Der går mange penge og viden til at indrette arbejdspladser, så de fremmer præstation og trivsel.
Feng shui og indretningsfilosofier bygger i stor grad på principper om enkelhed og harmoni.
Lige så mange resurser bruges på at diskutere, i hvilken grad man skal skabe en belønnende atmosfære.
Girafsprog og Marte Meo er metoder, som netop bruges i institutioner verden over, hvor formålet er at skabe en positiv atmosfære og feedback til alle involverede.
Men virker det for alle typer arbejde? Hvad hvis disharmoni og negativ feedback fremmer vore evner til problemløsning endnu mere? Indtil videre er der få, som har stillet det åbenbare spørgsmål, og herefter testet det direkte: hvad hvis man giver pisken frem for guleroden?
Nogle fik belønning, andre straf
I en ny undersøgelse, der lige er udkommet i tidsskriftet Cognition and Emotion, rapporterer forskerne Carola Barth og Joachim Funke, at negativ feedback giver en bedre evne til at løse problemer.
Selve opgaven var spillet ‘Tailorshop’, hvor forsøgspersonen skulle køre en virksomhed, som lavede og solgte skjorter. Alle forsøgspersoner skulle således købe råvarer, hvor de skulle se på kvalitet, pris og i alt ti forskellige faktorer.
Forskerne kunne på denne måde se, hvor meget tid og hvor mange penge personerne brugte på at indsamle information, at tænke over problemerne og at på at tage valg.
Den kritiske variabel var, at forskerne gav en gruppe positiv feedback i form af penge, når de gjorde noget godt, og en anden gruppe negativ feedback ved at trække i belønningen, når de handlede forkert.
Forskerne kiggede også på, hvordan forsøgspersonerne arbejdede, f.eks. hvor lang tid de brugte.
Negativ feedback gav positive resultater
Det viste sig, at de personer, som modtog den negative behandling, var langt bedre til at løse komplekse problemer.
Dette skete, da disse forsøgspersoner i større grad brugte tid og penge på at indsamle mere information og fundere herom for at forbedre deres ydelse.
Desuden brugte de mere tid på at løse problemet end personerne i den gruppe, som fik belønning.
Og den negative feedback-gruppe endte i siste ende med at tjene mere.
Studiet viser på denne måde, at vi er mere indstillede på at løse komplekse problemer, hvis vi er i et ‘negativt mode’. Det vil sige, at vi er gode til at løse komplekse problemer, hvis vi modtager negativ feedback.
Skal chefer begynde at straffe?
Set fra et hjernesynspunkt kan studiets fund give god mening.
Negative emotioner er kendt for at give et skift i opmærksomhed. I de ekstreme tilfælde ved vi, at en pludselig hændelse tiltrækker vor opmærksomhed.
Men mere subtile forskelle, såsom straf og negativ feedback, er situationer, vi gerne vil undgå, og det skærmer vor opmærksomhed.
Dette kan medvirke til en mere nuanceret bearbejdning af information og en længere dvalen over mulighederne.
Men betyder det, at virksomhedsledere skal bruge straf i større omfang end tidligere? Er metoderne med Marte Meo og girafsprog yt?
Indeværende studie kunne godt pege på dette, men det klogeste vil nok være at teste disse muligheder mere direkte.
Og mon ikke, at man finder, at det er afhængigt af, hvilken type problemer man står overfor?
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg. Der kan derfor forekomme personlige betragtninger, der normalt ikke optræder i Videnskab.dk’s artikler.