Hej Andreas
Det er dig! Fedt! Jeg er glad for at du kan lide blogindlægget.
Og tak for konkrete input og erfaringer - jeg kunne ikke have sagt det bedre selv. Og en skøn brug af Facebook - det giver virkelig mening at samarbejde på den måde. I den klassiske retoriske terminologi hedder idéarbejdet i en skriveproces inventio. Du laver inventio ved at skrive og på Facebook. Det sidste især kunne jeg godt tænke mig at skrive om en dag - må jeg det?
/Katrine

Tak, Katrine, for at bruge artiklen rigtig godt.

Jeg er endnu mere skråsikker end du. Jeg behøver ikke en gang forske for at vide, at min skrivning bringer min tænkning fremad - jeg har simpelthen en mappe på min computer, der hedder 'Tanker'. Nogle af dem er f.eks., tanker om specialeemne eller idéer til opgaver, som jeg så deler på Facebook og tagger de bedste hjerner, jeg kender, så tænker de med og kommer med kommentarer og input.

Men selv for eksaminer med paratviden, er computeren en fordel, I oversættelse ryger du jo en karakter ned, hvis du laver en kongruensfejl, og tvivl kan nemt opstå, når eksaminator sidder dér med sit 10. sæt af gnidrede kuglepensbogstaver.

@Jesper: Der er meget forskellige tilgange til skrivning. På humaniora mener man jo, at tanker ikke kan eksistere uden sprog. Det er ikke mennesket, der tænker sproget, men sproget der tænker mennesket. Derfor bruger næsten alle HUM-studerende computeren som kreativt værktøj. Det er simpelthen umuligt at starte med en tanke og så skrive sig fremefter. De fleste HUM-problemformuleringer ændrer sig konstant. Det er anerkendt, hvorfor der f.eks. er en regel om, at man f.eks. går i gang med et speciale, og først en måned inden aflevering, skal man indgive endelig problemformulering.

Man kan i øvrigt sagtens lave en eksamen på PC uden at snyde. Det samfundsvidenskabelige Fakultet har f.eks. lavet et joint venture med det juridiske fakultet. I en gammel bygning er der 200 computere til brug for eksamen. Det er tynde klienter, dvs. de trækker på en fælles server og har ingen medieindgange for USB-sticks el.lign. Man logger på med sit CPR-nummer, og den opgave, der er relevant, kan åbnes sammen med de hjælpemidler, man må bruge, f.eks. statistiksoftware eller ordbøger. Når tiden er gået, lukker klienten automatisk ned og afleverer opgaven og sender en kopi til dig.

Men det rigtig smarte er, at computerne forener det bedste fra begge verdener. Der hører nemlig elektronisk pen med, så hvis man f.eks. som undertegnede har været til eksamen i Økonomi og har haft brug for en hurtig graf (hvilket er hurtigere i hånden), så tegner man den simpelthen på papir, og den overføres til computeren. Det ville jeg også gerne kunne gøre i grammatik, hvor man f.eks. laver grammatiktræer og i fonetik, hvor man skal skrive lydskrift, mens brødteksten bliver bedst af computerskrivning.

Derfor har det føltes det særlig oldnordisk at komme tilbage på overbygningen på Humaniora og atter indstille sig på eksamen med kuglepen.

Siger du jeg ikke har pondus??? ;-)

OK, jeg har ikke biblioteket stående klar, og tak for det velfortjente spark lige i røven på skråsikkerheden, det var sundt!

Men der findes en rå mængde litteratur inden for skriveforskningen der handler om forholdet mellem at skrive og at tænke.

En af klassikerne er Applebee & Langer: How writing shapes thinking. A study of teaching and learning fra 1987. Jeg klipper lige fra omtalen af undersøgelsen, der ser på hvordan de skriveopgaver som skoleelever får, påvirker deres læring: "To improve the teaching of writing, particularly in the context of academic tasks," they argue, "is also to improve the quality of thinking required of school children." But they further show here how differences in the kinds of writing students do lead students to do different kinds of thinking and learning." Applebee & Langer viste blandt andet at eleverne anvendte fire forskellige typer af kognitive aktiviteter mens de skrev: hypotesedannelse, spørgsmål/kritisk undersøgelse af noget specifikt relateret til emnet, metakommentarer, altså refleksioner over selve processen og opgaven; og endelig noget A&L kaldte for skema-brug og definerede som sammensætning af emnet i teksten og deres egen erfaring - noget der kan minde om det øverste niveau i Blooms taksonomi, syntese. Og om det nogle andre skriveforskere fra samme periode, Bereiter & Scardamalia, kalder for knowledge transforming, i modsætning til knowledge telling, hvilket er at referere sin viden.

Det kan du sikkert pille fra hinanden, og det har det måske fortjent så hurtigt som jeg har fundet det frem.

Men måske kan det alligevel være belæg for både dit og mit argument. For der er jo netop flere typer eksamener. Hvis vi taler om paratviden, er teknologien sikkert relativt ligegyldig, eller transparent. Man skal bare skrive det rigtige svar, og der er kun et. Man vidensfortæller.

Men når man skal videnstransformere, vil jeg stå fast på at de redskaber man får stillet til rådighed, er afgørende.

Ja, det gør vi vel et eller andet sted :)

Kunne egentlig godt tænke mig, at du måske henviste til nogle artikler, så din udmelding i det mindste har lidt pondus ;) Men helt fint hvis du ikke vil, da det jo slet ikke er det din blog handler om :)

Jesper, jeg er helt enig. I begge dele:

1) Jeg er skråsikker. Det er en brist, men meget sjovt alligevel.... :-) Lidt for kækt der - selvfølgelig har du helt ret i at man også tænker uden ord på papiret.

