Annonceinfo

Nekrolog: Charles Wilson – en exceptionel koldkriger

Emner: ,

Ved I hvem Charles Wilson er?

Flere mennesker burde vide hvem Charles Wilson er. Eller var.

Charles Wilson døde for blot en måneds tid siden; den 10. februar 2010.

Inden da nåede han at blive hyldet som en af den kolde krigs vigtigere aktører: Manden der bankede Sovjetunionen ud af Afghanistan.

Charlie did it!

For noget tid siden fandt jeg, hvad der skulle vise sig at være en ualmindelig interessant film på tilbud i mit lokale supermarked; 'Charlie Wilson's War' hedder den.

Tom Hanks og Julia Roberts spiller hovedrollerne og den handler om et amerikansk kongresmedlem, Charles Wilson, med hang til våde varer, storbarmede damer og kokain, og indehaver af øgenavnet 'Good Time Charlie'.

At leve livet muntert var ikke det eneste han kunne. Charlie Wilson fattede i starten af 1980erne interesse for Afghanistan, der i 1979 var blevet invaderet af Sovjetunionen. Og så gik han i gang. New York Times anslår i sin nekrolog at Wilson, allieret med CIA, fik sendt fem milliarder dollars i våben og træning til de afghanske mujahediner op gennem 1980erne. De havde indtil da kæmpet en ulige kamp, med lunken støtte fra USA.

Adspurgt om årsagen til Sovjetunionens nederlag udtalte den pakistanske leder Zia ul-Haq i 1988: »Charlie did it!« Charlie Wilson var den første civilist der blev tildelt CIA's Honored Colleague Award.

Slutspillet

Man fornemmer dog, at Wilson alligevel havde problemer. Filmen afsluttes med hans egne ord:

»These things happened. They were glorious and they changed the world - and then we fucked up the endgame.« (»Disse ting skete virkelig. De var fantastiske og de ændrede verden - og så ødelagde vi i slutspillet.«)

Wilsons problem, som han både dengang og senere har givet udtryk for, var, at da først Sovjetunionen havde trukket sig ud af Afghanistan, var ingen interesseret i landet længere. Wilson mente, at indsatsen ikke kunne, eller burde, stoppe der.

Et krigshærget land måtte genopbygges, og USA burde som deltager i krigen på sidelinjen, og 'sponsor' for mujahedinerne deltage i denne genopbygning. Sådan gik det ikke. Ingen lyttede til Wilson, og de fleste ved at mujahedinerne siden dannede grundlaget for det Taleban-styre og den al-Qaeda organisation som den vestlige verden bekæmper i dag.

Amerikas rebelske adoptivbarn

USA, med Wilson og CIA som primus motor, adopterede et barn, som voksede op og blev en mere end almindeligt rebelsk teenager, der siden har haft travlt med at slå hånden af den forælder der klædte og nærede det. Ikke sjældent med hjælp fra netop den næring barnet modtog i sine formative år.

Nu ved I hvem Charles Wilson var. Jeg håber I også sætter pris på ironi.

Statsminister Poul Schlüters besøg i Washington 12. september 1985 (Danmarkshistorien.dk)

se hvad jeg fandt

"Der Terrorismus, der im furchtbaren 11. September kulminierte, ist ein Krieg der Armen gegen die Reichen. Der Krieg ist ein Terrorismus der Reichen gegen die Armen."
 Citat-- Sir Peter Alexander von Ustinov(April 16, 1921 – March 18, 2004)
prøv at læse komentarene til denne morsomme youtube video, der er 8 sider
meget lærerigt matriale, ikke for sarte sjæle.!
http://www.youtube.com/watch?v=SDi4nH9mpZI
                                                                   god påske      kl

