapetoksiner - del II

Per, jeg helt enig i at samlet set udgør indholdet af svampetoxiner ikke længere et større problem i dansk planteproduktion - man har forbederet lager og tørringsfaciliteterne markant.
Fødevareinstituttetet, DTU har siden 1986 overvåget indholdet af svampetoxiner i planteprodukter. Tidligere indeholdt økologiske produkter klart mere toxin end de tilsvarende konventionelle, men dette er ikke længere tilfældet (se evt. Fromberg et al. 2005; Fødevarerapport 2005:01, 1-150, Fødevarestyrelsen). I denne rapport konkluderes, at der ikke længere (moniteret i perioden 1998-2003) er signifikant forskel på økologisk hhv. konventionelle kornprodukter med hensyn til bl.a. ochratoksin A. Danskernes samlede indtag af ochratoksin A ligger for 98%'s vedkommende markant under det tolerable daglige indtag (TDI).
Hvor har du mon dine oplysninger fra ?
 

Sult eller planteværn?

Andreas, du har ret, det er et stort problem. Spørgsmålet er så, om man skal tillade at flere dør af sult, eller man skal fortsætte med at beskytte afgrøderne med kemiske midler.
Problemet skal ikke løses ved at forbyde pesticider, men ved at sætte ind med undervisning og oplysning af den fattige befolkning i u-lande, der er afhængig af dyrke afgrøder til salg. Her må man se væk fra den luksusholdning i den overmætte del af kloden, hvor man kun ser på egne behov såsom at tælle fugle etc.
Uddannelse af bønder i 3. lande må prioriteres meget højt, så de får mulighed for at opretholde en rimelig levefod ved at dyrke jorden. At overlade markedet til de firmaer, der producerer pesticiderne er ikke acceptabel. Men held og lykke med dit arbejde med at løse problemerne, vi skal dyrke sunde fødevarer i tilstrækkelige mængder - det gøres kun ved at man bruger pesticider på en hensigtsmæssig måde.
Problemer med svampetoksiner i økologiske fødevarer er ikke et stort problem, men samlet set er der total set lidt flere giftstoffer i økologiske fødevarer, selv om man har gjort noget ved problemet. Problemet opstår især i fugtigt korn. Når økologisk korn er mest udsat skyldes det to ting.
1. Kornet er mindre p.g.a. mindre gødning.
2. Ukrudt i det modne korn (kvik) øger risikoen for svampeangreb på kernen, og manglende eller for sen tørring giver øget svampeangreb.
Pesticider i danske produkter er ikke noget problem for andre end multiallergikere, der naturligvis skal have en alternativ mulighed. Under alle omstændigheder er ocratoksiner  fra svampeangreb et langt større problem.

Pesticidforgiftninger og økologi

Jeg deltager i disse dage i en konference i Tyskland om tropisk jordbrug. Jeg er forbløffet - ja chokeret - over at høre antallet af meldinger om pesticidforgiftninger blandt bønder og forbrugere i tredieverdenslande. Det kan man selvfølgelig vælge at afskrive som manglende information og kapacitet til at håndtere giftstoffer, men det er helt tydeligt at økologisk produktion for mange her får en særlig tillokkende status. Ikke mindst for forbrugerne som er meget opmærksomme på hvor deres fødevarer er producerede - for har man en gang fået oversprøjtede grøntsager, tager man sig i agt. Jeg har selv oplevet det i Cambodia, hvor der er stpr skepsis over for Vietnamesiske og Thailandske grøntsager, hvorimod lokale er nærmest garanterede sprøjtefri, pgra det mindre industrialiserede landbrug. Det er ikke det samme som at sige at det udgør en sundhedsrisiko i Danmark, men i det globale perspektiv er økologi her en klar garanti for sundere fødevarer.

Sv: Dødehavsruller og blogindlæg......

"Skønt at der er så meget aktivitet og vilje til at debatere - men indlæggene bliver ofte alt alt alt for lange - skal vi ikke enes om at holde teksterne nede på under 20 skrevne linier"
Hvorfor dog det? For det første er din artikel jo også lang (og godt for det) og for det andet er der efterhånden overfladiskhed nok i en verden med SMS'er og Twitter. Man må da formode at videnskab.dk's læsere er interesserede i videnskab og natur, og derfor ikke er overfladiske omkring de emner de vælger at læse. Jeg elsker at få udvidet min horisont af folk der har undersøgt tingene grundigt, og få belyst emnet fra flere sider!

