Annonceinfo

Londons olympiske sexpanik (oprindelig version i Weekendavisen 29. juni 2012)

Emner:

Londons imagepleje og udrensningen af sexhandel  

Massearrestationer af prostituerede i byens red light districts, tvangslukninger af stripklubber og deportationer af migrantarbejdere på grund af deres salg af seksuelle ydelser: Det er nogle af de tiltag, engelske myndigheder har taget i brug for at gøre London klar til De Olympiske Lege. Frygten for, at OL bliver en magnet for bagmænd og kvindehandel har de seneste uger har fået politiet til at rydde centrale kvarterer for personer, der åbenlyst sælger sex på gaden. Historier i medierne om kvinder, der sexhandles til England i tusindvis, er vokset, lige siden det i 2005 blev klart, at hovedstaden skulle være OL-vært. Man kan ikke fortænke arrangørerne i at tage deres forholdsregler for at forhindre, at ‘sexslaver’ sluses ind i byen efter mørkets frembrud, og at mandlige OL-gæster valfarter til nye kæmpebordeller. Det handler om at pleje Londons pæne image og at vise handlekraft over for den synlige sexhandel, så ingen kan komme og sige, at England lukker øjnene for kvinders udnyttelse. Det ironiske ved politiets hårde fremfærd over for sexsælgere er imidlertid, at selve grundlaget for indsatsen, nemlig frygten for øget trafik af prostituerede, i dag og ved tidligere sportsarrangementer har vist sig ubegrundet. Det viser en rapport fra sidste år, hvor Global Alliance Against Traffic in Women sammenligner rygter og faktiske forhold under OL samt VM og EM i fodbold.

 

Sexpanik og sportsbegivenheder: Et tilbagevendende fænomen

Det tragiske ud fra et menneskeretsligt synspunkt er, at rygterne har ført til massive politiindsatser, som frem for at øge sikkerheden for lokale eller migrante sexsælgere i de fleste tilfælde har medført grove krænkelser af prostitueredes bevægelsesfrihed og deres grundlæggende rettigheder. Første gang i nyere tid, hvor et sportsarrangement udløste ‘sexpanik’ var forud for VM i Tyskland i 2006. Herhjemme stod 3F og Socialdemokraterne bag kampagnen ’Stop kvindehandel nu’ som angav at mellem 40.000 og 100.000 kvinder ville blive handlet til værtsnationen for at tilfredsstille ‘sexhungrende mandlige fodboldfans’. Tallene kom fra EU, som angiveligt havde dem fra NGO’er, der bekæmper prostitution og menneskehandel internationalt, men der var ingen angivelser af, hvordan man var kommet frem til disse efterretninger. De danske medier tog ukritisk rygterne til sig og en journalist i Weekendavisen skrev at, ”Flere tusind kvinder fra baltiske, østeuropæiske, asiatiske og afrikanske lande bliver transporteret til de tyske byer af kriminelle netværk, der tjener kassen på at tvinge dem til sex med de titusindvis af liderlige mænd, der hver dag står parat med åben gylp og tegnebog”. I Tyskland tog politiet problemet meget alvorligt og afsatte flere tusinde betjente til at finkæmme storbyernes ’red light districts’ før og under VM. Politi og myndigheder fandt kun frem til i alt fem kvinder, som mistænktes for at være ofre for menneskehandel. Siden konkluderede en FN-rapport, at der ikke kunne påvises tilfælde af kvindehandel til prostitution under VM, men det førte ikke til, at 3F eller journalister trak historierne tilbage eller nuancerede dem. I forbindelse med VM i 2010 gentog frygten sig, idet værtslandet Sydafrika ansås for at være sårbart over for ukontrolleret kvindehandel. Under overskriften ”VM i sex og menneskehandel” lød en artikel i Dagbladet Information,

”VM i fodbold i Sydafrika giver ligesom sidst frygt for, at kvinder og børn bliver trukket over grænsen for at arbejde som prostituerede. Ved VM i Berlin skød kampagnerne mod kæmpe-bordeller og tvangsprostituerede langt over mål. I Sydafrika er der noget om snakken”

Flere vestlige og danske medier anslog (igen), at mellem 40.000 og 100.000 ville blive ofre for menneskehandel i Cape Town, Durban og Johannesburg. Efter VM fastslog lokale menneskerettighedsorganisationer imidlertid, at der ikke havde været en stigning i antallet af prostituerede, og ingen ofre for menneskehandel blev identificeret. Lignende rædselshistorier florerede forud for OL i Kina i 2008 og Vinter-OL i Canada i 2010, men begge gange viste de sig at ramme langt over målet. Senest frygtede kvindeorganisationer en invasion af bagmænd og handlede kvinder til EM i Ukraine og Polen, hvilket igen blev afvist af politi og anti-traffickingorganisationer.

 

'Sexslaver' eller migrante sexsælgere?

