Norsk slasher-serie

Jeg er glad for, jeg ikke er nyhedsjournalist.
Nu er det sådan med os forskere, at det tager hundrede år at få en original ide, hundrede år at skrive en god international artikel og igen hundrede år at skrive bogen.
Well, så al god forskning er forældet, når det endelig kommer ud i et 'offentligt rum'.
Derfor kan jeg roligt fortælle med begejstring, at Norge har udviklet sin helt egen slasher-serie med filmene 'Fritt vilt' (2006), 'Fritt vilt II' (2008) og 'Fritt vilt 3' (kommer i 2010).
Og at de er et godt bud på en nordisk pendant til Saw-serien og alle de andre serier, vi kender fra gamle dage: her er både en sej horror heltinde, Jannicke, spillet superfedt og overbevisende af Ingrid Bolsø Berdal, samt et mytologisk monster, the Iceman eller the Snowman.
Og så er det vist nok instruktørens debut-spillefilm, så vidt jeg kan se. Godt gået af Roar Uthaug, som også står bag Fritt vilt 3.
Skrigende god
Egentlig er her intet nyt - horror-heltinden er en 'final girl', der i dag selvfølgelig er stærk, selvstændig, en overlever med initiativ og egen lejlighed. Monsteret blev mishandlet som barn og er nu en Bøhmand, der hævner sig på den menneskehed, han ikke kan være del af.
Men det er ikke desto mindre gjort så veloplagt, velspillet og velfortalt, at jeg skreg flere gange undervejs ved de obligatoriske chok-scener (og ja, man VED godt, hvad der vil ske, men skriger alligevel).
Går efter underlivet
Jeg har kun set første film, læst referat af anden film og hørt at tredje film er på trapperne. Men jeg ville ønske, at dansk film turde lave noget tilsvarende:
En seriøs horror serie, der ikke er en teenage/ungdoms/komedie, men et gysende alvorligt bud på underholdning for alle aldersgrupper. Herregud, hvor svært kan det være?
Fritt vilt er både en god gyser og en god film, et filmisk håndværk der måske ikke bjergtager som Lad den rette komme ind, men til gengæld går efter underlivet og rammer hårdt og præcist.
Gysere skal ses...
Og så må jeg lige indrømme, at jeg så filmen i de rette rammer... jeg er nemlig på skiferie i Norge og sidder i min hytte.
Så, be warned, alle I derude der elsker off-piste løb på snowboard. For jo højere man sigter efter uberørt sne på et øde norsk fjell - desto dybere er der at falde.
Norge om vinteren er ikke bare olie og fartbøder - det kan også være en ødemark uden mobiltelefon-dækning. Nøjagtig ligesom den australske ørken i Wolf Creek .....
Rigtig god fornøjelse!
Seneste blogindlæg
-
Hvornår er et menneske en myre? Chronicle og superheltens moral
Af Rikke Schubart, Lektor8. maj 2012 kl. 11:01 Kommentarer (8)I tidens bølge af superhelte-film er det naturligt at spørge: Hvorfor superhelte? Hvad kan de, som andre figurer (monstre,... -
Alexander Skarsgård – sexet svensk superstjerne i Battleship
Af Rikke Schubart, Lektor19. april 2012 kl. 15:06 Kommentarer (0)Svenskerne har stemt ham Sveriges mest sexede skuespiller fem gange. Og for fans af HBO tv-serierne Generation Kill og True Blood er der... -
John Carter – kitsch på den gode måde
Af Rikke Schubart, Lektor3. april 2012 kl. 08:52 Kommentarer (5)Kender du genren “planetary romance”? Tænk menneskelige helte strandet på fremmede planeter, omgivet af rumvæ... -
Tøser & Twilight – for romantisk til at være gys?
Af Rikke Schubart, Lektor14. februar 2012 kl. 13:30 Kommentarer (26)Ny antalogi giver bud på, hvorfor tøser elsker Twilight – bøgerne, filmene og fan-sites’ene på nettet...
Rikke Schubart

