Annonceinfo

Måne-arkæologi og erindrings-magi

 

Den 25. august døde den første mand på Månen, Neil Armstrong, 82 år gammel. For mange mennesker står den første bemandede månelanding som en historisk milepæl i erindringen. Erindringens magi er stærk. Nogle driver den til at bevare rumalderens historiske efterladenskaber, andre til at virkeliggøre de drømme, som aldrig blev helt udfoldet under den gamle rumalders paradigme.

Vandalisme i rummet

 

Det er mærkeligt at tænke sig at NASAs bemandede månemissioner, der om noget manifesterede menneskets drømme om fremtiden, nu ligger så langt tilbage i historien, at de falder ind under arkæologien. Men det er ikke desto mindre tilfældet – og det er der sådan set ikke noget nyt i. Man har fra begyndelsen af været interesseret i at bevare f.eks. brugte rumkapsler på museer. Men det, som for alvor satte gang i spekulationerne om hvordan man skal håndtere bevaringen af de områder på Månen, hvor de bemandede landinger fandt sted, var the Google Lunar X-price.

Bag X-price-fænomenet står bl.a. amerikaneren Peter Diamandis, som jeg har skrevet om tidligere. Ud over de forskellige X-præmier står han også bag The Singularity University og det nyligt oprettede asteroide-selskab Planetary Resources. Da han i 2007 udlovede X-præmien for den første privatfinansierede Måne-rover, var der en ekstra bonus hvis man kunne komme tæt nok på Apollo 11-landingsstedet til at tage nogle gode billeder af det efterladte udstyr. Og hvad kunne der så ikke ske med de efterladte Apollo-ting?

At bevare Måne-arven

Dr. Beth O’Leary fra afdelingen for sociologi og antropologi ved New Mexico State University har de sidste ca. 10 arbejdet på at få nedlagt retningslinjer for bevaringen af Apollo-månelandingssteder. O’Leary har bl.a. været med til at redigere mammut-værket Handbook of Space Engineering, Archaeology, and Heritage fra 2009. Men allererede i 2006 skrev hun en artikel til tidsskriftet Antiquity (årg. 80, nr. 307), hvori hun beretter hvordan hun har stået i spidsen for et projekt kaldet the “Lunar Legacy Project”, finansieret af NASAs New Mexico Space Grant Consortium.

Man regner med at der omkring 190 tons “kulturelt” materiale på Månen. Projektet fokuserede på Apollo 11-missionens landingssted, Tranquility Base, og man udarbejdede en liste på over 106 genstande, fra fodspor, over brækposer, til flag. Stedet er oplagt til at indgå i serien af amerikanske National Historic Landmarks – var det ikke lige fordi Månen af FN er erklæret neutralt område, der ikke kan ejes af nogen. Jura i rummet kan hurtigt blive kompliceret.

NASA tager affære

 

Imidlertid har NASA fornylig taget skridt til at udarbejde retningslinjer (men altså også kun retningslinjer) for bevaring af månelandingsstederne, særligt det første for Apollo 11 og det sidste for Apollo 17. D. 20. juli 2011 udkom rapporten “NASA’s Recommendations to Space-Faring Entities: How to Protect and Preserve the Historic and Scientific Value of U.S. Government Lunar Artifacts.”

Nu kan det så vise sig at Neil Armstrongs død, som har vakt verdens bevågenhed, vil sætte yderligere gang i tiltagene til at beskytte Apollo-landingsstederne (og andre historisk og kulturelt vigtige steder og genstande på Månen).

Hvor om alting er så meldte folkene bag the Google Lunar X-price i maj i år ud, at de ville tage NASAs retningslinjer i betragtning, når de skal vurdere de forskellige Lunar X-Price-holds planer for kørsel på Månen med Måne-rovere. Men hverken the Google Lunar X-Price eller de deltagende hold er altså juridisk bundne af retningslinjerne.

Erindringer om den første månelanding

 

I forbindelse med Neil Armstrongs død er der et andet projekt, som det er værd at nævne, nemlig erindrings-sitet Where Were You. Hjemmesiden er skabt af den amerikanske arkivar Catherine Pate i 1999 i anledning af 30-års jubilæet for den første månelanding (der fandt sted d. 20.7.1969, hvis nogen skulle være i tvivl). Hjemmesiden består af historier, som folk – mest amerikanere – gennem tiden har sendt til Catherine Pate, der samler historierne som led i en historisk dokumentationsprojekt, der skal belyse sen-tresserne.

Den første bemandede månelanding er en af de begivenheder, som har aflejret sig stærkt i folks hukommelse, ligesom da John F. Kennedy blev skudt, eller 9/11. Folk kan huske nøjagtig hvor de var, hvem de var sammen med, hvad de lavede og hvad de tænkte. (Det er selvfølgelig svært at vide, om det nu også er helt rigtigt – men det er hvad folk mener de kan, og det i sig selv er jo også vigtigt nok).

Where Were You-hjemmesiden vrimler med gode og interessante historier, som kan fortælle meget om hvilken betydning man – igen, især som amerikaner – tillægger den første månelanding. Fælles for mange af historierne er selvfølgelig, at månelandingsøjeblikket anses for et afgørende historisk øjeblik. Men der er også mange beretninger om den forenende effekt begivenheden skaber; familien samlet i stuen foran tv’et om natten, folk der stimler sammen omkring butiksruder med tv-apparater, annonceringer under teaterforestillinger, osv.