Mycotoxiner

Nå nej, jeg glemte mycotoxinerne..
De første undersøgelser der blev lavet vedr. indholdet af mycotoxiner i økologiske og konventionelle kornprodukter og tørret frugt viste rigtig nok et forøget indhold af disse stærkt toxiske stoffer i de økologiske produkter. Men en balanceret gennemgang af litteraturen på området har senere ikke vist nogen entydig forskel på indholdet af disse stoffer - og de viser ikke at økologiske planteprodukter udgør et særligt problem i denne henseende. Indholdet af en lang række forskellige mycotoxiner handler i højere grad om hvorvidt der anvendes den rette efterbehandling og lagring af produkterne - det har ikke noget at gøre med økologi eller konventionel produktion - det er en sejlivet vandrehistorie uden videnskabelig tyngde...

SV:Jammen så skifter vi bare emne

Der skydes vildt og voldsomt på bloggen og gerne i mange retninger, så hvor tager man fat ?
Jeg vil prøve at holde mit fokus fra indledningen til denne uges blog: "Både danske og udenlandske fødevaremyndigheder anbefaler klart at forbrugerne øger indtaget af frugt og grønt ("seks om dagen") og iden forbindelse skeler man ikke til om fødevarerne er konventionelle,  biodynamiske eller økologiske - frugt og grønt er sundt og vi skal spise meget mere af det !!
Pesticidresterne der forekommer i f.eks. 50% af den konventionelle frugt vurderes, ud fra den tilgængelige videnskabelige viden, nemlig ikke at have nogen skadelig effekt hverken på kort eller lang sigt - heller ikke hos børn, unge og gravide. Min pointe er/var blot, at ny og meget interessant forskning påpeger at problematikken er langt mere kompliceret og nuanceret end umiddelbart antaget. Kombinationseffekterne af de syntetiske pesticider har f.eks. vist sig at give anledning til markante synergier som ingen rigtig forstår den mekanistiske og langsigtede baggrund for. Men disse effekter er bemærkelsesværdige og bliver med stigende intensitet udforsket - det viser ISI forskningsdatabasen klart.
Endvidere har spritnye studier vist at brystmælk hos ammende kvinder indeholder pesticidrester med potentielt endocrinologisk forstyrrende effekter selvom disse såkaldte EDC pesticider blev udfaset i jordbruget for 5-10 år siden. Hvorvidt pesticiderne spiller en reel rolle for sundheden i DK kan man dog ikke vide med sikkerhed for nuværende. Men jeg undrer mig personligt ikke over at forbrugerne vælger "forsigtighedsprincippet" og i stigende omfang vælger "den rene vare" i form af økologiske planteprodukter - også selvom videnskaben ikke klart kan dokumentere at de er sundere end de tilsvarende konventionelle.  
ca. 21 linier - mere behøver man egentlig ikke :-)

SV:Jammen så skifter vi bare emne

Smukt.
Så vidt jeg forstår er et af økologiens bud, at der gerne må sprøjtes - bare ikke med syntetisk fremstillede midler.
Skal jeg virkelig tro på at videnskaben ikke har udviklet sikrere og sundere syntetiske midler, end de gamle, som økologien må bero på? Jeg syntes det lyder underligt.

