Test: Er du arbejdsnarkoman?
22. maj 2012 kl. 13:05Norske forskere har lavet et nyt værktøj, så du kan tjekke, hvor svært det er for dig at efterlade arbejdet på kontoret. Test dig selv her. Læs mere
Naturvidenskabelig teori bygger på viden
9. december 2009 kl. 16:04 6 kommentarer
»Man skal bare huske, at det er teorier. Noget er teorier, og noget er viden, og det skal man altid forholde sig til, når man giver budskaberne. Er det noget, vi ved, eller er det en teori,« udtaler Thor Pedersen om den menneskelige indflydelse på klimaet.
»Spørgsmålet er, hvad er det vi ved, og hvad er teori?« (citat: Ritzau d. 4. december 2009)
Ordet 'teori' er drilsk. I almindeligt hverdagsbrug betyder teori som regel et gæt eller en hypotese. Når man siger, at noget er en teori, mener man gerne, at det er omstridt.
Inden for naturvidenskaberne er sprogbrugen lidt mere præcis, men dog alligevel med visse overlap til hverdagssproget. Der er selvfølgelig mange definitioner af, hvad en naturvidenskabelig teori er. Lad os her bare tage et par gode eksempler:
I naturvidenskaben betyder ordet teori en omfattende forklaring af udvalgte naturlige fænomener. Forklaringen er underbygget af mange kendsgerninger, som er indhentet over tid. Teorier tillader også videnskabsfolk at lave forudsigelser om endnu ikke observerede fænomener (citat: National Academy of Sciences 2008 - OBS: pdf-fil). En naturvidenskabelig teori er en velunderbygget forklaring af visse dele af den naturlige verden, som er baseret på en række facts, der gentagne gange er blevet bekræftet gennem observation og eksperiment. Teorier understøttet af facts er ikke blot gætterier, men derimod pålidelige redegørelser for den virkelige verden (citat: American Association for the Advancement of Science 2009).
Begge citater sidestiller teori og viden. Ligesom viden er teori et socialt fænomen. Det giver ikke mening at forestille sig privat teori eller viden - i hvert fald ikke inden for naturvidenskaberne. Her opstår teori og viden først og fremmest gennem kommunikation mellem fagfolk. Ideelt set fremkommer alment accepterede naturvidenskabelige teorier og viden gennem mere eller mindre institutionaliserede kommunikations- og diskussionsprocesser internt i naturvidenskaberne.
Begge citater omhandler evolutionsteorien, som fra kreationistisk side er blevet udsat for nogenlunde samme »anklage«, som Thor Pedersen i ovennævnte citat udsætter teorien om de menneskeskabte klimaforandringer for. Ligesom i tilfældet med evolutionsteorien er der ingen tvivl om, at forestillingen om de menneskeskabte klimaforandringer bygger på en naturvidenskabelig teori - som igen understøttes af solid viden!
Det meste af den naturvidenskabelige viden, der skal til for at forklare en menneskeskabt global opvarmning, har været på plads siden 1960'erne. Den basale forståelse af de fysiske fænomener er mere end hundrede år gammel, og de første empiriske data for menneskeskabte klimaforandringer dukkede op under den kolde krig.
I dag er der udbredt konsensus blandt verdens førende klimaforskere om teorien om menneskeskabte klimaforandringer. (Det gælder dog ikke amerikanske tv-meteorologer, og måske heller ikke Venstres folketingsgruppe.)
Den seneste vurderingsrapport fra IPCC siger, at det er uomtvisteligt, at der finder en opvarmning af klimasystemet sted, og at den menneskeskabte udledning af drivhusgasser er steget med 70% i perioden 1970-2004.
