Annonceinfo

Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget

 

I indlægget “Mennesker og dyr: hvordan er vores hjerne unik?” argumenterede jeg for, at antallet af neuroner er den egenskab ved vores hjerne, der bedst adskiller os fra dyrene.

Få dage efter kommer så et irriterende godt spørgsmål: “Den danske forsker Bente Pakkenberg har vist, at mænd har 23 mia. neuroner og kvinder har 19 mia. neuroner. (...) ”. Underforstået: kan mænd og kvinder så også adskilles fra hinanden, ligesom mennesker adskiller sig fra dyrene?

Her er der virkeligt en mulighed for at være politisk ukorrekt! Jeg fandt Pakkenbergs artikel frem, for at finde svaret på spørgsmålet.

Mænd har gennemsnitligt flere neuroner i neocortex end kvinder

 

Pakkenberg udgav i 1997 en artikel med titlen “Neocortical Neuron Number in Humans: Effect of Sex and Age”. Her talte hun antallet af neuroner i neocortex (det yderste foldede lag af hjernen, altså ikke hele hjernen). Hun undersøgte 94 hjerner hos lig fra 18-93 årige. Hovedresultatet af artiklen er, at kvinderne gennemsnitligt havde 19,3 milliarder neuroner i neocortex mens mændene havde 22,8 mia. neuroner. Mænd har altså i gennemsnit 3,5 mia. flere neuroner end kvinder.

Lad mig slå fast med det samme, at jeg ikke betvivler resultaterne. Men jeg vil gennemgå et par gode grunde til ikke at konkludere for meget om mænd og kvinder ud fra antallet af neuroner i neocortex.

Ikke den fulde historie

For det første udgør antallet af neuroner i neocortex kun ca. 20% af det samlede antal neuroner i hjernen. Det betyder, at vi ikke har den fulde historie om mande- og kvindehjerner, når vi kun kender antallet af neuroner i neocortex.

Gælder grupper, ikke enkeltpersoner

Pakkenbergs udsnit indeholder mandehjerner med mellem 17 og 32 milliarder neuroner og kvindehjerner med mellem 15 og 27 milliarder neuroner (stadig bare i neocortex). I den optik forsvinder den gennemsnitlige gruppe-forskel på 3,5 milliarder i en langt større naturlig variation fra person til person.

For at illustrere: Hvis du går en tur ned ad gågaden og peger på en tilfældig kvinde og en tilfældig mand og siger: “han har flere neuroner i neocortex end hun har”, vil du kun have ret ca. 60 % af gangene. I 40 % af tilfældene vil det være forkert. Pakkenbergs artikel viser bare, at hvis du tager 100 mænd og 100 kvinder, kan du med stor sikkerhed sige: “gruppen af mænd har sammenlagt flere neuroner i neocortex end gruppen af kvinder” - men det siger altså ikke så meget om de enkelte personer i hver gruppe.

Er det godt at have mange neuroner?

Spørgsmålet om køn kan erstattes af et endnu skarpere spørgsmål: er det i det hele taget er bedre at have mange neuroner som menneske? Er du mere intelligent end dine venner, hvis du har flere neuroner end dem?

Det er ikke nemt at undersøge direkte. Et af problemerne er, at man tæller neuroner ved at skære udsnit af hjernen ud, og derfor kun har brugt afdøde forsøgspersoner. Dem kan man selvsagt ikke intelligensteste.

Forskerne fra mit tidligere blogindlæg har dog fundet en meget tæt sammenhæng mellem hjernens volumen og antallet af neuroner hos mennesker. Det åbner for, at man kan estimere antallet af neuroner i en hjerne ud fra en MR scanning - altså hos levende mennesker.

Men adskillige forskningsstudier har vist, at der ikke er sammenhæng mellem selve hjernens størrelse og intelligens hos mennesker. Det viser indirekte, at det ikke har betydning, hvor mange neuroner man har i forhold til sine venner.

Konklusion

 

1) antallet af neuroner er et af de bedste mål til at skelne mellem arter, men ikke mellem individer indenfor en art.

2) køn har en ret lille betydning for antallet af neuroner i neocortex i forhold til andre faktorer.

3) i forhold til individers intelligens, ville jeg ikke være særligt optaget af køn eller antallet af neuroner. Der er en langt større indflydelse fra anden biologisk arv, opvækst og læring.

Tak for det gode spørgsmål!

Indlæg slettet - ugyldig bruger

Redaktionen har slettet et indlæg, fordi brugeren var ugyldig.