Jammen så skifter vi bare emne

Nu var udgangspunktet jo økologiens sundhedsfremmende potentiale. Men da det synes grundigt skudt ned uden at bloggerne eller andre har haft indvendinger kan vi da godt fortsætte med at tale om nærmiljøet.
Poul, jeg medgiver at de tilladte pesticider koster nogle insekter livet. Det er også meningen. Men rådyr og harer?? Nu digter du vist eller har du en kilde?
Jeg har ikke set undersøgelser af hvordan økologisk ukrudtsbekæmpelse påvirker faunaen. Måske har bloggerne? Men der skal vist ikke meget fantasi til forestille sig hvordan f.eks. en ukrudsbrænder af denne type:
http://www.bp.com/genericarticle.do?categoryId=9006379&contentId=7051896
påvirker fuglereder med unger, padder og hvad der ellers måtte komme i vejen. Jeg er ikke bare bekymret for biodiversiteten. Jeg mener at vi kan være ude i decideret dyremishandling. Men jeg savner undersøgelser.
I forbindelse med FØJO II projektet blev der udviklet og godkendt en dampgenerator til økologisk ukrudtsbekæmpelse som foruden dræbe selv det mikroskopiske liv den behandlede jord, bruger 400L olie og 4000L vand pr. behandlet hektar (10.000 m2). Kilde: http://www.foejo.dk/publikation/rapport/FOEJOII1.pdf
Du er også lidt inde på søer og åer. Jeg må indrømme at jeg ikke kender til skadevirkninger af økologisk ukrudtsbekæmpelse på disse, men det er værd at bemærke at økologisk produktion udleder mere kvælstof pr. produceret kilo end konventionelt landbrug (Kilde: DJF rapport Markbrug nr. 107. Juli 2004). Kvælstof sættes som bekendt i forbindelse med iltsvind i vandmiljøet.
Jeg skal vist til at begrænse mig men jeg må også lige kommentere det med letheden ved økologisk produktion.
Faktisk giver det jo 30-40% mindre udbytte. Hvis man vil ofre så meget produktion for naturens skyld ville det da give mere mening at udlægge 30-40% af landbrugsjorden til naturreservater. Effekten på biodiversitet og vandmiljø osv. ville oplagt være langt større. Eller hvad mener bloggerne?
 

Nærmiljøet hvor der sprøjtes

Den vigtigste grund til at købe usprøjtede varer, er at sprøjtningen skader nærmiljøet.
Der er ingen undskyldning for konsekvent at gøre sin mark til en tillokkende giftbombe for rådyr, harer, fugle og insekter m.v. Eller skade vandet i søer og åer.
Mange vi sikkert umiddelbart ikke turde drikke af ellers tilsyneladende rene søer og åer i naturen. Tænk, hvis man gjorde det som en selvfølgelighed - og havde/har grund til det.
Ang. Finn Okkels: 1: gartnere og landmænd mest udsatte for pesticider men mindst for kræft -- jo, men der ting der betyder mere end små pesticidrester. Indeklimaet er en stor kilde til skadelige stoffer fra maling, møbler, gardiner, tæpper. Dem udsættes disse grupper i mindre grad for.
Med moderne metoder kan man sagtens producerer økolgiske fødevarer med relativ stor lethed og sikkerhed. Så det med sult er en dårlig undskyldning for at holde fast i sprøjtningen.
Ingen lægmand kan sige hvilke sprøjtegifte der kunne være acceptable.  Derimod kan man sommetider (bemærk) , med stor klarhed, konstatere at økologisk producerede produkter er markant renere og bedre end konventionelle.  I øvrigt, må der på en eller anden måde være sammenhæng mellem en plante og de stoffer den selv producerer for at holde angreb væk. Upassende stoffer, kan skade oplevelsen (og virkningen) ved at spise produkter fra planten.