Rapporten konkluderer også:
Det meste af den observerede stigning i den globale temperatur siden midten af det 20. århundrede skyldes med stor sandsynlighed den observerede stigning i menneskeskabte drivhusgasser. Det er sandsynligt, at der har fundet en betydelig menneskeskabt opvarmning sted i løbet af de seneste 50 år på hvert enkelt kontinent - undtaget Antarktis. (citat: IPPC 2007)
Der findes dog ingen gangbar teori om, hvordan den naturvidenskabelige teori om de menneskeskabte klimaforandringer interagerer med andre aktører i samfundet. Vi ved dog, at netop klimateorien i de seneste tyve år har været udsat for udsædvanlig stor opmærksomhed fra medier, politikere, NGO'er, m.fl.
Når en naturvidenskabelig teori på denne måde bliver »offentligt eje«, er der tilsyneladende mere frit spil for radikale (læs: skeptiske) fortolkninger. Nogle naturvidenskabsfolk benytter sig af den offentlige bevågenhed til at fremkomme med kontroversielle synspunkter. Mediernes stræben efter en balanceret dækning af klimaspørgsmålet bidrager til opfattelsen af, at der findes en udbredt uenighed blandt naturvidenskabsfolk. Endelig er der også politikere, som drager fordel af den i det offentlige rum florerende klimaskepsis til at argumentere imod nødvendige foranstaltninger mod klimaforandringerne.
Vi kan ikke forvente, at et presserende globalt miljøproblem som klimaforandringer vil forblive en ren naturvidenskabelig teori. Klimaforandringer er et emne, der vedrører alle. Klimaforandringer og deres konsekvenser må derfor formuleres og diskuteres af såvel naturvidenskabsfolk som politikere, journalister og mange, mange andre.
Det er blandt andet det, der sker i øjeblikket i København under COP15. Her sættes forskellige former for viden, teori og praksis på spil i et uforudsigeligt spil om klimaforandringernes fremtid. Det er helt sikkert, at vi vil få mere viden, flere teorier og meget mere diskussion om klimaet i fremtiden. Spørgsmålet om, hvad det fører til, forbliver, nå ja, teoretisk.
Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste blogindlæg
-
Overdrivelse fremmer forståelsen
Journalister er gode til at give deres historier samfunds- og personlig relevans, til at inddrage flere meninger om samme sag og til at... -
Forskningskommunikation 2.0
Det er snart syv år siden, at Videnskabsministeriets Tænketank vedrørende forståelse for forskning barslede med en... -
Forskningsansøgninger – hvordan bedømmes de bedst?
Peer review (dansk: fagfællebedømmelse) bliver ofte anset for at være videnskabernes gyldne standard. Forskningsartikler... -
Videnskabens rette plads
I sin 2009-tiltrædelsestale sagde præsident Obama, at han ville “restore science to its rightful place”. Han...
Kristian H. Nielsen
Mest læste blogs
Blogs - Seneste kommentarer
Temaer
På forsiden lige nu
Thor har naturligvis ret
Kristian skrev bl.a.
"Det meste af den naturvidenskabelige viden, der skal til for at forklare en menneskeskabt global opvarmning, har været på plads siden 1960'erne. Den basale forståelse af de fysiske fænomener er mere end hundrede år gammel, og de første empiriske data for menneskeskabte klimaforandringer dukkede op under den kolde krig."
Thor har jo ret i, der mangler beviser for størrelsesordenen af drivhusgassernes effekter på klimaet. Den gamle Arrhenius-formel er vel ikke verificeret, og klimaet opfører sig ikke efter CO2-stigningen. Du nævner 1960, hvor CO2 steg voldsomt, mens temperaturen faldt en årrække.
Der er ingen videnskabelige undersøgelser over, hvor stof effkt CO2 har som drivhusgas i de tropiske egne, og hvor stor effekten er på de koldere himmelstrøg.