2) Og der er vitterligt mange forskellige typer eksamener. Min generelle pointe er at på humaniora er der relativt få paratviden-eksamener. De fleste eksamener er analytiske og udviklende, og her er det synd at den skriveproces som man er vant til, pludselig bliver amputeret.

Så mødes vi alligevel? :-)

"Men man har altid kunnet snyde. De rare eksamensvagter kropsvisiterer jo ikke de studerende for at se om de har noter gemt oppe i ærmerne."

Ja, men det er unægtelig lettere at snige et USB-stick med ind end et leksikon.

"Men al forskning viser at skrivning ER tænkning. At tankerne udvikler sig når der bliver sat ord på dem, og de vokser frem på papiret."
Det er noget af en skråsikker udmelding ;)
Mine egne erfaringer siger, at jeg bruger en stor del tid på at tænke, før jeg skriver noget ned. Ligesom jeg ikke snakker bare for at snakke, så skriver jeg heller ikke før jeg skriver. Jeg danner sætninger i hovedet og tænker dem igennem, før de kommer ud gennem tasteturet.

Jeg tror også vi snakker lidt forbi hinanden. Jeg læser medicin og til sommer har jeg en stor 4timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler. Vi får ikke lov til at bruge computer. Det ser jeg heller ikke noget problem i, da vi ikke skal lave en større analyse. Mange af opgaverne handler om at benævne nogle strukturer, afgræsninger af organer osv. Jeg ser derfor ikke noget som helst problem i at skrive i hånden.

Hvis man godt må have hjælpemidler og der dermed ikke er en større grund til at forbyde computere, synes jeg heller ikke, at man kan det. Men det er efter min opfattelse stadig hensigtsmæssigt for nogle uddannelser at have skriftlige eksamer uden computere.

Hej Jesper

Det er en god pointe, og nok det første vi tænker på når vi hører om computere ved skriftlige eksamen.

Men man har altid kunnet snyde. De rare eksamensvagter kropsvisiterer jo ikke de studerende for at se om de har noter gemt oppe i ærmerne. Gymnasierne, hvor man har kunnet gå til skriftlig eksamen med computer og egen printer i årevis, har enkle og klare retningslinjer. Man må ikke gå på internettet eller maile til venner 'udenfor'. Det kontrolleres gennem stikprøver om de studerende overholder forbudet mod netværksforbindelse, og snyd kan medføre bortvisning.

Det samme gælder ved plagiarisme, altså det at helt eller delvist at kopiere eller afskrive andres arbejde og præsentere det som sit eget. Fænomenet er voksende, og universiteterne sætter større og større fokus på det. Jeg har desværre selv som censor fundet plagiater i skriftlige eksamensopgaver (der bare ikke var skrevet i et aflukket lokale over et bestemt tidsrum, hvad der jo gælder for en stor del af de skriftlige opgaver på humaniora). Her er det ironiske faktisk, at det netop var internettet der både gjorde det let, fristende for den studerende at lave plagiatet (og måske også gjorde det svært for den studerende at skelne mellem research og originalitet), men også gjorde det let for mig at opdage det: Lige så snart man har mistanken, findes der søgemaskiner der kan undersøge om der er tekstsammenfald.

Karakterer - selvfølgelig bliver de studerende vurderet ens og efter omstændighederne. Jeg har aldrig mødt en underviser på universitetet der ikke var ekstremt samvittighedsfuld i den henseende.

Men det er én side af sagen. For i virkeligheden handler det for mig ikke om karakterer og snyd.

Hele pointen med universitetet er at vi skal lære de studerende at tænke selv. At udvikle viden. At analysere, sætte ting sammen på nye måder, få nye erkendelser. Og de kan godt skitsere på et stykke papir eller stirre ud i luften mens de planlægger et argument. Men al forskning viser at skrivning ER tænkning. At tankerne udvikler sig når der bliver sat ord på dem, og de vokser frem på papiret.

For 20 år siden var vi alle sammen vant til at skrive tanker i hånden. Men det er vi ikke mere. At tage computeren fra de studerende lige præcis på det tidspunkt hvor de virkelig skal bringe al deres viden og deres analytiske kompetencer i spil i en tekst, er tarveligt.

Og så har jeg lige hørt dagens bedste nyhed: Det er nemlig slut til sommer, hvor også de sidste humaniora-studerende på Københavns Universitet kan komme til at bruge computer ved eksamen.

Min første eksamen var skriftlig og uden hjælpemidler. Hvordan vil man sikre, at snyd forbliver minimalt? Det er langt lettere at putte et USB-stick ind i computeren, som er blevet stillet til rådighed. De gamle mennesker, som taknemmeligt overvover eksamen, kan ikke holder øje med x antal computere.

Desuden går jeg også ud fra, at karakteren påvirket af om computer har været en mulighed eller ej. På samme måde som kravene selvfølgelig er højere, når man må have hjælpemidler med. Forholdene er ens for alle og når man ved eksamen er uden computer, bør det aspekt også inddrages i ens forberedelse.

Det skal dog siges, at jeg mener, at det bør være muligt at kunne gå til computereksame, hvis noter, bøger, diverse programmer osv. er tilladt. Større problem er det ikke for uni, da folk selv skal have printer og andet med.