Giddommelige sandheder kontra videnskab

Viden kontra økologisk vandrehistorier
Kære Søren Husted
Årsagen til de lange indlæg fra min side er at jeg netop synes at der er behov for at der kommer andet end korte, løse og ufunderede påstande, der ikke er videnskabeligt underbyggede eller ligefrem er i modstrid med den viden man kan få ved at følge med i den nyere videnskabelige litteratur indenfor området økologi og sundhed.
Mine indlæg har udgangspunkt i den videskabelige litteratur og forskning indenfor området. Der er ikke tale om noget der bare kommer i nærheden af en "fristil" . Der er nok snarere tale om noget man kan betegne som et populariseret videnskabeligt review - og det er egentlig det jeg forventer en oplægsholder kommer med her på www.videnskab.dk - specielt når du anfører titel og arbejdssted som lektor ved Københavns Universitet (det forpligter).
Debat-sites med korte indlæg og løs snak om disse øko-emner er der bunkevis af på Nettet mv.  Og tilsyneladende bliver ingen klogere af at deltage i og læse den slags. Jeg gør i hvert fald ikke.
Hvis dit formål er at anprise det statsautoriserede økologiske jordbrugs produkter, handler det jo ikke om videnskabelig debat. I en videnskabelig debat skal man gå kritisk til værks og ikke kun fremdrage den viden der kan bruges til anprisning af produkterne/systemet, men også fremdrage den viden, der miskrediterer de dogmatiske regelsæt og produkterne indenfor det statsautoriserede økologiske jordbrug.  Nu da du selv er inde på det med Dødehavsrullerne, så vil jeg da lige gøre opmærksom på at de regelsæt man følger indenfor Det Statsautoriserede Økologiske Jordbrug ikke er evigtgyldige sandheder, der  er skrevet af guder på stentavler, men er skrevet af kontorfolk på store bunker af papir. Jeg har tidligere været statsautoriseret økologisk landmand og er nået igennem mange, men ikke alle stakkene af papir - til gengæld følger jeg lidt med i hvad der foregår ude på markerne og tilpasser og optimerer dyrkningen således at naturen i stortrives på disse ikke-økologiske marker og videre omkring.
På baggrund af den nyeste videnskalige litteratur er der ikke hold i flere af de ting du kommer med i dit oplæg.
Det du gør svarer til at du levede for mange hundrede år siden og påstår at jorden er flad for det kan alle jo se og der er mange der mener det samme ... 
Her er det så at den nuancerede analyse og den videnskabelige diskussion/debat kunne komme ind i billedet og levere viden/argumenterne for at jorden er rund - hvilket man altså ikke lige kan se, så det kræver lange forklaringer.
Det er altså en stor og krævende opgave du lægger op til når du laver dit indlæg/oplæg på den måde.
På den anden side set synes jeg du som blog-indehaver er i din gode ret til at censurere og bestemme hvilken længde indlæggene skal have, men da jeg ikke har interesse i den form for "debat" trækker jeg mig hermed fra debatten på din blog.
Mvh
Finn Okkels

Fristile

Ja, fat jer dog i korthed

Dødehavsruller og blogindlæg......

Kære Bloggere
Skønt at der er så meget aktivitet og vilje til at debatere - men indlæggene bliver ofte alt alt alt for lange - skal vi ikke enes om at holde teksterne nede på under 20 skrevne linier. Det er næsten umuligt at debatere substansen i et indlæg når teksten har størrelse som en fristil....
Med venlig hilsen
Søren Husted
 

Cocktail-effekt

Selv om evt. cocktail-effekt ikke er undersøgt grundigt, så er der faktisk enkelte forsøg som har vist non-effekt. Men der skal naturligvis afprøves mange kombinationer, men der er ingen grund til at tro, at evt. effekter vil være særlig stor.
At pesticider er nødvendige for at kunne brødføde klodens befolkning er udenfor al diskussion, opgaven går derfor ud på at sortere de midler fra, der har skadelige effekter. I en verden med store sultproblemer må det være en luksusdiskussion at argumentere for at udfase de nødvendige planteværnsmidler, de urealistisk lave grænseværdier kunne man med sindsro erstatte med NOEL-værdierne, selv den mest nervøse og bekymrede forbruger kan vel ikke forlange mere end mul-effekt?
Men udmærket at der er et valg for forbrugeren, der er vitterlig en del mennesker med allergi, der ikke kan tåle sprøjtede fødevarer. Der er mennesker, der er allergisk overfor jordbær uden at forlanger, at al jordbæravl skal forbydes.
Pesticider betyder billige grøntsager og øget forbrug, hvilket øger den generelle sundhedstilstand.
 
 
 

