Annonceinfo

Okkulte arketyper invaderer Jorden

 

I 1968, et år før den første bemandede månelanding, lancerede amerikanske Colorform Toy Company en revolutionerende ny legetøjslinje, Outer Space Men, som blev en stor, men kortlivet, succes. Rumfeberen rasede og alles øjne var rettet mod det ukendte rum. Men da de første billeder blev sendt tilbage fra Månen viste den sig at være en livløs ørken, uden hverken rumvæsener eller hemmelige månebaser. Salget af rumlegetøj styrtdykkede.

Fra klistermærker til rumvæsener

Samtidig med at det ydre rum i 1960erne fyldte mere og mere i den offentlige bevidsthed, voksede produktionen af rumlegetøj til børn tilsvarende. Colorforms Outer Space Men (da. Mændene, eller menneskene, fra det ydre rum) er i dag blevet et ikon for vintage rumlegetøj – og et eftertragtet samleobjekt. Men de er mere end det – de er nemlig også et stykke værdifuldt astrokulturhistorie, som det er værd at se nærmere på.

Som James H. Gillam forklarer i en bog for legetøjssamlere, Space Toys of the 60s, var der en “utrolig interesse for rummet og i særdeleshed for det amerikanske rumprogram […] Star Trek ramte tv’erne i midt-60erne og viste en optimistisk og håbefuld fremtid. Rumskibe kunne rejse til stjernerne og møde alle mulige fremmede civilisationer, venlige såvel som ikke-venlige.”

I 1967 kontaktede ejeren af Colorform, Harry Kislivitz, kunstneren og designeren Mel Birnkrant med henblik på at skabe nye legetøjskoncepter. Hidtil havde Colorform produceret den slags klistermærkebøger, hvor mærkerne kan tages af og sættes på igen og igen i bøger med tegninger af f.eks. landskaber. Men Kislivitz skubbede på for at der skulle ske noget nyt. Inspireret af tidsånden og det lukrative rumlegetøjsmarked fik Birnkrant ideen til at lave en serie af rumvæsener, som kunne fungere som supplement til en af tidens populære rumlegetøjsserier, Mattels Major Matt Mason-serie.

Rumvæsener mellem kitsch og arketype

 

Outer Space Men-figurerne var lavet i bøjeligt plast, med ståltråd i så de kunne indtage forskellige positurer. Inspireret af planeterne i vores solsystem var de: Alpha 7 fra Mars (en lille grøn marsmand); Electron+ fra Pluto (en mand i sølvrumdragt); Orbitron fra Uranus (et lyserødt rumvæsen med forvokset hjerne og krebseklør i stedet for hænder); Colossus Rex fra Jupiter (et grønt havmonster-lignende væsen); Astro-Nautilus fra Neptun (et lilla væsen med fire blækspruttearme og et forvokset hoved med en tentakel-snabel); Commander Comet fra Venus (et engle-lignende væsen med He-man-træk); og Xodiac fra Saturn (et lyserødt væsen i blåskinnende rumdragt).

Ved første øjekast synes det en højst aparte samling figurer, farvestrålende og absurde, som det – med nutidens action-figurer in mente – er svært at forestille sig, skulle have appelleret til børn. Men jo mere man ser på dem, jo mere begynder de at få deres eget liv. Gennem den kitschede overflade begynder noget arketypisk at skinne igennem.

Små grønne mænd

Figurerne blev solgt fra stativer i legetøjsforretninger, hvor de sad bag bobleplast på et stykke illustreret pap. Til hver figur hørte der et lille stykke tekst, som skitserede en baggrund for figuren og kunne inspirere til leg. Disse tekster er små, kliche-fyldte sci-fi-ekvilibrismer, som er et studie værd i sig selv. Her følger baggrundshistorien for Alpha 7:

“Langt nede under overfladen på den døende planet Mars lever efterkommerne af en mægtig race, der nu er borte. Over dem er de mægtige byer forlængst sunket i grus og de enorme kanaler ligger begravet under et stille hav af rustrødt sand. Mens tiden og vandet løbet ud rejser ALPHA 7 og de øvrige medlemmer af Mars’ armada gennem galaksen på udkig efter en egnet planet at slå sig ned på. Deres hyppige rekognoserings-missioner og landinger på vores Jord har affødt, hvad de fleste jordboere opfatter som “usandsynlige historier” om “flyvende tallerkner” og “små grønne mænd.”

