”Det er timelige problemstillinger, som vi skal behandle, nu hvor mange lande genovervejer deres energisystemer i lyset af Fukushima-ulykken og de kommende klimaforandringer.” Sådan indledte Helmut Trischler, leder af Deutsche Museums forskningsafdeling, workshoppen Continuity in Energy Regimes, afholdt d. 27.-29. oktober 2011 i München.

Helmut Trischler pegede i sit oplæg på en række påtrængende spørgsmål, som forskerne i workshoppen ville kunne tage fat på:

• Hvordan udvikler energiregimer sig?
• Hvordan vil fremtidens energiregimer se ud?
• Er det overhovedet muligt at skabe de nødvendige forandringer, samtidig med at der etableres en vis kontinuitet mellem eksisterende og kommende energiformer?

Workshoppen samlede en række historikere, økonomer, geografer, human-økologer m.fl. Formålet var blandt andet at undersøge, hvorfor visse traditionelle energikilder stadig er i brug, og hvordan de har oplevet forskellig grad af anvendelse og udbredelse gennem historien. Sammen med Matthias Heymann bidrog jeg med et paper om vindkraft i Danmark, jf. nedenfor.

Energikilder erstatter ikke hinanden

Fridolin Krausmann, østrigsk humanøkolog fra Alpen-Adria-universitetet i Klagenfurt, gav i sit oplæg en biofysisk analyse af energiproduktion samt -forbrug under de europæiske industrialiseringer i perioden ca. 1700-2000. Præ-industrielle samfund havde en total afhængighed af den tilgængelige ”biomasse”, her forstået som alle mulige landbrugsressourcer, mens industrialiseringen baserede sig på nye energikilder: først kul, så olie, så atomkraft osv.

Det er selvfølgelig en velkendt pointe, som Krausmann her gjorde sig til talsmand for, men hvad der sjældent er med i sådanne analyser, er, at kul og olie ikke har erstattet brugen af ”biomasse” som energikilder, tværtimod. Krausmann fremhævede netop, at skiftet i energiregimer, fra det præ-industrielle over det industrielle til det post-industrielle, har betydet en sammensmeltning af forskellige energisystemer. Jord- og skovbrug er fortsat vigtige energikilder, selv her i det såkaldte informations- og vidensamfund.

Krausmanns analyse mindede mig om den engelske teknologihistoriker David Edgertons bog fra 2006, The Shock of the Old. Heri påpeger Edgerton også, at den nye, globaliserede verden i høj grad bygger på – og bruger – ”gamle” teknologier. Edgerton bruger begreberne ”kreole teknologier” og ”hybride teknologier” til at beskrive, hvorledes nye og gamle teknologier finder anvendelse sammen, delvist understøtter hinanden, og ofte også bliver tilpasset på meget forskellig vis til forskellige sociale og kulturelle sammenhænge.

"The cycle-rickshaws, the motorised country-boats, the long-tailedboats, as well as the buildings of the shanty towns, combine the products of large-scale industry – the car engine, the bicycle, cement, asbestos-cement – and the local and small scale. These were derivative, adapted technologies. But they were more than that – for they were local adaptations that gave new life to older, more traditional forms. This hybridity was common." (Edgerton 2006, p. 48-9)

Moderne vindkraft – en gammel teknologi bliver ny igen

Som nævnt bidrog jeg sammen med Matthias Heymann med et paper om dansk vindkraft med titlen: "Understanding regime shifts: How wind power took hold in Denmark, 1970-90. Abstract kan læses her.

Historien er ren Edgerton: En meget gammel teknologi, vindkraft, bliver genopfundet i kølvandet på energikriserne; den udvikles i samspil med den nationale ”innovationskultur”; og vindkraft tilpasses til et af de dominerende energisystemer, det centraliserede elektricitetsnet. (At det også er en succeshistorie, gør den ikke mindre underholdende og attraktiv, jf. min deltagelse i en japansk videnskabscafé om dansk vindkraft.)

Eksemplet vindkraft viser med al tydelighed, at energiregimer ikke er permanente og ikke er homogene. De kombinerer elementer fra topmoderne, storskala-energiproduktion – som fx de store kraftvarmeværker og transmissionsnettene – med gamle energikilder som biomasse, vind og sol.

At energiregimer er hybride, betyder også, at vi ikke skal forvente en total og hurtig overgang fra en energikilde (primært fossile brændstoffer) til en anden (fx vedvarende energi). Det er i arbejdet med at tilpasse flere energikilder til hinanden – i håbet om at få det maksimale ud af hver enkelt – at fremtidens udfordring ligger.

• Continuity in Energy Regimes, d. 27.-29. oktober 2011, arrangeret af Peter Wall Institute for Advanced Studies, University of British Columbia, Canada, og Institute for Advanced Study, Technical University of Munich, Germany.
• Edgerton, D. 2006. The Shock of the Old: Technology and Global History since 1900. London: Profile.