re-at holde kæft

hej.IBEN
man ser ofte meget gode udsendelser om rusland på tysk tv, der modsat vores virkelig går i dybden, og sågar har en moskva redaksion.
det er tydeligt at, russiske afganistan veteraner, har store problemer efter de kom hjem, et andet problem er at, de der ikke drikker sig ihjel, eller dør i russiske fængsler, bliver ansat i meget tvivlsomme firmaer, ala blackwater, bliver lejesoldater i afrika, flyver ulovlige våben til verdens fattigste lande, altså der hvor der er råstoffer at stjæle.
enhver krig skaber sådanne monstre, det er så de stærke, de andre går til grunde.
etik skal komme indenfra for at virke, altså være en selvalgt ting, ikke noget man påtvinger med en invasion, det tager tid, vel fire generationer, før en indvandres  efterkommere i usa, holder op med at tænke som landsbyboer i et uland.
er det ikke kun lidt over 100 år siden vi havde fornuftsægteskaber her i danmark, det tager sin tid.
til slut intet land ønsker at blive domineret, eller besat, det vil altid avle modstand, jeg ville sgu også blive sur hvis der kom fremmede soldater og jokkede i min opiums mark
                                                                                          venligst

At holde kæft

Kaleb, du behøver såmænd ikke holde kæft for min skyld. 
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg med dette indlæg netop håbede at sætte gang i reflektioner og debat omkring netop det at "gå ind i" fremmede lande og hvilke konsekvenser det kan have.
For Sovjetunionen blev Afghanistan nærmest til deres helt eget Vietnam og også de russiske Afghanistan-veteraner har uhyggelige historier at fortælle om at blive svigtet efterfølgende, af det land de kæmpede for. For Vesten er Afghanistan mildest talt også noget af et problem. 
Men det som Svend Thaning er inde på, er også noget jeg selv grubler meget over: kan det overhovedet lade sig gøre at gå ind i et fremmed land, med en radikalt anderledes kultur og verdensopfattelse og få det land til at gøre som vi gerne vil have det?

UPASSENDE INDLÆG

jeg må først sige, hvis jeg med ovenstående indlæg, har såret, skadede danske soldater, og deres pårørende, er det ikke for at nedgøre dem, men for at svare på den, over ophedede, krigsliderlighed, der er i det indlæg jeg komenterer.
jeg ser med vrede og afmagt, store børn som kunne havde været, mine egne børnebørn,blive lavet om til dræbermaskiner, vende hjem fra krigen, lemlæstede på sjæl og legeme.
og tro mig, på langt sigt bliver de ladt i stikken og glemt,det sker efter alle krige.
min gamle ven "troy" var soldat i nam, han var ødelagt af det han havde oplevet, og ikke mindst uhelbredelig syg, af afløvningsmidlet "agent orance", han mistede troen på sit land "usa", og den retfærdige krig.
det mod de unge viser, belønnes med livslange traumer, det slutter aldrig ! jeg ved det fra gamle frihedskæmpere, i min familie.
det værste vi byder dem, er at de, nok en dag opdager at det var en løgn de kæmpede for med livet som insats.
der kan efter min mening ikke blive ved med at dukke retfærdige krige op, der skal kæmpes, nærmest som en naturlov, hvis denne tendens fortsætter, så vil vi en dag opleve, at alle lande, en efter en er blevet udråbt til slyngelstet af usa, og nedkæmpet.
vi taler om 200 års kanonbåds diplomati,og 160 lovligt valgte regeringer, der er væltet med usa.s hjælp, NB. selv danmark er blevet truet af usa, da vi i sin tid ville geninføre sund tolden, hvis vi ikke stoppede, vilde de sende krigsskibe !!!.
kilde. kronborg handel og søfartsmusæum.
min  galde skyldes også at Charles Wilson, gøres til helt, når han står bag terror handlingerne mod den, dengang lovligt valgte afganske regering.
                                                                   nå nu skal jeg nok holde min kæft
 
 
 
 
 

barnet ved dit bryst

jo da, alle soldater er nyttige idioter, for det har vi lært dem op til, også taleban.
og nu er min veninde, der skulle have en benprotese, sat tre år tilbage i køen, gæt hvorfor.
vi betaler alle, for disse syge krige, vores børn gøres til stats autoriserede mordere, der når deres dukke føre ikke længere gider lege med dem, fare føreløse, rundt, til skade for sig selv og andre, den historie gentager sig.
 
