Annonceinfo

Markedsføring af forskning kan overdrives

Med jævne mellemrum kommer en bestemt gren af naturvidenskaben på mode.

Et videnskabeligt felt markedsføres som noget fundamentalt nyt i forhold til al tidligere forskning, og med den fundamentale nyhedsværdi kommer også fundamentalt nye og fantastiske muligheder.

Begejstrede forskere taler om "svimlende perspektiver", om resultater der vil "revolutionere vores hverdag" og "med ét slag ændre hele den verden, vi kender" (alle citater autentiske).

Typisk hives en bestemt opdagelse eller opfindelse frem og beskrives som det radikale nybrud, der åbner for alle de fabelagtige muligheder. Et eksempel kan være den elektroniske computer, der i 50'erne fik en række forskere til at mene, at de i løbet af to-tre årtier kunne skabe robotter med intelligens på et menneskeligt niveau.

Et andet eksempel er afdækningen af dna-molekylets struktur, der af mange blev - og stadig bliver - beskrevet som det afgørende nybrud, der vil gøre det muligt at løse selveste livets gåde. Lige for tiden er det navnlig nanoteknologien, der er på mode. Nanocentrene skyder op både lokalt og globalt, og der tales i høj grad om svimlende perspektiver og hidtil uanede muligheder.

Videnskab som social handling

Når en forsker skriver en artikel eller udtaler sig til en journalist, giver han ikke bare en objektiv og neutral beskrivelse af sine resultater; han foretager også, hvad enten han vil det eller ej, en social handling, i et spil, hvor det gælder om at tiltrække sig tilhængere, penge og opmærksomhed.

Hvis man vil have anerkendelse, rekruttere dygtige studerende og frem for alt hvis man vil have bevillinger, gælder det om at få folk til at forstå, hvor vigtig ens forskning er. Og det er i dét lys, de svimlende perspektiver skal forstås.

Perspektiver bliver nemlig ikke bare svimlende helt af sig selv. Graden af omtågethed kommer i høj grad an på, hvem der ser. For at blive ved eksemplerne jeg nævnte ovenfor, kan både kunstig intelligens, gen- og nanoteknologi rigtignok beskrives som noget nyt og svimlende. Men forskningsfelterne kan lige så vel beskrives som den kedelige, hverdagsagtige forlængelse af forskningsprogrammer, der har stået på i årtier, for ikke at sig århundreder.

Computere, dna og nanoteknologi er ikke nyt

Den elektroniske computer har rødder tilbage til de mekaniske regnemaskiner fra 1600-tallet og til den formelle logik, der blev grundlagt i antikken af den græske filosof Aristoteles. Afdækningen af dna-molekylet er bare én blandt mange opdagelser man har gjort i den systematiske undersøgelse af cellens indre, der har stået på siden slutningen af 1800-tallet.

Og nanoteknologien er blot fortsættelsen af en række forskningsområder (så som kemi og materialefysik), der på det seneste har slået pjalterne sammen og er begyndt at kalde sig 'nano'. Både inden for kemi og materialefysik har man gjort små og store fremskridt de sidste halvtreds år, og man vil sikkert fortsætte med gøre fremskridt, selv om felterne er blevet omdøbt til nanoteknologi.

Videnskab skal sælge

Når en forsker trækker på de svimlende perspektiver, har han med andre ord truffet et valg. Han har valgt at betone det nye og løfterige i sin forskning frem for kontinuiteten med det velkendte, og den slags valg har konsekvenser. Positive, såvel som negative.

Det positive består primært i, at man ved at betone det afgørende nye i sin forskning gør det lettere at tiltrække penge og opmærksomhed. Og det er selvfølgelig set fra videnskabens synspunkt vigtigt, at man er i stand til at gøre folk interesserede i, hvad der foregår i forskningslaboratorierne.

Videnskab skal simpelthen kunne sælges til den brede befolkning, i konkurrence med historier om Fodboldlandsholdet og Vild med dans. Og som enhver journalist kan bevidne, så sælger det afgørende og svimlende nye nu engang bedre end den hverdagsagtige trummerum og fortsættelse af det, man altid har gjort.

Markedsføringens pris

Desværre har betoningen af det nye også nogle negative konsekvenser. I en ny artikel om dilemmaer i fødevareforskningen udtrykker flere forskere bekymring over, om andre forskeres forsøg på at (over)sælge deres budskaber til medierne kan føre til en generel skepsis overfor videnskab i befolkningen.

Hvis man markedsfører sin egen forskning som noget fundamentalt nyt ved at fortælle at, "før tog eksperterne helt fejl, men nu ved vi endelig hvordan tingene hænger sammen", også selv om der måske slet ikke er den store forskel på synspunkterne før og nu, så risikerer man, at befolkningen mister tilliden til de videnskabelige eksperter (se Folker m.fl (2009) nedenfor).

Tilsvarende kan man risikere, at tilliden til forskerne lider et knæk, hvis folk gang på gang erfarer, at de fantastiske landvindinger, de er blevet lovet, kun i begrænset omfang indfinder sig.

Oversalg skræmmer befolkningen

Med overdreven markedsføring risikerer man desuden at opskræmme befolkningen, der naturligvis er bange for, at de nye og (angiveligt) uanede muligheder skal blive misbrugt eller på anden vis føre til katastrofer.