Alle taler om metan som en stærk drivhusgas, ca. 20 gange stærkere end CO2, men ser man på absorbtionsbåndene ser metan ud til at være en meget svag klimagas, overgået af både CO2 og vanddamp. Derfor må man stille spørgsmålstegn ved klimaforskernes videnskabelighed - men måske er emnet så komplekst, at der skal mange forskningsgrene til for at kunne vurdere på et sagligt grundlag.
En ikke C-regnskabet er klarlagt, i følge bl.a. artikel her på sitet
Hvorfor kan Thor Petersen ikke få svar på sit simple spørgsmål - hvad var den globale temperatur i den præindustrielle tid?
Et szpørgsmål han stillede i anledning af, at man vedtog at temperaturen ikke måtte stige mere end 2 grader i forhold til præindustriel tid.
Hvad er svaret?
PSEUDOVIDENSKAB UDEN PRAKTISK MÅLETEKNIK OG TALBEHANDLING
PSEUDOVIDENSKAB UDEN PRAKTISK MÅLETEKNIK OG TALBEHANDLING.
I stedet for at fremføre en masse teoretisk filosofi skulle Kristian Hvidtfelt Nielsen hellere forholde sig til det faktum, at der på danske universiteter ikke undervises i praktisk måleteknik og praktisk talbehandling. I stedet modtager de studerende undervisning i statistik og "fagets traditioner".
Desværre er det ikke kun i Danmark, at næsten alle videnskabmænd i deres afhandlinger viser, at de ikke har meget begreb om hverken målinger eller talbehandling, det ses i "papers" fra hele Verden. Og IPCC er et skoleexempel på stort set total manglende evne til videnskabelig forskning pga manglende kundskaber også på disse områder.
(1) PRØVEUDTAGNING
Hvis man skal bestemme guldindholdet i en guldmalm, der består af en blanding af guldkorn, kvarts med små guldindeslutninger, ren kvarts og diverse urenheder, så kan man ikke bare analysere en skovlfuld af blandingen. Det samme gælder, hvis man skal bestemme brændværdien af en skibslast kul. Man må analyserer repræsentative prøver, og det er kompliceret at udtage sådanne.
Allerede her ryger kæden af for rigtig mange forskere, der analyserer det forhåndenværende materiale, hvorefter de i resuméet påstår, at det er repræsentativt, hvilket det sjældent er.
Således er fx temperatur-målingerne fra alle Verdens meteorologiske stationer ikke særligt repræsentative for Jordens klima, fordi de meteorologiske stationer er placeret ud fra helt andre formål, og nogle egne er bedre dækket end andre.
(2) MÅLEUSIKKERHED
Bestemmelse af usikkerheden på målingerne er et område, hvori der kun sjældent undervises på universiteterne, selv om det kræver mindst et halvt år paktisk kursus for bare at fatte de grundliggende problemer. Der er usikkerhed på måleinstrumenterne, usikkerhed på det der skal måles, usikkerhed på vexelvirkningen mellem emne og måleinstrument samt aflæseusikkerhed. Bemærk at "aflæsningsfejl" m.m. ikke regnes som usikkerhed, selv om det er menneskeligt at fejle.
(3) TALBEHANDLING: KASSATION
De færreste forskere er klar over, at man generelt skal kassere yderværdier, inden man går videre. Fx med 8 vindmålinger, hvoraf den ene er foretaget i en tyfon, vil man få et særdeles misvisende billede, hvadenten tyfonmålingen er foretaget i orkanens øje eller i dens maximum.
Hvis man har 8 målinger af årringe på træer fra Sibirien hvoraf de 7 er overensstemmende, medens den ottende er kraftigt afvigende, så er det aldeles uvidenskabeligt og totalt uden mening at medtage den ottende !!! Den skal nævnes, men ikke medtages i beregningsgrundlaget.
(4) TALBEHANDLING: GENNEMSNIT
Forskere kan finde på at danne helt meningsløse gennemsnit som fx "Jordens middeltemperatur". En sådan existerer ikke og begrebet er nonsens.