NB NB-DER ER OPSTÅET EN FEJL. JEG SER MIT NAVN, OVER ARTIKLEN.
                                  "en slange ved sit bryst"
HVORDAN ER DET GÅET TIL  ?--GJORDE DET IKKE MED VILJE--?????????????????????????

en slange ved sit bryst

Kære alle
det var interessant, at du fandt denne film med toppen af Hollywood., Iben. Filmen er rigtig god, men jeg vil anbefale dem, som deltager i debatten, at læse George Criles bog af samme navn - som filmen bygger på. En ordentlig moppedreng, men fremragende i alle sine detaljer og overblikket. Ja - som jeg skriver i overskriften, så nærede USA en slange ved sit bryst ved at støtte mujehadinerne, som - med eller uden Taleban, som jo for det meste er pasthunere - er uden for pædagogisk vestlig rækkevidde. Englænderne, sovjet og nu os forsøge at skabe orden i kaos i et land, hvor det pasthunske navn for fætter også betyder fjende. Det har en norsk velbegavet antropolog sklrevet om - kan ikke huske navnet. Men - desværre er det en umulighed at gøre noget ved situationen i Afghanistan. Og dybt ulykkelig for de danske soldater, som bliver sendt derover. Jeg har den dybeste respekt for dem og kan i den grad blive ophidset over, at de sårede soldater, der vender hjem ikke får et par millioner i erstatning og de hjælpemidler som de har brug for. Det er en skamplet, som skriger til himlen. Politikere og myndigheder har tilsyneladende intet lært af den dårlige behandling, som vores frihedskæmpere fik efter krigen, samme ringe omsorg for amerikanske soldater efter Vietnamkrigen - og det samme med de russiske veteraner efter afghanistan. Jeg er i den grad i tvivl om, hvad vi skal gøre - efter at have støttet den godhjertede intervention i Afghanistan. Og det går da fremad, men.....Jeg vil anbefale en anden god bog om afghanistan. "Den skjulte krig", skrevet af den russiske journalist Borovik. Den er skrevet, mens sovjet var i afghanistan og følger bl.a. russiske soldater i felten. Fremragende. Ellers bør man læse John Keegan - engelsk militærhistoriker i verdensklasse. Læs hans "krig i Irak" - den fortæller lidt om, hvad vi gør galt af administrative og politiske ting, når vi i Vesten forsøger at gøre vores indflydelse gældende i så fremmede lande med en kultur og et opfattelsesapparat, som er ganske anderledes end vores. Godt initiativ med denne blok. I øvrigt er Wilsons historie intet mindre en fantastisk. Han fik genereret det største clandistine bidrag nogensinde i amerikansk efterretningshistorie - større end støtten til diverse militærdiktaturer i Latinamerika gennem tiden. Well done Wilson - og ingen almindelige mennesker anede noget om det før Hollywood tog over. best svend thaning 
  
jo da, alle soldater er nyttige idioter, for det har vi lært dem op til, også taleban.
og nu er min veninde, der skulle have en benprotese, sat tre år tilbage i køen, gæt hvorfor.
vi betaler alle, for disse syge krige, vores børn gøres til stats autoriserede mordere, der når deres dukke føre ikke længere gider lege med dem, fare føreløse, rundt, til skade for sig selv og andre, den historie gentager sig.

Antydningens kunst

Fin artikel om en mildest talt besværlig person, hvis man tror på skarpt sort/hvide linier. Det skal man nok ikke. Idealister er spændende. De behøver ikke være idoler og man behøver bestemt ikke tilslutte sig deres synspunkter, for at finde dem fascinerende.
Iben skriver: Jeg har i øvrigt læst at den originale version af filmen 'Charlie Wilson's War' skulle have endt med et billede af Pentagon i flammer - men det synes den rigtige Charlie Wilson og hans våbensøster Joanne Herring alligevel var for groft, så de fik det redigeret ud. Om det er en sand historie ved jeg ikke. 
- det ved jeg heller ikke. Men filmens instruktør valgte en anden, effektfuld løsning. Da Wilson og Herring, i den sidste scene, står på en balkon i NYC og taler om perspektivene af deres dåd, hører man blot et meget lavtgående fly, hvis lyd forsvinder abrupt. Somme tider er en antydning nok.
wlf

