Kan du huske, hvad der var før Facebook og Google? Eller inden Internettet?

Internettets globale udbredelse har gjort det muligt at søge og dele information på en hidtil uset måde. Vil man finde noget, søger man på Internettet.

Internettets åbenhed har mange indlysende fordele i forhold til demokratiseringen af samfundet. Med ét har vi alle fået adgang til alverdens information. Vi kan dele vores synspunkter og erfaringer med mennesker, vi ellers aldrig ville have mødt.

Når statsministeren har holdt sin nytårstale, kan alle med en internetopkobling fortælle, hvad de synes om den. Pludselig har vi en stemme. Pludselig er vi forbundet.

Udviklingen af internettet har samtidig nogle afgørende ligheder til en bredere politisk diskussion om frihed, åbenhed og demokrati. Det hænger sammen med måden det blev skabt på.

Ved landsbyens gadekær

Internettets skabelsesberetning er på mange måder en interessant historie. Ja, det lyder nærmest bibelsk. Det verdensomspændende computernetværk er da også godt på vej til at få ligeså stor betydning. Det startede dog mere ydmygt.

Internettet begyndte som en homogen størrelse befolket af akademikere. Som et lukket netværk af videnskabsfolk, der tænkte i de samme baner og havde de samme moralske normer for god net-opførsel. Her var man enige om distribution og revision af viden og information. Det var ligesom landsbyen, hvor alle kender alle, og hvor man havde en gensidig respekt og forståelse.

Friheden på Internettet blev delvist gjort mulig af noget så usexet som teknik. Baseret på det såkaldte end-to-end princip, var udvekslingen af information oprindeligt tænkt som noget, der udelukkende foregik mellem afsender og modtager. Ingen mellemmand her!

Arkitekturen blev politisk

De tekniske begrænsninger blev gjort normative. Informationsdeling var noget, der kun skulle vedrøre de involverede brugere. Indenfor de arkitektoniske rammer – og særligt med tanke på end-to-end princippet – kunne brugerne lave deres egne regler. Man kan gå så langt, som til at sige, at der blev draget en politisk pointe. Arkitektur og teknik blev nemlig oversat til bærende elementer som frihed, lighed og en anarkistisk mistro til staten og det centralt styrede. En ideologi som i et vist omfang stadig hersker i dag. Det tidlige Internet brød således med den traditionelle hierarkiske magtstruktur i kommunikation.

Informationsudveksling byggede på en gensidig tillid mellem afsender og modtager. Internettet skulle være et sted, der var totalt selvreguleret med en fuldkommen åbenhed. Det skulle være selvbestemmelse. Det skulle være rigtigt demokrati.

Den gensidige tillid byggede som nævnt på Internettets homogenitet og fravær af egentlig forskellighed. Man hyldede frihed, mangfoldige løsninger, ytringsfrihed, men man var i praksis blandt ligesindede med samme dagsorden. Blandt folk om mente de samme ting. Folk som havde de samme holdninger som en selv. Man havde derfor heller ikke forestillet sig, at nogen ville misbruge den tillid. Men det har sidenhen vist sig at være en naiv forestilling.

Ud af osteklokken

“Storby”-mentaliteten tog nemlig langsomt over. Fra at være et sted hvor alle kendte alle, blev relationer med tiden mere upersonlige. De første brug på den gældende norm skete ved at udsende spam mails. Disse ”angreb” tager sig meget uskyldige ud i forhold til vore dages koordinerede hackerangreb på store virksomheder, offentlige myndigheder – og dig og mig.

Cyberkriminalitet, udbredelsen af virus og lignende ondsindede handlinger er nogle af de negative konsekvenser ved Internettet. Ord som trolling og stalking indgår efterhånden i mange unges dagligsprog. Det er begreber som dækker over forskellige grader af uacceptabel internetadfærd. Og det er uønsket adfærd, der både kan have store samfundsmæssige og menneskelige omkostninger.

Udtrykt lidt muntert: Giver man en mand en maske, fortæller han dig sandheden. Men får han i stedet et brugernavn, opfører han sig pludselig som en idiot.

De fleste større hjemmesider, hvor folk kan diskutere med hinanden, har formentlig af samme årsag regler for, hvordan debatten bør foregå og kan skride ind, hvis reglerne overskrides. Videnskab.dk er ingen undtagelse. For hvor der er muligheder for et misbrug, vil der på sigt også være et misbrug. Isoleret set kan der derfor være god fornuft i at forsøge at sikre, at friheden ikke bliver anvendt til uønskede formål.

Censur og regler for debat

Fuldstændig frihed eksisterer ikke mere på Internettet og er måske heller ikke ønskværdigt. Regler kan være med til at øge sikkerheden, så kriminel adfærd bliver gjort vanskeligere. Amerikanske forsøg med udviklingen af et mere sikkert og samtidig stabilt Internet er allerede i gang.

Når offentlige myndigheder forsøger at underkaste Internettet kontrol– eksempelvis så børn ikke bliver udsat for netporno eller støder på racisme – er det i den bedste mening. Men den indbyggede fare ved øget kontrol er, at man begynder at censurere holdninger man ikke bryder sig om.

I Kina, som jo ikke udmærker sig ved at tillade ytringsfrihed, er der for eksempel statslig kontrol med den kinesiske udgave af Twitter. Men også i USA, som jo hylder traditionelle frihedsrettigheder, har der været tendenser til en større grad af offentlig kontrol og gennemtvingelse af gældende norm. Ikke uden protester.

Bør man gardere sig mod det uventede?

Man kan med en vis ret hævde, at der er forskel på forskellige typer af uønsket netadfærd. Hackerangreb er forskelligt fra det at misligholde net-etiketten på et debatforum. Begge udspringer dog af det samme: Internettets frihed og tilsvarende muligheder.

Som samfund er det sundt løbende at overveje, hvilke muligheder der åbnes eller lukkes for. Det er en konstant afvejning af frihed og muligheder versus sikkerhed og stabilitet. Vel vidende at fuldkommen sikre systemer, som kan gardere os mod misbrug, ikke eksisterer.

Når vi forbyder noget, bygger det på antagelser om potentielle eller aktuelle skadevirkninger. Men ligesom det kan være vanskeligt at forudsige et formål med en bestemt teknologi, giver det sig selv, at konsekvenserne af teknologien er svære at sige noget begavet om på forhånd. Det er nemlig ofte de afledte konsekvenser, som vi endnu ikke kender, der forvolder problemerne. Mangfoldighed, opfindsomhed og innovation er taberen ved gennemgribende regulering. Os alle.

For dem der vil vide mere, kan blandt andet varmt anbefales Jeanette Hoffmanns artikel om Internettets tidlige udvikling ”The Libertarian Origins of Cybercrime: Unintended Side-Effects of a Political Utopia”, fra Centre for Analysis of Risk and Regulation (CARR) ved London School of Economics and Political Science.