Tænk fx at bestemme "gennemsnitstemperaturen" for en stille efterårsnat i Danmark. Om aftenen kan temperaturen være nogenlunde jævn fordelt med 6-7°C i hele landet, hen ad de små timer bliver det nattefrost med minus 5°C på udsatte steder i Jylland, medens temperaturen ikke når under plus 3°C i Købbenhavn. HVAD ER NATTE-TEMPERATUREN ???
(5) KURVER og MODELLING
Der findes masser af bøger om vildledning vha grafiske afbildninger under brug af korrektioner, forskydning af nulpunkter, udvælgning af intervaller osv osv., så det skal jeg ikke uddybe her.
Computermodeller er helt uoverskueligt for næsten alle, der til gengæld har en tyrkertro på, at computere aldrig regner fejl. Nej, computere er taknemmelige, så når IPCC indprogrammerer det ønskede facit samt en masse variable størrelser med usikkerheder, så regner computeren baglæns og giver en kurve, hvis det er muligt. Ligger det udenfor mulighedernes grænse, så giver IPCC ikke op, men de indprogrammerer nogle nye værdier indtil computeren viser det af IPCC ønskede resultat.
COMPUTEREN RÅBER IKKE SVINDEL, men gør, hvad man beder den om.
Ikke ret mange andre råber svindel, fordi de ikke aner, hvad der foregår, og computere er ufejlbarlige (måske bortset fra Windows).
--------------
Det falder udenfor emnet her at gennemgå de historiske klimaændringer, de forhistoriske klimaændringer (mange højkuturer er gået til grunde af den årsag) og palæoklimaet (som det fremgår af iskerneboringer, aflejringer osv).
Hvis IPCCs såkaldte klimaforskere havde haft lidt mere kulturel og geologisk indsigt, så var de nok kommet til et helt andet resultat. Det ville være extremt simpelt, de skulle bare have fordret deres computermodeller med nogle andre antagelser.
Til slut vil jeg henvise til mine indlæg om MÅLINGER på
http://www.videnskab.dk/content/dk/samfund/forskere_slettede_temperaturdata
af 7/12-2009 kl. 19.30 og kl. 21.58.
Mvh Steen Ahrenkiel.
Mor-Karen og stenen
J
Jeg synes personligt, at man med fordel kan bruge Toulmins begrebsapparat med påstand, belæg og hjemmel til at analysere argumenter.
Bent Kim Jepsens første eksempel bliver:
Påstand: Mor-Karen er en sten. (Det er det, jeg gerne vil have din tilslutning til)
Belæg: Hun kan ikke flyve. (Dette er noget du/vi kan observere. Data, om man vil)
Hjemmel: Alle ting, der ikke kan flyve er sten. (Dette er en generel regel, som både du og jeg kan være enige om. Reglen har den egenskab at den forbinder påstanden med belægget).
Jeg ville opstille klimaargumentet således:
Påstand:Stigningen i middeltemperaturen er menneskeskabt.
Belæg: Vi kan observere en korrelation mellem den globale temperaturstigning og det menneskeskabte CO2udslip.
Hjemmel: Hvis der en korrelation mellem to variable, hvoraf den ene er menneskeskabt, så er den anden også menneskeskabt. (Denne hjemmel går så igen i tredje eksempel).
Jeg synes begge påstande ser tåbelige ud, fordi hjemmelerne er for simple og ukritiske. Jeg tror, at Kristian H. Nielsen mener, at en teori underbygges af mange og mangeartede argumenter, med mange og forskelligeartede datasæt og tilhørende hjemmeler. Tager man et hvilket som helst af argumenterne for sig, så kan man måske så tvivl om det, men man bliver også nødt til at forholde sig til alt det andet.