Neuron forbindelserne.

Hvis vi i stedet for at rekonstruere de forbindelser mellem neuronerne med tusindvis digitale fotografier, kunne vi i stedet udlede hvordan neuronerne er forbundet, ved at analysere deres DNA ?
Her er hvordan det kunne arbejde. Se linket:

http://blogs.scientificamerican.com/brainwaves/2012/10/23/sequencing-the...

Hans hjerne, hendes hjerne.
Pip

Nuvel men kan det ikke betyde at vi har brug for hinanden - altså at vi er nået her til fordi vi er forskellige og ikke ens. Kunne det tænkes at kvinder alene eller mænd alene ville fører til udrydelse.. altså vores forskellige hjerner har indgået en "betydelig" symbiose ;-)

Neuroner og det mandlige Y kromoson.

Det mandlige Y kromoson fjerner ikke mængden af det farlige kolesterol , som testosteron producerer, - det gør derimod kvindernes to XX kromosoner.
Det betyder at mænds kredsløb senere i livet forringes og dermed sandsynligvis også neuron forbindelserne, som er tilknyttet kredsløbet.
Det har naturen sandsynligvis kompenseret for hos mænd, så du kan have ret i dine antagelser Peter Ole Kvint ,at forskellene i det større antal af neuroner hos kvinder i forhold til mænd, kan skyldes Y kromosonet.

Årsagen

Vi mænd er måske født med flere neuroner, så må der være en god grund til det. Forklaringen kan være at mænd slås mere og der for mister flere neuroner. Dels kan det være et problem at vi kun har et X-kromosom. Og dette svækker os i forhold til kvinder, og for at forsøge at kompensere denne skavank så har vi flere neuroner.

Ugyldig link.
Hvordan vi at mennesket bliver klogere?

Omkring måling af færdigheder (IQ) har vi kun relativ og ingen absolutte skalaer for måling.
Gensidig årsagssammenhæng mellem sind og hjerne indebærer, at vores hjerne godt kan være forskellig fra vores forfædre, - alt sammen et spørgsmål om anvendelse og struktur.
Hvis vi kunne scanne hjernen på mennesker i år 1900, kunne vi se hvilken forskelle der er sammenlignet med vores hjerner i dag.
Kan vores store IQ gevinster betyde, at vi er mere intelligente end vores forfædre?
Har vi bedre hjerne potientiale ved undfangelsen, eller var vores forfædre for dumme til at beskæftige sig med den konkrete verden af hverdagen, er svaret nej.
Hvis spørgsmålet er: Må vi leve i en tid, der udgør en bredere vifte af kognitive problemer, end vores forfædre, og har vi dertil udviklet nye kognitive færdigheder og den slags hjerne der kan håndtere disse problemer? Er svaret ja.
Når vi forstår, hvad der er sket, kan vi kommunikere med hinanden, selv om nogle foretrækker etiketten"mere intelligent" og andre foretrækker "anderledes"
Overstående ord er et uddrag fra James R. Flynn nye bog ud fra nedenstående link:

http://translate.google.dk/translate?sl=en&tl=da&js=n&prev=_t&hl=da&ie=U....

Hjerne udvikling og stress.

Stress kan hæmme udvikling af børns hjerner.
Reduceres stress kan det hos et stort antal unge mennesker forbedre trivsel og kognitiv præsentation.
Se linket:

http://www.scientificamerican.com/article.cfm?id=stress-relief-can-be-ke...

Den flydende intelligens kan forbedres.

Ifølge den seneste forskning kan den flydende intelligens (den arvelige) forbedres.
Se linket:

http://www.scientificamerican.com/article.cfm?id=scientists-design-exerc...

Miljø gifte.

Jeg er enig Kim Friedrich, vores mail krydsende hinanden, men jeg forstår ikke dit tidspunkt med fremsendelsen af mailen?
Jeg håber at Jonas Kristoffer Lindeløv, efterprøver vores antagelser, for det er jo en kendt sag, at miljø forurening ødelægger kredsløbet og dermed også funktionen neuronerne imellem, tak for din gode sammenkobling med kredsløbets funktion, og IQ.

Testeron niveau forskelle.

Hvis min nedenstående antagelser er rigtige, kan et evt. fald i testeron niveau hos mænd, også forklare det faldende IQ tal og det kan samtidigt måske også forklare gennem evolutionen, hvorfor mænd har udviklet flere neuroner end kvinder?
Tilbage står stadig spørgsmålet ,at kunne forklare hvorfor det ingen praktisk betydning har, disse neuron forskelle har hos kvinder og mænd?

