Der går mange penge og viden ind i at indrette arbejdspladser, så de fremmer præstation og trivsel. Feng shui og indretningsfilosofier bygger i stor grad på principper om enkelhed og harmoni. Lige meget går også ind i at diskutere i hvilken grad man skal skabe en belønnende atmosfære. Girafsprog og marte meo er metoder som netop bruges i institutioner verden over, hvor formålet er at skabe en positiv atmosfære og feedback til alle involverede. Men virker det for alle typer arbejde? Hvad hvis disharmoni og negative feedback fremmer vore evner til problemløsning endnu mere? Indtil videre er der få som har stillet det åbenbare spørgsmål, og herefter testet det direkte: hvad hvis man giver pisken frem for guleroden? I en ny undersøgelse der lige er udkommet i tidsskriftet Cognition and Emotion, rapporterer forskerne Carola Barth og Joachim Funke, at negativ feedback giver en bedre evne til at løse problemer. Selve opgaven et spil ("Tailorshop") hvor forsøgspersonen skulle køre en virksomhed som lavede og solgte skjorter. Alle forsøgspersoner skulle således købe råvarer, hvor de skulle se på kvalitet, pris og i alt 10 forskellige faktorer. Forskerne kunne på denne måde se på hvor meget tid og penge personerne brugte på at indsamle information, at tænke over problemerne, og at på at tage valg. Den kritiske variabel var, at forskerne gav en gruppe positiv feedback i form af penge, når de gjorde noget godt, og en anden gruppe negativ feedback ved at trække i belønningen når de handlede forkert. Forskerne kikkede også på hvordan forsøgspersonerne arbejdede, fx hvor lang tid de brugte. Det viste sig, at de personer som modtog den negative behandling var langt bedre til at løse komplekse problemer. Dette skete, da disse forsøgspersoner i større grad brugte tid og penge på at indsamle mere information og fundere herom, for at forbedre deres ydelse. Desuden brugte de mere tid på at løse problemet, end personer i den gruppe som fik belønning. Og til sidst endte den negative feedback gruppe med at tjene mere i sidste ende. Studiet viser på denne måde, at vi er mere indstillet på at løse komplekse problemer, hvis vi er i et "negativt mode". Det vil sige, vi er gode til at løse komplekse problemer, hvis vi modtager negativ feedback. Set fra et hjernesynspunkt kan dette give god mening. Negative emotioner er kendt for at give et skift i opmærksomhed. I de ekstreme tilfælde ved vi, at en pludselig hændelse tiltrækker vor opmærksomhed. Men mere subtile forskelle, så som straf og negativ feedback, er situationer vi gerne vil undgå, og det skærmer vor opmærksomhed. Dette kan medvirke en bedre bearbejdning af information, en længere dvalen over mulighederne, og en mere nuanceret bearbejdning af information. Men betyder det, at virksomhedsledere skal bruge straf i større omfang end tidligere? Er Marte Meo og girafsprog metoderne "yt"? Indeværende studie kunne godt pege på dette, men det klogeste vil nok være at teste disse muligheder mere direkte. Og mon ikke, at man finder, at det er afhængigt af hvilken type problemer man står overfor?

Thomas Z. Ramsøys profil på Copenhagen Business Schools hjemmeside