Blogger om:
Jeg blogger om Hollywoods film, om underholdning og kvalitet, om stjerner og instruktører og alt hvad dertil hører.Andre bloggere i Filmbloggen:
Heidi Philipsen
Mest læste blogs
Blogs - Seneste kommentarer
-
Af Marian B. Goldstein for 21 timer 42 minutter siden
[Gal eller normal]
-
Af Marian B. Goldstein for 22 timer 1 minut siden
[Gal eller normal]
-
Af Dorte Wulff Dahl for 22 timer 6 minutter siden
[Gal eller normal]
-
Af Marian B. Goldstein for 22 timer 11 minutter siden
[Gal eller normal]
-
Af Dorte Wulff Dahl for 23 timer 13 minutter siden
[Gal eller normal]
Abonner på vores nyhedsbrev
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk












danske gysere
til kim a: tusind tak for referencen - ved ikke hvad det er, vil se det ved lejlighed (har set en del udenlandske ting). men jeg tænkte nu også på det med en gyser-serie med samme monster.
til mogens hansen: tak for referencen, har også set forfilmen til Final Solution. Interessant at anden verdenskrig slår stærkt igennem i mange genrer p.t., både i krigsfilm, i dramaer og også i gysere. En god krig at arbejde med. God fordii den både var "god", fordi den er slut og fordi den nu kan mytologiseres.
tak for kommentarer!!
til T Anker Carlsen: et lidt stort spg til et blog-spg. læs i mine bøger om gys. Eller vent til det er emne for et indlæg. Du kan også kigge på tidligere blog indlæg, der har været en del om emotioner og sanser og horror.
Dansk slasher
Måske Martin Bechs kommende slasher "Final Solution" er en film, du efterspørger, Rikke? Du kan se en trailer for filmen her: http://www.finalsolutionthemovie.com/
Spændende indlæg
Til Kim A.
Det er en smule kækt at klandre én af vore førende filmforskere for uvidenhed. Det afslører blot, at du selv må være det.
I øvrigt et spændende indlæg. Jeg vil se frem til at se filmen.
HVORFOR ?!?
(Også for at få lidt "videnskabeligt indhold" i denne debat)
Hvad er forklaringen på at, ellers ikkevoldspsykopater, finder glæde ved at se disse afskyeligheder ?
Jeg kan forstå at teenagere har brug for at se bud på hvor grænsen går for acceptabel konfliktløsning går - og måske holde lidt i hånden ved samme lejlighed.
Men er det hele forklaringen ?- hvorfor er alle TV-kanaler fyldt med vold - det er snart værre end reklamerne. Man flygter fra den kanal til kanal, og må nærmest sidde med sammenknebne øjne for ikke, uforvarende, at blive vidne til disse, åbenbart mainstream, eksesser af vold, tortur og mord.
Hvad gik der galt - er det bare mig der ikke er fulgt med tiden ?
- hvorfor kan DU lide at se mennesker blive sprættet op ?
info
Rovdrift
http://www.imdb.com/title/tt0811047/
Den er tillige udkommet i usa og canada
dansk bølge
undskyld mig men den udtalelse afslører pæn uvidenhed. faktisk ER der kommet gyser film for vokse ud på dansk jord, f.eks findes filmen Rovdrift i Blockbuster. Og nej, det er ikke den samme som Rovdyr
flere norske gysere
hej Henrik Andersen,
ja, har set at den stod i blockbuster, men endnu ikke fået den set. Og så er der også den norske slasher gyser Rovdyr (2008) og Snarveien (2009). Så Norge har desværre noget, vi ikke har: en bølge af gyserfilm for voksne. Jeg er så misundelig.
norske film
Når vi nu snakker norske film af denne type, vil jeg da lige benytte tiden til også at anbefale "Død Snø /død sne". Det er en horror film med splatter tendenser og en underlæggende kul sort humor. Den er virkelig også se værdig hvis man er til denne type film.