Re: Delforklaring på Flynn-effekten er faldende.

Ja, det kunne godt være en af årsagerne. Af andre kan nævnes øget kemikalie exponering (pesticider, bly, kviksølv, blødgørende plastmidler), flere psykisk syge, ernæring af dårligere kvalitet, færre kvinder der ammer, lavere fødselsrate hos mennesker med høj intelligens, invandring fra lande med under middel IQ og sikkert mange flere som jeg har glemt :-)

Delforklaring på Flynn-effekten er faldende.

At flynn-effekten stoppede midt i 1990 og IQ siden er begyndt at falde, er der nu måske fundet en delforklaring på, idet det måske kan forklares med et lavere kondital, der i den seneste forskning har en væsentlig indflydelse på størrelsen af IQ, ifølge den seneste forskning.

Måske krænkende?

Povl Hansen. Din henvisning til mit tidligere indlæg står jeg fuldt ud ved, men jeg syntes at det sociale/pædagogiske intelligens også var vigtig, at få med, og her faldt jeg lige over en bog med en måske krænkende titel, men alligevel god at læse og blive klog på omkring samarbejde/debat. Jeg beklager derfor hvis nogen har følt det var krænkende, det er langt fra min natur, jeg elsker at hjælpe mennesker og vurdere dem lige så højt som mig selv.
Tak for rådet Dorte Wulff Dahl, det vil jeg følge som dine tidligere gode råd.

Disse nye tider : )

Det er jo både godt og skidt, at det er så let at slå op på ord på internettet, og så spamme med links, man hverken selv forstår, eller ved om man ville stå inde for, hvis man havde fattet dem.

Det bidrager i alt fald ikke med noget konstruktivt på videnskab.dk... Det er desuden nemt at gennemskue, at der ikke ligger viden bag den type indlæg.

Samtidig vil jeg klart anbefale den engelsk-sprogede Wikipedia, hvis man er nysgerrig efter hurtigt at få lidt viden om et emne. Man skal selvfølgelig ikke trætte læsere med, at man har slået emnet op, medmindre det var for at bringe debatten videre... Men hvis det ikke er det rene "show off", hvor man vil skrive et nyt fremmedord i en debat - men nysgerrighed for at lære noget selv, så er den engelsksprogede Wikipedia godt sted at starte.

Mvh Dorte

Hr. OKK, tænk over dette:

Hr. o.k.k. (skrevet med småt). Nedenstående følger et tidligere indlæg fra din hånd:

Kommikation
Skrevet af ove kjær kristensen, 16. januar 2012 kl. 11:54
Jeg tro også, at vi som debattører ind imellem, kan højne vores kommentarer ved måske, at fokusere os på færre emner, da det nogle gange kan blive overfladisk kommentarer.
http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-er-interessen-videnskab-sa...

Tænk over det.

Flydende intelligens og genom forskning.

Måske genom forskningen kan kaste større lys over hvordan den flydende intelligens kan øges eller begrænses?

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/genetiske-forskelle-afgor-intel...

Slut herfra.

Du og alle kan jo diskutere. Enig i at nysgerrighed er en rigtig god ting. Samtidig er det ofte en fordel med nogenlunde ensartet udgangspunkt mht forudsætninger af læsning af artikler. Som nævnt er det meget vanskeligt område. Et er at læse den danske udgave af Wikipedia, Illustreret Videnskab mm. Det er artikler skrevet til lægmænd, som kræver færre forudsætninger. Medicinstuderende læser eksempelvis The Cell og Neuroscience - exploring the brain - på de første par år af studiet. Senere bliver de oplært i at læse selve artiklerne - altså efter at læst grundbøger på området på engelsk i starten af studiet. Det er vanskelig læsning, da man skal leve med store usikkerhedsmomenter i resultaterne, og samtidig kunne gennemskue at nogle reproducerede fund simpelthen er sikre nok, til at kunne stole bedre på. Der er således ikke tvivl om, at flydende og krystalliseret intelligens eksempelvis kan være kvantitativt mere eller mindre effektive, og der er faktorer, som utvetydigt er medvirkende kausale faktorer. Nogle faktorer er meget tydelige såsom forskellen på fejlernæret foster og velnæret foster. Stimulation i miljøet som medvirkende faktor er der heller ikke tvivl om, selvom det ikke alene kan forklare Flynn-effekten. Der er genotyper som hver for sig har lille indflydelse. Hormonrelaterede faktorer mv. Så skal man huske, at måleresultatet også afhænger af land og år. Hvis man eller forældre er opvokset under mindre bogligt mm stimulerende vilkår, vil der være relativt lavere IQ-resultater de første år i vestligt land mm. Det er noget helt andet at diskutere de enkelte forsøg på området, og her kan man ikke springe den videnskabelige uddannelse over, tror jeg..