Alvorlige sundhedsproblemer i økologien

I artiklen anføres:
"Og den strategi er bestemt effektiv, hvis man altså fravælger nogle helt bestemte planteprodukter. Blot ved at spise danske økologiske æbler, hvedebrød og kartofler i stedet for de tilsvarende konventionelle, kan det daglige indtag af pesticider reduceres med ca. 60%".
Dette er ikke korrekt. Det er veldokummenteret at såfremt afgrøder ikke sprøjtes producerer afgrøderne deres egne pesticider i stor mængde. Disse pesticider er modsat de udsprøjtede pesticider ofte til stede når planteprodukterne spises. 
Spiser man økologisk kommer man således til at indtage en meget STØRRE mængde af pesticider end hvis man spiser konventionelle fødevarer. Det er således beregnet at 99,99% af alle de pesticider mennesker i den vestlige verden (USA) indtager er pesticider som planterne producerer for at forsvare sig selv (se http://www.pubmedcentral.nih.gov/articlerender.fcgi?artid=54831 ).
Nogle af de stoffer/pesticider som er påvist at forekomme i højere koncentration i  økologiske fødevarer end i konventionelle fødevarer er beta-caroten, kaffesyre og quercetin.  I kæmpestore undersøgelser er det påvist at forøget indtagelse af beta-caroten giver en klart forøget risiko for at få kræft hos rygere. Indtager man store mængder af de andre to "økologiske" stoffer anses de for at være kræftfremkaldende (se f.eks. http://bruceames.org/ivws/Ames3.pdf slide 19). Noget tyder altså på at det ikke ligefrem er fordelagtigt at sådanne stoffer/naturlige pesticider forekommer i væsentlig forøgede mængder i økologisk fødevarer.
Spiser man økologiske fødevarer indtager man således en væsentlig forøget koncentration af pesticider - hvoraf nogle altså er kræftfremkaldende.
På denne måde virker artiklen, der er oplæg til denne debat, ikke særlig saglig og seriøs. I stedet for gode gedigne videnskabeligt funderede indspil får vi nogle  økologiske vandrehistorier om hvad forbrugerne tror er sundt  - som om det har noget med forskning i sundhed eller med videnskab at gøre.  Jeg forventer at der er forskel på de økologiske vandrehistorier som en journalist ved Alt for Damerne måske videreformidler til bladets læsere og så de ting forskere ved en statsinstitution som Københavns Universitet viderebringer på et forum som hedder www.videnskab.dk .
Kaffesyre er iøvrig det af alle kræftfremkaldende pesticider som en gennemsnitsperson i den vestlige verden (USA)  indtager i en mængde der kommer nærmest den koncentration der med sikkerhed fremkalder kræft i f.eks. rotter ( se http://bruceames.org/ivws/Ames3.pdf  (slide 16)). Måske ikke lige det allerbedste stof at få en forøget dosis af fra økologiske fødevarer ...
De pesticider der udsprøjtes er afprøvet i enorme forsøg, og det er dokumenteret at de ikke har sundhedsskadelige virkninger i de koncentrationer de bruges i (ellers bliver de ikke godkendt). Godkendte pesticider er derimod ofte forfinede moderne stoffer og noget af det man har mest dokumentation for ikke skader forbrugernes sundhed.
I modsætning hertil er de pesticider, som afgrøderne selv producerer, sjældent undersøgt og når de bliver undersøgt viser de sig ofte at være meget meget mere giftige og sundhedsskadedelige end de pesticider man bruger som udsprøjtede pesticider.