Jeg vil vælge ikke at tage folk seriøst, som ikke kan gøre andet end at tage fat i et enkelt eller et par eksempler. Jørgen Peder Steffensen fra KU gav på et tidspunkt et argument for at vi skulle lade være med at bruge så mange resourcer. Det var faktisk ikke pga. globale temperaturstigninger, men pga. anden forurening og at vi bruger resourcerne op.
Et andet argument som jeg i øjeblikket er glad for er, at vi ikke bør bruge så mange resourcer, fordi der ifølge de folk som beskæftiger sig med det hele tiden er en høj sandsynlighed for, at vi som art har en negativ effekt på klodens miljø og klima.
Thor overser ikke noget...
"En sten kan ikke flyve. Mor-Karen kan ikke flyve. Ergo er Mor-Karen en sten."
To gange fakta, puls en teori. Sådan også med følgende ræsonnementer.
Den globale middeltemperatur steg i det 20. århundrede. Det menneskeskabte udslip af CO2 steg i det 20. århundrede. Ergo er stigningen i middeltemperaturen menneskeskabt.
Man kunne også hævde:Den globale middeltemperatur steg i det 20. århundrede. Antallet af solpletter steg i det 20. århundrede. Ergo er stigningen i middeltemperaturen skabt af Solen.
Der er klar forskel på faktuel viden og teori.
Eftersom middeltemperaturen ifølge CO2 teorien skal stige fortsat som det stigende CO2 udslip, så venter vi nu endnu et år før den globale middeltemperatur overstiger 1998. Vi har tid til at vente.
Eftersom middeltemperaturen ifølge Sol-teorien skal falde i disse år uden solpletter, så ser vi en tendens siden 1998. Men vi venter på mere end en tendens. Vi har tid til at vente.
teori contra fakta
Eksempel:
Rød graf er teori, Dorte Dahl Jensens bud på havstigningshastighed i det 21´ende århundrede.
Hvid graf er hvad vi kan kostatere i virkelighedens verden.
http://www.klimadebat.dk/forum/vedhaeftninger/sealevelcompare.gif
Jeg tror det er den slags forskelle Thor Petersen har i tankerne.
Eller temperaturer i de højere luftlag, model vs virkelighed:
http://www.worldclimatereport.com/wp-images/douglass.JPG
Så skriver Kristian Hvidtfelt: "Teorier understøttet af facts er ikke blot gætterier..."
- no comments...
Hvorfor er klimadebaten så folkelig?
Hvis man forestiller sig at diskussionen gik på receptoregenskaber for ebola virus, ja, så blev det nok ikke så folkelig en debat. Men hvis IPCC siger at havet stiger "worse than expected" etc. - og så enhver kan se at det ikke er tilfældet, ja, så opstår der bred skepsis. Det kan ikke være anderledes.
Når man tilmed ikke spiller med åbne kort, så har man selv aktivt tilvalgt at øge skepsis.
Så kan man ikke bagefter brokke sig over at der overalt vrimler frem med skepsis.
Kristian Hvidfelts indlæg appelerer 0.00% til dem der vitteligt vil vide besked, skeptikerne, så jeg undrer mig over hvem målgruppen er.
(Efter at have læst ovenstående sidder jeg dog med den fornemmelse at jeg ikke fangede pointen måske? )
Utroligt
Utroligt at der bliver ved med at komme artikler der er ren copypaste fra tidligere artikler der bare er forklædt med ny overskrift.
Er det fuldstændigt gået henover hovedet hos nogle på videnskab.dk at det der er forgået hos IPCC IKKE er videnskab.
"Den seneste vurderingsrapport fra IPCC siger, at det er uomtvisteligt, at der finder en opvarmning af klimasystemet sted, og at den menneskeskabte udledning af drivhusgasser er steget med 70% i perioden 1970-2004."
IPCC har slettet data, hallo, er der slet ikke noget der ringer her. Det kan ikke godtages som videnskab, og alle deres intentioner ligger klart med indblik i deres mail.Prøv dog at være lidt kritisk istedet for det mikrofonholderi.