Teksterne var en slags eftertanke til selve figurerne og blev nedskrevet af Birnkrant i al hast. Men de slog en verden an, som børnene sugede til sig.

Kosmisk profit

Som det gælder for alt kommercielt legetøj, var det meningen at Outer Space Men skulle sælge. Harry Kislivitz var en pioner inden for brugen af tv til at reklamere for legetøj og ved hjælp af en i det hele taget effektiv kampagne, til kunderne såvel som til legetøjsforhandlerne, lykkedes salgsfremstødet over al forventning.

Et morsomt eksempel på dette er et lille postkort til forhandlerne, fremstillet som om det var afsendt af rumvæsenerne selv, hvor der bl.a. står: “Vi kommer i venskab for at give jer profit og fremgang. Overalt vil børn, som er begejstrede over denne rumfartens fantastiske æra, lege med os fordi vi bringer en ny dimension ind i eventyret. […] Så tag os med hen til salgsskranken. Og se hvordan vores salg går i kredsløb, specielt når vi snart kommer på tv!”

Major Matt Masons nye legekammerater

Som sagt var ideen med figurerne, at de skulle supplere Mattels succes-serie Major Matt Mason. Til at begynde med var der nemlig ingen rumvæsener i dette forholdsvist realistiske astronaut-tema. Mason landede på Månen og byggede sine rumbaser – og hvad så? Her trådte Colorform ind på scenen for at udfylde hullet med et nyt koncept – figurer som kunne være onde, eller i det mindste indtage mere ambivalente roller, end den jordiske astronaut-helt.

Indtil da havde ideen om bad guys i legetøj været bandlyst. Netop derfor var Birnkrant forsigtig og fremstillede figurerne sådan, at det var op til barnet selv om de skulle være gode eller onde. Nogle, som engle-astronauten fra Venus, var selvfølgelig oplagt gode. Men hvad med Colossus Rex fra Jupiter? Han så ikke helt rar ud. Colorforms opfindelse tvang snart Mattel til selv at indføre rumvæsener i Mason-serien.

Et fotografi fra den oprindelige fremstillingsproces viser at Birnkrant faktisk placerede en Major Matt Mason-dukke på en tegning, der skulle vise størrelsesforholdet mellem figurerne. Birnkrant forklarer: “Hele ideen var at gøre det meget klart at rummændene skulle bruges sammen med Matt Mason. Det var meningen af de bøjelige led skulle se ud nøjagtig som på Matt Mason. I stedet for selv at finde på noget mere originalt, ville vi gøre de her harmonika-agtige led til et omdrejningspunkt, som sagde: “Dette er en del af Matt Mason-linjen””.

Mytologiske arketyper og indiske guder

At Birnkrant havde fat i noget, som kunne gribe langt ind i børnenes fantasi, noget dybt og urovækkende, fandt han flere tegn på. Og her begynder historien at blive virkelig mærkelig. Under fremstillingen af figurerne havde Birnkrant ofte en følelse af, at ideerne nærmest kom til ham som en form for beskeder. Den fornemmelse var der andre, der også havde.

Birnkrant fik en henvendelse fra en indisk forskningsorganisation, der arbejdede ud fra den tyske psykolog C. G. Jungs teorier om arketyper. De arbejdede med den hypotese, at indiske mytologiske motiver kunne opstå spontant, og tilsyneladende uafhængigt, i vestlig kultur. Stor var deres bestyrtelse derfor, da de så Astro-Nautilus-figuren, som de mente i høj grad mindede om en indisk gud Ganesh.

Bedre blev det ikke, da en bekendt fra New York Universitets medicinske forskningsafdeling gik helt i selvsving over Alpha 7. For det lille rumvæsen lignede fuldstændig de fostre, som afdelingen havde liggende i formaldehyd, inklusive tentaklerne i panden!