Men hvorfor genopstår rygterne gang på gang og hvorfor har sexpanikken nu spredt sig til London? For det første er det sandsynligt, at den blotte tilstedeværelse af udenlandske prostituerede i byen skaber en frygt for, at disse er ofre for kvindehandel. Den norske prostitutionsforsker Mai-Len Skilbrei har vist, hvordan afrikanske sexsælgeres synlighed på de norske gader skabte utryghed og krav om at kvinderne blev fjernet og eller hjulpet hjem til Nigeria, fordi man straks formodede de var ’sexslaver’. Formodninger om menneskehandel skal naturligvis tages meget alvorligt ved enhver lejlighed, men der er en risiko for, at panikken om øget tvungen prostitution får så stor opmærksomhed, at de overgreb, som sexsælgende kvinderne udsættes for i myndighedernes kamp mod kvindehandel bagatelliseres og for lov at fortsætte. Det, som meget ofte ignoreres i mediernes dækning af sexhandel og sportsbegivenheder, og som en del antropologer har påvist, er, at mange udenlandske kvinder selv vælger at rejse til Europa for at tjene penge og for at hjælpe deres fattige familier via prostitution. De migrerer naturligvis ikke til det kolde nord for fornøjelsens skyld, men heller ikke nødvendigvis fordi de er lokket eller fragtet af kyniske bagmænd. Der er derimod en række forhold omkring økonomisk udnyttelse fra menneskesmuglere og alfonsers side og en usikker situation som illegal indvandrer i Europa som gør kvinderne udsatte.

 

Moralsk panik og politiske konsekvenser

Udtrykket ‘moralsk panik’ anvendes af forskere til at betegne politiske og sociale kædereaktioner, hvor rygter eller enkelttilfælde af et fænomen udbredes som tegn på en farlig udvikling, men hvor frygten for truslen er helt uden forbindelse til de påviselige forhold, og hvor bekæmpelsen af fænomenet skader mere, end den gavner, eller bruges til at undertrykke bestemte befolkningsgrupper. Tidligere er udtrykket blevet brugt til at forstå moralsk panik i forhold til narkomaner, unge og druk, homoseksualitet, pornografi og hiv-smittede eller indvandring og dæmonisering af etniske grupper. Moralsk panik udløses ikke kun af rygter. For at disse rygter skal tage fart og få politiske konsekvenser, kræver det en politisk vilje og en latent frygt, der venter på tryghedsskabende tiltag. Flere forskere mener, der var en klar sammenhæng mellem Bush-regeringens hårde kurs mod prostitution og menneskehandel og de overdrevne angivelser af aktiviteter inden for sexindustrien. Det var i kølvandet på en usædvanlig alliance mellem de yderligtgående kristen-konservative i USA og landets kvindeorganisationer, at Bush-administrationen blev overtalt til at sætte en bekæmpelse af prostitution og menneskehandel øverst på dagsordenen, idet man hævdede at disse fænomener var uløseligt forbundne. Med denne dagsorden og et pres på FN og EU for at tage lignende skridt fulgte meget høje estimater om 4-8 millioner ofre for kvindehandel i verden om året, som kom fra ovennævnte organisationer, der også anslog, at kvindehandel globalt det var den tredje mest profitable illegale forretning. Selvom FN’s indsamlingscenter for statistik vedrørende menneskehandel og den amerikanske regerings videns-center om menneskehandel har udfordret estimaterne og endog kaldt dem udokumenterede, er det netop de angivelser, der henvises til, når formodninger om kvindehandel under OL retfærdiggøres.

 

Bagsiden af Vestens anti-trafficking politik 

Om USA og EUs skærpede anti-trafficking politik globalt set har begrænset menneskehandlens omfang er endnu ikke undersøgt, men sexarbejdernes personlige frihed, sikkerhed og menneskerettigheder lader ifølge rapporten fra Global Alliance Against Traffic in Women til at blive svækket markant af politiets hårde fremfærd overfor prostituerede overalt i verden. Problemet med de gentagne rygter om øget kvindehandel under OL er således ikke kun, at ’en fjer bliver til fem høns’, men at den panik, som rygterne medfører, kan skade de udsatte prostituerede, som man ønsker at redde, og krænke deres grundlæggende menneskerettigheder i lang tid fremover. Det er desværre yderst sjældent bagmænd eller hårde kriminelle, som politi og myndigheder fanger i forbindelse med udrejsninger, som dem der finder sted i London lige nu, men derimod engelske og udenlandske kvinder der forsøger, at tjene til føden, ved at arbejde i en sexbranche, der bliver stadig mere usikker og ubeskyttet.  

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste blogindlæg

Udgiv indhold

Christian Groes-Green

Blogger om:

På seksualitetsbloggen kan du diskutere og blive klogere på, hvordan køn, sex og identitet hænger sammen i vores og andre kulturer.

Andre bloggere i Seksualitetsbloggen:
Lovise Haj Brade
Gert Martin Hald
Marie Bruvik Heinskou
Annonceinfo