man nærede en slange ved sit bryst

Kære alle
det var interessant, at du fandt denne film med toppen af Hollywood., Iben. Filmen er rigtig god, men jeg vil anbefale dem, som deltager i debatten, at læse George Criles bog af samme navn - som filmen bygger på. En ordentlig moppedreng, men fremragende i alle sine detaljer og overblikket. Ja - som jeg skriver i overskriften, så nærede USA en slange ved sit bryst ved at støtte mujehadinerne, som - med eller uden Taleban, som jo for det meste er pasthunere - er uden for pædagogisk vestlig rækkevidde. Englænderne, sovjet og nu os forsøge at skabe orden i kaos i et land, hvor det pasthunske navn for fætter også betyder fjende. Det har en norsk velbegavet antropolog sklrevet om - kan ikke huske navnet. Men - desværre er det en umulighed at gøre noget ved situationen i Afghanistan. Og dybt ulykkelig for de danske soldater, som bliver sendt derover. Jeg har den dybeste respekt for dem og kan i den grad blive ophidset over, at de sårede soldater, der vender hjem ikke får et par millioner i erstatning og de hjælpemidler som de har brug for. Det er en skamplet, som skriger til himlen. Politikere og myndigheder har tilsyneladende intet lært af den dårlige behandling, som vores frihedskæmpere fik efter krigen, samme ringe omsorg for amerikanske soldater efter Vietnamkrigen - og det samme med de russiske veteraner efter afghanistan. Jeg er i den grad i tvivl om, hvad vi skal gøre - efter at have støttet den godhjertede intervention i Afghanistan. Og det går da fremad, men.....Jeg vil anbefale en anden god bog om afghanistan. "Den skjulte krig", skrevet af den russiske journalist Borovik. Den er skrevet, mens sovjet var i afghanistan og følger bl.a. russiske soldater i felten. Fremragende. Ellers bør man læse John Keegan - engelsk militærhistoriker i verdensklasse. Læs hans "krig i Irak" - den fortæller lidt om, hvad vi gør galt af administrative og politiske ting, når vi i Vesten forsøger at gøre vores indflydelse gældende i så fremmede lande med en kultur og et opfattelsesapparat, som er ganske anderledes end vores. Godt initiativ med denne blok. I øvrigt er Wilsons historie intet mindre en fantastisk. Han fik genereret det største clandistine bidrag nogensinde i amerikansk efterretningshistorie - større end støtten til diverse militærdiktaturer i Latinamerika gennem tiden. Well done Wilson - og ingen almindelige mennesker anede noget om det før Hollywood tog over. best svend thaning 
  
 

Tak for kommentarerer

Tak for deltagelsen! Jeg håber bloggen her kan blive forum for spændende debatter fremover.
@Benny Madsen: Jeg er ked af hvis jeg har fået fremstillet Wilson som en helt. Det var ikke min mening. Min mening var at fremstille ham som en mand, hvis arv mildest talt er dobbelttydig. Jeg opererer meget sjældent med helte og skurke i min historieopfattelse.
@Martin Jensen: Efter Sovjetunionens tilbagetræning opstod et politisk vakuum, hvor forskellige fraktioner af Mujahedin-bevægelsen begyndte at bekrige hinanden. Nogle brød løs og blev til Taliban - andre blev til den Nordlige Alliance. I øvrigt var Osama Bin Laden direkte indblandet i krigen mod Sovjetuionen, da han stod for finansiering og træning af mujahedin-oprørere. Så, jo, jeg mener bestemt der er hold i min sammenkædning. 
@Simon F.G. Jensen: TV-klippet jeg linker til skal bestemt ikke opfattes som kilde til historien - det er blot en ekstra-godbid, som jeg lagde ved fordi jeg tænkte at læserne ville synes det var sjovt at se Wilson selv "i aktion." 
Du har ret i at der er mange flere nuancer i historien om Charlie Wilson. Men en blog-tekst som denne skal være så kort, at der hverken er plads til dybere nuancer, eller fyldige kildeangivelser, som jeg ellers benytter mig flittigt af i min forskning. 
Som jeg også skriver til Benny Madsen har det egentlig ikke været min hensigt at fremstille Wilson som helt, men jeg synes hans person og arv er meget spændende. Jeg vil gerne understrege, at det, at jeg gengiver en amerikanske opfattelse af ham, ikke er udtryk for at jeg selv er enig. F.eks. synes jeg at de hyppige amerikanske antydninger af at Wilson var ansvarlig for Sovjetunionens sammenbrud er at strække den lovligt langt. Naturligvis er historien mere nuanceret end som så. 
Jeg har i øvrigt læst at den originale version af filmen 'Charlie Wilson's War' skulle have endt med et billede af Pentagon i flammer - men det synes den rigtige Charlie Wilson og hans våbensøster Joanne Herring alligevel var for groft, så de fik det redigeret ud. Om det er en sand historie ved jeg ikke. 