Paranormale hændelser

Men ikke nok med det. Under arbejdet med fremstillingen af den anden serie af Outer Space Men, som skulle følge i kølvandet af ovennævnte første serie (men som der kun blev lavet enkelte prøver af), havde Birnkrant efter eget udsagn sin første og eneste paranormale oplevelse. Da han en aften var færdig med at lime en prototype af en af figurerne sammen, kunne den kun lige akkurat balancere selv.

Af frygt for at den skulle vælte og gå i stykker mens den tørrede, stillede han nogle krukker helt tæt omkring figuren, men uden at de rørte helt. Telefonen ringede og da han vendte tilbage en times tid efter, havde alle krukkerne rykket sig symmetrisk væk fra figuren – af sig selv! Figuren stod urørt i midten. Birnkrant har ingen forklaring på, hvordan det kunne ske. Han var alene i sit atelier og kunne hele tiden overskue det store, åbne loftsareal. Han fandt oplevelsen lige så skræmmende, som var et rumvæsen trådt lige ind gennem vinduet.

Besøg fra andre verdener

Hvad man end kan mene om denne historie er der ingen tvivl om, at Birnkrant havde fingeren på pulsen i forhold til menneskehedens møde med kosmos, eller repræsentanter herfor. Den lille grønne marsmand, Alpha 7, var den eneste af figurerne, som Birnkrant efter eget udsagn helt selv fandt på; de andre figurer var på forskellig vis inspireret af diverse film-monstre. Ganske vist cirkulerede der historier om flyvende tallerkner, med “små grønne mænd”, og f.eks. optrådte “the Great Gazoo” i Flinstones allerede i 1965. Men Birnkrants Alpha 7 var med til at slå en visuel repræsentation fast, som siden er blevet en fast bestanddel af UFO-mytologien.

Birnkrant var som ung meget interesseret i UFOer og tilbragte mange timer med at spejde efter dem, men så ingen. Han hørte tilmed et foredrag med den berømte UFO-fusker George Adamski, hvis historier om besøg på solsystemets planeter han dog ikke gav meget for. Et par år senere så han imidlertid efter eget udsagn virkelig en UFO – et aflangt, ovalt objekt på størrelse med en fodboldbane, der bevægede sig i modsat retning af de drivende skyer på nattehimmelen over Detroit.

Herefter lagde han en årrække UFO-interessen på hylden. Men fremstillingen af Outer Space Men førte ham til en fornyet interesse for UFO-fænomenet – ikke mindst fordi Birnkrant nu begyndte at læse øjevidneberetninger om møder med rumvæsener, der i den grad mindede om hans egen lille Alpha 7.

Tidløse astronaut-guder

Hvad angår figurernes tidløse, klassiske kvaliteter – som mange mener at de besidder – var det noget, som Birnkrant var meget bevidst om. Han forklarer: “Jeg så figurerne som virkelige i samme forstand som man i det gamle Egypten afbilledede guder som virkelige væsener og virkelige væsener som guder.”

“Jeg så dem ikke som astronauter, men faktisk som guder og figurerne så jeg ikke som legetøj, men som ikoner der repræsenterede guder. […] Outer Space Men var fjerne og mystiske da jeg først “skabte” dem, for omkring 35 år siden. Og de vedbliver at være gådefulde, reserverede, og langt borte endnu den dag i dag. Man kan holde dem i hånden og alligevel bliver man aldrig fortrolig med dem og træder aldrig ned på jorden.”

Eventyret slutter

Den første serie af Outer Space Men blev, som sagt, en stor success. Men historien fik en pludselig ende. De første 200.000 (!) figurer var blevet solgt takket være den effektive salgskampagne og figurernes fascinationskraft, og alt syntes at køre på skinner. Men da en ny stor ladning figurer var på vej til New York med skib fra Østen ramte en havnestrejke skibstrafikken. I de næste fire måneder var det umuligt at få fat i figurerne, og da var det at de første mennesker landede på Månen – og rumeventyret i legetøjsindustrien var forbi.

Birnkrant fortæller: “Det var der det hele skete. Ladningen kom ind og vi landede på Månen – og fandt intet! Intet liv! Ingen fodspor! Ingen hemmelig månebase! Ingen luft! Ingenting! Intet kunne sælge. Matt Mason var den første, der døde. “Rummet” var blevet et fy-ord i legetøjsbranchen. Vi prøvede at redde den anden serie [af Outer Space Men] ved at kalde den The World of the Future (da. Fremtidens verden) i stedet for “Outer Space Men”. Men da var skriften allerede på væggen. Det var for sent.”