Et godt eksempel er genteknologien, hvor vi i dag står i den paradoksale situation, at vi på den ene side råder over en række nye teknologiske muligheder, som befolkningen på den anden side modsætter sig at anvende, fordi budskabet om genernes betydning er blevet oversolgt: Når gener er blevet markedsført som selve Livets Bog, er det klart, at de betragtes med en vis ærefrygt. Som noget farligt, vi nok gør klogest i ikke at pille for meget ved.

Folk har med andre ord fået en til dels irrationel frygt for genteknologi, og det er et problem for de forskere, der arbejder med genteknologi, og et problem for befolkningen, der går glip af genteknologiske muligheder.

Fejlinvesteringer i forskning

Endelig kan den overdrevne markedsføring af det nye give et forskningspolitisk problem, for hvordan undgår man at fejlinvestere forskningsmidler på baggrund af bevidst markedsføring fra forskernes side? For det er faktisk sket, at forskningsområder, som følge af effektiv markedsføring, har fået bevillinger, de ret beset ikke burde have haft.

Her kan man f.eks. tænke på forskningen i kunstig intelligens, der gennem 70'erne og dele af 80'erene tiltrak sig massive investeringer, fordi det (blandt andet gennem målrettet udefrysning af kritik) lykkedes forskerne at opretholde troen på, at de kunne skabe intelligente robotter lige om lidt, også længe efter det stod klart, at forskningsprojektet mest af alt var en uopnåelig drøm.

På den måde blev enorme forskningsinvesteringer stort set spildt (se for eksempel Dreyfus & Dreyfus: 'Mind over Machine' nedenfor).

Diskussion, tak!

Så de svimlende perspektiver og den vilde markedsføring er altså ikke et ubetinget gode. I den forskningspolitiske virkelighed vi befinder os i, er videnskaben på en eller anden måde er nødt til at markere sig overfor den bredere befolkning, for at få politisk opmærksomhed og dermed bevillinger.

Desværre virker den måde, hvorpå markedsføringen foregår i praksis, ikke altid lige gennemtænkt. Måske ligger en del af problemet i, at naturvidenskabens ideal siden renæssancen har været den interesseløse, objektive søgen efter sandheden, og at videnskabsfolk af den grund ikke er meget for at indrømme, at der overhovedet er sociale mekanismer som markedsføring og konkurrence om midler og goodwill på spil i deres arbejde.

Og det er en skam, for man kan ikke forholde sig kritisk til mekanismer, man ikke anerkender eksistensen af. Det ville være rart med en mere åben og bred diskussion om det her punkt - men den kan jo måske begynde nedenfor.

Skal forskerne hjælpes?

Jeg tror forskernes svaghed i forhold til markedsføring af deres forskningsresultater ganske enkelt er deres manglende viden om hvorledes man opnår opmærksomhed i medierne. Hvis du har verdens bedste produkt, men ingen kender til det, hvad hjælper det så. Forskerne bør benytte eksperter til at markedsfører deres budskaber overfor de relevante målgrupper. Her tænker jeg også mere effektfuld fundraising ved mere målrettet markedsføring.
 
www.readd.dk

Menneskeskabte globale opvarmning

Den menneskeskabt globale opvarmning er et godt eksempel på en videnskabelig teori som er blevet oversolgt

Vi er nok flere om det

Tak for et godt indlæg, der tager fat i nogle vigtige problemer.
Nu er det jo selvfølgelig altid meget lettere at se tilbage på en forskningsindsats og i bagklogskabens lys vurdere om man synes at der har været rimeligt udbytte. Det er straks langt sværere at tage stilling til om de investeringer vi foretager idag er fremsynede og visionære eller bygger på overdrevne forestillinger om hvad der kan lade sig gøre. Ofte afhænger svaret på det spørgsmål i høj grad af hvilke normative grundforestillinger om videnskabens nytte man i forvejen har med.
Jeg mener også at artiklen giver udtryk for en lidt for forsimplet holdning til 'forskningens markedsføring'. For tiden drager jeg land og rige rundt og taler med forskningsledere indenfor nano og bio om forskningskommunikation - og det har faktisk overrasket mig, i hvor høj grad de er bekymrede over faren ved overdrevne forventninger. De fremhæver selv at de som regel bliver presset meget hårdt af journalisterne til at komme med eksempler på, hvordan forskningen i fremtiden kan bruges. Jeg har også ved flere lejligheder hørt fx politikere presse forskere til at udtale sig meget håndfast om perspektiver, selvom de i første omgang forsøgte at vægre sig.
Spørgsmålet er derfor om lysten til at proklamere revolutioner ikke stammer flere steder fra?
 
 
Derfor er der faktisk en række videnssociologier som har taget fat i begrebet Hype og sagt at det ikke er nok at vi beskæftiger os med

Dette er et meget vigtigt emne

Her tager videnskab.dk sig af videnskabens svagheder, om men eksemplerne er lidt gamle. 

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold

Mikkel Willum Johansen

Blogger om:

Videnskabsteori er elsket og hadet. Den kan bruges som den eddikesure, gamle mand, der vurderer, at fordybelse i et specifikt emne bestemt ikke kan kaldes reel forskning. På den anden side kan den med sin fleksibilitet bruges til at anerkende fordybelse i områder, som man ellers ikke ville kalde forskning. Videnskabsteorien giver anledning til at se på videnskabelige dilemmaer, kontroverser og de værdier, der styrer opfattelser og handlinger hos forskerne.

Andre bloggere i Teoribloggen:
Kristian H. Nielsen
Claus Emmeche
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Annonceinfo