Mvh Dorte

Spørgsmål skaber bevægelse.

Dorte, hvis jeg ikke stiller spørgsmål ved om det er en videnskabelig holdning til IQ får jeg jo aldrig besvaret spørgsmålet, og det er jo ikke det samme som at lukke en debat på grund af manglende viden?

http://www.g.dk/bog/nul-roevhuller-reglen-robert-i-sutton_9788702073836
Lidt om social intelligens.

Nej Ove

Der er bestemt mange videnskabelige undersøgelser om intelligens.... Det er blot sådan, at diskussion blandt lægmænd og videnskabeligt uddannede er forskellig pga forskellige forkundskaber til at læse engelsksprogede videnskabelige artikler fra videnskabelige tidsskrifter. Et eksempel er, at du sætter spørgsmålstegn ved, om der er en videnskabelig holdning til IQ.... Det viser jo blot, at du intet kendskab har til det megastore forskningsområde...

Fred være med, at der i denne debat er overvægt af mænd uden videnskabelig baggrund. Det bliver så derefter, men det er jo i det mindste underholdende nok for dem, at komme med refleksioner på området, selvom de ikke er på videnskabeligt niveau.

Mvh Dorte

Vedhæftet link.

Ifølge linkenes tolkning kunne det betyde, at det måske ikke er nogen videnskabelig holdning til IQ, men at værdierne ændres, i forhold til den verden som vi opfatter som ønskværdig (behov) i et samfund, der ændre værdier i et stadigvæk større tempo?

http://da.wikipedia.org/wiki/Arv_og_milj%C3%B8

http://da.wikipedia.org/wiki/Intelligens
Dorte vor sidste mail krydsede hinanden.

Eksisterer der noget videnskabelig grundlag for IQ?

Dorte Wulff Dahl. Din slut bemærkning om, at det ikke gjorde noget, at IQ begrebet ikke blev debatteret her, på et videnskabelig grundlag, var det en erkendelse af, at der ikke eksistere nogen?

Jeg vil gerne lege med, hvis videnskabeligt udd vil deltage..

Faktisk synes jeg, at det er spændende område på videnskabeligt niveau. Så hvis andre med videnskabelig uddannelse vil deltage i debatten er jeg på med referencer, der kræver andre forkundskaber også. Det kunne være sjovt.

Mvh Dorte

Jeg vil gerne lege med, hvis videnskabeligt udd vil deltage..

Faktisk synes jeg, at det er spændende område på videnskabeligt niveau. Så hvis andre med videnskabelig uddannelse vil deltage i debatten er jeg på med referencer, der kræver andre forkundskaber også. Det kunne være sjovt.

Mvh Dorte

Hvilke faktorer har indflydelse på IQ ?

Nu har du jo selv rejst spørgsmålet Dorte Wulff Dahl:
Hvad er relateret til IQ, og hvilke faktorer har indflydelse derpå?

Tja

Det ved jeg godt. Altså på under en generation, hvor vi samtidig bruger hjernerne markant anderledes pga IT mv. Behøver ikke være et spørgsmål om ændring af hjernens kapacitet på det kognitive område som sådan, da der er utrolig mange faktorer, der har indflydelse. Det er små ændringer, og dine referencer til uddannelser mv er jo også misvisende, hvis du mener, det er relateret til IQ.

Der findes også gratis videnskabelige artikler med rederencer til kønsrelaterede, aldersrelaterede, hjernevolumenrelaterede mm faktorer, som er medspillere ved IQ-målinger (generelle og mere specifikke). Det er kompliceret område, og er nok ofte let at misforstå, hvis man ikke kan forstå hvilke metoder, der anvendes.

Men her bliver det altså ikke diskussion på videnskabeligt niveau : ). Det er iorden.

Mvh Dorte

Re:Generelt er det omvendt ikke?