Outer Space Men blev skrottet og den anden, planlagte serie blev aldrig til noget. Den skulle have bestået af seks nye figurer, endnu mere fantasifulde og vovede end den første serie. Først da Star Wars-bølgen lagde alt ned i 1977 fik rumlegetøjet en ny opblomstring og Colorform spyttede en klistermærkebog, med billeder af den anden Outer Space Men-serie ud, sammen med et par puslespil. Og det var så det.

En ny begyndelse

Men historien er alligevel ikke helt slut. Outer Space Men er i de mellemliggende årtier blevet eftertragtede samleobjekter for legetøjsentusiaster og bliver købt og solgt i dyre domme over f.eks. e-bay. Desuden udkom der i 2008 en 160-siders tegneserie med Outer Space Men.

Endelig er de sælsomme figurer nu genopstået i ny og forklaret form takket være en lille gruppe af legetøjsmagere, der kalder sig for The Four Horsemen. På baggrund af Birnkrants gamle tegninger og prototyper bliver figurerne på ny fremstillet og kan atter købes – dog nu med bøjelige enkeltled, frem for den gamle ståltrådskonstruktion. Samtidig har man benyttet lejligheden til også at genskabe den anden serie, som dermed for første gang nogen sinde er i handelen.

 

 

 

__________________________

Denne blog-post afslutter den lille trilogi om rumlegetøj fra 1960erne, hvor den første handlede om Mattels Major Matt Mason og den anden om Ideal Toys' Zeroid-robotter og Star Team-legetøj.

Artiklen bygger på e-mail-kommunikation med Mel Birnkrant, samt i høj grad på Birnkrants hjemmesider og i særdeleshed på to interviews med Mel Birnkrant, et fra 1991 og et fra 2002, hvorfra interviewcitaterne også er taget.

Desuden bygger indlægget (ligesom de to foregående i legetøjs-trilogien) på James H. Gillam (1999), Space Toys of the 60s: An Illustrated Collector’s Guide To Major Matt Mason, Zeroid Robots and Star Team, and Coloforms Outer Space Men, London: CG Publishing.

Alle Outer Space Men kan ses her.

Se en tv-reklame for Colorforms rumvæsener her

Tjek Outer Space Men-tegneserien ud her.

 

Okkultisme

Okkultisme breder sig mere og mere
også i det ydre rum.
Flere astronauter berettede om
oplevelser af væsener som fulgte
rumskibet, men intet under for
Satan vildleder hele dén beboede
jord også i rummet.
Men dét forties og dysses altid ned
i medierne.

Colossus Rex

Tak for rettelserne, Kim.

Birnkrant nævner selv kunstneren Frank Frazetta som kilde til Colossus Rex; se http://melbirnkrant.com/osminterviews/page1.html (scroll lidt ned). Om Frazetta så (også) har inspireret Creature from the Black Lagoon, eller hvilken vej det går, ved jeg ikke. Men ligheden er slående, sure enough.

Colossus Rex

Colossus Rex er tyvet fra Creature from the Black Lagoon (1954)

http://i389.photobucket.com/albums/oo337/AndreiShareTheFiles/CreatureFro...

Burger King smed en Great Gazoo med i deres meals (i USA)

http://www.zeroidz.com/acons/JetAB6.jpg

Pist.. du mangler et s i Colossus Rex og har et l for meget ;)

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold

Thore Bjørnvig

Blogger om:

Jeg vil primært skrive inden for områder, der vedrører kulturelle og religiøse aspekter af videnskab og teknologi, med forkærlighed for emner, der er relateret til det ydre rum – det være sig rumfart, rumforskning, science fiction, SETI, astrobiologi, eller astronomi generelt. En god samlebetegnelse for det jeg skriver om er "astrokultur", et begreb indført af den tyske historiker Alexander C. T. Geppert. Man kan også følge "Astrocultural Tweets" på Twitter eller kontakte mig hvis man er interesseret i foredrag om et eller flere af de emner, jeg skriver om her på videnskab.dk.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Annonceinfo