HJ Rink Tirsdag 21. juli 2009

Fremme i Marmorilik kl. 05 og vi bliver purret. Efter en kop kaffe går vi i land og møder en glad irer der passer på stedet.

Han viser stolt frem og fortæller, at de regner med at begynde bygning af kabelbanen op til minen om en måned, så der kan brydes zink-bly-malm, og at det i første omgang er pillerne, der holder taget i minen, der er målet for brydningen.

Man vil så støbe nye piller til at holde loftet af rest-sten fra minen blandet med cement.

Indgang til Nungarut-tunnellen.

Der blev brudt zink og bly i minen ("Sorte Engel") perioden 1973 til 1990, og i forbindelse med brydningen var der et ret stort udslip af tungmetaller til havmiljøet. Dette blev løbende overvåget af DMU, der bl.a. målte indholdet af bly i blåmuslingernes kød.

Vi har en formodning om, at tungmetallerne udover til bløddelene også fordeles ind i skallen. Skallen bliver jo dannet i takt med, at dyret vokser, og der er årringe i skallen, og det er målet med et af vores projekter at søge at finde ud af, om muslinger kan bruges til at måle den historiske tungmetalbelastning af miljøet.

Vi tager prøver i fjorden, og det lykkedes at indsamle muslinger fra fire lokaliteter. Specielt ønsker vi at få levende eksemplarer af arten Hiatella arctica, der kan blive så gammel, at den har oplevet tiden før, under og efter produktionen i minen.

Det lykkedes at indsamle nogle, hvor det ser ud til, at vi kan tælle op til 30 årringe, så vi i hvert fald skulle komme tilbage til tiden, hvor der var produktion i minen. Herudover finder vi bl.a. Mya truncata, blåmusling (Mytilus edulis), Astarte og Pecten.

Kl. 17 er vi færdige med at samle muslinger og sejler mod Upernivik Ø, hvor vi har en formodning om, at vi kan finde nogle såkaldte alkaline gange (sprækker fyldt med størknet stensmelte rigt på bl.a. K og Na), der kan knyttes til åbningen af Baffin Bugten.

Vi er fremme ved nogle små øer ved nordvest enden af UØ kl. 20. Det er stadig sol og stille, så vi går i jollen og sejler hen til nogle små øer mellem UØ og øen Qingussaq.

Der er bid! Vi finder to typer af alkaline-gange på øen, der er tæt knyttet sammen, dels en sort bjergart, der indeholder mineralet phlogopit og dels nogle orange, karbonat-rige gange med helt runde inklusioner af gnejs. Mineralet phlogopit indeholder kalium og er velegnet til datering, da det er en kaliumisotop, er radioaktivt og henfalder til argon.

Vi finder flere alkaline-gange på de andre øer med varierende sammensætninger, og de prøvetages, så vi kan sikre os, at vi kan danne os et godt billede af, hvad der er sket. Kl. 23 har vi samlet nok og returnerer til HJ Rink efter en lang, men vidunderlig dag.

Vi går til køjs og Skipper Isikias sejler ud af Umanaq Fjorden med kurs mod Svartenhuk.

HJ Rink Onsdag d. 22 juli

Jeg vågner ved, at ankret går i den lille bugt Inerit i den nordvestlige ende af Svartenhuk. Igen sol og stille, og vi kigger op på de smukke lavaer, der omgiver skibet i fjeldvæggene omkring os.

Vi deler os, så Anders og Gitte går ind i land, og vi andre sejler i jollen langs kysten. Målet er at indsamle sandsten af Paleocæn-alder aflejret mellem lavaerne for at bidrage med endnu en brik til billedet af variationen i sandstenene i hele Davis Strait - Baffin Bugt-området.

Ud for kysten ligger nogle små øer, hvorfra vi skulle samle prøver af lavaerne for - gennem analyse af deres kemiske sammensætning - at forbedre forståelsen af lagfølgen af lavaer i området. Ved den første ø stod der en kraftig faldvind, og vi kunne ikke komme ind til kysten på Kigataq.

Vi slutter dagen ved at ankret går klokken 23.30 ved bygden Kangersuatsiaq (dansk Prøven). Fra broen ser jeg stor aktivitet på land, børn leger, og kærestepar promenerer - det er sommerferie. Skippers telefon ringer, så snart maskinen er stoppet. Venner i bygden har set ham, og der går ikke længe, før en lille kutter kommer forbi med skipper, der er hængende ud af vinduet i styrehuset, og de to venner får en sludder fra styrehus til styrehus som to truckere, der mødes på en landevej.

Alkaline-gang med phlogopit (sort). Man kan se, at randen af gangen er kølet hurtigere end resten (mere finkornet ved hammerhovedet).

Lavastrømme i den ca. 300 m høje sydklint af Kigataq. Man kan se den skarpe nedre afgrænsning af lavastrømmen (mørk) og den porøse og lyse top af vulkanske slagger.