Dorte Wulff Dahl.Lige et link, med citat fra Wikipedia:
Stigningen i Flynn - effekten stoppede midt i 1990 og siden er iQ enda begyndt at falde igen, citat slut.

http://da.wikipedia.org/wiki/Intelligens

Generelt er det omvendt ikke?

IQ-måleresultater er da snarere steget sidste tidsperiode ikke? En forskel er jo, at du ikke kan forstå at søge videnskabeligt, så vi bruger helt forskellige typer referencer, og så vægter vi en enkelt populærvidenskabelig "artikel" forskelligt..

Mvh Dorte

Kønsforskelle.

Det er muligt, at du har ret Dorte Wulff Dahl, at mænd har flere neuroner, fordi det har de haft brug for tidligere, da de skulle finde egnede bosteder, blive stedkendt og jage større dyr. Det er jo en erkendelse at drenge lærer bedst gennem en fysisk opfattelse (rummelig ) i modsætning til kvinder (sproglig).
At nedgangen i intelligens hos værne pligtige er for nedadgående kan så måske skyldes ,at mænd i dag ikke har brug for så mange neuroner til fysisk udfoldelse som tidligere.
Det kunne betyde, at de så sammenlagt får et mindre antal "aktive" neuroner end kvinder.
Så det kan måske forklare forskellen.

Helt generelt...

Emnet er ikke tabuiseret, når det drejer sig om andre dyrearter end mennesket. Her kan man ligefremt læse om kønsforskelle og opgavefordeling uden at risikere anklager om at udtale sig "kønsdiskriminerende".

Fra et biologisk synspunkt er det jo indlysende, at vores kompetencer til dels er kønsrelaterede. Rent hjernemæssigt er der jo også nogen viden om faktorer, der er med til at holde kønsforskelle i hævd. Mest oplagt har kønshormoner jo direkte indflydelse på hjerneprocesser også. Kønshormoner har indflydelse på konsekvensen af ændringer i oxytocin-niveau hos mennesker mm.

Noget der så også er indlysende er, at vores kompetencer indenfor intellektuelt krævende opgaver såsom læsning af primærkilder indenfor hjerneforskning også afhænger af gennemført uddannelse, som så direkte er kulturbestemt. Før var der flere danske kvinder, som ikke udnyttede deres potentiale indenfor matematik, fysik, neurobiologi, lægevidenskab mm. Det var så i alt fald ikke pga. kønsrelaterede begrænsninger intellektuelt, men måske mange troede at dette også til dels var "naturlige kønsforskelle".

Mennesket er kendetegnet ved relativt mindre "forprogrammering" og relativt mere fleksibilitet mht at øge kompetencer ved hjælp af ny læring på nye områder. Menneskehjernen er langt mindre færdigudviklet ved fødslen, også sammenlignet med nære slægtninge såsom chimpanser. Nogle måder at problemløse på i hjernen ændrer sig i løbet af barndommen, hvor den 10-årige for eksempel bruger andre circuits end den 3-årige. Det er et karakteristikum hos mennesker. Altså vil vi trods udprægede biologiske kønsforskelle også i hjernen, samtidig være udprægede fleksible og påvirkelige af miljøerfaringer. Man skal iøvrigt huske, at mænd generelt har mere muskelmasse mv, og at en del hjernevolumen går til opgaver, der drejer sig om varetagelse af fysiske kropsfunktioner, som vi ikke forbinder med boglig intelligens. Selvfølgelig påvirker fysisk træning også kognitive funktioner, men mon ikke at en del af det gennemsnitlige lidt højere neuronantal hos mænd går til de mere rent fysiske opgaver? Jeg ved det ikke, men på det intellektuelle niveau virker mænd jo ikke ligefrem kvinder overlegne..

Mvh Dorte

Sammendrag af links.

Ud fra en sammendrag af vedhæftet tidligere links, fremgår det at intelligensen målt på værnepligtige er faldne. Ingen ved hvorfor, da det tilsyneladende ikke er undersøgt.
I et andet link mener artiklens forfatter, at i Danmark har vi et ens skolesystem hvor børnene lærer det samme, så her betyder miljøet ikke så meget, her er op til 90% af intelligensen arvelig.
Det er nok en sandhed med modifikationer, for det er jo kendt,at især forældrene i de private skoler er mere aktiv og støttende i deres børns skolearbejde, end de fleste forældre.
Derudover er en børnerigtig ernæring f.eks. en daglig spiseskefuld levertran og foreskreven dækket søvnbehov efter alder, også forhold til fremmer udvikling af intelligens. Det sidste er det de færreste børn der kan opfylde, men måske de forældre der er mere aktiv omkring deres børns udvikling, er mere opmærksom på det?
Et ordsprog siger, at æblet sjældent falder langt fra stammen, men gælder det altid?