Kilde kritik

Jeg finder hele menet omkring Charles Wilson og Afghanistan, mujahedinerne og Taleban / al-Qaeda meget spænde. Men jeg syndtes det er synde at det kun er en kilde til din historge og det er et inde slag fra 60 minutse fra CBS. For jeg syntes det hele blive se fra et amrikansk helte synds punkt.
Og jeg syntes at der mangles flere fakta for at man kan få det mere virklig forståles af hvad der sket. Og er sikker på at det hele ikke bare var den sort hvide verden den gang. og det virker næsten sådan nå man læser denne artikel.
Men kan da kun opfordre til at se filmen (Charlie Wilson's War) selv om den er samme vinkel er den da tænke vækkene.
 

Blog løs!

Hej Iben
Tillykke med det første indlæg.
Jeg glæder mig til at læse med.
Jeg er ikke sikker på, at din sammenkædning af mujahedinerne og Taleban / al-Qaeda er korrekt, for mujahedinerne udgjorde jo netop kernen i Den Nordlige Alliance, der jo var Talebans modstandere  i borgerkrigen i 1990'erne. 
mvh
Martin Jensen, CFKF

Helt?

Hmm så vidt jeg har forstået, så invaderede USSR ikke Afghanistan as such! De blev opfordret af landets kommunistiske ledere til at understøtte den siddende regering. (Ret meget a la USA i Vietnam)
Under kommunismen blev der bl.a. indført ligestilling, man forbedrede infrastrukturen, og jorden blev ustykket således at de fattige i landet fik mulighed for at brødføde deres egen famlie og kunne gøre sig fri fra det feudale system der havde hersket i landet. Af andre forhold der blev forbedret var adgangen til rent vand, lægehjælp, uddannelse, samt ligestilling.Dette kunne selvfølgelig ikke tolereres af landets "landadel" som fik støtte fra USA, hvilket som bekendt endte med Taleban og et tilbagestående styre og et land uden udsigt til nogen fremtid. Så på den baggrund kan man jo godt spørge sig selv om Wilson var en helt. Man kunne også kalde ham manden der skabte Taleban og den 11/9!
Og måske havde den menige Afghaner været bedre tilfreds med kommunisme, hvis den betød mad på bordet, uddannelse og en lysere fremtid, who knows!
Men verden havde været et bedre sted både for os og Afghanerne hvis USA havde blandet sig udenom.
Men bare min mening.
 
 
 
 
 

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold
  • Om at lære af historien

    Det siges ofte at vi skal lære fra historien. At vi skal undgå fortidens fejltagelser ved at være bevidste om dem....
  • Koldt vand i blodet

    Jeg har haft det som om man burde skrive noget om den der retssag hvori Jørgen Dragsdahl har stævnet Bent Jensen for injurier...
  • De retsløse?

    Som man måske kan fornemme på mit foregående indlæg, har jeg lige været i Oslo. Her havde jeg en snak med en...
  • Ingen søndagsskole: partispionage på Youngstorget

    Historiens vingesus kan mærkes mange steder. Ved Berlinmuren. Colosseum. Pyramiderne. Eller bare Youngstorget i Oslo....

Iben Bjørnsson

Blogger om:

Historikerne er langt fra færdige med at undersøge den danske Koldkrigshistorie, og her på Videnskab.dk kan du læse om forskellige emner fra den store Koldkrigshistorie.

Andre bloggere i Koldkrigsbloggen:
Anne-Mette Anker Hansen
Peer Henrik Hansen
Thomas Wegener Friis
Sissel Bjerrum Fossat

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.