Fortidens triumfer og erindringens magi

 

Både Neil Armstrongs død og Where Were You-hjemmesiden peger på hvor sælsomt det er at tænke sig, at det nu er over fyrre år siden USA formåede den teknologiske triumf, at sætte et menneske på Månen. Rum-entusiaster som netop f.eks. Peter Diamandis (f. 1961), der var børn under Apollo-missionerne og troede at vejen ud i verdensrummet nu var uafvendelig, fik deres livs nedtur da Apollo-programet blev lukket i 1972. Netop f.eks. X-Price-initiativet er et bevidst forsøg på at vække den rum-pioner-ånd til live, som fandtes den gang. 

Som Bob Richards, med-grundlægger af International Space University og Singularity University, har skrevet på Google Lunar X-Prices hjemmeside i anledning af Armstrongs død:

“Efter Apollo 11 var det som månemissionerne bare blev ved og ved. Så snart en var fuldført hørte man om den næste. For mig var der ingen tvivl om at sammefaldet mellem Apollo-programmet, [filmen] Rumrejsen år 2001 og [tv-serien] Star Trek alle pegede på den samme vej. Jeg kunne være del af en fantastisk fremtid hvor menneskeden rejste til Månen og videre…boldly going…”

“Så standsede det hele. Da Apollo 17 var forbi i 1972 blev jeg en af Apollo-programmets forældreløse børn, ligesom mange andre i min generation der var blevet inspireret af Apollos rekalibrering af, hvad der var muligt. Heldigvis blev Apollos gave ikke glemt og da jeg kom på universitet fandt jeg andre, for hvem følelsen af uendelighed mulighed var ligesom så stærk som den var hos mig.”

En af disse venner var Peter Diamandis og sammen er de en del af den bevægelse, der nu kaldes NewSpace-bevægelsen. Her er det private initiativ i højsædet, konkurrencer benyttes til at sætte gang i udviklingen og der satses på kommercielle tiltag så som asteroide-minedrift og rumturisme. Den gamle rumalder, the Space Age, er forbi og det er svært ikke at føle Armstrongs død som det endelige punktum for denne æra.

____________________
 

Opfordring til læserne: Jeg har tidligere skrevet om Where Were You-hjemmesiden i Weekendavisen (“Ørnen er landet”, Bøger, 17. juli 2009, s. 14-15). I den anledning opfordrede jeg læserne til at indsende deres – danske – erindringer om den første månelanding. Jeg modtog kun et eneste bidrag. Jeg synes dog stadig det kunne være spændende at se, hvordan danskerne husker denne begivenhed. Så hvis du levede dengang og kan huske begivenheden, så grib tastaturet og skriv – og send historien til adressen oernen20.7.69@gmail.com (eller få nogen du kender, f.eks. forældre eller bedsteforældre, til at gøre det samme). Eller skriv din historie i kommentarfeltet her under. Kommer der nok historier vil jeg lave en hjemmeside, hvor de kan blive udgivet.

NB: Life Magazine har i anledning af Neil Armstrongs død lagt et gammelt særnummer om månelandingerne ud på nettet:
http://life.time.com/history/to-the-moon-and-back-life-covers-the-lunar-...

 

Historier

Ha, tak Kim, super links – ikke mindst til forummet med historierne! Jeg tænkte jo nok at der er mange gode derude. Og tak for din...meget stemningsfuld.

Banan i pyjamas

Jeg var ugen før landingen lige fyldt 10 år men havde ekstraordinært fået lov til at blive oppe - så der sad jeg en meter foran husalteret i ført min stribede pyjamas og fulgte med - Det var lidt af en familebegivenhed så alle var tilstede - mine bedsetforældre - mor og moster og min fætter der var faldet i søvn samt en del naboer da vi var en af de får der havde tv på tidspunkt i vores opgang - Mine bedsteforældre have i øvrigt i anledning af den store begivenhed anskaffet sig et nyt stort tv der skulle forvarmes flere minutter før man kunne tænde for det og så var der kommet antenne på taget og ledningen fra den nye antenne var trukket ned igennem luftkanaler på vores toilet og hang stadigvæk og dinglede løst et pat steder.

Det bedste af det hele var det kæmpesamlesæt fra Revell med Saturn 5 raketten jeg ugen før havde fået i føs´dagsgave - så der sad jeg med min usamlede gave i sin kæmpæske med en samling hjemmebagte småkager og en kande saft og et eller andet sted inden i mig var der blevet tændt en gnist som siden er blevet til den brændende interesse jeg har for alt der drejer sig om rummet og rumfart - et bål der i årene efter blev grundigt fodret med alle de bøger min bedstefar kom slæbende med til mig.

http://www.dr.dk/bonanza/serie/begivenheder/maanelanding.htm

http://www.scanhobby-webshop.dk/shop/apollo-saturn-v-3304p.html

Her er lidt flere danske fortællinger til dig:

http://www.24.dk/group/historien/forum/thread/2057722

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold

Thore Bjørnvig

Blogger om:

Jeg vil primært skrive inden for områder, der vedrører kulturelle og religiøse aspekter af videnskab og teknologi, med forkærlighed for emner, der er relateret til det ydre rum – det være sig rumfart, rumforskning, science fiction, SETI, astrobiologi, eller astronomi generelt. En god samlebetegnelse for det jeg skriver om er "astrokultur", et begreb indført af den tyske historiker Alexander C. T. Geppert. Man kan også følge "Astrocultural Tweets" på Twitter eller kontakte mig hvis man er interesseret i foredrag om et eller flere af de emner, jeg skriver om her på videnskab.dk.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Annonceinfo