Forskellig intelligens.

Her er nogle link der fremmer forståelsen:

http://illvid.dk/mennesket/hjernen/koennenes-intelligens-er-forskellig

http://www.netleksikon.dk/i/in/intelligens.shtml

Hos personer med særlig udviklet intelligens er det afhængig af køn områder i hjernen der er særlig udviklet, spørgsmålet er så hvordan de er blevet særlig udviklet, er det medfødt eller erhvervet gennem opvæksten?

Mænd er klogere end kvinder....

...hvilket betyder, at kvinder er dummere end mænd!

Men på én eller anden måde kan kvinderne alligevel tage røven på os :-)

Så, æh?

Ingen indlæg er fuldkommen.

Ej heller ikke med link. Det kan også være svært at finde frem til de rigtige, og bruge de rigtige søgeord, men andre kan jo også bidrage.

Her var en til puslespillet, men der er sikkert andre mere relevant.

http://illvid.dk/mennesket/menneskets-udvikling/istid-forstoerrede-vores...

Det var bare et godt råd..

Jeg har bare lagt mærke til, at du nok havde brug for et konkret råd. Alle os der bruger smartphones, har vanskeligheder, når der sjuskes med links. I øvrigt kan jeg også anbefale stavekontrol, hvis man er lidt ordblind, da det så også bliver mere læsevenligt. Der er flere med staveproblemer, der tilsyneladende ikke bruger stave-kontrol.

Jeg har svært ved at se relevansen af dine links iøvrigt. Hvorfor valgte du ikke nogen af dem, der beskæftiger sig med kønsforskelle eller IQ og hjernevolumen mere specifikt?

Mvh Dorte

Taget til efterretning.

Tak Dorte. Det er taget til efterretning, men jeg har vel lov at udlægge hvad forfatteren til artiklen mener?

OVK:

Du kan kun selv rette egne indlæg... Du gør noget forkert, hvergang du vedhæfter links, så man ikke bare kan klikke på dem, for at se dem. Der skal være mellemrum før linket. Du sætter : først, og så duer det ikke. Hvis det ikke bliver blåt, har du lavet en fejl.

Mvh Dorte

Grundlæggende ret.

Har du naturligvis Peter Ole Kvint. Vi mænd er måske født med flere neuroner fordi vi ikke så effektiv som kvinderne kan opbygge et netværk, og hvad er så årsagen til det?
Vi kan måske finde årsagen dertil i hvordan neuronerne er organiseret, og hvor følsomme de er for stimuli og hvilke stimuli afhængig af køn?
Se:http://sund.ku.dk/profilen/stjerneforskning/neuronsignalering/
Se:http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/14915.pdf

Forskel.

Når Jonas K. Lindeløv skriver det er det naturligvis for at kvinder ikke skal føle sig mindre intelligent end mænd, og at forbindelserne mellem neuronerne måske er mere afgørende.
Noget kunne tyde på det, idet kvinderne forlængst har overhalet mænd i uddannelse.
Så spørgsmålet er måske, hvordan fremmes et optimalt netværk mellem neuronerne, uden at fokusere på antallet af neutroner.

Jo det betyder noget

Der findes ikke en forskel uden at den betyder noget. Men hvad? Er vi ikke bare dyr alle sammen?

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold

Jonas Kristoffer Lindeløv

Blogger om:

I denne blog vil alle indlæg komme "videnskabeligt kød" på hverdagsforståelser af hjernen.

I disse tider er hjernen blevet noget som alle mennesker omtaler til hverdag og har idéer om. Hjernen får stadigt større betydning for hvordan vi forstår os selv. Ofte er de floskler og den fascination der omgærder hjerneforskning ved siden af målet, hvilket er ærgerligt. Indlæggende i denne blog vil alle er alle gribe fat i udbredte forestillinger om hjernen og udsætte dem for et videnskabeligt eftersyn.

Mit mål er intet mindre end at ændre den måde læserne taler og tænker om hjerner. For at opnå det, vil indlæggene både være facinerende og provokerende - men på videnskabens premisser. God læsning!

Den tidligere Hjernebloggers profil:
Thomas Zoëga Ramsøy
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Annonceinfo