Og der er 1000vis af disse naturlige pesticider, så her er der virkelig tale om kendte og  ukendte "cocktail-effekter". Det har længe været kendt at de sundhedsskadelige virkninger af nogle af de naturlige pesticider forstærkes af andre naturlige pesticider, mens andre naturstoffer mindsker den skadelige effekt af naturlige pesticider. Nogle af naturstoffernes  "cocktail-virkninger" har været kendt i årtier og er således på ingen måde hypotetiske. 
Det er også almindeligt kendt at i en række tilfælde hvor man har brugt planternes egne pesticider som udsprøjtede pesticider er er disse blevet forbudt at anvende fordi de er for farlige og/eller sundhedsskadelige (selvom de som udsprøjtede pesticider ikke må være til stede i de høstede afgrøder) - nogle af disse forbudte/ dokumenterede sundhedsskadelige stoffer er til stede i forhøjede koncentrationer i økologiske/usprøjtede fødevarer. Det gælder f.eks. forbindelser der fører til dannelse af  blåsyre og stoffet solanin som findes i bl.a. kartofler og en lang række andre plantearter.  Over halvdelen af alle vore afgrøder blåsyre som naturligt pesticid når de angribes af skadegørere. Blåsyre er ekstremt giftigt, ødelægger nervesystemet og er hormonforstyrrende  - nutildags er det forbudt at bruge blåsyre til bekæmpelse af skadegørere - man har altså forbudt naturstoffet og har i det konventionelle jordbrug erstattet det med mere sikre sprøjtemidler. Solanin er meget giftigt og forbundet med en lang række ubehagelige sundhedsskadelige og fosterskadende virkninger. 
I det økologisk jordbrug bruger man også animalske produkter såsom gelatine, sæbestoffer o.lign. som sprøjtemidler/pesticider  (se http://www.netpublikationer.dk/FVM/8774/html/chapter10.htm#b1 )- førhen blev gelatine, fedtstoffer og sæbestoffer udvundet/fremstillet af bl.a. kvæg/drøvtyggere som kan indeholde prioner, som forårsager den menneskelige variant af kogalskab (Creutzfeldt-Jakob sygdom) - en for mennesker og dyr dødelig sygdom der indledes med at hjernen langsomt ødelægges. Tankevækkende nok kan vegetarer således også komme til at spise grøntsager sprøjtet med produkter fra dyr når de spiser økologisk. Prioner er ekstremt stabile og nedbrydes meget langsomt så er de først udsprøjtet på en afgrøde forsvinder de formodentlig kun meget langsomt.
Ingen ved hvor mange mennesker der er smittet med kogalskab, idet sygdommen kan være årtier om at udvikles.  I dag er det ikke tilladt at udvinde de pågældende råstoffer til de økologiske sprøjtemidler fra kendte og formodede smittekilder til kogalskab, men alligevel vil der fortsætte med at dukke mennesker op der er smittet med kogalskab fra dengang disse "økologiske sprøjtemidler" blev fremstillet fra produkter som kunne indeholder prioner. 
Gad nok vide hvad de økologiske forbruger tænker hvis de vidste at man i det økologiske jordbrug bruger produkiter fra døde højtstående dyr som f.eks. grise til at bekæmpe f.eks. insekter med. Det virker bagvendt.  
Eksemplet viser at anvendelse af selv tilsyneladende banale naturprodukter såsom gelatine og sæbestoffer kan have meget alvorlige konsekvenser.
I den medicinske verden forsøger man derfor konsekvent at undgå anvendelse af animalske naturprodukter i forbindelse med fremstilling af biologisk medicin, men baserer i stedet produktionen på genmodificerede organismer og stoffer fra GMOer.  På denne baggrund er det sandsynligt at GM-afgrøder i fremtiden vil være det mere sikre og mere sunde alternativ til f.eks. de økologiske afgrøder.

Fantastisk lavt pesticid indtag

De 85 microgram pesticid om dagen bliver til beskedne 2,4 gram i løbet af et helt liv. Det er vel omtrent en halv theskefuld.
Det burde være indlysende at det er en helt ubetydelig andel af den kemikalie belastning et menneske udsættes for. En ryger vil f.eks. indtage mere nikotin på bare to uger end livsindtaget af pesticider. Nikotin blev tilfældigvis tidligere brugt som pesticid, men anses i dag for at være for farligt.
Fem panodiler og du har indtaget mere medicin end pesticider gennem hele livet.
Hvor meget opvaskemiddel mon der ryger ned i ganen fra folks citrusduftende tallerkner?
Hvor meget benzin indåndes under tankning?
For mig er historien om den forsigtige økologiske forbruger der beskrives i blogindlæget i virkeligheden historien om fejlslagen grundskoling i naturvidenskab. Den økologiske forbruger magter øjensynligt ikke at forholde sig til mængder og koncentrationer.
 

Saglighed efterlyses

I artiklen anføres:
"Officielt udgør pesticiderne ikke et sundhedsproblem i Danmark, men den videnskabelige baggrund er på en række områder ufuldstændig, og det kan ikke undre, at mange danskere vælger at købe økologiske fødevarer, blot for ikke at udsætte sig selv for en eventuel risiko fra pesticiderne; også selvom denne risiko ikke pt. kan dokumenteres af videnskaben".
Denne påstand er vidst ikke baseret på den nyeste viden indenfor området, for der er faktisk lavet en kæmpestor undersøgelse der involverer 15 millioner mennesker i Norden. Undersøgelsen viser at de befolkningsgrupper der udsættes for langt den største mængde sprøjtemidler er dem der har den LAVESTE risiko for at udvikle kræft. Se http://astra.cancer.fi/NOCCA/ 
Landmænd og gartnere skulle ikke have det for godt, hvis pesticider skulle være særligt problematiske med hensyn til alvorlige sundhedsskadelige virkninger, idet disse befolkningsgrupper udsættes for sprøjtemidlerne i meget større mængde end den øvrige befolkning (i forbindelse med sprøjtearbejdet). Landmænd og gartnere skulle altså have betydelig større risiko for at udvikle kræft hvis indtagelse/udsættelse for sprøjtemidler skulle føre til forøget risiko for at få kræft. Det modsatte er tilfældet. I Dagens Medicin kunne man for nogler måneder siden læse, at at landmænd og gartnere har den LAVESTE risiko for at få kræft.  Se http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/2009/06/12/laeger-har-lav-risiko-for-/index.xmlDet betyder at selvom denne undersøgelse også dækker landmænd og gartnere der har været udsat for gammeldags pesticider som f.eks. DDT og kviksølvholdige bejdsemidler har det altså ingen sundhedsmæssige konsekvenser for dem når det gælder kræftsygdomme. Førhen arbejdede man endda med pesticiderne uden særlige beskyttelsesforanstaltninger såsom maske eller handsker - man vaskede ikke hænder mv. ”bare” fordi man havde sprøjtet - arbejdstøjet var det samme hele ugen. At der var pesticiddampe i drivhusene tog man heller ikke tungt. Landmændene og gartnere i undersøgelsen må have været i kontakt med mere giftige og problematiske pesticider og i større mængde end landmænd og gartnere er er i dag . Alligevel er de altså med i de befolkningsgrupper som ikke så ofte bliver syge af kræft som gennemsnitsbefolkningen.Det er altså ikke de mennesker der udsættes mest for sprøjtemidler der får kræft - anvendelse af pesticider kan altså umuligt være årsag til at flere og flere dør af kræft og undersøgelsen antyder dermed også at det er usandsynligt at man reducerer sin risiko for at få kræft ved at begynde at "spise økologisk". 
Undersøgelsen viser også at der umuligt kan være nogen cocktail-virkning ved at blive udsat for forskellige sprøjtemidler i blanding, idet landmænd og gartnere naturligvis også er dem der udsættes mest for blandinger af pesticider/sprøjtemidler. 
I denne sammanehæng skal man også tænke på at især svampesprøjtemidlerne reducerer afgrøderne belastning med svampesygdomme (det er jo ideen i at bruge disse sprøjtemidler). Mange svampe producerer ekstremt sundhedsskadelige/giftige mykotoksiner og når svampene ikke er til stede er de mykotoksiner svampene producerer naturligvis heller ikke. 
Mykotoksinerne er nogle af de mest sundhedsskadelige stoffer overhovedet – bl.a. kræftfremkaldende stoffer. I denne forbindelse skal man tænke på at den positive virkning sprøjtemidlerne har på reduktionen af mængden disse mykotoksiner er en positiv virkning alle der spiser konventionelle fødevarer har glæde af. Dvs. at selvom landmænd og gartnere bliver udsat for sprøjtemidler i større mængder end andre befolkningsgrupper og selvom de positive virkninger af sprøjtemidlerne kommer alle til gavn, er det alligevel gartnere og landmænd der har mindst risiko for at udvikle kræft. 
Det er altså klart at der ikke kan være nogen speciel positiv virkning ved at spise økologiske fødevarer uden sprøjtemiddelrester når det gælder kræftsygdomme og at anvendelse af sprøjtemidler ikke fører til mærkelige cocktail-virkninger eller har sundhedsskadelige virkninger på mennesker når det gælder alvorlige sugdommee som kræft. 
Til gengæld er det jo veldokumenteret at de økologiske fødevarer har et meget højere indhold af de meget sundhedsskadelige mykotoksiner, et forhøjet indhold af naturlige pesticider, herunder kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer, og et meget højere indhold af et af Verdens mest skadelige stoffer: dioxin (som er på listen over Verdens 12 mest uønskede og mest sundhedsskadelige stoffer: ”Det beskidte dusin”)
Det virker useriøst at disse meget negative og veldokummenterede forhold omkring de sundhedsskadelige stoffer i de økologiske  fødevarer slet ikke omtales.  
 Det vil være rart med en kritisk og saglig opsummering af de eksempler der er på at de økologiske fødevarer har et meget højt indhold af dioxin, mykotoksiner og naturlige pesticider.
Hvorfor får vi ikke en sådan redegørelse. Vi er trods alt på www.videnskab.dk og usaglig anprisning af økologisk fødevarer hører vel ikke hjemme her?

Men levealderen er stigende

Men på trods af brugen af pesticider, som vel de færreste kan undgå, så lever vi længere og længere, og for midaldrende mænd der ikke ryger er en levealder på 90 i dag absolut realistisk.
I den pesticidfri middelalder lå den gennemsnitlige levealder nok et sted i 30erne, og en 60-årig var en olding ...

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold

Søren Husted

Annonceinfo